Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2001-2003

Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse af fisk i alle farvande. Bekendtgørelsen omfatter desuden landinger, omsætning mv. i Danmark, der stammer fra udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 udsende meddelelse om indstilling af og ændrede vilkår for nærmere angivne fiskerier.

Når den mængde, der er afsat til en bestemt periode, eller når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, indstiller Fiskeridirektoratet det pågældende fiskeri. Meddelelse herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.

Der kan i meddelelsen fastsættes særlige vilkår for fiskeriet efter tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen, herunder at kun fartøjer, der har påbegyndt en fangstrejse, kan fiske, efter at meddelelsen er oplæst i kystradioen.

Forbud mod at medbringe den pågældende fiskeart træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden, medmindre der er fastsat andet i meddelelsen.

Fiskeridirektoratet kan efter høring af Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. lovens § 6, og i lyset af fangst-, forsynings- og afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, fastsætte ændrede regler for fiskeriet. Der udsendes meddelelse om de ændrede vilkår i overensstemmelse med bilag 6.

Der kan blandt andet fastsættes ændringer vedrørende følgende:

1. De disponible mængder for bestemte perioder.

1. Rationer eller antal havdage mv. i bestemt angivne fiskerier.

1. Overgang til krav om tilladelse i bestemte fiskerier.

1. Krav om, at fiskeriet forbeholdes nærmere angivne typer eller grupper af fartøjer.

1. Krav om, at landing foregår på særlige vilkår, herunder i nærmere angivne geografiske områder.

1. Anvendelse af fangsten.

1. Indstilling af bestemt angivne fiskerier.

1. Krav om, at landing i en periode begrænses som led i en fiskeplan, der skal medvirke til, at de landede mængder løbende kan afsættes.

1. Ændrede vilkår for allerede udstedte tilladelser.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning meddele dispensation fra fastlagte rationer eller antal havdage mv. til grupper af fartøjer eller enkelte fartøjer under hensyn til særligt vanskelige forhold.

Fiskeridirektoratet kan igangsætte forsøg med nye reguleringsformer i visse fiskerier og for nærmere fastsatte grupper af fartøjer.

Vilkår for deltagelse i et forsøg vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Fiske, medbringe og lande: Enhver fiskeriaktivitet fra fangstredskaber udsættes i vandet, til fisken er landet.

1. Rationsfiskeri: Fiskeri i nærmere angivne perioder af fastsatte mængder.

1. Årsmængde: Fangstmængde for et helt kalenderår, i torskefiskeriet i Østersøen dog fangstmængde for årets første 11 måneder.

1. Parfiskeri: Fiskeri, som drives fra to fartøjer, som i forbindelse hermed anvender og trækker samme fangstredskab.

1. Omladning: Hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets fangstredskab til et andet fartøj. Der er ikke tale om omladning ved afgivelse af fangst mellem to fartøjer, som driver parfiskeri, eller såfremt en fangst afgives direkte fra et fangstredskab til et andet dansk fartøj, der også lovligt kan deltage i det pågældende fiskeri.

1. Havdag: 24 på hinanden følgende timer. Ved opgørelse af et fartøjs havdage medregnes ethvert tidspunkt, hvor fartøjet har været uden for havnen. Ved garnfiskeri medregnes desuden den tid, hvor garnene står i vandet.

1. Kalenderuge: En uge, der påbegyndes midnat natten mellem søndag og mandag.

1. En halv kalendermåned: Perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned eller fra den 16. til månedens udløb.

1. Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt og for fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister.

1. Motorkraft: Den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog.

1. Oprindelige ejere af et fartøj, der anvendes til fiskeri efter sild eller makrel på årsmængde: Ejere af fartøjerne og de selskaber, der ejede fartøjerne den 31. december 1998.

1. Atlantoskandisk sild: Sild i ICES område I, II, V og XIV.

1. Puljefiskeri: Tilladelse til, at flere fartøjer kan fiske sild eller makrel, så dele af fangstmængden kan fiskes, medbringes og landes af andre fartøjer i puljen.

1. Konsumfiskeri i forbindelse med forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj i en given rationsperiode alene fisker, medbringer eller lander fisk til konsum.

1. Industrifisk: Fisk, der landes til andre formål end konsum.

1. Industrifiskeri i forbindelse med forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj i løbet af en given rationsperiode fisker, medbringer eller lander fisk til andre formål end konsum.

1. EU-zonen: De områder, der er omfattet af EU-medlemslandenes fiskeriterritorium.

Farvandene Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat og Østersøen med underområder afgrænses i bilag 1.1)

Alle angivne mængder af fisk i denne bekendtgørelse og i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen er angivet i levende vægt, hvor andet ikke er udtrykkeligt fastsat i bekendtgørelsen eller i tilladelserne.

Ved parfiskeri er begge fartøjsførere ansvarlige for, at hele fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.

Ved parfiskeri må den samlede mængde fisk, der fiskes, medbringes og landes, ikke overstige summen af, hvad det er tilladt at fiske, medbringe og lande med begge de fartøjer, der deltager i parfiskeriet.

Fiskeridirektoratet kan gøre fiskeri betinget af, at fartøjets ejer har tilladelse til at fiske, medbringe og lande fisk fra det pågældende fiskeri med fartøjet.

En tilladelse for et fartøj kan omfatte begrænsninger i deltagelsen i givne fiskerier i nærmere angivne farvande med eventuel fastsættelse af højst tilladte fangstmængder eller højst tilladte antal havdage for en given periode.

Ved beslutning om udstedelse af tilladelser, herunder antallet af tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger Fiskeridirektoratet vægt på de hensyn, der er nævnt i lovens § 34, stk. 2, herunder på forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt. I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan Fiskeridirektoratet foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn til ansøgernes afhængighed af det pågældende fiskeri. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning fra organisationerne, der er repræsenteret i Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. lovens § 6.

Tilladelser udstedes af Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 3. Indstilling af fiskeri af en fiskeart, jf. § 3, kan tillige omfatte fiskeri i henhold til allerede udstedte tilladelser.

Bilag 3 angiver de generelle vilkår og de særlige vilkår, der normalt fastsættes i tilladelser.

Fiskeridirektoratet kan, jf. lovens § 37, stk. 2, tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelsen.

Det kan indgå i vilkårene for en tilladelse,

1. at denne kan inddrages, hvis vilkårene for en anden tilladelse, der vedrører samme fiskeart, overtrædes, og

1. at en tildelt årsmængde kan nedsættes i forhold til den periode, hvor tilladelsen er inddraget.

Ansøgning om tilladelse skal indgives i overensstemmelse med bilag 2.

Afmelding fra et tilladelsesfiskeri kan ske med virkning fra en vilkårlig dato i rationsperioden, hvis der på afmeldingsdatoen højst er landet en mængde, der forholdsmæssigt svarer til den forløbne del af rationsperioden. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til tobisfiskeri, jf. § 28, stk. 1.

Ved torskefiskeri i Østersøen gælder § 53 for fartøjer med en årsmængde. Ved silde- og makrelfiskeri gælder § 119 samt de regler, der fremgår af tilladelserne.

Afmelding skal foretages som angivet i bilag 2.

Fiskeridirektoratet kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade, at en tilladelse deponeres. Så længe en tilladelse er deponeret, kan det fiskeri, der er omfattet af tilladelsen, ikke udøves. Rationer for fartøjet nedsættes i forhold til den periode, hvor tilladelsen er deponeret.

Fiskeridirektoratet træffer afgørelse om, for hvilke fiskerier og perioder der kan gennemføres deponeringsordninger. Ordningerne kan gennemføres med henblik på at opretholde et traditionelt fiskerimønster og under hensyntagen til, at kvote- og forsyningssituationen for de berørte tilladelsesfiskerier i øvrigt tilsiger dette.

Forudanmeldelse af ankomst og losning skal ske i overensstemmelse med bilag 5a. Forudanmeldelse af ankomst og losning af fangster, hvor der landes fisk til andre formål end konsum, skal dog ske i overensstemmelse med bilag 5c.

Udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer, der lander i dansk havn, er omfattet af reglerne i stk. 1. Hvis der i henhold til Fællesskabslovgivningen er fastsat mere restriktive tidsfrister for forudanmeldelse af ankomst, skal disse overholdes.

Virksomheder må ikke modtage fisk, der landes til andre formål end konsum fra danske og udenlandske fartøjer, hvis der ikke er foretaget forudanmeldelse inden losning, jf. bilag 5c.

Fartøjsføreren er undtaget fra pligten i § 17 til at foretage anmeldelse til Fiskeridirektoratet, hvis landing og losning sker direkte til en virksomhed, som foretager den forudgående anmeldelse om landing og losning på fartøjsførerens vegne i overensstemmelse med bilag 5a og 5c.

Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til anmeldelse om landing og losning forud for landing, påføre logbogen det i bilag 5a og 5c nævnte registreringsnummer. Landing må ikke finde sted inden det anmeldte tidspunkt.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at det for nærmere angivne fiskerier fastsættes, at der inden indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted, og inden udsejlingen fra dette farvand, skal foretages forudanmeldelse i overensstemmelse med bilag 5b.

Omladning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Ansøgning om Fiskeridirektoratets tilladelse til omladning eller afgivelse af fangst til andet fartøj direkte fra fangstredskab i norsk zone kan sendes pr. fax på 3396 3900. Ansøgningen skal sendes, inden omladningen eller afgivelsen gennemføres, og indeholde følgende oplysninger:

Hvis omladning sker efter direkte påbud fra den norske kystvagt, skal oplysningerne i stk. 2 ligeledes sendes pr. fax til Fiskeridirektoratet, inden omladningen foretages.

1. Position og tidspunkt for omladningen eller afgivelsen.

1. Art og mængde, der er omfattet.

1. Fartøjsnavn.

1. Havnekendingsnummer.

1. Radiokaldesignal og nationalitet på det afgivende og det modtagende fartøj.

1. Svaradresse (E-mail, telex eller telefonnummer).

En fisker må i én reguleringsperiode kun deltage i fiskeriet som fartøjsfører eller besætningsmedlem på ét fartøj.

Fiskeridirektoratet kan uanset stk. 1 meddele tilladelse til, at en fisker skifter fartøj i løbet af en reguleringsperiode. Ansøgning indgives til Fiskeridirektoratets lokale afdeling.

Fiskere, der driver parfiskeri, må ikke skifte makker i løbet af en rationsperiode.

Fiskeridirektoratet kan i særlige tilfælde, f.eks. ved havari, dispensere fra stk. 1. Ansøgning indgives til direktoratets lokale afdeling.

For fiskerier, hvortil der kræves tilladelse, kan parfiskeri kun drives af fartøjer, der har samme tilladelsestype, jf. bilag 3.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning dispensere fra stk. 3.

Med fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, er det højst tilladt at fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter.

Rationerne for torsk og tunge for fartøjer ejet af bierhvervsfiskere kan dog ikke være mindre end hhv. 600 kg og 100 kg pr. halve kalendermåned eller tilsvarende mængder for en rationsperiode af en anden længde.

Hvis rationerne for de øvrige fartøjer er mindre end henholdsvis 600 kg og 100 kg pr. halve kalendermåned for torsk og tunge, er det tilladt med fartøjer ejet af bierhvervsfiskere at fiske, medbringe og lande samme ration som de øvrige fartøjer.

For torskefiskeriet i Østersøen gælder dog §§ 66-68.

Det er ikke tilladt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 221 kW/300 HK, til erhvervsmæssigt fiskeri i område 22 i Østersøen og Bælterne.

I område 22 i Østersøen og Bælterne er det ikke tilladt at fiske med trawl og snurrevod fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og Bælterne.

Fiskeri af sild, makrel og brisling med not og trawl er ikke tilladt i Skagerrak fra lørdag kl. 24.00 til søndag kl. 24.00 og med trawl i Kattegat fra fredag kl. 24.00 til søndag kl. 24.00.

Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne periodes ration.

Når et fartøjs perioderation for en fiskeart i et reguleringsområde er opfisket, er det ikke tilladt inden for rationsperioden at indlede fiskeri efter den pågældende art ved udsætning af fangstredskaber.

Uanset stk. 2 er det for arter, der reguleres ved kalenderugerationer, tilladt at påbegynde fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration fra og med fredag i den nærmest forudgående kalenderuge.

Skifte i en rationsperiode fra et farvand eller reguleringsområde til et andet eller skifte mellem konsum- og industrifiskeri kan ske efter godkendelse af Fiskeridirektoratet, hvis der på skiftedatoen højst er landet en andel af de tilladte fangstmængder, der forholdsmæssigt svarer til det forløbne antal dage i rationsperioden i det fiskeri, der forlades. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til tobisfiskeri.

Ved skifte, jf. stk. 1, skal fremgangsmåden i henhold til bilag 7 anvendes.

Efter skifte sker der på baggrund af skiftedatoen en forholdsmæssig justering af tilladte fangstmængder i resten af rationsperioden i det fiskeri, der skiftes til.

Hvis et fartøj i en periode fisker samme fiskeart i flere reguleringsområder, skal fiskeriet foregå i overensstemmelse med de regler, der gælder for det enkelte reguleringsområde. Det samlede fiskeri af fiskearten i alle fangstområder må højst i alt udgøre den ration, der må fanges i det reguleringsområde, hvor rationen er højst.

For et fartøj, for hvilket det kan dokumenteres, at fartøjet i mindst 30 sammenhængende dage ikke har fisket, medbragt og landet fisk på grund af havari, kan der ansøges om tilladelse hos Fiskeridirektoratet til efter havariet at supplere de gældende perioderationer. Fiskeridirektoratet kan give tilladelse til, at der suppleres med en mængde på højst 50% af en perioderation i det pågældende fiskeri på det tidspunkt, hvor fiskeriet genoptages efter havari. Såfremt ansøgning imødekommes, udstedes der skriftlig tilladelse, som skal medbringes om bord på fangstrejser, hvor den gældende ration overskrides.

Ved rationsbegrænsninger, der for en nærmere afgrænset periode gælder for torsk, kuller og mørksej, opgøres mængderne på grundlag af behandlingsgraden "renset med hoved".

Hvor opgørelsen af mængdemæssige begrænsninger skal ske på grundlag af behandlingsgraden "renset med hoved", og fisken landes med en anden behandlingsgrad end denne, anvendes de i bilag 4 anførte omregningsfaktorer for omregning til "renset med hoved".

Vilkårene for fiskeriet i Nordsøen vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Vilkårene for fiskeriet i Skagerrak vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 50% fra 1. januar til 31. marts.

1. 10% fra 1. april til 30. juni.

1. 20% fra 1. juli til 30. september.

1. 20% fra 1. oktober til 31. december.

Det er med fartøjer med nedennævnte længde overalt tilladt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde torsk fra Kattegat pr. halve kalendermåned:

1. 6 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 8 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse fra Fiskeridirektoratet, jf. § 13, må fiske, medbringe og lande torsk fra Østersøen og Bælterne.

Den disponible mængde i EU-zonen fordeles som følger:

1. 96,6% til tilladelse med årsmængder fra 1. januar til 30. november og tilladelse til rationsfiskeri pr. halve kalendermåned. Mængden til rationsfiskeri fordeles over året på følgende måde:

a) 80% til perioden fra 1. januar til og med 30. juni.

b) 1,7% til perioden fra 1. juli til og med 20. august.

c) 18,3% til perioden fra 21. august til og med 31. december.

1. 1,1% til bifangst af torsk for fartøjer, der udelukkende driver fiskeri i Østersøen med tilladelse til silde-, brislinge- og industrifiskeri. De nærmere vilkår for bifangster fastsættes i tilladelserne. De tilladte mængder af torsk kan højst udgøre 3 tons pr. kaldendermåned for hvert fartøj.

1. 1,3% til tilladelse til torskefiskeri for bundgarnsbedrifter, der hele året udelukkende fisker med bundgarn og bundgarnslignende redskaber.

1. 1,0% til tilladelser til torskefiskeri for fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister helt eller delvis ejes af en eller flere bierhvervsfiskere.

Fartøjer, der har tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for Østersøen, jf. dog § 63.

I perioden 15. maj til og med 31. august er det ikke tilladt at fiske, medbringe og lande torsk fra Bornholmerdybet, jf. bilag 1.

I perioden 1. juli til og med 20. august må der pr. fangstrejse højst landes 200 kg torsk. Der må kun ske landing af torsk fra én fangstrejse pr. døgn.

Fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber er fritaget for mængdebegrænsningen i stk. 1.

I tilladelsesperioden afskrives samtlige fangster af torsk i Østersøen inden for fartøjets tildelte mængde.

Undtaget fra stk. 1 er fiskeri, der foregår med tilladelse til fiskeri af torsk i et tredjelands fiskerizone i Østersøen.

Samtlige mængder, der angiver størrelsen af rationer og årsmængder til enkeltfartøjer, er opgivet i landingstilstand "renset med hoved".

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om en årsmængde, jf. § 37, nr. 1.

Ansøgninger om årsmængde skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 4. december 2000.

Fartøjer, der ikke har deltaget i årsmængdefiskeriet i 1999 eller 2000, tildeles årsmængde i henhold til nedenstående:

En fartøjsejer, der ejer flere fartøjer, kan opnå tilladelse til, at disse som bedrift fisker en samlet mængde. Tildelingen sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften.

1. Område 22-32:

a) 3,4 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 18,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 30,2 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 36,1 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. Område 23-32:

a) 4,2 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 22,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 37,8 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 44,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

En fartøjsejer, der med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af 1999 eller 2000, tildeles en mængde svarende til fartøjets fiskeri af torsk i EU-zonen i Østersøen i ét af årene med tillæg af 25%, dog højst de mængder, der er angivet i § 44. Fartøjets fiskeri i 2000 beregnes som den mængde, der blev fisket frem til 15. november, tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde.

Fiskeridirektoratet kan i ganske særlige tilfælde, blandt andet betinget af vejrforholdene i de foregående år, dispensere fra stk. 1.

For et fartøj, hvis ejer med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af både 1999 og 2000, lægges fartøjets samlede fiskeri efter torsk i EU-zonen i Østersøen i 1999 til grund for beregningen af årsmængden i 2001. Dog lægges fiskeriet i 2000 til grund, hvis fiskeriet frem til 15. november 2000 tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde overstiger fiskeriet i 1999.

Til et fartøj under 6 m kan der tildeles en mængde på 16 tons, hvis fartøjets ejer kun er ejer eller medejer af dette fiskerfartøj og kun driver fiskeri med dette fiskerfartøj.

Det kan ved ansøgning om årsmængde angives, at der søges om en mindre mængde end angivet i §§ 44-47.

Ud over de mængder, der disponeres til rettidigt indkomne ansøgninger om årsmængder, reserveres 500 tons frem til 1. februar til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 4. december 2000. Berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Hvis den afsatte mængde til årsmængder ikke udnyttes fuldt ud, eller der opstår ledige mængder som følge af afmelding eller afgivelse, overføres disse til rationsfiskeriet.

Tillægsmængder, jf. § 51, fragår den samlede mængde, der er disponibel til rationsfiskeri.

Når der er tildelt årsmængder til de fartøjer, der er søgt for fra årets start, fordeles mængderne til rationsfiskeri procentvis mellem de tre perioder af året, som fremgår af § 37, nr. 1.

En fartøjsejer, som med fartøjet har opfisket 70 % af den tildelte årsmængde inden den 1. juli 2001, og som opfylder vilkårene i stk. 2, kan senest den 10. juli 2001 ansøge om en tillægsmængde.

Tillægsmængder kan tildeles fartøjsejere, som for 2001 er blevet tildelt en årsmængde, der mindst udgør følgende:

Tillægsmængden tildeles således, at fartøjets samlede årsmængde inklusiv tillægsmængde, uanset hvilket område den er tildelt for, udgør følgende:

1. Område 22-32:

a) 3,2 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 17,6 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 28,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 34,4 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. Område 23-32:

a) 4,0 tons for fartøjer med en længde på under 6 m.

b) 21,6 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 36,0 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 42,3 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. 5,5 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 35,4 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 59,8 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

1. 70,4 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

Tillægsmængderne tildeles løbende i det omfang, der er mængder til rådighed af den samlede mængde, der er disponibel til rationsfiskeri.

Fartøjsejere med årsmængde kan afmelde tilladelsen for en eller flere nærmere angivne kalendermåneder.

Ved afmelding afgives pr. måned 10% af årsmængden. Dog kan der i alt for juli og august kun afmeldes 10% af årsmængden. Afmeldingen for disse måneder skal ske samlet.

For et fartøj, der har fået tildelt en mængde af den størrelse, der er anført i §§ 44 og 47, skal der, hvis fartøjet har fanget mindre end 50% af årsmængden pr. 1. juli, afgives forskellen mellem den fangede mængde og 50% af årsmængden.

På baggrund af eventuel issituation i 2001 kan Fiskeridirektoratet fastsætte en anden andel, som fartøjet skal have fanget pr. 1. juli, end den i stk. 1 nævnte. Meddelelse herom sker i overensstemmelse med bilag 6.

For alle fartøjer, der har fanget mindre end 80% af årsmængden, afgives 15. oktober forskellen mellem den fangede mængde og 80% af årsmængden.

Uanset stk. 3 beholder et fartøj, for hvilket der er ansøgt om en mindre mængde, end fartøjet er berettiget til, jf. § 48, en restmængde efter beregningen den 15. oktober 2001, der svarer til den restmængde, fartøjet ville have, hvis der var ansøgt om maksimal årsmængde.

Tilladelsen til at fiske på årsmængde bortfalder den 30. november 2001, medmindre fartøjsejeren har afmeldt tilladelsen tidligere, jf. § 53.

Fra 1. december kan der søges om tilladelse til at deltage i rationsfiskeri på de vilkår, der gælder herfor.

Såfremt det 1. oktober 2001 skønnes, at den samlede kvote ikke vil blive opfisket inden årets udgang, kan det efter reglerne i bilag 6 meddeles, at fartøjer med tilladelser til fiskeri med årsmængde kan ansøge om at udskifte disse med en tilladelse til fiskeri på rationsvilkår.

I tilladelsesperioden er det tilladt at fiske andre arter i Østersøen i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende fiskerier.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri med en årsmængde, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer samtidig opnå tilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen på rationsvilkår.

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om tilladelse til rationsfiskeri, jf. § 37, nr. 1.

Der kan ansøges om en rationstilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for rationsfiskeriet. Fartøjet vil herefter være omfattet af rationstilladelse på de herfor gældende vilkår, indtil den er afmeldt, jf. § 28.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri på rationsvilkår med et fartøj, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer opnå tilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen med årsmængde.

Det kan tillades fartøjerne at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. halve kalendermåned:

1. 0,5 ton for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 2,625 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 9 m.

1. 4,600 tons for fartøjer med en længde på mindst 9 m og under 12 m.

1. 6,250 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 14 m.

1. 7,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 14 m og under 16 m.

1. 8,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 16 m og under 18 m.

1. 9,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 18 m.

Når der af den disponible mængde til 1. halvår til rationsfiskeri resterer 3.000 tons, plus den mængde, der skønsmæssigt skal anvendes til tillægsmængde, jf. § 51, meddeler Fiskeridirektoratet efter reglerne i bilag 6, at rationerne nedsættes til 1.500 kg pr. kalenderuge for alle fartøjer på 6 m og derover.

Forud for den 20. august 2001 meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, hvilke rationer, der herefter gælder.

Uanset krav om tilladelse, jf. § 58, kan fartøjer, for hvilke der føres logbog, under torskefiskeri i Kattegat på fangstrejsen overskride grænsen til område 22 og 23 i Østersøen og Bælterne med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodning herom kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

Tilsvarende kan fartøjer, for hvilke der føres logbog, og som har tilladelse til fiskeri i Østersøen på rationsvilkår, under torskefiskeri overskride grænsen til Kattegat med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodning herom kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

For fartøjer, der i løbet af året udelukkende benyttes til fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber, kan opnås tilladelse til torskefiskeri inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 37, stk. 1, nr. 3. For sådanne fartøjer kan ikke opnås tilladelse til at fiske inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

For en bundgarnsbedrift, der i løbet af året anvender andre redskaber end bundgarn, kan der opnås tilladelse til fiskeri for hele kalenderåret eller til rationsfiskeri. Tildeling sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften. Der kan kun opnås én tilladelse for et fartøj fra hver bundgarnsbedrift i løbet af året.

For fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister er helt eller delvist ejet af en eller flere bierhvervsfiskere, kan opnås tilladelse til torskefiskeri for hele året inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 37, nr. 4. Mængden fordeles blandt rettidigt indkomne ansøgere i forhold til fartøjernes længde. Ved beregningerne anvendes følgende forholdstal for de angivne størrelser af fartøjer:

Ansøgninger skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 4. december 2000.

Af mængden afsat i henhold til § 37, nr. 4, afsættes på forhånd 40 tons frem til 28. februar 2001 til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 4. december 2000. Eventuelle berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Af mængden afsat i henhold til § 37, stk. 1, nr. 4, afsættes på forhånd 10 tons til tilladelser til bierhvervsfiskere, der registreres som bierhvervsfiskere i perioden fra 1. januar 2001 til 20. maj 2001.

1. 1,8 for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 5,5 for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 6,0 for fartøjer med en længde på mindst 8 m.

Hvis et fartøj har fanget mindre end halvdelen af årsmængden pr. 20. maj 2001, afgives forskellen mellem den fangede mængde og halvdelen af årsmængden. Hvis der ikke er fanget noget pr. 20. maj, afgives hele mængden. Hvis der pr. 31. oktober resterer mere end 500 kg af den samlede årsmængde, afgives den mængde, der overstiger 500 kg.

Hvis der den 1. november resterer ufordelte mængder, der overstiger 17% af de samlede afsatte mængder til bierhvervsfiskere, overføres den mængde, der ligger ud over 17%, til rationsfiskeri.

Hvis der frigives mængder som følge af manglende udnyttelse af disponerede mængder, jf. § 67, eller som følge af afmelding eller afgivelse, fordeles disse mængder efter den 1. marts som tillægsmængder, jf. stk. 4-7, blandt ansøgende bierhvervsfartøjer i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer.

Der kan søges om tillægsmængder flere gange, såfremt vilkårene for tildeling af tillægsmængder er opfyldt. Tillægsmængderne tildeles i det omfang, tildelingerne kan imødekommes inden for den afsatte mængde til bierhvervsfiskere.

Afhængig af den samlede størrelse af de afgivne mængder kan Fiskeridirektoratet i henhold til bilag 6 meddele, at tillægsmængdernes størrelse ændres.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 1. marts til 21. maj ansøges om følgende tillægsmængde:

1. 750 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 1.500 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m.

1. 750 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 2.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 3.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 8 m.

1. 500 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 1.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 21. maj til og med 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der i perioden efter 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

For fartøjer, der ikke har fået tildelt en årsmængde i 2001, eller som har afgivet hele mængden, jf. § 67, stk. 1, pr. 20. maj, kan der ansøges om tillægsmængder, jf. stk. 4-6.

Reglerne om afmelding af tilladelser i § 53 gælder ligeledes for bierhvervsfartøjer.

• Torsk nord for 64º nord og ved Svalbard og Bjørneø (ICES II a og b)

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet, jf. § 13, må fiske, medbringe og lande torsk fra farvandene nord for 64º nord og ved Svalbard og Bjørneø.

Ansøgning om tilladelse skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest 1. februar 2001.

• Kuller i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne er opfisket med 70%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 30% fra 1. januar til 31. marts.

1. 20% fra 1. april til 30. juni.

1. 30% fra 1. juli til 30. september.

1. 20% fra 1. oktober til 31. december.

Det er tilladt fartøjer at fiske, medbringe og lande højst 6 tons mørksej pr. kalendermåned fra ovennævnte farvande.

Når de disponible mængder er opfisket med 70%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande hvilling til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster i industrifiskeri.

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak/Kattegat er opfisket med 70%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når de disponible mængder i hvert af farvandene Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af bilag 6.

1. januar - 11. marts er det kun tilladt at fiske, medbringe og lande tunge som bifangst i rødspættefiskeri. Der må i en kalenderuge højst landes en mængde tunge, der svarer til 10% af de landede mængder af rødspætte, dog højst 100 kg tunge pr. kalenderuge fra 1. januar til 25. februar og 300 kg tunge pr. kalenderuge fra 26. februar til og med 11. marts.

I perioden fra og med 12. marts er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængde tunge pr. halve kalendermåned:

Perioden fra og med 12. marts til og med 31. marts betragtes som en halv kalendermåned.

Når den disponible mængde er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt de tilladte fangstrationer skal ændres. Eventuelle ændringer vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når der resterer 100 tons af den disponible mængde, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, at det er tilladt alle fartøjer at fiske, medbringe og lande højst 250 kg pr. kalenderuge.

1. 1,5 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 3,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m.

I perioden fra og med 12. marts er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængde tunge pr. halve kalendermåned:

Perioden fra og med 12. marts til og med 31. marts betragtes som en halv kalendermåned.

Når den disponible mængde er opfisket med 50%, tages stilling til, om de tilladte fangstrationer skal ændres. Eventuelle ændringer vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

1. 1,5 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 3,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m.

Hvis de disponible mængder af glashvar, havtaske, ising (herunder skrubbe), pighvar (herunder slethvar), rødtunge (herunder skærising), eller rokke (herunder skade) er opfisket med 50% inden den 1. september, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 75% inden den 1. oktober, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, at det fra den dato, der fremgår af meddelelsen, er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 8 tons dybvandsrejer pr. halve kalendermåned fra fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra internationalt farvand. De nærmere vilkår for ansøgning og for fiskeriet meddeles i overensstemmelse med bilag 6.

• Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest og syd for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra ICES III b-d og V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0.2)

Tilladelse til fiskeri efter demersale arter i ICES V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0 kan indeholde regler om højst antal tilladte havdage i de enkelte indsatsområder.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 75% inden den 1. oktober meddeler Fiskeridirektoratet, i overensstemmelse med bilag 6, at det fra den dato, der fremgår af meddelelsen, er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 8 tons dybvandsrejer pr. halve kalendermåned fra fiskeri i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne.

• Dybvandshummer i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne og i Nordsøen

Hvis den disponible mængde i hvert af farvandene er opfisket med 75% inden den 1. oktober, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer fra ICES-område XIV og V og NAFO-område 0 og 1.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande lodde fra ICES-område XIV og V.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra ICES-område XIVog V og Vb.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer i det område, der er reguleret af NAFO.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande laks fra Østersøen.

Den disponible mængde i EU-zonen opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 25% fra 1. januar - 31. marts.

1. 15% fra 1. april - 30. juni.

1. 5% fra 1. juli - 15. september.

1. 40% fra 16. september - 15. november.

1. 15% fra 16. november - 31. december.

I tilladelser, der gælder for perioden 16. november - 31. december 2001, indgår det som et vilkår, hvilket antal laks det enkelte fartøj højst må fange. Den disponible mængde fordeles mellem det antal fartøjer for hvilke, der er ansøgt om tilladelse. Der lægges ved fordelingen vægt på fartøjernes størrelse.

For laks, der fiskes i Østersøen og Bælterne, skal fangsten angives i fartøjets logbog både i antal laks og i levende vægt.

Ved andre arter i norsk fiskerizone i Nordsøen forstås i denne bekendtgørelse alle andre arter af fisk, skaldyr og bløddyr end torsk, kuller, mørksej, hvilling, rødspætte, makrel, sild, tobis, sperling, blåhvilling, rejer og rødtunger.

Når den disponible mængde af andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Fartøjer, der driver kroge- og langlinefiskeri, er ved dette fiskeri undtaget fra den i stk. 1 nævnte regulering.

Det er kun tilladt fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 13, at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen.

Fiskeridirektoratet vil ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse, jf. stk. 1, lægge vægt på en rationel udnyttelse af den samlede disponible mængde.

Fangster af torsk, kuller, mørksej, dybvandsrejer, makrel, sild, strømsild og rødfisk omfattet af forbud mod genudsætning i den norske fiskerizone skal straks efter indsejling i EU-farvand genudsættes, såfremt fisken ikke vil kunne medbringes og landes i henhold til denne bekendtgørelse eller i medfør af følgende regler:

1. Regler om mindstemål fastsat i bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand og Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne.

1. Regler om tilladte bifangster af de pågældende arter, jf. Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, Rådets Forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder og Rådets Forordning om de nærmere betingelser for landing af sild til industri, bortset fra fødevareindustrien.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande fisk fra tredjelandes fiskerizoner i Østersøen.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild eller makrel, jf. dog § 100, § 133 og § 146, stk. 1.

Undtaget fra stk. 1 er landing af sild med op til 400 kg eller makrel med op til 200 kg fra én fangstrejse pr. døgn.

Det er ikke tilladt om bord at opbevare sild i samme rum som fisk, der ikke er behandlet med henblik på konsumanvendelse. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeri.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster af makrel i industrifiskeri.

Fiskere, der hele året udelukkende driver fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber, er undtaget fra rationer for sild og makrel i medfør af denne bekendtgørelse, medmindre fiskeriet er indstillet på grund af opfiskning af de afsatte mængder.

• B. Makrel i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62º N, sild i ICES-områderne IIIan og IVab og atlantoskandiske sild i ICES-områderne I, II, V og XIV i årene 2001 til og med 2003

Kalenderårets disponible mængde sild i IIIan og IVab fordeles til følgende formål:

Kalenderårets disponible mængder af sild i ICES I, II, V og XIV fordeles med årsmængder til fartøjer med tilladelse til dette fiskeri.

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

En del af mængden afsat til rationsfiskeri og reserve, jf. stk. 1, nr. 1, kan for 2001 og årene fremover fra årets start fordeles til fartøjer med årsmængder på grundlag af antallet af fartøjer under denne ordning og kvotesituationen.

1. 15% til rationsfiskeri i henhold til § 103 samt til reserve.

1. 85% til årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til sildefiskeri.

Kalenderårets disponible mængde af makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 º N fordeles til følgende formål:

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

1. 15% til rationsfiskeri i henhold til § 103 samt til reserve.

1. 85% til årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder af sild i Skagerrak og Nordsøen, og af makrel i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen, der må fiskes, medbringes og landes i en rationsperiode.

Mængden af sild i Skagerrak afsat til rationsfiskeri og reserve fordeles over kalenderåret med 25% til hvert kvartal.

Resterer der ved et kvartals afslutning mere end 200 tons af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres hele kvartalets restmængde til fordeling blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild med en årsmængde i Skagerrak.

Eventuelle overførte mængder, jf. stk. 2, vil efter ansøgning blive fordelt ligeligt blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild i Skagerrak med en årsmængde og som har ansøgt herom inden den 20. i måneden efter et kvartals afslutning.

Resterer der ved et kvartals afslutning 200 tons eller derunder af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres denne restmængde til rationsfiskeri i det følgende kvartal.

Er der i sidste kvartal i et kalenderår frameldt mængder, der har været tildelt som årsmængder, kan disse fordeles til rationsfiskeri. Meddelelser herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.

Tilladelser til silde- og makrelfiskeri med årsmængder udstedes for et kalenderår til ejere af fartøjer, der inden for de herfor fastlagte regler har ansøgt herom. For ansøgninger vedrørende 2001 er ansøgningsfristen angivet i bilag 2.

Kun fartøjer, der er udstyret med godkendte RSW-tanke, må fiske, medbringe og lande atlantoskandiske sild fra ICES-områderne I, II, V og XIV.

Ejerkredsen anses fortsat for den oprindelige, jf. § 7, nr. 11, hvis der udelukkende er sket ændringer af ejerkredsen inden for følgende rammer:

Ethvert ejerskifte for fartøjer med tilladelse til årsmængde efter sild og makrel skal meddeles Fiskeridirektoratet forud for gennemførelsen. Fiskeriet i det år, hvor ejerskifte gennemføres, vil kunne fortsætte på uændrede vilkår uanset ejerskiftet.

1. Delvist ejerskifte, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der havde tilladelse den 31. december 1998 indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelse den 31. december 1998.

1. Overdragelse af fartøjet til et selskab, hvis ejerkreds er uændret i forhold til den eller de ejere, der med fartøjet havde tilladelse med en årsmængde den 31. december 1998, herunder tilfælde, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der med fartøjet havde tilladelsen den 31. december 1998, indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelsen den 31. december 1998.

1. Overdragelse af aktier, anparter m.v. i et selskab, der helt eller delvis ejer fartøjet, i det omfang overdragelsen udelukkende sker til personer eller selskaber, der den 31. december 1998 indgik i ejerkredsen til selskabet eller i øvrigt i ejerkredsen til fartøjet.

1. Delvis ejerskifte for ejerandele af fartøjet eller i selskaber, der indgår i ejerkredse, hvor højst 10% af de samlede ejerandele af fartøjet årligt skifter ejer.

1. Overdragelse af ejerandele, aktier eller anparter som følge af dødsfald eller ved ophør med beskæftigelse ved erhvervsfiskeri som følge af sygdom.

Beregning af årsmængder af sild og makrel foretages efter følgende principper:

I tilfælde af fartøjsudskiftning, hvor et fartøj, der havde tilladelse til silde- og makrelfiskeri på årsmængde den 31. december 1998 slettes i fartøjsregistret, og fartøjets ejer samtidig har opnået Fødevareministeriets tilladelse til, at et andet fartøj kan registres i Skibsregistret og Fiskeridirektoratets Fartøjsregister og anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, kan der tildeles fartøjet årsmængder beregnet i henhold til §§ 111 og 112, såfremt ejerkredsen til det fartøj, der er indført ved fartøjsudskiftning, er den samme som den oprindelige ejerkreds, jf. § 106, stk. 2, for det fartøj, der er slettet af Fartøjsregistret.

• Årsmængder af sild og makrel til fartøjer, hvor den oprindelige ejerkreds er ændret eller for fartøjer, der ikke har haft årsmængdetilladelse den 31. december 1998

1. For fartøjer, der havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, og hvor der ikke er sket helt eller delvist ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 106, stk.1, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til §§ 111 og 112.

1. For fartøjer, der havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, og hvor der er sket helt eller delvis ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 106, stk. 1, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til § 109.

1. For fartøjer, der ikke havde tilladelse til fiskeri med en årsmængde pr. 31. december 1998, sker beregningen af årsmængderne af sild i henhold til §§ 109 og 110.

Mængden til fordeling af årsmængder af sild og makrel til fartøjer omfattet af § 107, stk. 1, nr. 2 og 3, udgør summen af de mængder, der svarer til de relative fangstandele fra disse fartøjer i det kalenderår, hvor ejerskiftet er sket, jf. dog § 110.

Der kan udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af makrel til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af makrel pr. 31. december 1998.

Der kan i 2001 udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af sild til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af sild pr. 31. december 2000.

Årsmængden af sild eller makrel tildeles på baggrund af forholdstallene i § 111, stk. 2, nr. 2, således at årsmængden beregnes ved anvendelse af forholdstallene i § 111, stk. 2, nr. 2, gange 2,5.

Den andel af kvoten, som den tildelte årsmængde af sild og makrel, jf. stk. 1, udgør, kan i første kalenderår efter ejerskiftet ikke overstige den relative fangstandel, fartøjet havde i det kalenderår, hvor ejerskiftet fandt sted.

For et fartøj, der ikke pr. 31. december 1998 havde årsmængdetilladelse til sild, beregnes årsmængden det første kalenderår, fartøjet deltager, ved anvendelse af forholdstallene i § 111, stk. 2, nr. 2. Årsmængden i hvert efterfølgende kalenderår suppleres med en mængde, der beregnes ved anvendelse af 0,5 gange fartøjets forholdstal, indtil årsmængden svarer til den mængde, der kan opnås, jf. stk. 1.

Supplering af årsmængden i henhold til stk. 3, andet punktum kan kun finde sted, hvis mindst 75% af den tildelte mængde er opfisket inden udgangen af det år, hvor mængden blev tildelt.

I kalenderår, hvor der ved fordelingen af årsmængder af sild endnu ikke er sket tildeling af årsmængder i henhold til § 109, stk. 1 og 2, tildeles til et fartøj, der ikke pr. 31. december 1998 havde årsmængdetilladelse til hvert fartøj, en mængde svarende til den mængde, der tildeles et fartøj i tilsvarende længdekategori i henhold til § 111, stk. 2, nr. 2.

• Årsmængder af sild og makrel i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds, og hvor fartøjet har haft tilladelse til årsmængdefiskeri i 1998

Årsmængderne for sild til hvert enkelt fartøj tildeles i hvert kalenderår på grundlag af fartøjets tidligere fangster i de seneste 3 kalenderår samt efter fartøjets længde.

Mængderne fordeles på følgende måde:

De adgangslicenser, Danmark har til rådighed til fiskeri af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone, fordeles blandt de fartøjer, der har den største årsmængde af atlantoskandiske sild. De disponible mængder af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone fordeles forholdsmæssigt efter fartøjernes samlede årsmængde af atlantoskandiske sild til fartøjer med adgangslicens.

• 50% af den mængde, der afsættes i henhold til § 101, stk. 1, nr. 2, med fradrag, jf. den i § 108 omhandlede mængde, fordeles i forhold til fartøjets længde. Tildelingen baseres på følgende forholdstal:

1. 50% af den mængde, der afsættes i henhold til § 101, stk. 1, nr. 2, med fradrag, jf. den i § 108 omhandlede mængde, fordeles, således at den svarer til det pågældende fartøjs andel af de registrerede fangstmængder for sild hos samtlige fartøjer i et af de seneste tre forudgående år. Tildelingerne finder sted på grundlag af de registrerede, individuelle fangstmængder i det af årene, hvor fartøjet havde den største andel. For fartøjer, der udelukkende har deltaget i fiskeriet i det senest forudgående år, foretages tildelingen på grundlag af de registrerede fangster i dette år.

a) 2 for fartøjer med en længde under 25 m.

b) 3 for fartøjer med en længde på mindst 25 m og under 30 m.

c) 4 for fartøjer med en længde på mindst 30 m og under 35 m.

d) 5 for fartøjer med en længde på mindst 35 m og under 40 m.

e) 6 for fartøjer med en længde på mindst 40 m og under 45 m.

f) 7 for fartøjer med en længde på mindst 45 m og under 50 m.

g) 8 for fartøjer med en længde på mindst 50 m og under 60 m.

h) 9 for fartøjer med en længde på mindst 60 m.

Ved tildelingen af årsmængder af makrel til hvert enkelt fartøj fordeles den mængde, der er afsat i henhold til § 102, stk. 1, nr. 2, med fradrag for den i § 108 omhandlede mængde således, at årsmængden af makrel svarer til det pågældende fartøjs andel af summen af årsmængderne for fartøjer, der den 31. december 1998 havde årsmængder af makrel, og forudsat, der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds.

Fiskeridirektoratet kan under hensyn til kvotesituationen og antallet af fartøjer, der får beregnet årsmængder i henhold til §§ 111 og 112, i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at disse fartøjer efter ansøgning kan tildeles årsmængder i medfør af § 109.

For et fartøj, der i et kalenderår ikke har opfisket de tildelte årsmængder af henholdsvis sild eller makrel, og for hvilket der ikke er sket rettidig afmelding, jf. § 119, foretages der for det pågældende farvandsområde i det efterfølgende kalenderår fradrag i de tildelte årsmængder. Fradraget svarer til den uopfiskede del af den mængde sild eller makrel, fartøjet var tildelt i det pågældende kalenderår.

I et kalenderår, hvor der er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds det foregående år, foretages ikke fradrag i henhold til stk. 1.

Såfremt der resterer uopfiskede mængder på 50 tons eller derunder eller på under 10% af den tildelte mængde i et kalenderår, foretages der ikke fradrag i årsmængden det efterfølgende kalenderår. Hvis den uopfiskede mængde overstiger 50 tons og udgør mere end 10% af den tildelte mængde, foretages fradrag svarende til hele den uopfiskede mængde.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning undlade at foretage fradrag, såfremt årsmængden ikke har kunne fiskes op på grund af havari.

For atlantoskandisk sild kan Fiskeridirektoratet undlade at foretage fradrag, såfremt det kan dokumenteres, at fartøjet aktivt har deltaget i søgning efter silden i de perioder og i de områder, hvor silden traditionelt er til stede.

Fiskeridirektoratet kan kun undlade at foretage fradrag, jf. stk. 4 og 5, hvis der uanset, at fristen i § 119 er overskredet, så hurtigt som muligt er foretaget framelding af den uopfiskede mængde.

Tilladelse til silde- og makrelfiskeri på årsmængde udstedes med virkning fra 1. januar med en foreløbig mængde. Senest den 15. februar tildeles de resterende mængder for makrel, og senest den 1. marts tildeles de resterende mængder for sild.

Forud for beregning af den samlede silde- og makrelmængde sender Fiskeridirektoratet ansøgerne en oversigt over silde- og makrelfangsterne for fartøjet i 1998, 1999 og 2000, hvis fartøjet har deltaget i fiskeriet i disse år.

Inden en nærmere angiven frist kan fartøjsejere til brug for tildeling af fartøjernes årsmængde anmode om, at de mængder, der er registreret som landet af de enkelte fartøjer, omfordeles under hensyn til det puljefiskeri, der har fundet sted. Ændrede tildelingsgrundlag anvendes kun ved beregningen, hvis der er enighed mellem de berørte fartøjsejere.

Fiskeridirektoratet skal skriftligt underrettes forud for deltagelse i følgende fiskerier:

Hvis et fartøj deltager i ovennævnte fiskerier, fradrages 1/24 af fartøjets silde- og makrelration for hver påbegyndte 15 dage, fartøjet deltager i det pågældende fiskeri.

Underretning af Fiskeridirektoratet om deltagelse i de fiskerier, som er nævnt i stk. 1, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 15. oktober.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, hvorledes eventuelt frameldte mængder genfordeles.

1. Konsumsildefiskeri i Østersøen.

1. Brisling i Nordsøen.

1. Tobis i norsk zone i perioder, hvor dette fiskeri er underlagt rationer.

Uanset § 117, stk. 2, kan Fiskeridirektoratet, under hensyn til udnyttelsen af den danske rådighedsmængde af de pågældende arter, meddele dispensation til, at fartøjer kan deltage i de i § 117, stk. 1, nævnte fiskerier, uden at der skal foretages fradrag i silde- og makreltildelingerne.

Framelding af tildelte silde- og makrelmængder kan ske løbende, jf. dog stk. 2.

Sidste frist for framelding af atlantoskandisk sild er 15. juni. Sidste frist for framelding af sild i Skagerrak er 15. september, og sidste frist for framelding af sild i Nordsøen er 15. oktober. Sidste frist for framelding af makrel er 15. oktober.

Hvis fiskeri på en tildelt mængde af atlantoskandisk sild ikke er påbegyndt 15. juni, bortfalder tilladelsen til at fiske mængden. I tilfælde af havari eller lignende kan Fiskeridirektoratet tillade, at fristen forlænges.

Ved puljefiskeri må de samlede tildelte fangstmængder for fartøjer i puljen ikke overskrides.

Fartøjsføreren for hvert fartøj, der deltager i puljen, skal forud for og under hvert fiskeri holde sig underrettet om mængden af de sild og makrel, der er fanget af andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om tilladelse til at fiske i pulje skal medsendes ansøgningen til Fiskeridirektoratet om tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Mængder, der fiskes på rationsvilkår, kan ikke fiskes i pulje.

For fartøjer med årsmængde i henhold til §§ 111 og 112 kan tildeling af årsmængde kun ske på grundlag af fiskeriet i samme forudgående år.

Højst 7 fartøjer kan fiske i pulje. Fiskeridirektoratet kan tillade, at en pulje kan bestå af mere end 7 fartøjer, hvis dette er af betydning for, at de pågældende fartøjer kan gennemføre et rentabelt fiskeri.

Alle fartøjer i en pulje skal til enhver tid deltage i de aktiviteter, der naturligt knytter sig til puljens fiskeri, f.eks fiskeri, transport og landing.

Hvis et fartøj i puljen i en periode deltager i andre fiskerier, skal samtlige andre fartøjer i puljen ligeledes deponere deres tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Uanset stk. 1 kan ejere af puljefartøjer, der ved begyndelsen af tobissæsonen meddeler Fiskeridirektoratet, at den sidste fangstrejse i silde- og makrelfiskeriet er påbegyndt, løbende deponere deres tilladelser til silde- og makrelfiskeri ved hjemkomsten fra den sidste fangstrejse inden overgang til tobisfiskeri.

Fiskeridirektoratet kan i løbet af året godkende, at et eller flere fartøjer udgår af puljen.

I særlige tilfælde, hvor et fartøj udgår af en pulje som følge af forlis, havari eller lignende, kan der i løbet af året opnås godkendelse fra Fiskeridirektoratet til, at et andet fartøj indgår i puljen. Kun fartøjer, der fra årets start er tildelt en årsmængde, kan indgå i en pulje.

Ansøgning om, at et eller flere fartøjer udgår af eller indtræder i en pulje, indgives af ejerne af alle fartøjerne i puljen i fællesskab.

I de tilfælde, hvor et fartøj opnår Fiskeridirektoratets tilladelse til at indtræde i en pulje, i henhold til § 124, stk. 2, indgår den andel af fartøjets tildelte årsmængde, der ikke allerede er fisket på tidspunktet for indtrædelse, i den fangstmængde, der i alt kan fiskes, medbringes og landes, af de fartøjer, der herefter deltager i puljen.

Når et fartøj udgår af en pulje, tildeles ejeren af det fartøj, der udgår, en forholdsmæssig andel af puljens restmængde. Beregningen af denne andel sker på grundlag af den samlede landing sild og makrel for puljen, som er registreret i Fiskeridirektoratet på den dato, hvor Fiskeridirektoratet godkender, at fartøjet udtræder af puljen, sammenholdt med den mængde sild og makrel, som det enkelte fartøj er tildelt.

Hvis der for samtlige fartøjer i en pulje ansøges om, at restmængden skal fordeles anderledes end anført i stk. 1, anvendes den fordeling, som er angivet i ansøgningen.

Efter opdeling af en pulje kan de fartøjer, der er tilbage i puljen, i alt fiske, medbringe og lande de fangstmængder, der fortsat er tildelt de andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om opdeling af en pulje og ændret deltagelse af fartøjer i en pulje indgives til Fiskeridirektoratet senest 3 kalenderuger, før ændringen ønskes gennemført.

• C. Sild i Sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal (ICES IVc og VIId)

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild fra den sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande makrel fra færøsk fiskerizone.

Tilladelser vil blive tildelt med årsmængde til fartøjer med adgangslicens til færøsk zone.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 20% fra januar - februar.

1. 15% fra marts - maj.

1. 35% fra august - september.

1. 30% fra oktober - december.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande sild fra Kattegat i juni og juli.

Uanset § 97, stk. 1 kræves ikke tilladelse til sildefiskeri i Kattegat ved bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, som ikke har trawl om bord.

Tilladelser til sildefiskeri i Kattegat udstedes for de i § 131 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om tilladelse for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden, fiskeriet kan drives.

For fartøjer, hvis ejere har en tilladelse til sildefiskeri i Kattegat, gælder følgende basisrationer pr. rationsperiode:

1. 150 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 24 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m og derover.

For et fartøj, der i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, jf. §§ 139-141, fastsættes én samlet basisration.

• F. Sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone)

Den disponible mængde fordeles på følgende måde:

Af de i stk. 1 nævnte mængde kan Fiskeridirektoratet afsætte mængder, der kan fiskes til industriformål på særlige vilkår. Meddelelse herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.

1. 25% fra januar februar.

1. 25% fra marts - maj.

1. 20% fra juni - september.

1. 30% fra oktober - december.

For de fartøjer, som samtidig både har tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne og tilladelse til fiskeri i Kattegat, jf. §§ 131-136, gælder §§ 139-141.

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri i Kattegat, gælder § 142.

For fartøjer med tilladelser, der alene giver mulighed for at drive det i stk. 1 nævnte fiskeri øst for 16oøst i underområde 24-32 i Østersøen (EU-zone) gælder § 143.

• Sild i EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat

For et fartøj, hvis ejere i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, jf. §§ 131-136, fastsættes én samlet basisration.

For de fartøjer, som er nævnt i stk. 1, udstedes tilladelser for de i § 137 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om at opnå tilladelse, jf. § 138, stk. 1 og 2, for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden fiskeriet kan drives.

For fartøjer, hvis ejere har begge de i § 139, stk. 1, nævnte tilladelser, gælder følgende basisrationer pr. rationsperiode:

Under hensyn til kvotesituationen og udviklingen i fiskeriet af sild i Kattegat og Østersøen, kan Fiskeridirektoratet tildele tillæg til basisrationerne.

1. 150 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 24 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m.

Under hensyn til kvotesituationen og udviklingen i fiskeriet for den periode, i hvilken de i § 139, stk. 1, nævnte tilladelser gælder, kan Fiskeridirektoratet fastsætte bestemmelse om, at en nærmere bestemt andel af rationen skal fiskes henholdsvis i Kattegat eller i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne.

• Tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone) uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 24-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat gælder følgende basisrationer pr. kalendermåned:

Tilladelser til sildefiskeri i EU-delen af underområde 24-32 i Østersøen og Bælterne udstedes for mindst 8 dage inden for samme kalendermåned.

Tilladelse til sildefiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne kan udstedes til fartøjer, der udelukkende fisker med garn.

1. 300 tons for fartøjer med en længde under 24 m.

1. 450 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m.

For fartøjer, hvis ejere har en tilladelse i henhold til § 138 øst for 16º øst i underområde 25-32 i Østersøen (EU-zone), kan der i overensstemmelse med bilag 6 meddeles særlige vilkår med henblik på fiskeri af sild til industriformål.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6 de årlige disponible mængde sild i underområde 22.

De disponible mængde sild i underområde 22 fordeles på følgende måde:

1. 50% fra 1. januar til 30. juni.

1. 50% fra 1. juli til 31. december.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6 den årlige disponible mængde brisling i underområde 22.

Den disponible mængde fordeles på følgende måde:

1. 50% fra 1. januar til 30. juni.

1. 50% fra 1. juli til 31. december.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild og brisling fra område 22.

Uanset § 97, stk. 1 kræves ikke tilladelse til bundgarnsfiskeri efter sild samt fiskeri med garn fra fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m.

Det angives i tilladelsen, hvilken mængde sild, brisling eller begge arter, som højst må fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår der i øvrigt gælder for fiskeriet.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse fra Fiskeridirektoratet, må drive industrifiskeri. Der kan ansøges om en tilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for industrifiskeriet.

Udover tilladelse til industrifiskeri i medfør af stk. 1 kræves tilladelse til de enkelte industrifiskerier i det omfang, dette fremgår af bestemmelserne herom.

Fartøjer, for hvilke der er udstedt tilladelse til industrifiskeri i henhold til stk. 1, kan drive andre fiskerier efter de regler, der gælder for disse fiskerier.

Forud for fiskeri i henhold til en privat aftale uden for dansk fiskeriterritorium og uden for EU s fiskeriaftaler skal tilladelsen til industrifiskeri afmeldes i Fiskeridirektoratet, jf. § 15.

Ved industrifiskeri skal der ske forudanmeldelse af ankomst og losning i overensstemmelse med bilag 5c.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen må andelen af sild højst udgøre 10% af den samlede mængde fisk om bord.

Fiskeridirektoratet kan inden for rammerne af EU-reglerne om bifangst af sild i industrifiskeriet give tilladelse til, at sild kan udgøre en højere andel af den samlede mængde fisk om bord end nævnt i stk. 1, dog maksimalt 20%.

Uanset stk. 1 og 2 skal gældende målartsbestemmelser ved anvendelse af en given maskestørrelse overholdes.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat må andelen af fisk, der ikke kan sorteres med henblik på artsbestemmelse, højst udgøre 25% af den samlede mængde fisk om bord.

Fiskeridirektoratet kan, når særlige vejrforhold indtræffer, tillade en større andel usorterbare fisk om bord end 25%.

Hvis en fartøjsfører på grund af vejrliget vurderer, at der er opstået en situation, der fører til, at andelen af usorterbare fisk i lasten vil blive for høj, skal dette så hurtigt som muligt og forud for ankomst til havn meddeles Fiskeridirektoratet. Henvendelse kan ske telefonisk på telefon 3396 3609. I forbindelse hermed skal fartøjsføreren oplyse om lastens artssammensætning.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at fiskeriet indstilles i et nærmere angivet farvandsområde. Dette kan ske afhængig af artssammensætningen i industrifiskeriet i dette område og udnyttelsen af den samlede rådighedsmængde for bifangster.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at industrifiskeriet i en nærmere fastsat periode skal ske efter en særlig fiskeplan.

Det i stk. 1 nævnte farvandsområde vil fremgå af meddelelsen.

Den disponible mængde fordeles på følgende måde:

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande brisling fra Nordsøen i perioden 2. juli - 5. august.

Når 80% af den samlede disponible mængde skønnes opfisket, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, at fiskeriet indstilles og at fiskeriet vil kunne genåbnes for fartøjer med tilladelse hertil. Den resterende disponible mængde fordeles blandt de fartøjer, der opnår tilladelse.

1. 30% fra 1. januar - 1. juli.

1. 70% fra 6. august - 31. december.

Af de periodefordelte mængder, jf. § 153, er 1.000 tons forbeholdt fiskeri af brisling i Limfjorden i perioden 1. januar - 30. april og 2.000 tons i perioden 1. oktober - 31. december.

Brisling i Limfjorden må kun fiskes af fartøjer hvis ejere har en tilladelse til dette fiskeri. Tilladelse til fiskeri af brisling i Limfjorden udstedes til fartøjer, der traditionelt har drevet dette fiskeri.

Fra 1. januar - 11. marts og fra 3. september må fartøjer, der fisker brisling i Nordsøen, højst fiske, medbringe og lande følgende mængde pr. kalenderuge:

Fra 12. marts - 1. juli og 6. august - 2. september må alle fartøjer uanset fartøjsstørrelse højst fiske, medbringe og lande 50 tons pr. kalenderuge.

To kalenderugerationer kan sammenlægges på fangstrejser, der overstiger en uge.

1. 50 tons for fartøjer med en længde under 14 m.

1. 200 tons for fartøjer med en længde på mindst 14 m og under 25 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 25 m og under 35 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 35 m.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra Den Engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Fiskeridirektoratet meddeler den tidsmæssige opdeling af den disponible mængde i overensstemmelse med bilag 6.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande brisling fra Skagerrak og Kattegat i perioden 18. juni - 2. september.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra Skagerrak og Kattegat.

Fartøjer, hvis ejere har tilladelse til brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat, jf. stk. 1, må kun have redskaber om bord med en maskestørrelse på 16 mm og derover og under 32 mm og må ikke i tilladelsesperioden fiske, medbringe og lande fisk fra andre farvande end Skagerrak og Kattegat.

Rationer for fartøjer, der har tilladelse, jf. § 158, meddeles i overensstemmelse med bilag 6.

Der må kun landes én gang i døgnet, og hele den ombordværende fangst skal losses på én gang.

Når den disponible mængde i Nordsøen er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 13 må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra området vest for De britiske Øer. Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 13 må fiske, medbringe og lande hestemakrel fra Den Engelske Kanal. De nærmere vilkår vil fremgå af tilladelsen.

Af den samlede disponible mængde afsættes 3.000 tons i perioden 1. januar til 31. oktober til forsøg med konsumanvendelse af hestemakrel. Ansøgning om tilladelse hertil skal ledsages af en plan for, hvordan fiskeriet påtænkes gennemført, herunder hvordan hensynet til konsumanvendelse søges tilgodeset. Tilladelser vil blive tildelt på baggrund af en vurdering af mulighederne for konsumanvendelse og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde, bortset fra den afsatte mængde i henhold til stk. 2, er opfisket med 75%, tages der stilling til, om der skal indføres en regulering af fiskeriet på denne mængde. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra underområde 23-32, EU-zonen, i Østersøen og Bælterne.

Der kan udstedes tilladelser til henholdsvis agn- og konsumformål, konsumfiskeri og industrifiskeri.

Af rådighedsmængden afsættes 2.000 tons til agn- og konsumformål.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, hvilke fangstrationer der må fiskes af fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af brisling, jf. § 163.

Tilladelse til industrifiskeri udstedes kun til fiskeri øst for 14ºØ. Området for fiskeriet afgrænses nærmere i tilladelserne.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75% tages træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det ikke tilladt at fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum, medmindre fartøjets ejer har tilladelse til industrifiskeri, jf. § 147.

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når Fiskeridirektoratet giver påbud om det, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet.

Føreren af et fiskerfartøj skal endvidere være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt af skibsdokumenter, som Fiskeridirektoratet finder nødvendige.

Fiskeridirektoratet er berettiget til at afkræve forklaringer, at forlange udskrifter af skibsdokumenter og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

Fiskeridirektoratet kan som led i tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen påbyde, at ankomst, losning og farvandsskift i givne fiskerier, i givne områder, indenfor givne tidsrum eller for enkelte fartøjer forudanmeldes i overensstemmelse med bilag 5a, 5b og 5c, eller at losning ikke må finde sted uden forudgående tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Fiskeridirektoratet kan dispensere fra krav i denne bekendtgørelse om forudanmeldelse af losning.

Der kan med henblik på udøvelse af kontrol udstedes regler for udøvelsen af fiskeri, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Reglerne offentliggøres i overensstemmelse med bilag 6.

I farvande og farvandsområder, hvor der er meddelt forbud mod fiskeri af en fiskeart, må den pågældende fiskeart ikke uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet medbringes og landes i havne beliggende ud til dette farvand.

I farvande, hvor fiskeriet reguleres med mere end en af følgende reguleringsformer: rationer, årsmængder eller højest tilladte antal fiskedage, kan det pålægges fartøjer, der fisker under en bestemt reguleringsform i dette eller i andre farvande, at anmelde farvandsskift i overensstemmelse med bilag 5b.

Klage over afgørelser truffet af Fiskeridirektoratet i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives til Fiskeridirektoratet og stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet, inden 4 uger efter, at den pågældende har modtaget meddelelse om afgørelsen.

Med bøde straffes den, der

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der fremgår af meddelelser om ændrede regler og vilkår udstedt i henhold til § 2 i overensstemmelse med bilag 6,

1. tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet til en tilladelse udstedt efter bekendtgørelsen,

1. forsøger at overtræde eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

1. afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som afkræves efter bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. november 2000.

Bekendtgørelse nr. 863 af 2. december 1999 om regulering af visse fiskerier i 2000 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2000-2003 ophæves den 1. januar 2001.

Farvandet afgrænses mod syd af linier mellem Hasenøre og

Gnibens spids samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord af en ret linie fra

Skagen fyr til Tistlarne Fyr og derfra til det nærmeste punkt på

den svenske kyst. Isefjorden og Roskilde Fjord henføres til

Kattegat.

Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor,

og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm fyr og Lindesnes fyr.

ICES-underområde IV afgrænset mod nord af 62º00' nordlig

bredde, mod vest af 4º00' vestlig længde fra 62º00' nordlig bredde til

den skotske kyst, i syd af 51º00' nordlig bredde og i øst af

Skagerrak, jf. ovenfor.

ICES-underområde IV b, der omfatter Nordsøen mellem 57º30'

nordlig bredde og 53º30' nordlig bredde, og

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51º00' nordlig bredde

og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 50º00' nordlig

bredde til 7º00' vestlig længde, derfra ret syd til 49º30' nordlig

bredde, derfra ret øst til 5º00' vestlig længde, derfra ret syd

til 48º00' nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICES-underområde VII d, der omfatter

Den engelske Kanal øst for 2º00' vestlig længde, og

ICES-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 2º00'

vestlig længde.

Bornholmerdybet afgrænses af lige linjer mellem følgende

punkter:

N55°30 Ø15°30

Østlig grænse:

Farø-linien samt en linie fra Gedser ret øst til 12º00'

østlig længde og ret syd langs 12º00' østlig

længde.

En linie fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr.

En linie fra Sandhammaren Fyr til Hammerode Fyr og en linie fra sydkysten

af Bornholm ret syd langs 15º00' østlig længde.

En linie fra 59º41' nordlig bredde ret til syd langs 19º00' østlig

længde til Gotland og en linie fra sydkysten af Gotland ret vest langs

57º00' nordlig bredde til 18º00' østlig længde og derfra ret

syd.

En linie ret syd langs 23º00' østlig længde indtil 59º00'

nordlig bredde og derfra ret øst.

En tilladelse kan bl.a. gøres betinget af overholdelse af

nedennævnte forhold samt vilkår vedrørende det enkelte

fiskeri:

Torskefisk renset uden hoved (torsk, kuller og mørksej) Rogn, lever, indvolde fra torskefisk

c) Landingshavn, forventet ankomsttidspunkt og forventet

lossetidspunkt.

Forudanmeldelse skal ske til Fiskeridirektoratet, også hvis

losning finder sted i udlandet. Forudanmeldelse til Fiskeridirektoratet

fritager ikke for de forpligtigelser, der gælder i det land, hvor der

losses. Ved anmeldelse til Fiskeridirektoratet modtager

fartøjsføreren et registreringsnummer, som skal indføres

i logbogen inden ankomst til havn.

a) Førerens navn.

d) Art og mængde af fisk om bord. For industrifisk opgives den

mest betydende fiskeart i partiet.

Til brug for godkendelse af skriftet skal følgende oplysninger

§ 1

B: Ændring af vilkår for fiskeriet

§§ 2-6

C: Definitioner mv.

§§ 7-11

D: Tilladelser

§§ 12-16

E: Forudanmeldelse

§§ 17-19

F: Omladning

§ 20

Kapitel 2: Generelle begrænsninger

A: Fiskeri og landingsbegrænsninger

§§ 21-23

B: Redskabsbegrænsninger

§§ 24-26

C: Rationsbegrænsninger og mængdeopgørelser

§§ 27-31

Kapitel 3: Regulering af fiskeri på konsumarter

A: Torskefisk

Torsk i Nordsøen og Skagerrak

§§ 32-33

Torsk i Kattegat

§§ 34-35

Torsk i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne

§§ 36-42

Årsmængder

§§ 43-57

Rationsfiskeri

§§ 58-63

Bundgarnsfiskeri

§§ 64-65

Bierhvervsfiskeri

§§ 66-69

Torsk nord for 64o nord og ved Svalbard og Bjørneø (ICES II a og b)

§ 70

B: Andre Torskefisk

Kuller i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

§ 71

Mørksej i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

§§ 72-73

Hvilling i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat

§ 74

Kulmule i Nordsøen (EU-zone) og i Skagerrak/Kattegat

§ 75

C: Fladfisk

Rødspætte i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen

§ 76

Tunge i Nordsøen

§§ 77-78

Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

§ 79

D: Andre konsumarter i Nordsøen

§ 80

Kapitel 4: Specialfiskerier, fiskeri i tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand

Dybvandsrejer i den norske fiskerizone i Nordsøen

§ 81

Fiskeri i international farvand

§ 82

Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne

§ 83

Dybvandsrejer i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne

§ 84

Dybvandshummere i Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Bælterne og i Nordsøen

§ 85

Dybvandsrejer i grønlandske farvande

§ 86

Lodde ved Grønland

§ 87

Blåhvilling ved Færøerne og Grønland

§ 88

Rejer i NAFO-område i Nordatlanten

§ 89

Laks i Østersøen og Bælterne

§§ 90-91

Andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen

§§ 92-94

Fisk og krebsdyr omfattet af norsk forbud mod genudsætning

§ 95

Fiskeri i tredjelandes fiskerizoner i Østersøen

§ 96

Kapitel 5: Silde- og makrelfiskerier

A: Makrel og sild generelt

§§ 97-100

B: Makrel i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 N, sild i ICES-områderne IIIan og IVab og atlantoskandiske sild i ICES-områderne I, II, V og XIV i årene 2001 til og med 2003

Fordeling af de disponible mængder

§§ 101-102

Rationsfiskeri

§§ 103-104

Årsmængder i 2001 2003

§§ 105-119

Puljefiskeri

§§ 120-128

C: Sild i Sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal (ICES IVc og VIId)

§ 129

D: Makrel i Færøsk zone

§ 130

E: Sild i Kattegat

§ 131-136

F: Sild i Underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone)

Generelt

§§ 137-138

Sild i EU-delen af underområde i 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat

§§ 139-141

Tilladelse til fiskeri af sild i underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone), uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat

§ 142

Sild i underområde 24-32 i Østersøen øst for 16°Ø (EU-zone)

§ 143

Sild og brisling i område 22

§§ 144-146

Kapitel 6: Regulering af industrifiskeriet

Industrifisk generelt

§§ 147-152

Brisling i Nordsøen

§§ 153-155

Brisling i Den Engelske Kanal

§ 156

Brisling i Skagerrak og Kattegat

§§ 157-159

Blåhvilling i Nordsøen og vest for De britiske Øer

§ 160

Tobis i Nordsøen

§ 161

Hestemakrel i Nordsøen og i Den engelske Kanal

§ 162

Brisling i underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne

§§ 163-165

Tobis i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 166

Sperling og blåhvilling i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 167

Sperling i Nordsøen (EU-zone), Skagerrak og Kattegat

§ 168

Industrifisk i område 22

§ 169

Kapitel 7:

Kontrolbestemmelser

§§ 170-172

Klageadgang

§ 173

Straffebestemmelser

§ 174

Ikraftrædelsesbestemmelser

§ 175

Bilag 1:

Farvande i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat og Østersøen med underområder

Bilag 2:

Ansøgning om og afmelding af tilladelser

Bilag 3:

Tilladelser

Bilag 4:

Omregningsfaktor ved opgørelse af mængder

Bilag 5a:

Anmeldelse af ankomst og losning

Bilag 5b:

Anmeldelse af ind- og udsejling af farvand

Bilag 5c:

Anmeldelse af ankomst og losning i særlige fiskerier

Bilag 6:

Udsendelse af meddelelser om ændrede regler og vilkår for fiskeriet

Bilag 7:

Skifte mellem fiskerier

Bilag 8: