Bekendtgørelse af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

§ 1. Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, betaler ejeren kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat) efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af denne lov. Stk. 2. Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter denne lov, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejendommen.

§ 2. Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskatten.

§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter: Stk. 2. Som beregningsgrundlag anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret, jf. dog stk. 3. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 3, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1, nr. 4, 5, 9 og 10 medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i stk. 1, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor. Stk. 3. Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af stk. 1, nr. 11, anvendes handelsværdien af ejendommen pr. 1. januar i indkomståret. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse på ejendomme beliggende i udlandet. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige skal ved indgivelsen af selvangivelse oplyse handelsværdien af ejendommen m.v. pr. 1. januar i det pågældende indkomstår. Stk. 4. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes ejendomsværdiskatten på grundlag af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

§ 6. 4)Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Stk. 2. 4)Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.

§ 7. 4)Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Ejendomsværdiskatten for ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, nedsættes med 4 promille af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i indkomståret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 11. For ejendomme af den art, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, nedsættes ejendomsværdiskatten dog med 4 promille af handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 8. 4)Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 65 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Nedslaget kan højst udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 2. Nedslaget efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedslaget med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse. Stk. 3. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.

§ 9. Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige, Stk. 2. 2)Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Stk. 3. Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse. Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren. Stk. 5. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål. Stk. 6. Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. i januar indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4, stk. 4, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår. Stk. 7. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.

§ 9 a. 2)5)Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9. Stk. 2. Er ejendomværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3 og 4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11 og 12. Såfremt den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk.1. Stk.3. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 1 finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.

§ 10. 2)Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9.

§ 11. 4)Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog ligningslovens § 15 O og § 15 P. Ved afståelse af ejendommen betales dog ejendomsværdiskat indtil overtagelsesdagen. Ved anvendelsen af 1.-3. pkt. anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten.

§ 14. Grundbeløbet efter § 5 på 2.150.000 kr. reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100 pr. 1. januar 1998. Årets ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes som et vægtet gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998, jf. vurderingsloven. Ved vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct., sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med 10 pct. Ved reguleringen forhøjes eller nedsættes grundbeløbet med samme procent som den, hvormed årets indekstal beregnet med én decimal afviger fra 100. Det således regulerede grundbeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000. Stk. 2. De i § 10 nævnte grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

§ 15. Reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ejendomsværdiskat efter denne lov. Bestemmelserne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse. Stk. 2. 4)Afgår en person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 18. Er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2000. Stk. 3. 2)Ved anvendelsen af § 9 for indkomståret 2000 gælder 2.-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere end 500 kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 med fradrag af 40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. Omfattes den skattepligtige af § 8 i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som beregnet efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. 2)For indkomståret 2000 udgør den i § 10, 1. og 2. pkt., nævnte procent 3. For indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002 udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1999-2000. 2) Bestemmelserne i § 3, § 9, stk. 2, 1., 2., 5. og 6. pkt., § 9 a, § 10, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 3, 4. pkt., og § 17, stk. 4, i de her anførte affattelser er trådt i kraft den 17. oktober 1999, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 773 af 15. oktober 1999. Bestemmelserne har virkning samtidig med ejendomsværdiskattelovens virkningsdato den 1. januar 2000. 3) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, i de her anførte affattelser har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 459 af 31. maj 2000. 4) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 6, § 6, stk. 1 og 2,

§ 1 i lov nr. 119 af 20. februar 1998, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog nedenfor. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til ejendomsværdiskattelovens §§ 11 og 12. Er den skattepligtige ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 6, anvendes ved anvendelsen af ejendomsværdiskattelovens § 9 a, for indkomståret 2000 som sammenligningsgrundlag 50 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som beregnet efter ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 119 af 20. februar 1998.

Skatteministeriet, den 29. november 2000, den 29. november 2000 /Ole Stavad Lise Bo Nielsen/