Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning
BEK nr 1016 af 17/11/2000
§ 1
Energitilsynets omkostninger for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning skal dækkes af de selskaber:
Betalingen erlægges af de i stk. 1 nævnte selskaber med 60,93 kr. pr. TJvarme korrigeret for de graddage, selskabet i det foregående kalenderår har leveret ab værk.
Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets årlige indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling.
- der ejer anlæg til produktion af varme,
- hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,
- hvis samlede levering af varme ab værk i kalenderåret mindst har udgjort 100 TJ, og
- som Energitilsynet fører tilsyn med.
§ 2
Energistyrelsen opkræver den i § 1 nævnte betaling.
Betalingen fra de i § 1, stk. 1, nævnte selskaber erlægges kvartalsvis på baggrund af det foregående kalenderårs indberetninger, jf. § 1, stk. 3. Beløbet indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse.
Der betales ikke moms af beløb, der erlægges efter denne bekendtgørelse, jf. § 1 i merværdiafgiftsloven.
Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales rente heraf i medfør af renteloven.
§ 3
Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 17. november 2000, den 17. november 2000
/Svend Auken Ib Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000