Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

Kommunalbestyrelsen godkender oprettelse af nye boligorganisationer og selvejende institutioner, der agter at etablere almene ældreboliger. Det er en forudsætning for godkendelse af en ny boligorganisation, at:

Almene boligorganisationer, der oprettes i henhold til § 17, § 18, stk. 4, i lov om byfornyelse, § 14, § 15, stk. 4, eller § 90, stk. 7, i lov om byfornyelse og boligforbedring, skal godkendes, medmindre særlige hensyn taler herimod. Boligorganisationer, som godkendes efter 1. pkt., skal overlade anvisningen af boliger enten til kommunen eller til en i kommunen værende allerede godkendt almen boligorganisation.

Kommunalbestyrelsen indberetter godkendelse af almene boligorganisationer og selvejende institutioner til By- og Boligministeriet og Finansstyrelsen. Godkendelse af almene boligorganisationer indberettes endvidere til Landsbyggefonden.

1. Almene boligorganisationer, der er berettiget til at udøve almen boligvirksomhed efter § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Selvejende institutioner, der indeholder ældreboliger etableret med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Kommunale og amtskommunale almene ældreboliger.

1. der skønnes at være behov for boligorganisationen for at få gennemført det fornødne almene boligbyggeri i området eller for at sikre en rimelig konkurrence imellem boligorganisationerne,

1. boligorganisationen skønnes at kunne sikre en effektiv administration såvel af afdelinger under opførelse som af afdelinger i drift, og

1. almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering af den almene boligvirksomhed i området ikke taler imod oprettelse af flere boligorganisationer.

I boligorganisationer og selvejende institutioner, der godkendes efter stk. 2, afholdes der afdelingsmøde med henblik på valg af øverste myndighed senest 3 måneder efter, at en boligafdeling er ibrugtaget. Indtil dette tidspunkt er initiativtagerne øverste myndighed og bestyrelse.

Boligorganisationens virksomhed skal udøves i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt lov om leje af almene boliger og de i medfør af disse love udfærdigede bestemmelser, uanset om boligorganisationens vedtægter indeholder afvigende bestemmelser.

Bestemmelsen i § 2 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Beboerne har ret til medindflydelse på boligorganisationens og den enkelte afdelings drift efter reglerne herom i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for en almen boligorganisation som den pågældende. Beboerne kan i boligorganisationens vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.

Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end anført i stk. 1, 1. pkt., er uden gyldighed.

Bestemmelsen i § 4 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner eller selvejende institutioner, idet der dog ikke udarbejdes vedtægter for kommunale eller amtskommunale ældreboliger.

Boligorganisationens øverste myndighed, jf. § 10 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., varetager boligorganisationens anliggender, jf. dog kapitel 2.

Boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om:

Boligorganisationens øverste myndighed godkender boligorganisationens vedtægter, årsregnskab og beretning.

Boligorganisationens øverste myndighed godkender endvidere afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende afdelingerne:

1. Valg af revisor.

1. Hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen forretningsførerorganisation eller et alment andelsselskab.

1. Boligorganisationens administrations- og byggepolitik.

1. Erhvervelse eller salg af boligorganisationens ejendomme.

1. Væsentlig forandring af boligorganisationens ejendomme.

1. Grundkøb.

1. Iværksættelse af nyt byggeri.

1. Nedlæggelse eller salg af en afdeling.

1. Ændring af vedtægterne.

1. Opløsning af boligorganisationen.

1. Frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afdeling, der er oprettet før 1. juli 2000.

1. Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme.

1. Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.

1. Grundkøb.

1. Iværksættelse af nyt byggeri.

Boligorganisationens øverste myndighed kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de i § 6, stk. 4, nævnte områder til boligorganisationens bestyrelse.

Boligorganisationens øverste myndighed kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af boligorganisationens bestyrelse, skal udøves af øverste myndighed.

I en garantiorganisation træffer garantforsamlingen beslutning om udbetaling af udbytte til garanterne. Udbytte kan dog kun udbetales, hvis arbejdskapitalen er positiv efter udbetaling.

Et års udbytte til garanterne må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse overstige 5 pct. af garantikapitalen. Hertil kan dog lægges, hvad der i tidligere år måtte være udbetalt mindre end 5 pct.

Et garantibevis må ikke overdrages eller pantsættes uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når et tidligere repræsentantskabsmøde eller en tidligere generalforsamling har besluttet det, eller når det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal medlemmer af repræsentantskabet eller medlemmer af boligorganisationen fremsætter krav herom. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af medlemmerne af repræsentantskabet eller af boligorganisationen.

Når ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræsentantskabsmøde/generalforsamling.

Bestemmelsen i § 6 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Boligorganisationens bestyrelse skal bestå af et ulige antal medlemmer.

Boligorganisationens øverste myndighed træffer på et ordinært møde beslutning om, hvorvidt den øverste myndighed eller bestyrelsen vælger formand og/eller næstformand for bestyrelsen. Formand eller næstformand skal være beboer i boligorganisationen.

Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

Er ikke andet bestemt i vedtægterne, forpligtes boligorganisationen og dens enkelte afdelinger ved underskrift af den samlede bestyrelse eller af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren/direktøren, hvis en sådan er ansat.

Aftaler om forretningsførelse skal indgås skriftligt med fastsættelse af klare opsigelsesregler. De indgåede aftaler skal være offentligt tilgængelige.

Det samlede årlige vederlag til boligorganisationens bestyrelse i et regnskabsår må ikke overstige 50,52 kr. pr. lejemålsenhed for de første 100 lejemålsenheder i boligorganisationen og 30,31 kr. pr. lejemålsenhed for boligorganisationens øvrige lejemålsenheder, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen kan dog hvert år træffe beslutning om, at disse beløb reguleres i overensstemmelse med Danmarks Statistiks summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor med indekset for februar måned 2000 som basis.

Kommunalbestyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, godkende et større bestyrelsesvederlag, der dog ikke må overstige det dobbelte af det vederlag, der kan udbetales i medfør af stk. 1.

Vederlag til bestyrelsen for en almen forretningsførerorganisation eller et andelsselskab skal holdes på et rimeligt niveau. Vederlaget skal godkendes af bestyrelsen. Ved godkendelse af vederlagets størrelse kan lægges vægt på antallet af administrerede datterorganisationer, antallet og størrelsen af disses afdelinger samt det med bestyrelseshvervet forbundne arbejde. Endvidere skal det sikres, at de samlede administrationsudgifter for datterorganisationer, jf. stk. 1 og 2, ikke overstiger, hvad der kan anses for rimeligt.

Bestemmelserne i §§ 11-13 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer, dog mindst 3. Afdelingsbestyrelsens størrelse fastsættes på et ordinært afdelingsmøde (valgmødet).

Det ordinære afdelingsmøde (valgmødet) træffer beslutning om, hvorvidt afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger formand for afdelingsbestyrelsen, og om afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger repræsentanter til repræsentantskabet.

Afdelingsbestyrelsens forretningsorden skal indeholde bestemmelser om:

1. Indkaldelse af suppleanter.

1. Suppleanters adgang til at deltage i bestyrelsesmøder.

1. Lejere og andres adgang til at overvære bestyrelsesmøder.

1. Der føres beslutningsprotokol eller skrives beslutningsreferat over afdelingsbestyrelsens forhandlinger/møder.

Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal omfatte følgende punkter:

Budget samt eventuel beretning udsendes til beboerne mindst 1 uge forud for afholdelse af afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. § 18, stk. 1, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab.

1. Valg af dirigent.

1. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.

1. Behandling af eventuelt indkomne forslag.

1. Valg af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og suppleanter.

1. Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlem(mer).

1. Eventuelt.

Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde i den pågældende afdeling (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse og repræsentantskabsmedlem(mer) skal finde sted (valgmødet). Fremlæggelse af årsberetning sker på regnskabsmødet.

Årsregnskab og eventuel beretning udsendes til beboerne mindst 1 uge forud for afholdelse af regnskabsmødet.

Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når

Ekstraordinært afdelingsmøde indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Har afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger efter en anmodning herom sørget for indkaldelse, påhviler indkaldelsen boligorganisationens bestyrelse.

1. afdelingsbestyrelsen finder anledning hertil,

1. der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom,

1. boligorganisationens bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom, eller

1. når det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal lejere fremsætter krav herom. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af lejerne. For almene kommunale eller amtskommunale ældreboliger fastsættes reglerne herom i en forretningsorden eller lignende.

Bestemmelserne i §§ 15-19 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner eller selvejende institutioner.

Almene boligafdelinger kan foruden boliger indeholde fællesfaciliteter, garager og carporte.

Almene boligafdelinger må ikke indeholde institutioner, erhvervslokaler eller enkeltværelser, der er mærkede som familieboliger. Boligafdelinger, der har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelse før 1. januar 1992, eller som havde almennyttig status før denne dato, kan dog bibeholde eksisterende enkeltværelser, institutioner eller erhvervslokaler. Ejendomme med erhvervslokaler kan dog erhverves med henblik på omdannelse til almene afdelinger efter reglerne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Boligorganisationens byggefond, jf. kapitel 11, er en særlig afdeling.

Servicearealer, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., er en særlig, almen afdeling. Kommunalbestyrelsen kan, når de almene ældreboliger, som servicearealer indrettes i umiddelbar tilknytning til, indrettes som bofællesskaber for senil demente, efter en konkret vurdering og under forudsætning af, at den nødvendige sikkerhed i brandmæssig henseende kan anses for opfyldt, dispensere fra bygningsreglementets brandmæssige krav til byggeri i skel. Bestemmelsen i 2. pkt. tinglyses i henhold til byggelovens § 27.

1. Administration af boliger og institutioner m.v., som ikke ejes af boligorganisationen eller af en afdeling (ekstern ejendomsadministration).

1. Udførelse af intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed.

1. Indskud m.v. i andre virksomheder.

1. Ferieboliger for beboere og ansatte.

Boligorganisationen skal herudover oprette særlige, almene afdelinger for hver af følgende sideaktiviteter:

Afdelinger, som udelukkende indeholder erhvervslejemål, har status som almene afdelinger.

Boligorganisationen skal oprette ikke almene afdelinger ved etableringen af støttede og ustøttede private andelsboliger, jf. kapitel 11 a og 11 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

En almen forretningsførerorganisation kan ikke have boligafdelinger, bortset fra de i § 21, stk. 5, nr. 4, og stk. 7, nævnte boliger.

Et alment andelsselskab kan ikke have afdelinger eller stifte datterorganisationer.

En afdeling hæfter ikke for andre afdelingers eller for boligorganisationens forpligtelser.

Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser, medmindre den har påtaget sig en sådan forpligtelse.

Boligorganisationens øverste myndighed kan bestemme, at flere boligafdelinger, der er beliggende i samme kommune, skal sammenlægges til en afdeling.

Hvis statsstøtte eller kommunal støtte er bevilget til en af de afdelinger, som ønskes sammenlagt, skal kommunalbestyrelsen tillige godkende sammenlægningen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Sammenlægning af afdelinger skal godkendes på et afdelingsmøde i hver af de berørte afdelinger. Har boligorganisationen i forbindelse med opførelse af nybyggeri truffet beslutning om, at to eller flere byggeafsnit tilsammen skal udgøre en afdeling, kan denne beslutning dog ikke omgøres på et afdelingsmøde i en eller flere af de berørte nye afdelinger.

Bebyggelser, der består af få boliger, kan indgå i samme afdeling, uanset at de er beliggende i to eller flere kommuner. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, hvor bebyggelserne er beliggende, godkender sammenlægningen.

Selvejende institutioner indeholdende almene ældreboliger kan kun have een boligafdeling.

Bestemmelserne i § 21, stk. 1-2, og stk. 4-5, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Boligorganisationens øverste myndighed beslutter, om afdelingerne helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen forretningsførerorganisation eller af et alment andelsselskab.

Boligorganisationen afholder udgifterne til afdelingernes administration. Antages en forretningsfører, betales denne af boligorganisationen.

For administrationsaftaler med en ikke-almen administrator indgået den 1. januar 1999 og senere er det et krav, at der i aftalen sikres adgang for boligorganisationen til de oplysninger, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv, jf. § 94, stk. 3.

Boligorganisationens bestyrelse skal påse, at der foreligger skriftlige forretningsgange på alle væsentlige driftsområder i boligorganisationen.

Afdelinger i drift betaler et administrationsbidrag til boligorganisationen for administrationen. Administrationsbidragets størrelse fastsættes af boligorganisationens bestyrelse, således at de samlede administrationsbidrag dækker boligorganisationens udgifter til driftsadministration, bortset fra eventuelle udgifter til byggesager, jf. § 29. Der kan ikke opkræves administrationsbidrag for administration, der dækkes af særskilte lovmæssige gebyrer.

Ved beregningen af boligorganisationens udgifter til administration skal medtages udgifter til administrationslokaler, herunder et beløb til intern forrentning af den egenkapital, der er bundet i boligorganisationens administrationslokaler. Den interne rentesats skal på tidspunktet for budgettering svare til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Til dækning af den enkelte kommunes eller amtskommunes udgifter til administration af almene ældreboliger, der ikke administreres af en forretningsfører, kan kommunen eller amtskommunen opkræve et administrationsbidrag svarende til de dokumenterede udgifter til driftsadministrationen.

Administrationsbidraget kan enten fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed i drift, eller det kan fastsættes efter reglerne i stk. 2-3.

Administrationsbidraget kan fastsættes delt, således at der fastsættes et grundbidrag for en grundydelse og et tillægsbidrag for tillægsydelser. Grundydelsen skal omfatte en grundlæggende, forsvarlig administration. Tillægsydelser kan tilbydes til og vælges af afdelingerne. Grundbidraget skal fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed.

Grundbidraget kan dog uanset stk. 2, deles op i et fast bidrag, der fastsættes pr. afdeling, og et bidrag, der fastsættes pr. lejemålsenhed. Det faste bidrag pr. afdeling må ikke overstige udgifterne til budgettering og regnskabsaflæggelse.

Ved beregning af administrationsbidrag skal anvendes følgende fordelingsnorm:

1. Pr. beboelseslejemål, herunder ungdomsboliger, enkeltværelser og bofællesskaber, beregnes 1 lejemålsenhed.

1. Pr. påbegyndt 60 m2 bruttoetageareal erhvervs- og institutionslejemål samt serviceareal beregnes 1 lejemålsenhed.

1. Pr. garage- eller carportlejemål beregnes 1/5 lejemålsenhed.

Fælleslokaler, herunder fællesvaskerier, medregnes ikke ved beregning efter stk. 4.

Afdelinger under opførelse betaler byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter til boligorganisationen for byggesagsadministrationen.

Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for afdelinger i drift, hvori der gennemføres arbejder og aktiviteter efter reglerne i § 37 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som medfører en huslejeforhøjelse.

Der kan ikke opkræves byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med gennemførelse af andre arbejder end dem, der er nævnt i stk. 1-2. Er der tale om særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, kan boligorganisationen dog med kommunalbestyrelsens godkendelse opkræve byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter, jf. stk. 1.

Reglerne i § 26, stk. 3, og §§ 27-29 finder tilsvarende anvendelse i almene forretningsførerorganisationer og i almene andelsselskaber. Uanset § 28, stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes forskellige grundbidrag for lejemålsenheder i de enkelte datterorganisationer og administrerede almene boligorganisationer.

Bestemmelserne i § 26, § 28, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 29 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner.

Almene boligorganisationers egenkapital udgøres af:

Almene forretningsførerorganisationers og almene andelsselskabers egenkapital udgøres af de midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Herudover udgøres egenkapitalen af midler i en dispositionsfond, hvis kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for forretningsførerorganisationens eller andelsselskabets arbejdskapital, eller hvis forretningsførerorganisationen eller andelsselskabet beslutter at etablere en dispositionsfond, jf. § 35, stk. 2.

1. Midler i dispositionsfonden, jf. kapitel 10.

1. Eventuel arbejdskapital.

1. Garantikapital i almene garantiorganisationer og organisationsandele i almene andelsboligorganisationer og almene andelsselskaber.

Arbejdskapitalen, jf. § 32, kan opbygges af overskud fra organisationens årsregnskab, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år.

Arbejdskapitalen udgøres såvel af midler, der er bundet i organisationens anlægsaktiver, som af likvide midler.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for almene boligorganisationers, almene forretningsførerorganisationers og almene andelsselskabers arbejdskapital.

Maksimum for arbejdskapitalen fastsættes som et fast kronebeløb pr. lejemålsenhed, jf. § 28, stk. 4. Beløbet reguleres en gang årligt i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks.

Beløb, der overstiger det maksimum for arbejdskapitalen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, tilfalder organisationens dispositionsfond, jf. § 36, stk. 1, nr. 3.

En almen boligorganisation skal foretage henlæggelser til en dispositionsfond i boligorganisationen.

Har kommunalbestyrelsen fastsat et maksimum for en almen forretningsførerorganisations eller et alment andelsselskabs arbejdskapital, skal der etableres en dispositionsfond i forretningsførerorganisationen eller andelsselskabet. Herudover kan en almen forretningsførerorganisation eller et alment andelsselskab beslutte at etablere en dispositionsfond. Beslutningen er gældende for det kommende regnskabsår.

I almene boligorganisationers dispositionsfond indgår:

1/2 af de midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, indbetales af boligafdelingen gennem boligorganisationens dispositionsfond kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.

Boligafdelinger i almene boligorganisationer, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, indbetaler gennem boligorganisationens dispositionsfond kvartalsvis

Landsbyggefonden kan med by- og boligministerens godkendelse fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter stk. 2-3.

1. Særlige bidrag fra boligorganisationens afdelinger, dog undtaget de i § 21, stk. 5, nævnte afdelinger.

1. Overskud på en afdelings drift, jf. dog § 73.

1. Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for boligorganisationens arbejdskapital.

1. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i boligorganisationens afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. januar 1999, eller er opført uden offentlig støtte, jf. § 43, stk. 1.

1. Likvide midler i afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, fra og med det 36. år efter låneoptagelsen, jf. § 43, stk. 1.

1. Likvide midler i afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, overstiger ydelserne på realkreditlånet, til og med det 35. år efter låneoptagelsen, jf. § 43, stk. 1.

1. Friværdi af boligorganisationens administrationsejendom samt nettoprovenu, der fremkommer i forbindelse med belåning af friværdien eller ved salg af ejendommen.

1. Nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller ved at byggefondens indestående i en afdeling gøres likvidt efter § 44, stk. 1.

1. Nettoprovenu, som, efter betaling af gæld, tilbagebetaling af beboerindskud med eventuelt indekstillæg samt tilbagebetaling af depositum, fremkommer ved likvidation af en afdeling eller afståelse af en del af en afdeling, jf. § 98, stk. 1 og § 100, stk. 1.

1. Nettoprovenu ved likvidation efter salg af en ikke almen afdeling, der er opført med salg for øje, jf. § 98, stk. 2.

1. Likvide midler, der fremkommer ved forrentning eller hel eller delvis tilbagebetaling af lån ydet af boligorganisationens byggefond.

1. Likvide midler, som boligorganisationen beslutter at overføre fra sin arbejdskapital.

1. Forrentning af dispositionsfondens midler, jf. § 48, stk. 2.

1. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, til Landsbyggefondens landsdispositionsfond,

1. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, til Landsbyggefondens nybyggerifond, og

1. de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 6.

I almene forretningsførerorganisationers og almene andelsselskabers dispositionsfond, jf. § 35, stk. 2, indgår de midler, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, 7, 12 og 13.

Afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden skal årligt udgøre 177 kr. pr. lejemålsenhed, indtil fonden for boligorganisationen som helhed i likvide midler udgør mindst 3.412 kr. pr. lejemålsenhed, jf. § 28, stk. 4. Hvis fonden nedbringes under dette beløb, foretages på ny årlige henlæggelser. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2000 som basis. Reguleringen foretages en gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2001.

Dispositionsfondens midler anvendes til:

Anvendelse af midler til de formål, som er nævnt i stk. 1, nr. 6-8, og nr. 13-14, kan kun ske, hvis dispositionsfondens likvide midler ikke herved kommer under det minimum pr. lejemålsenhed, som er nævnt i § 37. Indskud af midler på maksimalt 5.000 kr. til det formål, som er nævnt i stk. 1, nr. 14, kan dog ske uanset, at dispositionsfondens likvide midler ikke har nået minimum.

Udlån af midler til nybyggeri efter stk. 1, nr. 4, skal afdrages over højst 50 år. Udlån af midler til modernisering og forbedring efter stk. 1, nr. 5, skal afdrages over højst 30 år.

1. Tilskud til dækning af tab eller forebyggelse af tab ved driften af boligorganisationens afdelinger. For forretningsførerorganisationers og andelsselskabers vedkommende kan der ske udlån eller ydes tilskud til dækning af tab eller forebyggelse af tab ved driften af administrerede almene boligorganisationers afdelinger. Tilskud kan dog ikke ydes til de i § 21, stk. 5 og § 21, stk. 7, nævnte afdelinger. En almen forretningsførerorganisation kan ligeledes efter reglerne i 2. og 3. pkt. foretage udlån eller yde tilskud til afdelinger af datterorganisationer, som boligorganisationen ikke administrerer.

1. Udlån eller tilskud til imødegåelse af ekstraordinære tab ved boligorganisationens drift, for forretningsførerorganisationers og andelsselskabers vedkommende til ekstraordinære tab ved driften af de i nr. 1, 2. og 4. pkt., nævnte almene boligorganisationer.

1. Udlån eller tilskud til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed.

1. Udlån til etablering af nye almene boligafdelinger.

1. Udlån til modernisering og forbedring af boligorganisationens afdelinger. For forretningsførerorganisationers og andelsselskabers vedkommende kan der ske udlån til modernisering og forbedring af administrerede almene boligorganisationers afdelinger. En forretningsførerorganisation kan ligeledes foretage udlån til afdelinger af datterorganisationer, som forretningsførerorganisationen ikke administrerer.

1. Udlån eller tilskud til finansiering af boligorganisationens edb-udstyr, jf. dog stk. 2, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for boligorganisationens arbejdskapital og forudsat, at arbejdskapitalen ikke er tilstrækkelig til finansiering heraf.

1. Udlån eller tilskud til frikøb af en tilbagekøbsklausul, som er tinglyst på en afdeling, der er oprettet før 1. juli 2000.

1. Udlån eller tilskud til finansiering af boligorganisationens administrationsejendom, jf. dog stk. 2, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for boligorganisationens arbejdskapital og forudsat, at kommunalbestyrelsen godkender finansieringen.

1. Udlån eller tilskud til fremme af almindelige bygge- og boligformål i det omfang, By- og Boligministeriet meddeler samtykke hertil.

1. Udlån eller tilskud til nedsættelse af lejen i almene boligorganisationers afdelinger i forbindelse med omprioritering m.v.

1. Tilskud til nedsættelse af beboerindskud i ældre afdelinger, for forretningsførerorganisationers og andelsselskabers vedkommende i ældre afdelinger af de i nr. 1, 2. og 4. pkt., nævnte almene boligorganisationer, jf. § 54, hvis en nedsættelse skønnes nødvendig for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

Udover anvendelse til de formål, som er nævnt i § 38, stk. 1, kan dispositionsfondens midler i øvrigt i forsvarligt omfang udlånes midlertidigt, hvis boligorganisationens økonomi eller likviditet ikke bringes i fare, eller boligorganisationen afskæres fra i fornøden udstrækning at kunne støtte dets øvrige afdelinger.

Udover udlån til boligorganisationen selv kan udlån kun ske til boligorganisationens almene afdelinger. I en forretningsførerorganisation og i et andelsselskab kan udlån ske til boligorganisationen selv samt til administrerede almene boligorganisationer og til disses almene afdelinger. For forretningsførerorganisationens vedkommende kan udlån tillige ske til datterorganisationer og til afdelinger af disse, som forretningsførerorganisationen ikke administrerer.

På en særlig henlæggelseskonto i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune indgår:

1/2 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.

For almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, indbetales kvartalsvis

Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål, kan lejen med Landsbyggefondens forudgående godkendelse nedsættes, og overførsel af likvide midler efter stk. 1, til henlæggelseskontoen kan tilsvarende helt eller delvis undlades for den del af de likvide midler, der ikke indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifond, jf. stk. 2-3.

1. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. januar 1999.

1. Likvide midler i ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån.

1. Likvide midler i ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån overstiger ydelserne på lånet.

1. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, til Landsbyggefondens landsdispositionsfond,

1. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, til Landsbyggefondens nybyggerifond, og

1. de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

Landsbyggefonden kan med by- og boligministerens godkendelse fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter stk. 2-3.

Bestemmelserne i § 38, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., 3. pkt., nr. 2-4, nr. 5, 1. pkt., nr. 9, nr. 11, stk. 3, og § 39, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de midler, der indgår på den i stk. 1 omhandlede særlige henlæggelseskonto.

Til boligorganisationens byggefond overføres opsparing ved afdrag m.v. på afdelingens prioriteter. Til byggefonden overføres endvidere opsparing ved afdrag på lån til finansiering af de tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, der er nævnt i § 42, stk. 2. Disse overførsler udgør herefter byggefondens indestående i afdelingen.

Overførsel efter stk. 1, kan kun finde sted, hvis ejendommens anskaffelsessum, jf. § 42, inklusive eventuel indeksregulering ikke overstiger den seneste offentlige kontantvurdering. Overstiger anskaffelsessummen denne vurdering, afskrives der i stedet på ejendommen. En sådan afskrivning medfører dog ikke, at tidligere byggefondsoverførsler skal henføres til afskrivningen.

Lejere, der har bevaret retten til forrentning af en andel i byggefonden, skal fortsat tilskrives en forholdsmæssig anpart af de midler, der tilføres fonden.

Ved en afdelings anskaffelsessum forstås den oprindelige, totale, faktiske anskaffelsessum, selv om denne overstiger den anskaffelsessum, der er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen efter byggeriets færdiggørelse, med tillæg af eventuelt indskud til realkreditinstitutterne samt eventuelt kurstab.

Udgiften til senere foretagne tilbygninger, moderniseringer og forbedringer opgjort som i stk. 1, skal tillægges anskaffelsessummen, hvis udgiften på tilbygnings-, moderniserings- eller forbedringstidspunktet er eller kunne have været belånt på samme vilkår i relation til lånegrænser og løbetid, som gælder for prioritering af nybyggeri efter realkreditlovens regler.

Ved udamortisering af prioritetslån eller andre lån, der har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, ophører overførsel til byggefonden. Lejen nedsættes ikke, jf. dog stk. 2, og likvide midler, der fremkommer i en afdeling som følge heraf, overføres kontant til dispositionsfonden.

Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål, kan lejen med Landsbyggefondens godkendelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen nedsættes, og overførsel efter stk. 1 til dispositionsfonden kan tilsvarende helt eller delvis undlades for den del af de likvide midler, der ikke indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifonden, jf. § 36, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2-3. For afdelinger, der alene indeholder institutioner omfattet af kapitel 12 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., foretages godkendelsen af lejenedsættelsen dog af kommunalbestyrelsen.

Byggefondens indestående i en afdeling kan med henblik på finansiering af nyt byggeri gøres likvid ved optagelse af nye lån. Optagelse af sådanne lån må ikke medføre øgede låneydelser for afdelingen. Nettoprovenuet ved låneoptagelsen overføres til dispositionsfonden, og byggefondens indestående i afdelingen reduceres tilsvarende.

Omkostninger og kurstab ved ny prioritering og konvertering af nominallån formindsker byggefondens indestående i afdelingen tilsvarende.

Boligorganisationen skal forvalte boligorganisationens og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.

Boligorganisationen beslutter, om der skal være separat eller fælles forvaltning af afdelingsmidler. Ved separat forvaltning oprettes bank- og depotbeholdninger for hver afdeling. Ved fælles forvaltning oprettes samlede bank- og depotbeholdninger.

Boligorganisationens midler kan indgå i en fælles forvaltning. Afdelinger, der ikke er solvente, må ikke indgå i en fælles forvaltning. Hvis boligorganisationen ikke længere er solvent, skal der være separat forvaltning.

Der må ikke være fælles forvaltning mellem en almen boligorganisations eller dens almene afdelingers midler og andre midler, herunder midler, der tilhører andre boligorganisationer eller er anbragt i ejendomme uden almen status.

Uanset stk. 1, kan der dog etableres fælles forvaltning i følgende tilfælde:

1. En almen forretningsførerorganisations og dens almene datterorganisationers midler kan indgå i en fælles forvaltning med datterorganisationernes afdelingers midler.

1. Boligorganisationens og dens afdelingers midler kan indgå i en fælles forvaltning hos en advokat efter reglerne om klientkonti.

1. Flere almene boligorganisationers midler og afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning, hvis bankkontoen og depotkontoen lyder på samtlige deltagende almene boligorganisationers navne og kun på disse, og hvis forvaltningen sker under betryggende bogføringsmæssige forhold, samt under opfyldelse af særlige revisionsmæssige krav, stillet af Landsbyggefonden. En fælles forvaltningsordning med flere boligorganisationer skal anmeldes til Landsbyggefonden inden dens iværksættelse og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 88, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. En almen boligorganisations egne midler og afdelingsmidler kan anbringes i en særlig afdeling af en investeringsforening, der alene består af almene boligorganisationer, jf. § 47, stk. 2. Anbringelsen skal anmeldes til Landsbyggefonden, inden den iværksættes og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 88, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal være mindst mulig.

Afdelingsmidler og likvid arbejdskapital, som ikke ligger i kassebeholdningen, samt likvide midler i dispositionsfonden skal anbringes som indlån i danske kroner i pengeinstitutter i en EU-medlemsstat, i danske realkredit- eller statsobligationer, herunder skatkammerbeviser eller i KommuneKredit obligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat, eller i særlige afdelinger af danske lovregulerede investeringsforeninger, der alene har almene boligorganisationer som investorer og som alene investerer i danske realkredit- eller statsobligationer, herunder skatkammerbeviser eller i KommuneKredit obligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat, jf. dog stk. 3 og 4.

En afdelings midler kan gennem boligorganisationen udlånes til anvendelse for boligorganisationens andre almene afdelinger. Boligorganisationen skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Tilsvarende regler gælder for udlån, der sker fra en boligorganisation gennem en forretningsførerorganisation til dennes andre almene datterorganisationer.

En afdelings midler kan lånes af afdelingen selv.

Lån af afdelingsmidler skal afdrages over højst 10 år.

Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point.

Dispositionsfondens midler skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point. Dette gælder dog ikke udlån efter § 38, stk. 1, nr. 1 og 2. Har kommunalbestyrelsen fastsat et maksimum for boligorganisationens arbejdskapital, kan boligorganisationen beslutte, at forrentning af dispositionsfondens midler kan undlades, når minimum for fonden er nået, jf. § 37.

Udlån fra boligorganisationen til en afdeling kan højst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto plus 1 pct.-point.

Reglerne i stk. 2 og 3 gælder ikke for udlån til de i § 21, stk. 5, nævnte afdelinger. Udlån til disse afdelinger skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto plus 2 pct.-point.

Boligorganisationen må ikke oppebære forrentning i forbindelse med lån af en afdelings egne henlagte midler, jf. § 47, stk. 4. Afdelingen skal dog dække boligorganisationens omkostninger i forbindelse med lånetransaktionen.

Renteberegning efter stk. 1-4 skal ske efter sædvanlige beregningsprincipper. Grundlaget for beregningen kan opgøres dag til dag og skal mindst opgøres måned til måned, primo, medio eller ultimo.

Har boligorganisationen fælles forvaltning, kan boligorganisationen beslutte at overføre et tilskud til boligorganisationens afdelinger, for forretningsførerorganisationers vedkommende til forretningsførerorganisationens datterorganisationers afdelinger. Boligorganisationen træffer samtidig beslutning om tilskuddets fordeling blandt afdelingerne eller datterorganisationernes afdelinger.

Almene andelsselskaber kan beslutte at overføre et tilskud fra sin arbejdskapital til administrerede almene boligorganisationers afdelinger.

Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 kan ikke ydes til de i § 21, stk. 5 og 7, nævnte afdelinger.

Bestemmelserne i § 45, stk. 1, og § 47, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse på selvejende institutioner, som indeholder almene ældreboliger.

Til delvis finansiering af en afdeling betaler de lejere, der får bolig i afdelingen, et beboerindskud, jf. § 45 i lov om leje af almene boliger. Beboerindskuddet indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital.

Ved den første udlejning af en afdeling kan beboerindskuddet fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse af beboerindskuddet sker, når byggeregnskabet for afdelingen er afsluttet og beregnes på grundlag af anskaffelsessummen og boligernes indbyrdes brugsværdi. Eventuelle forhøjelser af beboerindskuddet efter reglen i 2. pkt. sker med 3 måneders varsel.

Bestyrelsen bestemmer, om afdelingens ejendomsfunktionærer skal betale indskud ved indflytning i afdelingen.

Der betales ikke beboerindskud for enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger og for blandede lejemål, jf. § 2 i lov om leje af almene boliger.

Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke opkræves beboerindskud efter de i § 51 omtalte regler, kan den almene boligorganisation i stedet kræve depositum svarende til indtil 3 måneders leje.

Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud eller depositum.

Boligorganisationen kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for lejerens forpligtelser overfor den almene boligorganisation eller afdelingen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktsmæssige istandsættelse ved fraflytningen.

En lejer kan ikke modregne fordringer på afdelingen, andre afdelinger eller den almene boligorganisation i sin forpligtelse til at betale beboerindskud.

Hvis det oprindelige beboerindskud med tillæg af eventuelle senere forhøjelser, herunder indeksbeløb efter § 112 i lov om leje af almene boliger, væsentligt overstiger indskuddet for boliger af tilsvarende kvalitet, udstyr m.v. i nyt byggeri, kan den almene boligorganisation ved genudlejning af boligen nedsætte indskuddet. Sådan nedsættelse kan ske i det omfang, det skønnes nødvendigt for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

De nødvendige midler til eventuel nedsættelse af beboerindskud efter stk. 1, tilvejebringes af de enkelte afdelinger ved årlige henlæggelser på driftsbudgettet. Såfremt den almene boligorganisations dispositionsfond har en efter boligorganisationens virksomhed passende størrelse, vil midler fra fonden i rimeligt omfang kunne stilles til rådighed for afdelingerne til dette formål.

Må det antages, at indestående beboerindskud eller depositum ikke vil kunne dække lejernes forpligtelser overfor afdelingen, herunder udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning, kan den almene boligorganisation forhøje indskuddet eller depositummet med virkning for nye lejere. Forhøjelsen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen kan, for at imødegå udlejningsvanskeligheder, yde garanti for optagelse af realkreditlån, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2 og 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Realkreditlånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse.

Meddeler kommunalbestyrelsen garanti for optagelse af realkreditlån, jf. stk. 1, giver denne samtidig meddelelse herom til Finansstyrelsen.

Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende lejer fra det tidspunkt, hvor det nye realkreditlån optages. Hvis lejeren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver.

Ydelsesstøtte efter § 73, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., udbetales fra det tidspunkt, hvor realkreditlånet hjemtages.

Uenighed om tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum afgøres af beboerklagenævnet, jf. § 50 i lov om leje af almene boliger.

Bestemmelserne i § 51, stk. 1 og 2, § 53, § 55, 1. pkt., og § 57 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller amtskommuner.

Bestemmelserne i § 51, § 53, § 54, § 55 og § 57 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

I afdelinger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 151 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., skal der én gang årligt foretages en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. Gennemgangen omfatter ikke de enkelte lejemål indvendigt. På baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens vedligeholdelsestilstand.

I afdelinger, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 151 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., gælder reglerne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juni 1990 om bygningsdrift.

Boligorganisationens afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til:

Boligorganisationens bestyrelse kan dog uanset stk. 1, beslutte, at en afdeling skal henlægge samlet til planlagt og periodisk vedligeholdelse af bygningsdele og installationer.

Henlæggelsernes størrelse efter stk. 1-2, fastsættes på baggrund af en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der mindst omfatter de kommende 10 år. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en vurdering af bygningsdelens og installationernes anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.

1. Fornyelse af tekniske installationer.

1. Hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme.

Boligorganisationens afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til:

Herudover kan boligorganisationens afdelinger henlægge passende beløb til nedsættelse af beboerindskud, jf. § 54.

1. Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning eller betaling af et normalistandsættelsesbeløb, i det omfang udgifterne hertil ikke påhviler fraflyttende lejere i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 26 i lov om leje af almene boliger.

1. Indvendig vedligeholdelse af lejlighederne i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 27 i lov om leje af almene boliger.

1. Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 27 i lov om leje af almene boliger.

1. Tab ved lejeledighed og fraflytninger.

De i § 21, stk. 5, nævnte afdelinger foretager årligt passende henlæggelser til konsolidering af afdelingens økonomi.

Henlagte midler kan ikke anvendes til andre formål end dem, de er henlagt til, medmindre formålet er bortfaldet. Midlerne kan dog udlånes efter reglerne i § 47.

Der kan ikke henlægges til moderniserings- og forbedringsarbejder.

Bestemmelserne i §§ 59-63 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Driftsbudget for den almene boligorganisation og for hver enkelt afdeling skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse. Driftsbudget for almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner eller selvejende institutioner, skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse.

I driftsbudgettet for en afdeling af en almen boligorganisation eller en selvejende institution skal lejen for afdelingens boliger og øvrige lokaler være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 75, stk. 1. I driftsbudgettet for almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller amtskommuner, der udarbejdes efter de for kommuner og amtskommuner gældende regler, skal lejen være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 75, stk. 1.

Eventuelle underfinansieringer skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år. Eventuelle opsamlede driftsunderskud i afdelingerne skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Skønnes det påkrævet for boligernes videreførsel, kan underskuddet dog afvikles over højst 5-10 år.

Underskud på den almene boligorganisations drift skal budgetteres afviklet i det nærmest følgende regnskabsår.

Der skal ikke udarbejdes særskilt budget, hvis en beboergruppe i en afdeling i medfør af § 34, stk. 5, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. træffer beslutninger, som kun vedrører en del af afdelingen, da aktiviteterne skal være indeholdt i det samlede budget for afdelingen.

Bestemmelserne i § 65, stk. 3, og § 66 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner eller af selvejende institutioner.

Særskilte årsregnskaber for den almene boligorganisation og dens enkelte afdelinger, herunder de i § 21, stk. 5, nævnte afdelinger skal opstilles i overensstemmelse med de kontoplaner med spørgeskemaer for boligorganisationen og afdelinger, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. En almen forretningsførerorganisation og et alment andelsselskab skal opstille årsregnskabet i overensstemmelse med kontoplan for de almene boligorganisationer og spørgeskema for henholdsvis den almene forretningsførerorganisation og det almene andelsselskab.

For afdelinger under opførelse udarbejdes særskilt balance.

I tilslutning til regnskabet afgiver den almene boligorganisations bestyrelse en årsberetning, hvori nærmere redegøres for den økonomiske udvikling i boligorganisationen og dens afdelinger i regnskabsåret. Herunder redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i boligorganisationen og dens afdelinger, for de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af sådanne problemer, og for forhold, som revisor måtte have påtalt.

Den almene boligorganisation er underlagt forvaltningsrevision, og skal i årsberetningen rapporterer om mål og opnåede resultater på baggrund af den gennemførte forvaltningsrevision.

Regnskabet for den almene boligorganisation og samtlige afdelingsregnskaber bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse, jf. kapitel 21, samt til Landsbyggefonden, jf. stk. 4. Er en afdeling beliggende i en anden kommune end den tilsynsførende for boligorganisationen, indsendes regnskabet for den pågældende afdeling samt for boligorganisationen bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen tillige til denne kommunalbestyrelse.

En almen forretningsførerorganisations regnskab indsendes til organisationens hjemstedskommune samt til datterorganisationernes hjemstedskommuner. De enkelte datterorganisationers regnskaber indsendes også til forretningsførerorganisationens hjemstedskommune. Et alment andelsselskabs regnskab indsendes til selskabets hjemstedskommune samt til de enkelte medlemmers hjemstedskommuner.

Regnskaberne for de i § 21, stk. 5 og 7, nævnte afdelinger indsendes til boligorganisationens hjemstedskommune, jf. § 107, stk. 2.

Regnskaber skal indsendes til Landsbyggefonden efter stk. 1, i en edb-baseret form efter retningslinjer, der fastlægges af Landsbyggefonden. Retningslinjerne skal godkendes af By- og Boligministeriet.

Den tilsynsførende kommunalbestyrelse kan stille krav om, at de edb-baserede regnskaber efter stk. 4, samtidig fremsendes til kommunalbestyrelsen. For selvejende almene ældreboliginstitutioner kan kommunalbestyrelsen forlange regnskabet indsendt på edb-medium, såfremt regnskabet foreligger i en edb-baseret form.

Regnskabsoplysningerne kan videregives til By- og Boligministeriet til statistiske formål.

Regnskabet skal give et retvisende billede af den almene boligorganisations og afdelingernes aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet.

Reglerne i årsregnskabsloven finder anvendelse, medmindre lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller denne bekendtgørelse med bilag fraviger disse regler. Værdiansættelsen af afdelingernes ejendomme sker efter § 42. Ved varig værdiforøgelse af boligorganisationens administrationsejendom skal ejendommen opskrives.

Afdelingsmidler i fælles forvaltning og boligorganisationens øvrige kortfristede gæld skal i boligorganisationens balance til stadighed være fuldt ud modsvaret af likvide beholdninger, obligationer eller lignende og udlån til afdelinger.

Lån incl. låneomkostninger til frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afdeling, der er oprettet før 1. juli 2000, kan optages i afdelingsbalancen med anskaffelsessummen til afvikling over lånets løbetid.

Udgifter til prioritetsydelser skal medtages i regnskabet for det år, som ydelserne vedrører.

Hvis en afdeling i det regnskabsår, der er påbegyndt i 1993, ikke har medtaget prioritetsydelser som anført i stk. 1, kan ydelserne, indtil lånet er udamortiseret, dog længst indtil den 31. december år 2009, fortsat konteres i det regnskabsår, hvori de forfalder.

Konverteres lån, der er omfattet af stk. 2, og forekommer der i den forbindelse i et regnskabsår 5 terminer, kan en eventuel ekstra termin overføres til det efterfølgende regnskabsår. Overførsel kan finde sted, indtil lånet er udamortiseret, dog længst indtil den 31. december år 2009.

Overskud ved en afdelings drift skal anvendes til dækning af underfinansiering eller underskud fra tidligere år.

For afdelinger tilhørende en almen boligorganisation skal overskud udover det i stk. 1, nævnte overføres til dispositionsfonden, medmindre det anvendes til ekstraordinære henlæggelser, jf. §§ 60-62. For afdelinger indeholdende almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution, skal overskud, ud over det i stk. 1, nævnte anvendes til ekstraordinære henlæggelser, jf. §§ 60-62. For afdelinger indeholdende almene ældreboliger tilhørende en kommune eller en amtskommune skal overskud, ud over det i stk. 1, nævnte anvendes til ekstraordinære henlæggelser, jf. §§ 60-61.

Overskud, som skyldes, at de faktiske udgifter til låneydelser (beboerbetalinger) på realkreditlån er mindre end de budgetterede udgifter, kan dog uanset stk. 1, overføres til en fælles reguleringskonto. Det samme gælder overskud, som følge af, at der ikke betales ydelse på realkreditlånet de første 3 måneder efter låneoptagelsen.

Regnskabsaflæggelsen for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger skal ske efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Bestemmelserne i §§ 68-69, § 70, stk. 1, 1. pkt., § 71, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., § 72 og § 73, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner, idet regnskabet efter § 70, stk. 1, 1. pkt., dog ikke skal indsendes til Landsbyggefonden.

Lejen for en afdelings boliger og øvrige lokaler skal være fastsat således, at den sammen med afdelingens eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække alle afdelingens påregnelige driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser.

Ved en afdelings ibrugtagelse indsendes ansøgning om godkendelse af lejen og fordeling heraf på de enkelte boliglejemål til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes.

Ved den første udlejning af en afdeling kan lejen fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse af lejen sker, når byggeudgiften er opgjort, og den endelige finansiering er foretaget. Den foreløbige leje og forhøjelse af denne skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen. Eventuelle forhøjelser af lejen efter reglen i 2. pkt. sker med 3 måneders varsel.

Ændringer i lejefordelingen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 37 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., indsendes til kommunalbestyrelsen, forinden arbejdet igangsættes. Overstiger lejeforhøjelsen indenfor et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen, kan forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Boliglejen skal fordeles på afdelingens boliger under hensyn til disses indbyrdes brugsværdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i kvarteret eller kommunen med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Ved sammenlægning af afdelinger, jf. § 24, tilpasses lejen under hensyntagen til boligernes indbyrdes værdi over en årrække på højst 10 år.

Lejen for almene ungdomsboliger, almene ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for disse boliger.

Lejeforhøjelser som følge af stigninger i en afdelings driftsudgifter skal fordeles på boligerne med den samme procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes brugsværdi opretholdes. Er der i en afdeling integreret almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger, skal der dog først foretages en fordeling på hver boligkategori efter det samlede bruttoetageareal, og derefter en fordeling som nævnt i 1. pkt. inden for hver boligkategori.

Lejeforhøjelser som følge af moderniserings- og forbedringsarbejder fordeles som nævnt i stk. 1, forudsat at arbejderne medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.

Lejeforhøjelser som følge af en afdelings frikøb af kommunale tilbagekøbsklausuler skal fordeles efter boligens bruttoetageareal.

Lejeforhøjelser som følge af en afdelings frikøb af kommunale tilbagekøbsklausuler skal fremgå særskilt af huslejeopkrævningen for den enkelte bolig.

Såfremt en beboergruppe i en afdeling i medfør af § 34, stk. 5, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. træffer beslutninger, som kun vedrører en del af afdelingen, skal udgifterne hertil kun pålignes denne del af afdelingen.

Bestemmelserne i § 75, § 76, stk. 1 og 2, § 77, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, samt § 78 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller amtskommuner.

Bestemmelserne i § 75, § 76, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt § 78 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Lejeren har ret til at udføre nedennævnte forbedringer m.v. af boligen og ved fraflytning at få økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter

For forbedringer m.v., som gennemføres efter stk. 1, finder vedligeholdelsesreglementer fastsat i medfør af § 25, stk. 2, i lov om leje af almene boliger tilsvarende anvendelse.

1. energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsvinduer, termostatventiler o.lign.,

1. andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger o.lign.,

1. etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkkener samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge som nødvendiggøres heraf, og

1. tekniske installationer, herunder el-installationer.

Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres andre arbejder end de forbedringer m.v., der er nævnt i § 80, stk. 1. Arbejderne skal vedrøre den del af det lejede, som ligger uden for selve boligen.

De i stk. 1 omhandlede arbejder kan være forbedringsarbejder og arbejder, som ikke er forbedringer. Afdelingsmødet kan, for så vidt angår arbejder, der ikke er forbedringsarbejder, beslutte, om lejeren skal foretage reetablering ved fraflytning. Hvis lejeren skal foretage reetablering, skal lejeren betale et rimeligt depositum til sikkerhed for betaling af reetableringsudgifterne.

Afdelingsmødets beslutninger skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse. § 80, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Boligorganisationen skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de arbejder, der kan udføres ifølge afdelingsmødets beslutninger efter stk. 1. Boligorganisationen foranlediger, at lejerne får udleveret denne fortegnelse. Nye lejere skal have fortegnelsen udleveret i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.

Har afdelingsmødet ikke truffet beslutning efter § 81, stk. 1, kan boligorganisationen indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af arbejder, som vedrører den del af det lejede, der ligger uden for selve boligen.

Boligorganisationen kan indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af andre arbejder i boligen end de forbedringsarbejder m.v., der er nævnt i § 80, stk. 1.

De arbejder, der udføres efter reglerne i dette kapitel, skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende.

Aftaler efter § 82 skal indgås skriftligt. Det skal fremgå af aftalen, hvilke arbejder lejeren kan udføre. Eventuelle vilkår, herunder om frister og reetablering ved fraflytning, skal ligeledes fremgå af aftalen. § 80, stk. 2, og § 81, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Inden lejeren iværksætter arbejder omfattet af § 80, stk. 1, og § 81, stk. 1, skal lejeren anmelde de pågældende arbejder til boligorganisationen, som påser, at lejeren har ret til at udføre arbejderne. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 28 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler boligorganisationen lejeren, at iværksættelse må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af boligorganisationen og betales af lejeren.

Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse efter stk. 1, ikke meddelt lejeren inden 8 uger efter boligorganisationens modtagelse af anmeldelsen, kan lejeren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

En lejer, der har gennemført forbedringer m.v. omfattet af § 80, stk. 1, efter reglerne i § 85, har ret til økonomisk godtgørelse. Det samme gælder en lejer, som har gennemført forbedringsarbejder omfattet af §§ 81, stk. 1 og 82.

Der kan ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede arbejder eller særligt energiforbrugende installationer.

Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved lejerens fraflytning. Organisationen kan foretage modregning i godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for organisationen.

Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Boligorganisationen skal besigtige forbedringerne m.v. Boligorganisationen kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelsen med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v. Boligorganisationen kan endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelsen, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 5.857 kr. Godtgørelsen kan højst udgøre 40.997 kr. Godtgørelse på mindre end 2.341 kr. udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. De nævnte beløb er opgjort i 2000-niveau og reguleres een gang årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.

Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme bolig, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter § 88, kan den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige beløbsgrænsen i § 86, stk. 5.

Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været i brug, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem lejeren og boligorganisationen under hensyn til arbejdernes karakter.

Ved ophør eller ændring af en ordning efter § 81, stk. 1, kan der ikke ske indskrænkninger i lejerens ret til godtgørelse for forbedringsarbejder, der er udført efter den hidtil gældende ordning.

Den nye lejer, der flytter ind i en bolig, hvor den tidligere lejer har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. § 88.

Vælger den nye lejer en lejeforhøjelse, skal boligorganisationen sikre, at afdelingens udgift til godtgørelsen finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med boligorganisationens eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentningen af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen.

En lejer, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter § 90 og fraflytter boligen, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter § 88, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for boligorganisationen. Den nye lejer, der flytter ind i boligen, betaler afdelingens udgifter hertil efter reglerne i § 90.

Uenighed om lejerens rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel afgøres af beboerklagenævnet, jf. § 41 i lov om leje af almene boliger.

Bestemmelserne i §§ 80-92 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner.

Revisionen af boligorganisationens og dens afdelingers regnskaber foretages af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastsat i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og i overensstemmelse med By- og Boligministeriets revisionsinstruks for almene boligorganisationers regnskaber, jf. bilag 4.

Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.Boligorganisationen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige.

Revisor skal straks foretage indberetning til boligorganisationens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for boligorganisationens eller en afdelings økonomiske drift, eller hvis revisor bliver opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til boligorganisationens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt boligorganisationen eller en afdeling kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Til brug for boligorganisationens bestyrelse skal revisor føre revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder forhold, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt boligorganisationen har handlet i overensstemmelse med gældende regler. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende boligorganisationens interne kontrol og registreringssystemer, boligorganisationens formål (navnlig om dispositioner udenfor formålet), sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Endvidere indføres oplysninger om særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Boligorganisationens bestyrelsen skal nøje gennemgå revisionsprotokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Såfremt en almen boligorganisation administreres af en ikke almen administrator, skal revisor vurdere, om administrationen sker under betryggende forhold.

Revisionen for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger skal ske efter de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed.

Bestemmelsen i § 94 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Ved likvidation af en almen boligorganisation anvendes boligorganisationens midler til betaling af gæld og dernæst til bygge- og boligformål efter By- og Boligministeriets nærmere bestemmelse.

Likvidation af en almen boligorganisation medfører også likvidation af dens afdelinger, med mindre By- og Boligministeriet godkender en anden ordning.

By- og Boligministeriet og kommunalbestyrelsen i boligorganisationens hjemstedskommune vælger hver en likvidator. I andelsboligorganisationer, garantiorganisationer, selvejende boligorganisationer og andelsselskaber vælger boligorganisationens øverste myndighed tillige en likvidator.

Ved likvidation af en almen afdeling anvendes afdelingens midler til betaling af gæld og dernæst til tilbagebetaling af beboerindskud med eventuelt indekstillæg og til tilbagebetaling af depositum. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.

Ved likvidation efter salg af en ikke almen afdeling, der er opført med salg for øje, overføres nettoprovenuet til dispositionsfonden.

Ved likvidation af selvejende institutioner, som indeholder almene ældreboliger og ikke almene afdelinger, finder bestemmelsen i § 97, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

By- og Boligministeriet og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den selvejende institutionen, som indeholder almene ældreboliger, er beliggende, vælger hver en likvidator.

Ved afståelse af en del af en almen afdeling indbetales nettoprovenuet som ekstraordinært afdrag på indestående statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.

Ved afståelse af en del af en ejendom indeholdende almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, indbetales nettoprovenuet som ekstraordinært afdrag på garanterede lån eller foranstående lån.

Opløsning af en almen boligorganisation med henblik på sammenlægning med en eller flere andre almene boligorganisationer skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 15 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Den opløste boligorganisations afdelinger og midler indgår i den sammenlagte boligorganisation.

Den almene boligorganisations øverste myndighed skal, jf. § 6, stk. 2, nr. 10, træffe beslutning om opløsning af boligorganisationen.

Sammenlægges en almen afdeling med en anden almen afdeling, jf. § 24, stk. 2-3, eller overtages den almene afdeling af en anden almen boligorganisation, finder bestemmelsen i § 98, stk. 1, ikke anvendelse.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommene er beliggende, kan meddele samtykke til

Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres, samt at ejendommen overdrages til den nye sammenlagte selvejende institution eller kommunen. Efter sammenlægningen er de hidtidige selvejende institutioner ophørt som selvstændige institutioner.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de almene ældreboliger er beliggende, kan endvidere meddele samtykke til, at kommunalt ejede almene ældreboliger overgår til at være en afdeling af en almen boligorganisation. Det er en betingelse, at meddelt tilsagn om offentlig støtte overføres, samt at ejendommen overdrages til en ny afdeling af den almene boligorganisation.

1. at flere ejendomme indeholdende almene ældreboliger, der tilhører selvejende institutioner, sammenlægges til een selvejende institution, og

1. at en ejendom indeholdende almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution og en kommunalt ejet ejendom indeholdende almene ældreboliger, sammenlægges til een ejendom, der tilhører enten en selvejende institution eller en kommune.

Ansøgning om kommunalbestyrelsens samtykke til sammenlægning efter §§ 102-103 indsendes af bestyrelsen for den selvejende institution eller af den almene boligorganisations øverste myndighed. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for udgifterne og den påtænkte finansiering herved, herunder omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser.

Skal de almene ældreboliger efter sammenlægningen tilhøre en selvejende institution, skal der ved indsendelsen af ansøgningen være vedlagt forslag til vedtægter for den sammenlagte institution.

Meddeler kommunalbestyrelsen samtykke, jf. § 103, skal denne samtidig give meddelelse herom til Finansstyrelsen samt til By- og Boligministeriet. Ved samtykke, jf. § 103, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tillige give meddelelse herom til Landsbyggefonden.

Tilsyn med boligorganisationen og den selvejende institution føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen eller den selvejende institution har hjemsted, jf. § 107, stk. 2. Bestemmelser i vedtægterne, hvorefter tilsynet med boligorganisationen føres af en anden offentlig myndighed, bevarer dog deres gyldighed, jf. § 119. Tilsyn med boligorganisationens afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende, jf. dog stk. 2. Udgør boliger beliggende i flere kommuner en afdeling, jf. § 24, stk. 4, aftaler de implicerede kommunalbestyrelser, hvordan tilsynet udøves.

Tilsyn med de afdelinger, der er nævnt i § 21, stk. 5, føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen har hjemsted.

Den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn med henholdsvis boligorganisationen og afdelingerne, påser, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, bestemmelser, der er udstedt i medfør af disse love, og boligorganisationens vedtægter.

Boligorganisationens hjemsted skal fremgå af vedtægterne. Hjemstedet skal være i en kommune, som boligorganisationen har væsentlig tilknytning til enten i kraft af antal administrerede boliger eller i kraft af forretningssted, jf. dog stk. 3. Hvis boligorganisationen skifter hjemstedskommune, skal vedtægterne ændres. Den selvejende institutions hjemsted er den kommune, hvor institutionen er beliggende.

Uanset stk. 2, 2. pkt., kan en boligorganisation vælge at have hjemsted i den hidtidige kommune.

Kommunalbestyrelsen påser, at almene ældreboliger tilhørende selvejende institutioner udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører.

Kommunalbestyrelsen påser, at nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og de krav, der er fastsat af By- og Boligministeriet i henhold til loven.

Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved en afdelings ibrugtagelse, forhøjelser af denne og den endelige leje. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere lejeforhøjelser som følge af de arbejder i afdelingen, der er nævnt i § 75, stk. 5, jf. dog § 75, stk. 5, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.

Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 70.

Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, om boligorganisationens og dens afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler.

Regnskab for servicearealer forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, at afdelingens driftsøkonomi sikrer, at servicearealet fortsat kan bestå.

Kommunalbestyrelsen kan anmode boligorganisationens revisor om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder om det forelagte regnskabsmateriale overholder gældende bestemmelser.

Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge boligorganisationen at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for boligorganisationens regning gennemgår boligorganisationens regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen. Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er boligorganisationens hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte foranstaltninger.

Undlader boligorganisationen at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg, eller giver dens forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til By- og Boligministeriet bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale.

Der kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse foretages nedennævnte dispositioner:

For ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, indberetter kommunalbestyrelsen godkendelse efter stk. 1, nr. 1, 3, 7 og 8 til Finansstyrelsen. Ved delvis afhændelse af en ejendom, hvori indestår statslån eller stats- eller kommunalgaranterede lån, vedstår kommunalbestyrelsen sin garanti eller regaranti.

Nedlægges en bolig midlertidigt i maksimalt 10 år med henblik på anvendelse til forebyggende arbejder rettet mod boligområdet, og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, jf. § 37, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., bortfalder offentlig støtte til boligen ikke. Den i stk. 2 nævnte indberetning til Finansstyrelsen skal ligeledes ske ved midlertidig nedlæggelse af en bolig.

1. Afhændelse af ejendomme, hvor samtykke hertil i medfør af § 27 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er henlagt til kommunalbestyrelsen.

1. Erhvervelse af ejendomme, jf. § 26 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Væsentlig forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, jf. § 28, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Udstedelse af pantebreve, jf. § 29, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Udlån eller tilskud af dispositionsfondens midler til finansiering af boligorganisationens administrationsejendom efter § 38, stk. 1, nr. 8.

1. Udlån af afdelingsmidler til afdelinger med et opsamlet driftsunderskud, der overstiger en måneds bruttolejeindtægt, jf. § 47, stk. 3.

1. Sammenlægning af boligorganisationer, jf. § 101, stk. 1.

1. Sammenlægning af afdelinger, hvortil statsstøtte, kommunal eller amtskommunal støtte er bevilget, jf. § 24, stk. 2.

1. Foreløbig og endelig fastsættelse af lejen, fastsættelse af fordelingen af lejen på de enkelte boliglejemål samt senere ændringer i fordelingen efter § 75, stk. 2-4.

1. Forhøjelse af lejen efter § 75, stk. 5.

1. Nedsættelse af lejen efter § 43, stk. 2.

1. Forhøjet ydelse af samlet årligt vederlag til boligorganisationens bestyrelse efter § 13, stk. 2.

1. Opkrævning af byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, jf. § 29, stk. 3.

1. Indgåelse af de aftaler, der er nævnt i § 17, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

1. Forhøjelse af beboerindskud og depositum, jf. § 55.

1. Overdragelse eller pantsætning af garantibeviser i garantiorganisationer, jf. § 8, stk. 3.

1. I garantiorganisationer udbetaling af udbytte til garanterne på mere end 5 pct. af garantikapitalen, jf. § 8, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommenes samt servicearealernes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder og de arbejder, der er nævnt i § 41 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligbidrag udbetales i overensstemmelse med reglerne i §§ 136-137 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Kommunalbestyrelsen påser, at servicearealer anvendes til deres formål.

Boligorganisationen og den selvejende institution skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og By- og Boligministeriet enhver oplysning om boligorganisationens eller den selvejende institutions forhold til belysning af, om denne ledes og drives i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Udøves tilsynet i henhold til en boligorganisations vedtægter af en anden offentlig myndighed end kommunalbestyrelsen, jf. § 106, kan tilsynet, hvis boligorganisationen eller tilsynsmyndigheden måtte ønske det, overføres til kommunalbestyrelsen efter forhandling med denne. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af By- og Boligministeriet.

Bestemmelserne i §§ 107-115 og § 117 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.

Finansstyrelsen kan afgive erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte i henhold til tidligere love om boligbyggeri.

Finansstyrelsen kan meddele samtykke til, at lån til finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder får sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån og statsgaranterede lån.

Når ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, afhændes eller forandres væsentligt, afgør Finansstyrelsen, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

Finansstyrelsen afgør, hvorvidt og i hvilket omfang tilkendte eller aftalte ekspropriationserstatninger kan tillades udbetalt til en almen boligorganisation eller vil være at indbetale som ekstraordinære afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Finansstyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse i henhold til dette kapitel.

Såfremt der i vedtægterne for andelsboligorganisationer er bestemmelser om andel i byggefonden, der afviger fra reglerne i kapitel 10 og 11, bevarer sådanne bestemmelser deres gyldighed for så vidt angår byggeri, der er opført før den 30. april 1946.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende, foretager inddrivelse af forfaldne bidrag og renter til Landsbyggefonden efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse udgør 50 kr. + 1/2 pct. af beløb udover 3.000 kr.

Uanset bestemmelserne i husordenen for almene boliger har blinde og svagtseende altid ret til at holde hund.

Kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Låntagers løbende administrationsbidrag til realkreditlån og kommunekreditlån betales direkte som en del af låntagers betaling (beboerbetaling). Låntagers betaling af ydelser beregnes første gang 3 måneder fra låneoptagelsen, svarende til låntagers øvrige betaling på optagne realkreditlån efter § 129, stk.1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 372 af 19. juni 1998.

By- og Boligministeriet, den 13. december 2000, den 13. december 2000

/P.M.V.E.B.Vibeke Køie Stig Munck Larsen/

Bilag 1

Evt. fastsat maksimum for arbejdskapitalen kr./lejemålsenhed:

Renteberegningsmetode

BOLIGORGANISATIONEN

Resultatopgørelse

BOLIGORGANISATIONEN

Resultatopgørelse

Balance

Eventualforpligtelser

Faste noter

Faste noter

Faste noter

Faste noter

Vedrørende pkt. 16 og pkt. 17 gives tillige oplysninger om de pågældende selskabers omsætning, driftsresultat og egenkapital.

Balance

Forretningsførers påtegning:

Almene boligorganisationer Regnskab for boligorganisation og byggefond

Regnskabsår 1(12) Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

Boligorganisation

Evt. forretningsfører

Tilsynsførende kommune

Boligorganisationsnr.

Evt. forretningsførernr.

Kommunenr.

Navn

Navn

Navn

Adresse

Adresse

Adresse

Telefon/Fax

Telefon/Fax

Telefon/Fax

E-postadresse

E-postadresse

E-postadresse

CVR-nr. (SE-nr.)

CVR-nr. (SE-nr.)

Boligorganisationen omfatter i alt:

Antal lejemål

Bruttoetageareal antal m2

à lejemålsenhed

Antal lejemålsenheder

1. boliger

1. erhvervslejemål

1 pr. påbeg. 60 m2

1. institutioner

1 pr. påbeg. 60 m2

1. garager/carporte

1/5

1. lejemål, m2 og lejemålsenheder i alt

Rentesatser (gennemsnit):

Udlån

%,

Afdelingsmidler i forvaltning:

1. henlagte midler

%,

1. driftsmidler

Dispositionsfond

Almene boligorganisationer Regnskab for boligorganisation og byggefond

Regnskabsperiode 2(12)

Kontonr.

Note

Specifikation

Resultatopg. indeværende år

Budget indeværende år (1.000 kr.)

Budget kommende år (1.000 kr.)

Ordinære udgifter

501

Bestyrelsesvederlag m.v.

1. Afdelinger i drift

1. Nybyggeri

502

Mødeudgifter, kontingenter m.v.

511

Personaleudgifter

512

Forretningsførelse

513

Kontorholdsudgifter (incl. EDB-drift)

514

Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning, administrationsejendom)

515

Afskrivninger, driftsmidler

516

Særlige aktiviteter

521

Revision

530

Bruttoadministrationsudgifter

531

Tilskud til afdelinger

532

Renteudgifter (incl. kurstab, obligationer m.v.)

533

Henlæggelse af afdelingernes bidrag m.v. til dispositionsfond samt indbetalinger til Landsbyggefonden og nybyggerifonden

540

Samlede ordinære udgifter

541

Ekstraordinære udgifter

550

Udgifter i alt

551

Overskudsfordeling

1. Henlæggelse til arbejdskapitalen 2. Udbytte, garantiselskab 3. Henlæggelse til dispositionsfonden

560

Udgifter og evt. overskud i alt

Almene boligorganisationer Regnskab for boligorganisation og byggefond

Regnskabsperiode 3(12)

Kontonr.

Note

Specifikation

Resultatopg. indeværende år

Budget indeværende år (1.000 kr.)

Budget kommende år (1.000 kr.)

Ordinære indtægter

601

Administrationsbidrag

1. Egne afdelinger i drift, hovedaktivitet 2. Andet støttet boligbyggeri, hovedaktivitet 3. Sideaktivitets-afdelinger

602

Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser

603

Renteindtægter (incl. realiserede kursgevinster, obligationer m.v.)

604

Afdelingernes bidrag m.v. til dispositionsfonden