Bekendtgørelse om regulering af udgiftsgrænser i det behovsafhængige medicintilskudssystem
BEK nr 1053 af 29/11/2000
§ 1
Sundhedsministeren regulerer en gang årligt den 1. januar udgiftsgrænserne for de intervaller, der er afgørende for størrelsen af den offentlige sygesikrings tilskud til lægemidler, jf. sygesikringslovens § 7 b, stk. 3 og 4, og § 7 c, stk. 1.
Reguleringen den 1. januar sker på grundlag af udviklingen i forholdet mellem den samlede omsætning af generelt tilskudsberettigede lægemidler og forbruget af generelt tilskudsberettigede lægemidler målt i definerede døgndoser i den nærmest forudgående sammenhængende 12 måneders periode regnet fra den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år, dog foretages reguleringen den første januar 2001 på baggrund af udviklingen i perioden fra den 1. januar 1999 til den 30. juni 2000.
Udgiftsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem.
§ 2
De fra den 1. januar 2001 gældende udgiftsgrænser fremgår af bilag 1.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Sundhedsministeriet, den 29. november 2000, den 29. november 2000
/Sonja Mikkelsen J. Bartels Petersen/
De pr. 1. januar 2001 gældende udgiftsgrænser
Bilag 1
Udgiftsgrænser til og med den 31. december 2000
Udgiftsgrænser pr. 1. januar 2001
Tilskud fra den offentlige sygesikring
Udgiftsgrænser i henhold til sygesikringslovens § 7 b, stk. 3.
0 500 kr. 500 1.200 kr. 1.200 2.800 kr. Over 2.800 kr.
0 510 kr. 510 1.230 kr. 1.230 2.875 kr. Over 2.875 kr.
0 pct. 50 pct. 75 pct. 85 pct.
Udgiftsgrænser i henhold til sygesikringslovens § 7 b, stk. 4.
0 500 kr. 500 1.200 kr. 1.200 2.800 kr. Over 2.800 kr.
0 510 kr. 510 1.230 kr. 1.230 2.875 kr. Over 2.875 kr.
50 pct. 50 pct. 75 pct. 85 pct.
Egenbetaling i henhold til sygesikringslovens § 7 c, stk. 1.
3.600 kr.
3.700 kr.
100 pct.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000