Bekendtgørelse om ferie

Ved feriepenge forstås i denne bekendtgørelse løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse.

Ved løn under ferie forstås i denne bekendtgørelse feriepenge som en lønmodtagers sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet tillagt værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over i ferien.

Ved ferietillæg forstås i denne bekendtgørelse feriepenge, der udbetales som tillæg til løn under ferie, og som beregnes som 1 pct. af lønnen i optjeningsåret.

Ved feriegodtgørelse forstås i denne bekendtgørelse feriepenge beregnet som 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.

Lønmodtagere der arbejder 5 dage eller mindre om ugen

Lønmodtagere der arbejder 5 dage eller mindre om ugen

En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår).

For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse. Der kan dog højst optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måned.

Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling til FerieKonto, jf. lovens § 28, aftales, at stk. 1 og 2, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie.

Når en lønmodtager, der arbejder 5 dage eller mindre om ugen, skifter til at arbejde 6 dage om ugen, skal der ske en forholdsmæssig omregning af det optjente antal feriedage. Omregning skal ske af den nye arbejdsgiver.

Lønmodtagere der arbejder mere end 5 dage om ugen

Lønmodtagere der arbejder mere end 5 dage om ugen

En lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår).

For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ret til 0,09 dages betalt ferie for hver dags ansættelse. Der kan dog højst optjenes ret til 2,5 dages betalt ferie pr. måned.

Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling til FerieKonto, jf. lovens § 28, aftales, at stk. 1 og 2, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 24 dages ferie.

En lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen, har ret til 30 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie.

Optjent ferie efter § 4 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter stk. 1.

Ferie holdes med 6 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, aftales, at stk. 1 kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde 24 dages betalt ferie.

En lønmodtager, der er månedsvist ansat, som arbejder mere end 5 dage om ugen, og som ikke har optjent ret til betalt ferie, fradrages med 4 pct. af månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie.

Stk. 1 kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 18 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

En lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 12 dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst 6 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober.

Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 6 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 6 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Stk. 1-3 kan fraviges ved aftale. Mindst 12 feriedage skal dog gives i sammenhæng.

Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. lovens § 15, fastsætte, at en lønmodtager holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 18 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før jul.

Stk. 1, 3. pkt., kan fraviges ved kollektiv aftale.

Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 24 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratræden at holde mere end 30 dages ferie i et ferieår.

Hvis lønmodtageren fratræder, inden overført ferie efter stk. 1 eller lovens § 40 er holdt, udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren for feriedage ud over 30 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31, administrerer feriegodtgørelsen.

Når en lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen, skifter til at arbejde 5 dage eller mindre om ugen, skal der ske en forholdsmæssig omregning af det optjente antal feriedage. Omregning skal ske af den arbejdsgiver, hvorfra en lønmodtager fratræder.

Afholdelse af ferie for lønmodtagere der arbejder mindre end 5 dage om ugen

Afholdelse af ferie for lønmodtagere der arbejder mindre end 5 dage om ugen

Lønmodtagere, der er ansat til at arbejde mindre end 5 dage om ugen, holder ferie således, at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, aftales, at stk. 1 kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde, hvad der svarer til 4 ugers ferie.

Sygdom og konflikt

Sygdom og konflikt

Med mindre andet er kollektivt aftalt, har en lønmodtager, der er sygemeldt, når ferien begynder, ret til at holde resten af den planlagte ferie i forlængelse af sin raskmelding. Når en lønmodtager melder sig rask, skal det samtidig oplyses, om retten udnyttes.

Hvis en lønmodtager på grund af lovlig strejke eller lockout ikke kan begynde sin ferie, skal ny ferie fastsættes.

Ferien skal fastsættes med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie.

Kan hovedferien, på grund af konflikt, ikke uden væsentlig ulempe gives i ferieperioden, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, når omstændighederne taler derfor, efter forhandling med de pågældende parter, tillade, at hovedferien gives uden for ferieperioden.

Under samme betingelser som i stk. 3 kan der gives tilladelse til, at hovedferien som hovedregel deles i 2 sammenhængende perioder, hvoraf den ene skal udgøre mindst 2/3 af hovedferien. De 2 perioder kan uafhængigt af hinanden gives i eller uden for ferieperioden.

Ferie efter stk. 1, 3 og 4, skal holdes inden ferieårets afslutning.

Der kan ved kollektiv overenskomst aftales andre regler for ferieafholdelse ved konflikt.

Indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto mv.

Indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto mv.

Fratræder en lønmodtager, som får løn under ferie, indbetaler arbejdsgiveren feriegodtgørelse til FerieKonto. Feriegodtgørelsen indbetales efter fradrag af beregnet A-skat mv. for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt ferie for endnu.

Beløbet forfalder til betaling på tidspunktet for fratræden, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i måneden, der følger efter lønmodtagerens fratræden. For feriegodtgørelse, der forfalder til betaling i december måned, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar.

Falder sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1 og 2, på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den først kommende hverdag.

Fratræder en lønmodtager en stilling, hvor der er arbejdet mere end 5 dage om ugen, skal arbejdsgiveren foretage en forholdsmæssig omregning af de optjente feriedage, inden feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto.

For lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren efter hvert kvartals udløb indbetale den optjente feriegodtgørelse til FerieKonto efter fradrag af beregnet A-skat mv.

Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For feriegodtgørelse, der forfalder til betaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar.

Falder sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1 og 2, på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den først kommende hverdag.

Er en lønmodtager ansat i en stilling, hvor der er arbejdet mere end 5 dage om ugen, skal arbejdsgiveren foretage en forholdsmæssig omregning af de optjente feriedage, inden feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto.

Indbetaling af den i § 15, stk. 1, nævnte feriegodtgørelse sker, medmindre andet er aftalt med FerieKonto, ved benyttelse af særlige indbetalingskort. På kortet angives arbejdsgivers navn, adresse og CVR-nr. Der anvendes et kort for hver fratrådt lønmodtager. Indbetaling til FerieKonto kan også ske via et lønservicebureau eller på anden måde efter aftale med FerieKonto.

Indbetaling af den i § 16, stk. 1, nævnte feriegodtgørelse sker, medmindre andet er aftalt med FerieKonto, ved benyttelse af særlige indbetalingskort, der tilsendes arbejdsgiveren fra FerieKonto. Indbetaling til FerieKonto kan også ske via et lønservicebureau eller på anden måde efter aftale med FerieKonto.

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indbetaling.

Sker indbetaling af den i §§ 15 og 16, omhandlede feriegodtgørelse ikke rettidigt, pålægger FerieKonto arbejdsgiveren at betale renter af beløbet med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Redegørelse for indbetalt feriegodtgørelse

Samtidig med indbetaling af feriegodtgørelse ved fratræden for lønmodtagere, der er ansat månedsvis eller for længere tid, jf. § 15, sender arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt med FerieKonto, redegørelse som angivet på bagsiden af det særlige indbetalingskort, jf. § 17, stk. 1.

Samtidig med den kvartalsvise indbetaling af feriegodtgørelsen, jf. § 16, sender arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt med FerieKonto, på særlig liste redegørelse for den indbetalte feriegodtgørelse med oplysninger for hver lønmodtager om navn, CPR-nummer, antal optjente feriedage, den indbetalte feriegodtgørelse og dato for eventuel fratræden.

Som perioder med ansættelse regnes fravær på grund af sygdom, tilskadekomst mv., hvor der betales fuld eller delvis løn, eller hvor en lønmodtager har optjent feriegodtgørelse, jf. lovens § 25. Oplysning om overført ferie

Hvis en arbejdsgiver og en lønmodtager indgår aftale om overførsel af ferie, og aftalen vedrører ferie, hvortil der er indbetalt feriegodtgørelse til FerieKonto, skal arbejdsgiveren give FerieKonto skriftlig besked om aftalen inden ferieårets udløb. Beskeden skal indeholde oplysning om, hvor mange feriedage der overføres. Beskeden skal kunne henføres til aftalens parter.

Stk. 1, gælder både for overført ferie efter lovens § 19, og aftale om overførsel af ferie indgået efter lovens § 40. Udsendelse af feriekontobevis

En lønmodtager, som får løn under ferie, modtager i forbindelse med fratræden et feriekontobevis fra FerieKonto med opgørelse af feriegodtgørelse for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt ferie for endnu.

Efter udløbet af et optjeningsår og inden ferieårets begyndelse, sender FerieKonto et feriekontobevis til lønmodtagerne med opgørelse af den feriegodtgørelse, der er indbetalt for optjeningsåret. På feriekontobeviset angives det, hvor mange feriedage lønmodtageren har optjent, og hvor mange feriedage der er overført til det kommende ferieår.

Et feriekontobevis, hvor feriegodtgørelsesbeløbet er 25 kr. eller derunder, sendes kun til en lønmodtager, hvis denne anmoder FerieKonto om det.

Attestation

Attestation

Når en lønmodtager skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver på feriekontobeviset for det antal feriedage, der skal holdes, samt datoen for feriens begyndelse.

Har en person ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferie skal holdes, og modtager denne ydelse fra en a-kasse, gives attestation af a-kassen. Holdes ferie under aftjening af værnepligt, gives attestation af tjenestestedet. I andre tilfælde gives attestation af den kommunale forvaltning.

Attestation sker på samme måde som anført i § 22.

Udbetaling af feriepenge

Udbetaling af feriepenge

Når FerieKonto modtager det attesterede feriekontobevis, overføres feriegodtgørelsen til den konto i det pengeinstitut, som er anført på feriekontobeviset.

En lønmodtager kan på feriekontobeviset angive, at udbetaling skal ske på en check.

Overførsel til et pengeinstitut eller udstedelse af en check kan tidligst ske en måned før feriens begyndelse. Feriegodtgørelsen skal dog være til rådighed for en lønmodtager senest ved feriens begyndelse.

Feriegodtgørelse på 25 kr. eller derunder udbetales kun til en lønmodtager, hvis denne anmoder FerieKonto om det.

Feriegodtgørelse, der jf. lovens § 30, stk. 4, udbetales af FerieKonto ved en lønmodtagers fratræden, udbetales efter henvendelse til FerieKonto fra lønmodtageren eller arbejdsgiveren.

Feriepenge for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til en lønmodtager, når denne forlader arbejdsmarkedet på grund af alders- eller helbredsmæssige årsager. Dokumentation herfor kan bestå i bevis for:

1. tilkendelse af alderspension,

1. tilkendelse af førtidspension, eller

1. afgørelse fra en a-kasse om overgang til efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt (uden fradrag i efterlønnen).

Når en lønmodtager fratræder, og det sker i forbindelse med flytning til udlandet, udbetales feriepenge, jf. stk. 1, hvis der er sket en framelding til Det Centrale Personregister.

Udbetaling efter stk. 1 og 2, sker af en arbejdsgiver, FerieKonto eller den der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen.

En lønmodtager, som på grund af : er helt eller delvis afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferie holdes. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning.

1. egen sygdom,

1. barselsorlov,

1. orlov til adoption,

1. ophold i udlandet,

1. overgang til selvstændigt erhverv,

1. overgang til arbejde i hjemmet,

1. valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv,

1. indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner,

1. tvangsanbringelse,

1. lovligt varslede og afsluttede konflikter,

1. aftjening af værnepligt,

1. tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,

1. deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG eller

1. manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat at kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb,

Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte grunde umiddelbart op til ferieårets udløb, kan feriepenge for ikke holdt ferie udbetales. Arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan udbetale senest ved ferieårets afslutning.

Udbetaling efter stk. 1 og 2, kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte grunde er til stede.

En lønmodtager, som har holdt ferie uden at hæve de dertil hørende feriepenge, har ret til, efter ansøgning til direktoratet, at få dem udbetalt i indtil 5 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev holdt. Det skal godtgøres, at ferien er holdt. Feriepenge som svarer til højst 3 feriedage eller udgør til og med 1.000 kr., kan dog udbetales uden dokumentation for, at ferien er holdt.

Udbetaling efter stk. 1, er betinget af, at kravet på feriepenge ikke er forældet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver.

Uanset stk. 2, kan direktoratet i helt særlige tilfælde tillade udbetaling af uhævede feriepenge, som er forældet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver.

Indhentning af oplysninger

Indhentning af oplysninger

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysninger fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond om,

1. i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

1. hvilken løn der er udbetalt til en person,

1. feriegodtgørelse der ikke er hævet og/eller ikke er udbetalt, og

1. meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto.

FerieKonto kan indhente oplysninger efter stk. 1 fra lønmodtagere og arbejdsgivere.

Afgivelse af oplysninger efter stk.1 og 2, skal ske inden 10 hverdage.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

Den arbejdsgiver, der overtræder §§ 15-19, om anvendelse af FerieKonto, straffes med bøde.

Lønmodtagere, arbejdsgivere og disses organisationer, og den der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3, straffes med bøde for manglende afgivelse af oplysninger, jf. § 28.

Det er en forudsætning for straf efter stk. 2, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har fremsat anmodning om disse oplysninger til brug for sin myndighedsudøvelse, og at fristen for svar, jf. § 28, stk. 3, er udløbet.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001 1) .

Bestemmelserne i §§ 5-9, § 10, stk. 1 og 2, og § 12, har virkning for ferie optjent efter den 31. december 2000.

Bekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1993 om feriegodtgørelse (Om feriekonto-systemet m.v.), som ændret ved bekendtgørelse nr. 982 af 14. december 1993 og bekendtgørelse nr. 1018 af 13. december 1994, ophæves den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 5-7, § 8, stk. 1, nr. 1, og 2, §§ 9-11 ophæves dog først den 30. april 2002, og finder anvendelse for ferie optjent før den 1. januar 2001.