Bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond

Danmarks Skibskreditfond (fonden) er et kreditinstitut, der er optaget på undtagelseslisten i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF, om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, art. 2, stk. 3.

Det er fondens formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Denne virksomhed omfatter finansiering af:

Fonden kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Fonden kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

1. nybygning og ombygning af skibe samt

1. køb, salg og refinansiering af skibe.

Fonden kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for fondens virke.

Skibsfinansiering kan ydes alene af fonden eller ved medfinansiering fra andre kreditinstitutter. Fonden kan deltage på tilsvarende måde i andre kreditinstitutters skibsfinansieringsvirksomhed.

Inden aftaler om medfinansiering kan indgås, skal Finanstilsynet godkende de i stk. 1 anførte kreditinstitutter, medmindre disse er underlagt tilsyn.

Fondens långivning sker på grundlag af udstedelse af obligationer, udlån af fondens egenkapital, jf. dog § 12, samt optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder.

Af fondens samlede långivning skal mindst 10 pct. af kreditrisikoen overtages af andre kreditinstitutter, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., eller fonden skal modtage statsgaranti, garanti fra pengeinstitut eller forsikringsselskab.

Långivning i forbindelse med deltagelse i andre kreditinstitutters skibsfinansieringsvirksomhed fradrages i fondens samlede långivning ved opgørelsen af den andel af kreditrisikoen, som skal overtages af andre kreditinstitutter, jf. stk. 2.

Ved forhåndslån forstås lån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe.

Løbetiden for de af fonden ydede lån kan højest udgøre 15 år fra lånets udbetalingstidspunkt og for forhåndslån højst 4 år. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske under behørig hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.

Fonden fastsætter de nærmere vilkår for sin udlånsvirksomhed.

Fonden yder lån mod sikkerhedsstillelse.

Fonden fastsætter en værdi af skibet eller skibene til brug for sikkerhedsstillelsen.

Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen sker på grundlag af en af fonden foretaget eller godkendt vurdering.

Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen, skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsvilkår for den pågældende type skib må skønnes at ville betale for skibet. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Fonden skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold.

Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelsen skal fastsættes på tidspunktet for tilbudsgivningen eller senest ved lånets udbetaling.

Fonden skal udarbejde retningslinier for debitorskifte ved fravigelse af stk. 1. Retningslinierne skal godkendes af Finanstilsynet.

Fonden kan yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 70 pct. af værdien af skibet fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.

Panteretten inden for 70 pct. af værdien fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen af det finansierede skib kan frafaldes mod, at der

Fonden kan endvidere yde lån mod registreret panteret i andre skibe end det finansierede, såfremt de til sikkerhed stillede skibe har ikke-belånt værdi inden for 70 pct. af det enkelte skibs værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.

1. stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10 eller

1. at der foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 14, stk. 4.

Långivningen ud over 70 pct. af det finansierede skibs værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen kan ydes mod, at der for denne del af lånet

1. stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10 eller

1. foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 14, stk. 4.

Fonden yder forhåndslån mod, at der

1. stilles sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10, eller

1. foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 14, stk. 4.

Som sikkerhed af særlig god bonitet kan efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering i hvert enkelt tilfælde anvendes dansk statsgaranti, garanti fra dansk eller udenlandsk bank, sparekasse eller forsikringsselskab, obligationer noteret på en fondsbørs i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med eller lignende sikkerheder.

Fondens bestyrelse skal fastsætte regler for fondens spredning af risici. Reglerne skal godkendes af fondens repræsentantskab.

Mindst 65 pct. af fondens egenkapital eksklusiv garantikapital skal være anbragt i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi eller i indeståender i kreditinstitutter.

Fonden skal udarbejde regler for fondens anvendelse af finansielle instrumenter, styring af likviditet, påtagelse af rente- og valutarisici m.v. De udarbejdede regler skal godkendes af Finanstilsynet.

Fondens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem oplån og udbetalte lån må på intet tidspunkt overstige 100 pct. af fondens egenkapital.

Fonden skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for den førstkommende 3 måneders periode.

Overtrædelse af stk. 1-3 skal straks meddeles Finanstilsynet. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Fondens egenkapital ifølge det seneste godkendte årsregnskab, jf. stk. 4, 5 og 7, skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af fondens samlede cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser, jf. stk. 6, med fradrag af anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10, og fradrag efter stk. 2 og 3.

Ved opgørelsen af fondens solvens fradrages den andel af den cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser, hvor staten hæfter direkte.

I fondens samlede cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser fradrages ved opgørelse af fondens solvens, jf. stk. 1 de hensættelser, der er foretaget til imødegåelse af tab på udlån.

I de tilfælde hvor der foretages merbelastning af fondens solvens, skal långivningen ved solvensberegningen fradrages i fondens egenkapital. Er lånets restgæld med fradrag af sikkerheder opgjort til realisationsværdi mindre end merbelastningen tillagt hensættelsen, kan det i første punktum anførte fradrag reduceres med forskellen.

Kapitalandele i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal ved solvensberegningen fradrages i fondens egenkapital, jf. stk. 1.

Til øvrige forpligtelser henføres fondens optagelse af lån på danske og internationale penge- og kapitalmarkeder samt garantiforpligtelser.

Fondens egenkapital skal reduceres med årets løbende underskud.

Hvis et medlem af fondens bestyrelse, direktion eller revision må formode, at fonden ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Senest en måned efter ansættelse, valg og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer skal meddelelse herom være modtaget i Finanstilsynet.

Fondens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af fondens anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af fondens virksomhed. Direktionen varetager den daglige ledelse af fonden.

Fondens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for fondens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Et eksemplar af retningslinierne skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

Fonden skal have:

1. en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

1. skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og

1. fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Fonden udarbejder for hvert regnskabsår et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance, noter og årsberetning.

Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse, som han ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og forskrifter i henhold til bekendtgørelsen.

1. fonden formodes at fortsætte sin virksomhed,

1. værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,

1. værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således,

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,

1. der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,

1. aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og

1. åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne bekendtgørelse eller forskrifter i henhold til bekendtgørelsen ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 5, skal der gives yderlige oplysninger i årsregnskabet.

Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opgøres til markedsværdi.

De almindelige principper i stk. 4 og 7 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på fondens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.

Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i fondens økonomiske aktiviteter og forhold. Endvidere skal årsberetningen indeholde oplysninger om fondens spredningsregler, samt spredning på engagementer og skibstyper. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysninger herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af fondens overskud eller dækning af tab.

1. betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning

1. fondens forventede udvikling og

1. væsentlige udviklingsaktiviteter.

Fonden skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at fonden overholder denne forpligtelse.

Årsregnskabet skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Over revisorernes arbejde føres en revisionsprotokol.

Revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet skal indeholde en redegørelse for fondens 10 største engagementer. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om engagementets størrelse, indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi, evt. hensættelser på engagementet samt debitors økonomiske forhold. Revisorerne skal endvidere oplyse om deres vurdering af risikoen på engagementet under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold.

Revisionsprotokollen skal tillige indeholde oplysninger om, hvorvidt fondens forretningsgange er betryggende.

Fondens datterselskabers årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer fondens årsregnskaber.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte og underskrevne årsregnskab skal senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet.

Dirigenten for repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skal straks efter repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetning, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Fonden skal senest 2 måneder efter halvårets udløb indsende halvårsregnskabet til Finanstilsynet.

Finanstilsynet fastsætter regler om fondens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber og koncernregnskaber.

Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om kvartalsvise og halvårlige regnskaber.

Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af fonden senest to uger efter afholdelse af det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på fondens hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse og udlevering af regnskabet for første halvår skal ske senest 2 måneder efter halvårets udløb. Offentliggørelsen skal ske i en af Finanstilsynet godkendt form.

Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om et skibsfinansieringsinstitut samt regler udfærdiget i medfør af denne lov.

Fonden skal på forlangende meddele Finanstilsynet enhver oplysning om fondens forhold.

Fonden afholder statens udgifter ved tilsynet. Bidraget fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de medgåede ressourcer ved tilsynet, men kan dog ikke fastsættes lavere end 1.000 kr. årligt. Bidrag kan inddrives ved udpantning.

Undlader fondens repræsentantskab, bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at efterkomme de pligter, der efter bekendtgørelsen eller bestemmelser fastsat i henhold til bekendtgørelsen påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 5, stk. 1, §§ 6-9, §§ 12-13, § 14, stk. 8, §§ 16-19, § 22 og § 25, stk. 2, og § 27 straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2000.

§ 1, stk. 4 i bekendtgørelsen gælder alene for datterselskaber etableret efter 18. juni 1997.

§ 3, stk. 2 gælder alene for lånetilbud afgivet efter den 18. juni 1997 og skal først være opfyldt fra den 31. december 1998.

Bekendtgørelse nr. 479 af 4. juni 1997 om Danmarks Skibskreditfondophæves.

Erhvervsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000

/Pia Gjellerup Christian Motzfeldt/