Teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v.

særskilt til fri luft. 4.1.3.6 Maskinrum skal være godt belyst ved

elektrisk lys og installationen skal være opdelt i mindst to

grupper. 4.4 Damprørssystemer 4.4.4 Damprør skal være isolerede,

beklædt med ikke-brændbart materiale og skærmet i det

omfang, hensynet til afværgelse af ulykke kræver det. 4.13 Maskinanlæg for drift af løftesystem

for selvhævende enheder 4.13.1 Maskinanlæg for drift af

hævesystemer skal være konstrueret i henhold til et anerkendt

klassifikationsselskabs regler. 4.13.2 Løftesystemet skal være

således konstrueret, at boreenhedens position kan opretholdes under en

afbrydelse i den normale kraftforsyning til løftesystemet eller ved et

komplet havari i hvilken som helst af løfteenhederne på hvert

ben. 4.13.3 Hydraulisk drevet maskineri for drift af

løftesystemer skal være således konstrueret, at tryktab i

en hvilken som helst slange eller rør på grund af havari

på disse ikke medfører nogen sikkerhedsrisiko med hensyn til at

opretholde kontrol over boreenheden. 4.13.4 Hydrauliske systemer skal have mindst 2

hovedpumper hver med 100% kapacitet og med separate elektrisk kraftforsyning

fra hver del af en adskilt hovedtavle. 4.13.5 Løftesystemet skal være konstrueret

og udført så det har kapacitet til at løfte og

sænke enheden på en sikker måde op til de for enheden

definerede maksimale løfte- og sænkebelastninger. Systement skal

desuden være i stand til at modstå kræfter, der

påføres i statisk tilstand fra de for enheden definerede

maksimale »preload« og stormbelastninger. 4.14 Kontrol- og alarmsystemer for

hævesystemer 4.14.1 Løftesystemet skal kunne

manøvreres og styres fra et centralt sted, og desuden skal det

være muligt at betjene løftesystemet for hvert ben lokalt, hvis

boreenheden er forsynet med clamping system. 4.14.2 I det centrale kontrolrum skal et alarmsystem

dækkende løftesystemet være placeret. 4.14.3 I det centrale kontrolrum skal der være

instrumenter der viser: .1 Totale effekt eller strømforbrug under

»jacking«. .2 Boreenhedens hældning omkring 2 akser

vinkelret på hinanden. Disse instrumenter kan udføres som et

instrument, der viser en kombination af disse to værdier. 4.14.4 Der skal være et kommunikationssystem

mellem stedet, hvor hvert ben kan styres lokalt, og til det centrale

kontrolrum. 4.14.5 Visuelle og akustiske alarmer skal installeres,

således at der gives alarm, når systemet ikke arbejder inden for

fastsatte grænser.

Kapitel 6 Maskineri og elektriske installationer i eksplosions- og brandfarlige områder om bord på alle typer af enheder 6.2 Klasseinddeling af eksplosionsfarlige

områder 6.2.1 [ Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] Ved fastlæggelse af

»eksplosionsfarlige områder« må bl.a. følgende faktorer

tages i betragtning: a. Udslipsteder b. Mængde og rækkevidde af udslip c. Ventilation d. Egenskaber ved de brændbare luftarter, dampe

eller væsker (temperatur, flammepunkt, massefylde, koncentration). e. Konsekvenser f. Særlige sikkerhedsforanstaltninger (I MODU-koden er der i det efterfølgende angivet

retningslinier for zonernes udstrækning under normale forhold). 6.4 Ventilation af rum 6.4.4 Anvendes mekanisk ventilation til at

omklassificere et område, skal der installeres midler til at

overvåge tryk. Disse skal uafhængigt af hinanden udkoble

elektrisk udstyr, som ikke er i eksplosionssikker udførelse svarende

til den klassifikation, som vil være gældende uden ventilation.

Afbrydelse skal ske i uklassificeret område eller med

eksplosionssikkert materiel. Se endvidere retningslinierne i IEC 61892-7,

afsnit 8. 6.4.5 Ventilationsanlæg skal udføres,

således at det både under drift og stop undgås, at luft fra

klassificeret område trænger ind i uklassificeret

område. 6.6 Elektriske installationer i farlige

områder 6.6.2 ... .1 Elektrisk materiel i farlige områder skal

konstrueres, installeres og vedligeholdes således, at det ikke vil give

anledning til antændelse af brændbare gas/luftblandinger i og

omkring materiellet. .2 Elektrisk materiel i farlige områder skal

kunne modstå de miljømæssige påvirkninger i

området. .3 Eksplosionsbeskyttet elektrisk udstyr skal

være konstrueret i henhold til normer og rekommandationer fastlagt af

IEC eller til andre anerkendte standarder. Udstyret skal være

certificeret af et anerkendt afprøvningsinstitut som velegnet for de

brændbare gas/luft-blandinger, der kan forekomme. .4 Alt eksplosionsbeskyttet udstyr skal

på-mærkes i overensstemmelse med konstruktionsbestemmelserne og

skal let kunne identificeres. 6.6.4 ... .1 Kabler for egensikre strømkredse må

ikke fremføres sammen med andre kabler inden for eller uden for

farlige områder, jf. dog IEC 61892-7, afsnit 7.9.7.

Kapitel 8 Periodisk ubemandede maskinrum for alle typer af

enheder 8.3 Brandsikring 8.3.9 ... .1 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes i stedet

for »; eller«:], brandkontrolsta-tionen (hvis en sådan forefindes)

og på boreenhedens leders kontor; eller 8.4 Beskyttelse mod fyldning 8.4.4 Kontrolanordningerne for enhver ventil, der

betjener en søforbindelse, en overbordledning under vandlinien eller

et rendestensejektorsystem, skal være således anbragt, at der er

tilstrækkelig tid til at betjene dem i tilfælde af, at der

strømmer vand ind i rummet, under hensyntagen til den tid, der

må antages at være nødvendig for at kunne nå frem

til og betjene disse kontrolanordninger. Hvis den højde, hvortil

rummet ville kunne fyldes med boreenheden i fuldt lastet tilstand,

kræver det, at der skal træffes foranstaltninger til at betjene

kontrolanordningerne fra et sted over dette niveau. 8.4.5 I periodevis ubemandede maskinrum skal hver

enkelt søforbindelse kunne betjenes fra et let tilgængeligt sted

over maskindørk eller ristværk, hvortil der er uhindret adkomst

oppefra. Dørk eller ristværk, hvorfra betjeningen af

ventilerne skal finde sted, skal være så højt placeret, at

vandet i tilfælde af rørbrud ved største

søforbindelse ikke vil nå op i højde med disse inden for

10 minutter fra det tidspunkt, hvor vandfyldningsalarm eller alarm for

trykfald i systemet er indgået. Betjeningshåndtagene skal

være forsynet med let synlig indikering, der viser, om ventilen er

åben eller lukket. Hvor der måtte herske tvivl om, hvorvidt

ventilerne er anbragt tilstrækkelig højt over tanktoppen,

må det ved en beregning af vandindstrømningen kunne

påvises, at kravet er opfyldt. 8.8 Særlige krav for maskin- og

kedelinstallationer samt for elektriske installationer 8.10 Periodisk ubemandede

fremdrivningsmaskinrum Boreenheder, der er konstrueret til uden bistand udefra at

foretage sejladser, og som har periodisk ubemandede maskinrum, hvor der

forefindes maskineri i forbindelse med søværts fremdrivning skal

opfylde de relevante bestemmelser i SOLAS.

9.1 Konstruktionsmæssig brandbeskyttelse

Vinduer, der fører ud mod boredækket skal

udføres som en typegodkendt klasse A-60 konstruktion.

9.1.8 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] og

må ikke kunne fastholdes i åbentstående stilling.

Vejrtætte ståldøre, der ikke er selvlukkende, kan

accepteres som ækvivalens til A-0 døre. Dørene skal

på begge sider forsynes med påmærkning »BRANDDØR

SKAL HOL-DES LUKKET«.

9.1.9 Al aptering skal befinde sig uden for det

eksplosionsfarlige område og skal placeres så langt væk fra

sådanne områder som praktisk muligt.

9.2 Beskyttelse af apteringsrum, tjenesterum og

kontrolrum

9.2.1 Alle skodder, der ifølge reglerne skal

være klasse »A« eller »B« inddelinger [resten af MODU-kodens

tekst uændret].

9.2.5 Bortset fra isolation i kølerum, skal

.ikke-brændbart materiale. Isolation af rørstykker til

kølesystemer, dampspærrer og lim brugt i forbindelse med

isolering, såvel som isolationsmateriale til vandrør, behøver ikke være af ikke-brændbart materiale, men

må ikke afgive giftig røg jf. Code on Fire Test Procedure og

[resten af MODU-kodens tekst uændret, incl. Fodnote].

.2 et brandspjæld placeret i den nederste ende af

kanalen, samt et brandspjæld i den øverste ende af

kanalen;

.5 betjening af brandspjæld, stop af

sugeventilation samt udløsning af slukningsanlægget skal

være placeret samlet og umiddelbart uden for rummet, men dog i

»læ« for en brand; og

.6 der skal ved udløsningsstedet være

anbragt en tydelig instruktion for betjening af slukningsarrangementet.

9.3.2 Der skal være tilvejebragt to

udgangsmuligheder fra ethvert maskinrum af kategori A, på en af

følgende måder:

.1 ... Den beskyttede opgang skal være

brandsikret til klasse A-60;

.3 Samtlige lejdere, der indgår i flugtveje i

maskinrum af kategori A, skal være af stål og skal være

skærmet på undersiden.

9.3.6 Hvis der fra en radiostation ikke er direkte

adgang til frit dæk, skal der være to udgangsmuligheder fra

denne. (Gælder ikke for den alternative radiostation indført med

1991 rettelserne) En af disse udgange kan være et koøje eller et

vindue af tilstrækkelig størrelse eller andet godkendt

arrangement.

9.5 Brandslukningsinstallationer i maskinrum og i

rum, der indeholder oliefyrede aggregater

9.5.5 Højtryks-

CO 2 -anlæg

.1 Anlægget skal være således

indrettet og udført, at betjeningsventiler m.v. er tilgængeligt

anbragt og på en sådan måde, at de ikke let afskæres

i tilfælde af brand.

.2 Anlægget skal være manuelt betjent.

.3 Rummet, hvori CO 2 -flaskerne er

anbragt, skal have direkte adgang fra frit dæk og må ikke

anvendes til andre formål

.4 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres

således, at temperaturen nor-malt ikke vil overstige 40° C.

.3 Afløb skal føres separat over bord

eller til frit dæk.

.5 Alle døre og lemme skal på enkel

måde kunne betjenes fra begge sider.

.6 Der skal være samtalemulighed via

almindelige telefoner, transportable radiotelefoner eller lign. mellem

styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets

udløsningssteder.

.7 CO 2 -flaskerne skal være solidt

fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at

flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet

over dørk og være beskyttet mod korrosion.

.8 CO 2 -flaskerne skal opfylde de til

enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede

art. CO 2 -flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt,

såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for

sådanne flasker.

.9 Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal

være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres

at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri

passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.

.10 Flaskerne skal være påstemplet tara-

og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning

samt prøvetryk.

.11 Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes

fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg pr. liter

flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes

fyldningsgrad.

.12 Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller

kontrolmåling af CO 2 -flasker konstateres

vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den

påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske

genopfyldes.

.13 CO 2 -flaskerne skal trykprøves

hvert 20. år af en anerkendt prøveanstalt, et anerkendt

klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef.

Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste

trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før

fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.

.14 Alle rør uden for maskin- og kedelrum

skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendte fittings

skal være korrosionsbestandige.

.15 Mellem flaskeventiler og CO 2 -flaskernes

samlerør tillades kun fleksible højtryksslanger.

.16 Den indvendige diameter af

CO 2 -flaskernes forbindelser til samlerør skal være

mindst 10 mm.

.17 Der skal være kontraventiler mellem de

enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis

nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud

af drift. Kontraventilen skal være fast monteret til

samlerøret.

.18 CO 2 -rørene fra og med

samlerør skal være udført af sømløse

certifikatrør af stål. Der må kun anvendes flanger for

tryktrin10 N/mm 2 . Samlerøret skal være forsynet med

sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft.

Ventilen skal åbne ved 13 N/mm 2 og være dimensioneret

således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret.

Udvendige diametre og vægtykkelser skal være i overensstemmelse

med tabel I. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for

rør fremstillet efter andre standarder.

.19 Der skal umiddelbart efter hovedstopventilen

forefindes en tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af

CO 2 -rør-ledningerne.

Samlerør inklusive rør til

hovedstopventil Diameter i mm Vægtykkelse Indvendig - Udvendig i mm 21,3 - 26,9 3,2 30 - 48,3 4 51 - 60,3 4,5 63,5 - 76,1 5 82,5 - 88,9 5,6 101,6 6,3 108 - 114,3 114,3 127 8 133 - 139,7 8 152,4 - 168,3 8,8

.20 Fordelingsventilerne til lastrum skal for at

undgå tilfrysning være af den hurtigtåbnende type, og de

skal være således mærket, at det tydeligt angives, til

hvilke rum rørene er ført.

.21 Alle anvendte fittings mellem flaskeventiler og

hovedstopventil/ ventilregister skal være udført af stål.

Gevindfittings må kun anvendes i installationer med indtil 2'' RG.

.22 Hovedstopventiler skal være udført af

stål eller tilsvarende godkendt materiale og beregnet for 10

N/mm 2 som arbejdstryk.

.24 Alle anvendte fittings mellem hovedstopventiler

og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være

udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være

således udført, at der ikke forekommer frie gevind.

.25 Rør fra hovedstopventil/ventilregister til

udløbsdyser skal mindst have en vægtykkelse som anført i

tabel II.

.27 CO 2 -rør for »total

flooding«-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den

CO 2 -mængde, de skal føre. Maksimum

CO 2 -mængden, som tillades ført i rørene,

må ikke overstige værdierne i tabel III.

Indvendig CO2-mængde Rørdiameter 45 kg 13 mm 100 kg 19 mm 135 kg 25 mm 275 kg 32 mm 450 kg 38 mm 1100 kg 50 mm 2000 kg 76 mm 3250 kg 89 mm 4750 kg 101 mm 6800 kg 114 mm 9500 kg 127 mm 15250 kg 152 mm

.28 Hele rørsystemet skal trykprøves

med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange

og mellem flaskeventiler og ventilregister til lastrum skal være mindst

19 N/mm 2 , og prøvetrykket af det øvrige

rørsystem skal være mindst 2,5 N/mm 2 . Styreledninger

skal dog trykprøves til 1,3 × arbejdstrykket.

.29 Den under .1 nævnte trykprøvning af

samlerør m.v. kan evt. foretages inden installationen om bord, men i

så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge.

.30 Efter at de under .1 og .2 nævnte

trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en

tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal

være 1 N/mm 2 , og prøvningen kan foretages med

luft.

.31 Såfremt CO 2 -mængden

overstiger 225 kg, skal der til udløsning af flaskerne forefindes

servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler.

Wiretræk må ikke anvendes i sådanne anlæg.

.32 Servobetjent udløsningssted for

CO 2 skal, hvis det er anbragt ved CO 2 -rummet,

være afskottet fra dette. Der skal være direkte adgang fra frit

dæk til betjeningsstedet.

.33 Servoarrangementet skal være således

indrettet og udført, at en eventuel fejl i

manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af

CO 2 -mængden.

.34 Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes og

lukkes manuelt ved fuldt CO 2 -tryk i samlerøret. Ventilen

skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og

den skal være placeret således, at den er let

tilgængelig.

.35 Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement

anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre

være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted,

anlægget udløses.

.36 Anvendes CO 2 til drift af

servoinstallation, må installationen ikke kunne afluftes til et lukket

rum, f.eks. CO 2 -rummet, medmindre CO 2 -mængden

giver en koncentration på under 3% i det pågældende

rum.

.37 Manøvremidler og alle til et servoudstyr

hørende komponenter herunder evt. energikilder og ledninger skal i

brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som

anlægget beskytter.

.38 Anlægget skal være forsynet med et

pneumatisk aktiveret og drevet arrangement (tidsforsinkelse) som sikre, at

CO 2 først udløses til et rum efter at

CO 2 -alarmen har været aktiveret mellem 30 og 60 sekunder.

Aktiveringen skal være uafhængig af den aktivering, som er

krævet i 2.11. Arrangementet skal være forsynet med omløb

(by pass).

.39 I et CO 2 -beskyttet rum skal der

forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion,

inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal ved

maksimalt støjniveau i rummet kunne registreres overalt i det

CO 2 -beskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre

alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket

»CO 2 -ALARM«.

.40 Der skal være truffet forsvarlige

foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet.

Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i

åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel

mærkning af elektriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må

ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det

CO 2 -beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal

strømforsynes fra nødenergikilden. Alarmsignalapparater, der

drives af den udstrømmende CO 2 , kan ikke godkendes som

forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum.

.41 Hovedsamlerøret skal være forsynet

med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet

maskin-alarmanlægget eller anden hensigtsmæssig alarmgiver.

. 42 Prøvning af det færdigmonterede

anlæg skal udføres til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

Prøvning omfatter bl.a.:

.2 Kontrol af fri gennemstrømning i alle

rør og dyser ved gennemblæsning.

.4 Betjeningsudstyrets funktion - herunder

udløsning af anlægget frem til hovedstopventil og derefter frem

til den under 2.13.1 omhandlede blindflange (»total flooding«

prøve).

.43 Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet

udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af

blindflanger (skydeflanger) efter hovedstopventiler.

.44 CO 2 -anlæg, som installeres med det

formål at slukke brande i maskineriet, f.eks. skylleluftbrande i

dieselmotorer, kan tillades installeret på et hensigtsmæssigt

sted i maskinrummet, såfremt CO 2 -koncentrationen ikke

overstiger 3% i det pågældende rum.

.45 Med undtagelse af afsnittet om

CO 2 -flasker finder bestemmelserne for

højtryks-CO 2 -anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog

rør- og dyseberegninger skal fremsendes til Søfartsstyrelsen i

hvert enkelt tilfælde.

.46 Tanke til opbevaring af CO 2 skal med

hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og

prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt

klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal

være mærket, så de kan identificeres, og være

påmærket prøvetryk og -dato samt arbejdstryk, rum-indhold

og kontrollantmærke.

.47 Nye CO 2 -tanke skal trykprøves

inden de anbringes om bord, derefter skal tankene med tilbehør

besigtiges udvendigt hvert 5. år. Trykprøven samt udvendige

besigtigelser skal udføres af enten Søfartsstyrelsen, et

anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs

maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal

tank-isolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det

pågældende tilfælde skønnes nødvendigt.

Rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede

områder (kuldebroer) samt tank-understøtninger, rørstudse

og ventiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år.

Endvidere skal skibets maskinchef mindst en gang hvert år foretage en

grundig udvendig besigtigelse af forannævnte

tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler. Resultatet af en

sådan besigtigelse skal indføres i skibets tilsynsbog med

angivelse af tid og sted.

.48 Direkte på hver tank skal der være

anbragt mindst 2 sikkerhedsventiler. Trevejsventil tillades monteret mellem

sikkerhedsventiler og tank, når ventilen er indrettet, så kun 1

sikkerhedsventil ad gangen kan afspærres, og når der uanset

ventilens stilling altid er fri gennemstrømning.

.49 Sikkerhedsventilernes åbningstryk må

ikke overstige tankens tilladte arbejdstryk, og hver ventils

gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at

tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under pkt. 2.14.11

nævnte køleaggregater svigter.

.50 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal

være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal

være placeret således, at CO 2 ikke kan strømme

til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være

mindst 2 × ventilernes samlede gennemstrømningsareal.

.51 Der skal på hver tank være monteret

mindst 1 trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken.

.52 På hver tank skal der være monteret et

udvendigt rør for måling af CO 2 -væskeniveauet,

og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved

min. 95% CO 2 -indhold.

.53 Midler til kontrol af CO 2 -mængden

skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke

medfører lækage.

.54 Alle fra tanken udgående rør med

undtagelse af montagestuds for sikkerhedsventil skal kunne afspærres

ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel.

.55 CO 2 -lavtrykstanke skal have mindst 2 af

hinanden fuldstændig uafhængige køleaggregater med lige

stor kapacitet og med alarm for driftssvigt.

.56 Automatisk virkende alarm for

CO 2 -lækage i tankrummet skal forefindes. Alarmen skal

være tilsluttet maskin-alarmsystemet, og den skal træde i

funktion, før koncentrationen har nået 3%.

.57 Hovedstopventilen på tanken skal kunne

låses i lukket stilling.

.1 For ildslukkere af typer, der kan genoplades om

bord, skal der forefindes mindst en reserveladning for hver foreskreven

ildslukker.

.2 For ildslukkere af typer, der ikke kan genoplades om

bord, skal der forefindes mindst en komplet i reserve for hver foreskrevne 4

ildslukkere eller del deraf.

9.6.2 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der

efter tilsynsmyndighedens mening enten spontant eller under de forventede

anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder,

at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke

anvendes.

9.6.3 Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i

forbindelse med brandledningen skal bestå af en skumejektor og et

luftskumstrålerør, som kan tilsluttes hovedbrandledningen ved

hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank.

Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til

slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 m 3 i

minuttet.

9.6.4 Ildslukkere skal underkastes periodisk eftersyn

og sådanne prøver, som Søfartsstyrelsen måtte

foreskrive.

9.6.5 En af de transportable ildslukkere til brug i

bestemte rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til de

pågældende rum.

9.6.8 Forskrifter vedrørende periodiske

ef-tersyn m.v. af ildslukkere.

.1 Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed

være i orden og under rutinemæssig kontrol.

.2 Et passende antal af skibets transportable

ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk

funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af

brandøvelser.

.3 De under .2 og .3 foreskrevne eftersyn må

foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs

fører, maskinchef eller overstyrmand på vilkår, at

fabrikantens serviceinstruktion for hver enkelt slukkertype, der forefindes

om bord, følges. De under 8.4 nævnte trykprøvninger

må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef

på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som

skibsmaskinchef. Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger

ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte

firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan

eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.

9.6.10 4-månedlige eftersyn af visse

skumslukkere

.1 Proteinskumslukkere med opblandet skumladning,

som er anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet

overstiger 25°C, skal ladningen udskiftes hver 4. måned med en ny af

leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må

være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en

temperatur under 15°C.

9.6.11 Årlige eftersyn, alle typer

slukkere

Slukkeren skal kontrolvejes i komplet monteret stand.

Såfremt der konstateres en reduktion på mere en 10% af den

på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren

genoplades.

.2 Nitrogen- eller

CO 2 -trykladede pulverslukkere

Det skal kontrolleres, at manometret er

funktionsdygtigt.

Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal

temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det

på manometret anførte normalområde, skal slukkeren

genoplades. I forbindelse med de under .4 foreskrevne trykprøvninger

skal pulverladningen udskiftes.

.3 Patrondrevne pulver-, vand- og

skumslukkere

.3.1 Drivpatron m.v. skal afmonteres,

og ladningen skal udskiftes med en ny. Pulverladninger skal dog ikke

udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er

»letflydende« og absolut tørt.

.3.2 Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes.

Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den

på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen

genanvendes. I forbindelse med de under 8.4 foreskrevne periodiske

trykprøvninger, skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.

.4.1 Beholderen skal inspiceres for udvendige

deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under .3

omhandlede slukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende

rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I

tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformite-ter,

og/eller kraftige udvendige rust-angreb, skal beholderen enten kasseres eller

trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til 8.4 med

tilfredsstillende resultat.

.4.2 Ventil og slange m.v. skal være

ubeskadiget. Evt. beskadigede dele skal udskiftes. Det skal nøje

kontrolleres, at der er fri gennemstrømning. I forbindelse med

eventuel udskiftning af beskadigede dele skal:

.1 Pakninger være af olie, vejr- og

ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med

tilsvarende egenskaber,

.2 slanger være af hensigtsmæssig

længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og

ældningsbestandigt gum-mi af god kvalitet eller af andet materiale med

tilsvarende egenskaber,

.3 slanger med tilhørende armatur for

CO 2 -slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk

på 25 N/mm 2 og for øvrige slukkertyper det dobbelte

af drifttrykket.

.4.3 Det skal kontrolleres, at slukkerens

betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal

instruktionen udskiftes.

.4.4 Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens

betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde

forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå:

.2 navn og adresse på den person eller det firma,

jf. .9.6.9.3, som har foretaget eftersynet.

.1.1 Beholdere for CO 2 -slukkere skal

rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10.

år. Prøvningstrykket skal være 20N/ mm 2 eller 25N/mm 2 , afhængigt af

.1.2 Såfremt der er hengået

mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet

CO 2 -slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er

afholdt med tilfredsstillende resultat.

.2.1 Beholdere for trykladede slukkere skal

rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10.

år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x fyldningstrykket, dog

ikke under 1 N/mm 2 , jf. i øvrigt det i beholderen

indstemplede prøvningstryk.

.3.1 Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal

rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5.

år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x driftstrykket, dog

ikke under 1 N/mm 2 , jf. i øvrigt det i beholderen

indstemplede prøvningstryk.

.4.1 Alle trykprøvninger skal foretages med

væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt

væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15

sekunder, og beholderne må ikke vise tegn på utæthed eller

blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen

udtørres omhyggeligt.

.4.2 Måned og årstal for

trykprøvningen skal på holdbar måde påmærkes

beholderen.

9.9.1 Der skal forefindes mindst 6 sæt

brandudrustninger, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/17.1 og 17.2 og

to sæt personligt udstyr 2) , iii 2), hvor hvert sæt skal omfatte de

genstande, der er foreskrevet i regel II-2/17.1.1.1, 17.1.1.2 og 17.1.1.3 i

SOLAS 74.

.3 Mængden af reserveluft til

indåndingsapparater i lastskibe skal være i overensstemmelse med

bestemmelserne i enten .3.1 eller .3.2:

.3.1 Der skal for hvert indåndingsapparat

forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 3600

liter luft målt ved atmosfærens tryk, eller

.3.2 der skal for hvert indåndingsapparat

forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 1200

liter luft målt ved atmosfærens tryk, og endvidere skal der til

genopfyldning af samtlige reservebeholdere om bord forefindes en godkendt

højtrykskompressor, der skal være forsynet med selvstændig

drivkraft eller kunne drives af skibets nød-energikilde.

.4.2 Luftkompressoren skal strømforsynes fra

nødenergikilden eller være selvstændig dieseldrevet og

konstrueret eller udstyret således, at luftflaskerne umiddelbart kan

benyttes efter påfyldningen.

.6 For nye og eksisterende skibe skal

indåndings- og røgdykkerapparater efterses i henhold til

fabrikantens anvisninger. Eftersynet kan foretages af enten skibets

fører, overstyrmand, maskinchef, eller fabrikanten og dennes

repræsentanter.

9.11.1 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] Som alternativ til »A-0« kravet kan et luftmellemrum på mindst 1 meter

mellem toppen af dækshuset og undersiden af helikopterdækket

accepteres. Toppen af dækshuse, der ligger lige under

helikopterdæk, må ikke have nogen åbninger. Dækket

skal være forsynet med midler til at undgå væskeansamlinger

på helikopterdækket og til at forhindre, at sådanne

væsker spredes til eller falder ned på andre dele af enheden.

10.3 Mønstrings- og

indskibningsarran-gementer for redningsbåde og redningsflåder

.1 Der skal forefindes reposer (hvileplatforme) for at

sikre forsvarlig indskibning, eller hvor konstruktionsmæssigt

særlige omstændigheder umuliggør anbringelse af reposer,

andre egnede foranstaltninger til at sikre forsvarlig indskibning.

.2 Reposer skal være forsynede med effektiv

belysning. Vandoverfladen i deres nærhed skal ligeledes være

effektivt belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne

leveres fra den elektriske nødenergikilde.

10.3.8 Hvis der ikke kan installeres faste lejdere,

skal der forefindes et alternativt evakueringsmiddel med tilstrækkelig

kapacitet til, at alle personer om bord sikkert kan komme ned til

vandoverfladen på højst 10 minutter fra det tidspunkt, der

gives signal til at begynde.

Udsætningssteder skal placeres på

sådanne steder, hvorfra det er sikkert at foretage udsætning,

idet man især skal være opmærksom på, at der er

tilstrækkelig afstand til en fritlagt skrue og stærkt

overhængende dele af skroget samt den underliggende konstruktion .

Så vidt muligt skal udsætningssteder placeres på en

sådan måde, at redningsbåde og redningsflåder kan

udsættes ned langs en lige side på boreenheden, bortset fra:

.2 redningsbåde eller redningsflåder, der

er anbragt på udbygninger, der sikrer, at de går fri af

lavereliggende dele af boreenheden.

.2 så nær vandoverfladen, som det er

sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar

redningdflåde skal være anbragt i en sådan position, at

redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2

m over vandlinien, når boreenheden befinder sig i havareret tilstand,

som beskrevet i kapitel 3, eller er krænget over til den vinkel, hvor

kanten af boreenhedens vejrdæk befinder sig i vandoverfladen, alt efter

hvad der er mindst.

10.6 Udsætnings- og

ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og

redningsflåder

.1 Udsætningsarrangementer skal gives

specielle overvejelser for at siker, at redningsbåden eller

-flåden passerer fri af underliggende strukturer mv. i en

nødsituation.

.2 Hver redningsbåds ombordtagningsarrangement

skal være forsynet med en anordning, der sikrer, at båden kan

hives op på enheden med mindst 6 personer.

10.6.13 Uanset de i regel III/48.2.6 omtalte krav,

behøver nedfiringshastigheden ikke være større end 1

meter per sekund . Den maksimale affiringshastighed må ikke overstige

1,5 m/sek for mand-overbord-både, 1,3 m/sek. for redningsbåde og

1,0 m/sek for redningsflåder.

10.9.2 Udsætningsarrangementerne skal op-fylde

bestemmelserne i stk. 10.6. Dog skal mand-over-bord båden kunne

sættes ud, om nødvendigt ved anvendelse af fangeliner, når

boreenheden bevæger sig i smult vande med en fart på op til 5

knob.

10.10.1 ..... Antallet af ekstra redningsveste til

personer på arbejde skal mindst udgøre 50% af antallet af

ombordværende personer.

10.11.1 Mindst 3 beskyttelsesdragter velegnede til

brug for mand-over-bord bådens besætning skal være placeret

i nærheden af denne.

10.12.3 For selvhævende boreenheder skal der

tages hensyn til maksimum højde over vandet og for andre boreenheder

letteste kondition. Redningslinen skal stuves således, at den let og

uhindret kan løbe ud.

10.16.3 Hovedalarmsystem og højttalersystem

(Public Address system) skal opfylde bestemmelserne i SOLAS , kapitel III,

regel 6.4 og 6.5 samt bestemmelserne herfor i IMO s Code of alarm and

indicators.

.1 Boreenheden skal udstyres med et internt 2-vejs

kommunikationsanlæg, der tilsluttet monstringssteder,

evakueringssteder, kontrolrum, kommandobro, radiorum, messerum, fritidsrum,

kontorer, maskinrum, kranførerhus(e) m.v., samt permanente

arbejdsområder. For så vidt angår mønstingssteder og

evakueringssteder kan det interne 2-vejs kommunikationsanlæg erstattes

af bærbart radioudstyr.

.2 Det skal være muligt via højtalere at

give meddelelser efter vælgerprincip eller kollektivt til kontrolrum,

permanente arbejdsområder og overalt i apteringen.

.3 Hvor der er installeret et integreret

kommunikations- og alarmanlæg, skal der forefindes 2 uafhængige

forstærkerkredse med en automatisk tilslutningskontakt i tilfælde

af svigt i en af kredsene. Der skal være indikering for hvilken kreds

anlægget p.t. er tilsluttet, samt om den anden kreds er intakt.

Energiforsyningen skal være som foreskrevet i 8.7. Hver

forstærker skal have tilstrækkelig kapacitet til at drive hele

højttaleranlægget. Højttalerkredsene skal være

således indrettede, at der gives tilfredsstillende alarmering på

samtlige steder fra mindst 2 uafhændige kredse. Hver kreds skal

være beskyttet mod jordsvigt og kortslutning. Alarmfunktionen skal have

prioritet over for kommunikationsfunktionen.

10.18 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

.2 alle motorer i redningsbåde og

mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af

mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den

minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren.

Kapitel 12 Hejsemidler 12.1 Kraner 12.1.1 Enhver kran, herunder dens understøttende

dele, som anvendes til overførsel af materiale, udrustning eller

personer mellem boreenhed og hjælpefartøjer, skal konstrueres og

udføres til administrationens tilfredshed og være egnet til de

påtænkte opgaver samt være i overensstemmelse med de

krav 3) , iv ) , der stilles

af et anerkendt klassifikationsselskab, eller med nationale eller

internationale normer eller forskrifter. 12.2 Personelevatorer 12.2.1 Personelevatorer skal være af en

konstruktion, der er acceptabel for tilsynsmyndigheden 4) . v ), og tilstrækkelig egnede til den

påtænkte anvendelse.

Kapitel 14 Operationelle krav Supplerende forskrifter 14.3 Forebyggelse af forurening Flytbare borenheder skal opfylde bestemmelerene om

forebyggelse af forurening i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

kapitlerne XX-XXIV. 14.6 Dykkeranlæg 14.6.2 Dykkeranlæg skal konstrueres, udføres,

vedligeholdes og attesteres i overensstemmelse med nationale eller

internationale normer eller regler, som accepteres af tilsynsmyndigheden,

såsom, »Code of Safety for Diving Systems« (resolution A.831(19)). Endvidere skal dykkerloven og de i medfør af loven udstedte

admimistrative forskrifter efterleves .

Søfartsstyrelsen, den 18. maj 2000 9.11.15 Regler for tankning af luftfartøjer

er angivet i Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-6 Tankning af

luftfartøjer m.m., den 18. maj 2000

/Christian Breinholt Peter Lauridsen/

Bilag til teknisk forskrift om konstruktion og udrustning m.v.

af flytbare boreenheder

(1989 MODU-koden med supplerende bestemmelser)

Indledning

I henhold til § 2 i forskriften skal flytbare boreenheder bygget efter forskriftens ikrafttræden opfylde bestemmelserne i IMO s »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« med senere ændringer. Endvidere skal sådanne flytbare boreenheder opfylde de supplerende bestemmelser angivet i dette bilag. Nummereringen i bilaget referer til nummereringen i 1989 MODU-koden.

Tekst med almindelig skrifttype angiver teksten, som den findes i MODU 1989 koden, mens tekst med kursiv skrifttype angiver de supplerende nationale bestemmelser. Hvor MODU-kodens tekst er gengivet, sker det alene for at lette forståelsen af den supplerende tekst.

For tiden findes følgende rettelser til Resolution A.649(16) »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units (1989 MODU Code), MSC/Circ.561 af 3. juli 1991, »Amendments to the MODU Code«, og Resolution MSC.38(63) af 19. maj 1994 »Adoption of Amendments to the Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units, 1989«. Opmærksomheden henledes på, at ud over nærværende regler, finder Søfartsstyrelsens arbejdsmiljøregler anvendelse, herunder teknisk forskrift nr. 5 af 3. juli 1997 om støj i skibe, med bemærkninger i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 4/98.

Regler og principper for konstruktion og udrustning af flytbare boreenhederKapitel 1

Almindelige bestemmelser

1.5 Ækvivalens 1.5.1 Hvor MODU-koden, forskriften eller dette bilag kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr, eller type heraf skal installeres eller forefindes på en enhed, eller bestemte krav stilles med hensyn til konstruktion og bygning, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller at en bestemt fremgangsmåde eller ordning skal følges, kan tilsynsmyndigheden tillade, at der installeres eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr, eller type heraf, eller enheden er konstrueret eller bygget i henhold til et andet design, eller at der træffes en anden foranstaltning, eller at en anden fremgangsmåde eller ordning følges på enheden, hvis administrationen ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr eller type heraf, eller konstruktion og bygning, eller anden foranstaltning, fremgangsmåde eller ordning er mindst lige så effektiv som det, der foreskrives i denne forskrift. 1.5.2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af uafhængige, anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU og EØS-medlemsstater, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, faglig og uafhængig art i den Europæiske Union.