Bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af støtte til producenter af korn, oliefrø, oliehør og bælgsæd, og den hermed forbundne ordning for udtagning af jord af produktionen, samt anmeldelse af foderarealer til beregning af husdyrpræmier i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999, Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999, Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 med senere ændringer og Kommissionens forordninger om gennemførelsesbestemmelserne.

Producenter, der ønsker at deltage i støtteordningen, skal hvert år indsende en ansøgning til EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til de lokale landbrugscentre eller til EU-direktoratet. Fristen for indgivelse af den årlige ansøgning er den 21. april, eller i tilfælde hvor den 21. april er en lørdag, søndag eller helligdag, den først følgende hverdag derefter.

Der indgives én ansøgning for hver bedrift.

Med hensyn til basisareal og udbytteregion betragtes Danmark som én region, der er egnet til produktion af de afgrøder, som er omfattet af støtteordningen.

Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal med samme afgrøde. Marken skal mindst udgøre 0,30 ha, medmindre den på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. For udtagne marker gælder tillige, at en mark skal være mindst 20 meter bred i over halvdelen af sin længde.

Uanset bestemmelsen i stk.1, sidste punktum, kan tilstødende randzoner med en bredde på mindst 10 meter langs vandløb og søer, som er omfattet af bestemmelserne om dyrkningsfri bræmmer i § 69, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992 om vandløb, medtages som udtagne arealer. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten.

Den særlige ordning for dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, må ikke anvendes på arealer der udtages i medfør af stk. 2.

Det samlede støtteberettigede udtagne areal på en bedrift kan udgøre indtil 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter indstilling fra amtsrådene beslutte, at den i stk. 1 nævnte øvre grænse for en bedrifts samlede støtteberettigede udtagne areal inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) kan udgøre op til 50 procent af bedriftens ansøgte støtteberettigede areal. Amtsrådenes indstilling om en højere grænse kan gælde for samtlige eller en begrænset del af SFL-områderne i amtet. Denne højere grænse vil gælde for alle støtteberettigede arealer beliggende inden for disse områder. Udtagne arealer ud over 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal skal ligge inden for de omfattede SFL-områder.

Amtsrådene kan senest 1. juni hvert år afgive en indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, om hvorvidt de med virkning fra og med den efterfølgende udtagningsperiode ønsker at ændre den efter stk. 2 fastsatte højere grænse for udtagning for hele eller dele af de omfattede SFL-områder.

I SFL-områder må ordningen for dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, ikke anvendes på udtagne arealer, der overstiger 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal.

Producenter, der i medfør af artikel 7, stk. 6, sidste afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 har videreført arealer, der tidligere var udtaget i medfør af forordning (EØF) nr. 2328/91, som udtagne for en ny periode på 72 måneder, kan uanset bestemmelsen i stk. 1 fortsat udtage arealerne i den resterende del af 72 måneders perioden.

Inden for samme bedrift kan arealer, der ikke opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer i artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 efter ansøgning til EU-direktoratet, opnå status som støtteberettiget ved ombytning med et hidtil støtteberettiget areal, der herefter ikke længere kan danne grundlag for støtte.

Det er en betingelse for ombytning efter stk. 1,

1. at ombytningen er begrundet i miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold,

1. at de hidtil støtteberettigede arealer, der ved ombytningen udgår som støtteberettigede, ikke på ansøgningstidspunktet anvendes på en måde, som udelukker anvendelse i landbrugsmæssig omdrift,

1. at ombytningen ikke indebærer øgede miljømæssige belastninger eller miljømæssige risici,

1. at ombytningen ikke forøger det samlede støtteberettigede areal på bedriften, og

1. at der ved ombytning af arealer, der er helt eller delvist forpagtede, sammen med ansøgningen foreligger en skriftlig tilladelse fra ejeren af de forpagtede arealer.

Ansøgning om ombytning skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser, herunder en redegørelse for årsagen til ombytningen samt oplysninger om miljømæssige konsekvenser af ombytningen. Ansøgningen skal indeholde identifikation af de enkelte marker, der ombyttes, ved indtegning på markkort og ved angivelse af markbloknummer. Markernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler.

Ansøgning om ombytning skal være EU-direktoratet i hænde senest den 15. maj forud for det produktionsår, hvor ombytningen skal være gældende. Meddeles afslag på ombytningen, efter at ansøgning om støtte er indsendt, nedskriver EU-direktoratet ansøgningen med de berørte marker.

Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte efter forskellig støttesats for disse marker, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen.

Ved anvendelse af raps- og rybsfrø af egen avl til udsæd skal der inden udsåningen udtages prøver af udsæden af en af Plantedirektoratets prøvetagere eller af en autoriseret vejer og måler. De udtagne prøver skal analyseres og godkendes af Plantedirektoratet. Den godkendte udsæd må anvendes til udsåning frem til den 31. maj det andet år efter Plantedirektoratets godkendelse.

Producenten betaler alle omkostninger forbundet med prøvetagningen og analysen.

Udtagne arealer skal holdes plantedækket. Plantedækket skal senest være etableret 1. oktober forud for udtagningsperioden. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst. Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af

1. græsarter i renbestand, forudsat at afgrøden ikke i et senere år anvendes til frøproduktion,

1. græsarter i blandinger, evt. iblandet højst 25 procent kløver, eller

1. andre frø eller frøblandinger, som godkendes af EU-direktoratet.

Plantedække kan undlades i en bredde af højst én meter rundt om det udtagne areal. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit gennem hele udtagningsperioden.

På bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, kan plantedækket etableres ved udsåning af græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør.

Uanset stk. 1 kan olieræddike anvendes som plantedække på udtagne arealer, hvor forfrugten er roer. I dette tilfælde skal plantedækket senest være udsået den 15. maj i udtagningsperioden. Hvis arealet videreføres som udtaget areal i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddike erstattes af et vinterfast plantedække.

På arealer, der forbliver udtaget i flere produktionsår, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.

Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden, men må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis de udtagne arealer er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter, når der forinden er indsendt en erklæring til EU-direktoratet om behovet herfor. Erklæringen skal være underskrevet af en planteavlskonsulent. Plantedækket må slås i hele udtagningsperioden, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Plantedækket må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

På de udtagne arealer må der ikke fra 1. oktober forud for udtagningsperioden til dennes ophør

1. anvendes plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse, med undtagelse af selektive midler anerkendt af Danmarks JordbrugsForskning til bekæmpelse af flyvehavre,

1. tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller

1. kunstvandes.

De udtagne arealer skal forblive ude af produktion fra 15. januar forud for produktionsåret til 31. august i produktionsåret.

Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør den 1. september må i tiden indtil den 15. januar kun anvendes inden for bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes.

Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør.

Bestemmelserne i §§ 9 - 10 om plantedække og behandling af arealerne anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug.

Arealer, som producenten har forpligtet sig til at udtage i en flerårig periode på op til 5 år, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999, skal forblive ude af produktion fra 15. januar forud for det første produktionsår i udtagningsperioden til den 31. august i det produktionsår, hvor udtagningsperioden ophører.

Producenter, der har forpligtet sig til flerårig udtagning efter den i stk. 1, nævnte ordning kan hvert år pr. 31. august udtræde af ordningen uden krav om tilbagebetaling af nogen del af det modtagne støttebeløb, hvis

1. en del af bedriften er blevet omfattet af ekspropriation eller en aftale på ekspropriationslignende vilkår,

1. bedriften indgår i en jordfordeling, eller

1. der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som ikke skyldes producentens egne forhold, og som anerkendes af EU-direktoratet.

I det sidste år af udtagningsperioden eller ved udtræden før periodens ophør finder bestemmelserne i § 10, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog § 11.

Sker der inden den 15. juli ved ekspropriation eller ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der er omfattet af en ansøgning om hektarstøtte, skal EU-direktoratet underrettes herom senest den 15. august samme år. Underretningen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til EU-direktoratet.

Underretning kan dog undlades, hvis betingelserne for hektarstøtte trods rådighedsberøvelsen stadig er tilstede.

Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte hektarstøtte er opfyldt, forbliver overdrageren ansvarlig for overholdelse af alle betingelser, der er forbundet med støtten, medmindre erhververen ved indsendelse af en skriftlig erklæring til EU-direktoratet påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser.

Såfremt en bedrift overdrages i sin helhed, inden den ansøgte hektarstøtte er udbetalt, vil hektarstøtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af hektarstøtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren.

Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal indgives på en særlig blanket (producentskifteerklæring), der fås ved henvendelse i de lokale landbrugscentre eller i EU-direktoratet. Producentskifteerklæringen/transporten kan i forhold til hektarstøtte kun gøres gældende overfor EU-direktoratet, hvis den modtages i direktoratet inden udbetalingen af hektarstøtten finder sted.

Kontrollen med de omfattede arealer og med høsten m.v. foretages af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte producenter.

Det påhviler producenterne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Producenterne skal blandt andet forevise de tilmeldte arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Det er en betingelse for ydelse af støtte efter § 1, at ansøgere, der er omfattet af forpligtelsen til at udarbejde en markplan og en gødningsplan efter § 21 og § 23 i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ikke i grove eller gentagne tilfælde har undladt at opfylde disse forpligtelser for den planperiode, der begynder 1. august forud for produktionsåret.

Manglende overholdelse af stk.1 medfører en nedsættelse på 6 pct., dog højst 30.000 kr., af den støtte, som ansøgningen efter endt kontrol og behandling danner grundlag for.

Der sker dog ikke nedsættelse af støtten efter stk. 2, hvis den beregnede nedsættelse er mindre end et beløb svarende til støtten for 1 hektar med korn det pågældende produktionsår.

Der kan ikke udbetales støtte til arealer langs vandløb og søer, som i medfør af § 69, stk. 1, i lov om vandløb holdes som dyrkningsfri bræmmer.

Sådanne bræmmer kan heller ikke medregnes som foderarealer, jf. art. 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, undtagen hvis bræmmerne henligger som permanent græs.

Såfremt der er søgt om støtte til arealer, hvori indgår de i stk. 1 nævnte dyrkningsfri bræmmer, nedsættes den samlede støtte med et beløb svarende til støtten for den del af de anmeldte arealer, der er beliggende i den dyrkningsfri bræmme, dog mindst svarende til støtten for 1 ha med korn det pågældende produktionsår.

Arealer i dyrkningsfri bræmmer, jf. stk. 1, kan ikke medgå til opfyldelse af udtagningspligten efter artikel 2, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999.

Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4, finder ikke anvendelse på udtagne arealer, der hvert år siden 1993 har indgået som udtaget areal i en ansøgning om hektarstøtte, og som fortsat holdes udtaget.

Vandløbsmyndigheden underretter årligt inden den 1. august EU-direktoratet om de overtrædelser af § 69, stk.1 i lov om vandløb, som er konstateret i løbet af dyrkningsperioden siden sidste høst.

Der kan ikke udbetales hektarstøtte til arealer, der er omfattet af et påbud efter § 27 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, om at afhænde en landbrugsejendom eller om at fratræde brugsforholdet ved ulovlige forpagtningsforhold, hvis fristen for efterkommelse af påbudet er udløbet ved ansøgningsfristens udløb, jf. § 2, stk. 1, uden at påbudet er efterkommet. Sådanne arealer kan heller ikke medregnes som foderarealer, jf. artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød og kan ikke medgå til opfyldelse af udtagningspligten efter artikel 2, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999.

Såfremt et påbud om at fratræde et brugsforhold, som er omfattet af stk. 1, ikke kan henføres til et bestemt areal, sker der en forholdsmæssig reduktion af de støtteberettigede arealer og anmeldte foderarealer svarende til den andel, som det mindste areal, for hvilket brugsforholdet skal fratrædes for at lovliggøre samdriften, udgør af arealet af de samlede samdrevne ejendomme.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt de i disse stykker nævnte påbud er rettidigt påklaget til Strukturdirektoratet, og direktoratets afgørelse ikke foreligger. Ansøgninger om og påklage af afgørelser vedrørende forlængelse af fristen for genafhændelse eller vedrørende genoptagelse af afgørelser om påbud har derimod ikke denne virkning.

Jordbrugskommissionerne underretter hvert år inden 1. juni EU-direktoratet om de påbud, der er givet inden for deres område, og som er omfattet af stk. 1.

Nedsættelse af støtte og arealer i henhold til § 16, stk. 2, § 17, stk. 3 og § 18, stk. 1 og 2, sker efter behandling af støtteansøgningen og anmeldelsen af foderareal i henhold til EU-bestemmelserne og denne bekendtgørelse i øvrigt.

Reduktioner i henhold til stk.1 kan undlades i ekstraordinære tilfælde.

Overtrædelse af § 7, § 13, stk. 1 og § 15, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ved overtrædelse af § 9, § 10, stk. 2, 2. punktum, stk. 3, 1. punktum samt § 12, stk. 3, kan EU-direktoratet beslutte, at støtten for de udtagne arealer nedsættes eller bortfalder. Under samme betingelser kan allerede udbetalte støttebeløb kræves tilbagebetalt. Tilbagebetaling af udbetalte beløb sker i overensstemmelse med § 20, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v.

Ved grove eller gentagne overtrædelser af § 9, § 10, stk. 2, 2. punktum, stk. 3, 1. punktum samt § 12, stk. 3, kan EU-direktoratet beslutte, at støtten for de udtagne og tilsåede arealer nedsættes eller bortfalder. Under samme betingelser kan allerede udbetalte støttebeløb kræves tilbagebetalt. Tilbagebetaling af udbetalte beløb sker i overensstemmelse med § 20, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v.

EU-direktoratets afgørelser kan indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, som afgørelsen vedrører. Klagen skal sendes til EU-direktoratet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. december 1999 og har virkning for ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for produktionsåret 2000/2001 og efterfølgende produktionsår.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 806 af 18.november 1998 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen). Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for afgørelser vedrørende ansøgninger om støtte for produktionsåret 1999/2000.

Endvidere ophæves § 1 i bekendtgørelse nr. 600 af 19. juli 1999 om indførelse af miljøvilkår i overensstemmelse med lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække for så vidt angår hektarstøtte og præmier i oksekødsektoren.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 10. december 1999, den 10. december 1999

/Henrik Dam Kristensen Niels Sønderbye/