Tilbage
Bekendtgørelse om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik
BEK nr 1156 af 14/12/2000
DanmarkBekendtgørelse2000
§ 1
Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter omfatter følgende:
- Kurser oprettet i medfør af lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.
- Uddannelses- og jobkvalificerende forløb tilrettelagt i medfør af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000.
- Vejlednings- og introduktionskurser, kontakt- og informationsordninger for unge m.v. i medfør af § 1, stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999.
- Kurser i medfør af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og folkeuniversitetet, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, for så vidt kurserne er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999.
- Kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i medfør af lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, for så vidt kurserne er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999.
- Undervisning på produktionsskoler i medfør af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 8. august 2000.
- Undervisning på daghøjskoler i medfør af lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. august 2000.
- Undervisning i medfør af lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000. Det er en betingelse, at kommunen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.
- Undervisning, der ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte, i medfør af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000. Det er en betingelse, at kommunen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.
- Korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb oprettet i medfør af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000.
- Undervisning i medfør af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.
- Undervisning i medfør af lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 895 af 1. december 1997 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik.
Socialministeriet, den 14. december 2000, den 14. december 2000
/Henrik Dam Kristensen Eva Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000