Bekendtgørelse om tilskud til praktikplads mv. til søs
BEK nr 1120 af 14/12/2000
§ 1
Søfartsstyrelsen yder tilskud til rederier for ansættelse af søfarende, der som led i den af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelse til skibsofficer gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe på grundlag af en af Søfartsstyrelsen godkendt skriftlig uddannelsesaftale, jf. § 2.
Tilskuddet dækker delvist løn, kost og rejseomkostninger. Tilskud til løn og kost udgør højst 32.000 kr. pr. søfarende pr. halvår og tilskud til rejseomkostninger højst 8.000 kr. pr. søfarende pr. halvår.
Ansøgning om tilskud indgives til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, senest 6 måneder efter, at en praktikperiodedel (udmønstring) er afsluttet.
Tilskud udbetales halvårligt for den forudgående periode. Har en søfarende i uddannelsesforløbet flere praktiksteder (rederier), fordeler Søfartsstyrelsen tilskuddet imellem rederierne i forhold til den afholdte udgift til løn, kost og rejse.
§ 2
Den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelsesaftale skal indeholde følgende oplysninger:
Det skal herudover fremgå af uddannelsesaftalen, at den søfarende er garanteret tjeneste som juniorofficer med henblik på at kunne optages på uddannelsens afsluttende del.
Tilskud ydes til skibsofficeraspiranter, der ikke indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (overtallige søfarende).
Tilskud til løn og kost ydes alene i den normale praktikperiode, der knytter sig til uddannelsen, således at der højst kan opnås tilskud i 18 måneder.
- den søfarendes navn og cpr.nr.,
- navn(e) på rederi (er),
- uddannelsens art,
- rederiets forpligtelser med hensyn til indhold og gennemførelse af praktiktiden og
- oplysninger om den samlede løn under praktikperioden.
Tilskud til praktikplads ydes kun for praktiktid erhvervet i et rederi, som Søfartsstyrelsen har godkendt til formålet.
- Tilskud til praktikplads for overtallige ubefarne skibsassistenter
§ 3
Bestemmelserne i § 1 og § 2, stk. 1, finder tillige anvendelse for ansættelse af søfarende, der som led i Søfartsstyrelsens godkendte uddannelse til skibsassistent gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe inden for den mindre skibsfart, jf. dog § 3, stk. 4.
Tilskud ydes til ubefarne skibsassistenter, der ikke indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (overtallige søfarende).
Tilskud til løn og kost ydes alene i den normale praktikperiode, der knytter sig til den pågældendes uddannelse, således at der højest kan opnås tilskud
For ubefarne skibsassistenter omfattet af uddannelsesaftale, som anført i stk. 3, nr. 2, ydes også tilskud til løn, kost og rejseomkostninger for
- for ubefarne skibsassistenter i 18 måneder og
- for ubefarne skibsassistenter, der har indgået uddannelsesaftale i henhold til reglerne om uddannelsen til skibsmekaniker, i 24 måneder.
- praktikophold i virksomheder i land, som er godkendt til uddannelsespladser inden for jern-. og metalområdet, og
- korte ophold på skoler godkendt af Søfartsstyrelsen i forbindelse med den i nr. 1 nævnte praktikperiode.
Tilskud i henhold til stk. 4 ydes i højest 6 måneder af den normale praktikperiode på 24 måneder, jf. stk. 3, nr. 2.
Tilskud til praktikplads ydes under særlige omstændigheder ud over de i stk. 3 nævnte perioder, hvis det forlængede ophold om bord skyldes, at hjemrejse ikke har været mulig i umiddelbar forbindelse med praktikperiodens ophør.
§ 4
Søfartsstyrelsen refunderer rederiets hjemrejseudgifter for ubefarne skibsassistenter, der indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (foreskrevne besætningsmedlemmer).
Refusionen omfatter hjemrejseudgifter til bopæl i Danmark, hvis den ubefarne skibsassistent uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib i mindst 3 måneder og ikke har haft adgang til at fratræde i dansk havn i den sidste måned.
Ansøgning om tilskud til hjemrejseudgifter indgives til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, senest 6 måneder efter rejsens gennemførelse.
§ 5
Det er en forudsætning for at opnå tilskud eller refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er iagttaget sædvanlig god økonomi ved gennemførelse af rejserne.
§ 6
Har et rederi modtaget tilskud til nedbringelse af løn-, kost- eller rejseudgifter fra anden side, reduceres tilskuddet i henhold til nærværende bekendtgørelse tilsvarende.
§ 7
Tilskud eller refusion kan bortfalde helt eller delvis, hvis den, der oppebærer tilskud eller refusion, har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for betalingen af tilskud eller refusion.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Bekendtgørelse nr. 686 af 12. juli 2000 om tilskud til praktikplads mv. til søs ophæves.
Søfartsstyrelsen, den 14. december 2000, den 14. december 2000
/Niels J. Bagge Philippe Bauchy/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000