Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på transmissionsvirksomheder, som ejer elforsyningsnet, hvoraf mere end 35% målt som systemkilometer udgøres af net på over 150 kV, herunder jævnstrømsforbindelser til naboområder.

Bekendtgørelsens kapitel 2-4 finder alene anvendelse på aktiviteter omfattet af transmissionsbevilling.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

1. Netaktiver: Anlægsaktiver i form af elforsyningsnet samt grunde og bygninger omkring strømførende anlæg.

1. Indtægtsramme: Den indtægt, som en virksomhed maksimalt må oppebære i en reguleringsperiode eller i et kalenderår inden for en reguleringsperiode ved salg af ydelser, som er omfattet af transmissionsbevilling.

1. Sideordnet aktivitet: En aktivitet, der ikke er omfattet af transmissionsbevillingen, men som transmissionsvirksomheder kan drive i medfør af reglerne i bekendtgørelse om kollektive elforsyningsvirksomheders sideordnede aktiviteter m.v.

Energitilsynet fastsætter en foreløbig indtægtsramme for hver virksomhed for en fire-årig reguleringsperiode senest 3 måneder efter, at regnskab for de første tre kalenderår i den foregående fire-årige reguleringsperiode er forelagt for tilsynet. Rammen fastsættes som en årlig ramme for hvert kalenderår i reguleringsperioden.

Energitilsynet fastsætter en revideret, foreløbig indtægtsramme for hver virksomhed for en fire-årig reguleringsperiode ad gangen senest 3 måneder efter, at regnskab for det sidste kalenderår i den foregående reguleringsperiode er forelagt for tilsynet. Rammen fastsættes som en årlig ramme for hvert kalenderår i reguleringsperioden.

Den første reguleringsperiode løber fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. For denne periode fastsættes indtægtsrammen efter stk. 1 og 2 af Energitilsynet senest 2 måneder efter, at virksomheden har fremsendt åbningsbalance, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 1, og regnskabsoplysninger for 1999 til tilsynet.

Senest 3 måneder efter at virksomhedens regnskab for et kalenderår er forelagt for Energitilsynet, fastsætter tilsynet en justeret indtægtsramme for det kalenderår, som følger efter det kalenderår, hvori regnskabet er forelagt, jf. § 21.

Senest 3 måneder efter at virksomhedens regnskab for et kalenderår er forelagt for Energitilsynet, udmelder Energitilsynet en endelig, korrigeret indtægtsramme for kalenderåret, jf. § 22.

Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af de i elforsyningslovens § 69, stk. 1, nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden og består af summen af følgende beløb:

1. En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger bortset fra finansielle udgifter og med henblik på dækning af omkostninger til afskrivninger på aktiver, som anvendes ved aktiviteter omfattet af virksomhedens transmissionsbevilling. Omkostningsrammen underkastes effektiviseringskrav.

1. Et beløb til dækning af de i § 16 nævnte omkostninger. Dette beløb underkastes ikke effektiviseringkrav.

1. Forrentning af netaktiver.

Den del af omkostningsrammen, der fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger bortset fra finansielle udgifter, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., 1. led, fastsættes som virksomhedens gennemsnitlige, årlige omkostninger hertil i den foregående reguleringsperiode reguleret i overensstemmelse med pris- og lønindekset i bilag 1. For reguleringsperioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 fastsættes denne del af omkostningsrammen dog efter § 6.

Den del af omkostningsrammen, som fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til afskrivninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., 2. led, fastsættes som den årlige afskrivning på anlæggenes ultimoværdi ved udgangen af den foregående reguleringsperiode fratrukket det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne i det sidste år i den foregående periode. For reguleringsperioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 beregnes afskrivningerne dog ud fra aktivernes værdi i den i henhold til § 34 godkendte åbningsbalance.

Uanset stk. 1 og stk. 2 kan omkostningsrammen ikke overstige den effektivitetsregulerede omkostningsramme for det sidste år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af den foregående reguleringsperiode, jf. § 9.

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter § 17 henholdsvis § 18.

For reguleringsperioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 fastsættes det i § 5, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb på grundlag af driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens regnskab for 1999 eller tilsvarende regnskabsoplysninger for 1999 anmeldt til Energitilsynet i 2000.

Ved opgørelse af driftsomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Endvidere fratrækkes følgende omkostninger:

Når de i stk. 2 nævnte omkostninger er fratrukket, fratrækkes opkrævet underdækning fra foregående periode, eller indregnet overdækning fra foregående periode tillægges. Summen reguleres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1.

1. afskrivninger,

1. henlæggelser,

1. finansielle udgifter,

1. omkostninger til elsikkerhed,

1. omkostninger ved nettab vedrørende net, som stilles til rådighed for systemansvaret, og

1. omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 78, stk. 6.

Hvis en virksomhed kan påvise, at der som følge af idriftsættelse af et nyt anlæg, som ikke erstatter et hidtidigt anlæg, opstår væsentligt forøgede driftsomkostninger i forhold til det beløb, der blev indregnet i omkostningsrammen forud for reguleringsperioden, jf. § 5 og § 6, kan Energitilsynet beslutte, at omkostningsrammen hæves tilsvarende med virkning fra det første hele kalenderår efter anlæggets idriftsættelse.

Energitilsynet kan beslutte, at én eller flere virksomheders omkostningsramme forøges, hvis virksomheden eller virksomhederne som følge af nye krav i medfør af elforsyningsloven, anden lovgivning eller regler udstedt i medfør heraf pålægges forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund for beregning af indtægtsrammerne.

Afskrivninger på anlæg, som idriftsættes i løbet af en reguleringsperiode, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den 1. i måneden efter idriftsættelsen.

Omkostningsrammen reduceres med afskrivninger på anlæg, som i løbet af reguleringsperioden bliver afskrevet fuldt ud eller afhændet, med virkning fra den 1. i måneden efter at anlægget er afskrevet fuldt ud eller afhændet.

Afskrivninger på netaktiver, som indgår i den i henhold til § 34 godkendte åbningsbalance pr. 1. januar 2000, beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes forventede restlevetid, jf. § 28, stk. 2.

Afskrivninger på aktiver, som indgår i den i henhold til § 34 godkendte åbningsbalance med halvdelen af anskaffelsesprisen, beregnes som lige store årlige beløb over halvdelen af aktivets standardlevetid i henhold til bilag 2.

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes den 1. januar 2000 eller senere, beregnes på grundlag af de bogførte selvkost- eller anskaffelsespriser inklusive normale finansieringsomkostninger.

Anlægsaktiver med en anskaffelsepris på mindre end 50.000 kr. kan udgiftsføres.

Afholdte udgifter, der tilfører et materielt anlægsaktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi, eller forlænger anlæggets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi.

Afskrivninger på de i § 11, stk. 1, nævnte aktiver beregnes som lige store årlige beløb over den i bilag 2 angivne standardlevetid.

De i § 11, stk. 3, nævnte forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over anlæggets restlevetid efter forbedringen.

Det beløb, der indregnes i indtægtsrammen til forrentning, fastsættes på grundlag af net-aktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode.

I reguleringsperioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 fastsættes forrentningen på grundlag af netaktivernes værdi i den i henhold til § 34 godkendte åbningsbalance.

Investeringer i netaktiver, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den 1. i måneden efter, at anlægget er sat i drift.

Forrentningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reduceres med virkning fra den 1. i hver måned i reguleringsperioden med afskrivninger på netaktiver foretaget i måneden forud.

Energitilsynet fastsætter forrentningssatsen med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer tillagt en procentstørrelse dels med henblik på inflationssikring af reinvesteringer og medfinansiering af nye anlæg ud fra, hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels med henblik på dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.

Som led i henholdsvis justering og korrektion af indtægtsrammen for et kalenderår, jf. § 21 og § 22, ændrer Energitilsynet forrentningssatsen for det pågældende kalenderår, hvis der er behov herfor som følge af ændringer i renteforholdene eller som følge af ændringer i pris- og lønudviklingen i henhold til det i bilag 3 angivne indeks for investeringsgoder på mere end 10 mio. kr. pr. km, pr. stk. eller pr. pol.

1. at der af hensyn til forsyningssikkerheden opstår behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering eller lignende, eller

1. at der som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud opstår omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder.

1. omkostninger som virksomheden er pålagt efter elforsyningslovens § 78, stk. 6,

1. meromkostninger ved gennemførelse af kabellægning eller omstruktureringer, som andre transmissions- og netselskaber påføres i forbindelse med etablering af 400 kV-transmissionsnet, og som virksomheden efter elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf er forpligtet til at dække,

1. omkostninger i forbindelse med aktiviteter til opfyldelse af regler om elsikkerhed og

1. omkostninger ved nettab i forbindelse med net, som stilles til rådighed for systemansvaret.

Forrentningssatsen efter § 14 kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis en virksomhed over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger en af følgende væsentligt ændrede omstændigheder i forhold til dem, der har betinget udregningen af indtægtsrammen:

Forrentningssatsen kan endvidere forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før den 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at den som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere med hensyn til finansiering af reinvesteringer end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat.

Følgende omkostninger underkastes ikke effektiviseringskrav men indregnes i indtægtsrammen med de faktiske beløb:

Ved fastsættelse af indtægtsrammen for en fireårig reguleringsperiode, jf. § 3, stk. 1 og 2, indregnes omkostningerne efter stk. 1 foreløbigt med de budgetterede størrelser. I de årlige, korrigerede indtægtsrammer, jf. § 22, erstattes de budgetterede størrelser med kalenderårets faktiske omkostninger.

Effektiviseringskravet består af et generelt krav fastsat af miljø- og energiministeren, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale vurderet ud fra en sammenligning med andre virksomheders effektivitet.

Såvel det generelle som det individuelle effektiviseringskrav fastsættes for hvert af årene i en reguleringsperiode som en procentsats af den effektivitetsregulerede omkostningsramme for det tredje år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af de tre første år af den foregående reguleringsperiode. Beløbet som udmønter effektiviseringskravet reguleres efter pris- og lønindekset i bilag 1.

Det generelle effektiviseringskrav og det individuelle effektiviseringskrav for en reguleringsperiode fastsættes senest 3 måneder efter, at alle virksomheders regnskaber for det næstsidste år i den foregående reguleringsperiode er forelagt for Energitilsynet.

For reguleringsperioden 2000-2003 udgør det generelle effektiviseringskrav 3% i 2000 og yderligere 3% i hvert af årene 2001, 2002 og 2003 af omkostningsrammen som opgjort efter § 5, stk. 1, 2. pkt., jf. § 6 og § 5, stk. 2, 2. pkt. Det summerede krav i 2003 udgør således 12% af den på den anførte måde opgjorte omkostningsramme. Beløbet, som udmønter effektiviseringskravet, reguleres efter pris- og lønindekset i bilag 1.

Der fastsættes ikke individuelle effektiviseringskrav for årene 2000, 2001, 2002 og 2003.

Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende eller nye virksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted, ved at sammenlægge de fusionerende virksomheders indtægtsrammer for denne periode.

Ved opgørelsen af den fortsættende eller nye virksomheds omkostningsramme og forrentningsgrundlag for den følgende reguleringsperiode, jf. § 5 og § 13, tages udgangspunkt i summen af de fusionerede selskabers driftsomkostninger, afskrivningsgrundlag og forrentningsgrundlag i den reguleringsperiode, hvori fusionen fandt sted.

Den fortsættende eller nye virksomheds omkostningsramme for den følgende reguleringsperiode kan ikke overstige summen af de fusionerede virksomheders effektivitetsregulerede omkostningsrammer for det sidste år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af den foregående reguleringsperiode.

Hvis en virksomhed opdeles, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte opdelte virksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse virksomheder.

Ved opgørelsen af omkostningsramme og forrentningsgrundlag for hver af de opdelte virksomheder for den følgende reguleringsperiode, jf. § 5 og § 13, tages udgangspunkt i de driftsomkostninger, det afskrivningsgrundlag og det forrentningsgrundlag, der kan henføres til hver af de opdelte virksomheder for hele den reguleringsperiode, hvori opdelingen fandt sted.

Omkostningsrammen for hver af de opdelte virksomheder for den følgende reguleringsperiode kan ikke overstige den del af den effektivitetsregulerede omkostningsramme for det sidste år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af den foregående reguleringsperiode, som kan henføres til den pågældende virksomhed.

Senest 3 måneder efter at et regnskab for et kalenderår er forelagt for Energitilsynet, udmelder Energitilsynet en justeret indtægtsramme for det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori regnskabet er forelagt. Justeringen sker under hensyn til følgende forventninger og ændringer i forhold til den udmeldte indtægtsramme efter § 3, stk. 2:

1. Den forventede pris- og lønudvikling i henhold til indekset i bilag 1 fra medio det kalenderår for hvilket regnskab foreligger og frem til medio det kalenderår, som den justerede indtægtsramme vedrører.

1. Forøgelse af omkostningsrammen godkendt af Energitilsynet efter § 7.

1. Forøgelse af omkostningsrammen godkendt af Energitilsynet efter § 8.

1. Budgetterede ændringer i forrentnings- og afskrivningsgrundlaget primo det kalenderår, som den justerede indtægtsramme vedrører.

1. Forventet forrentningssats primo det kalenderår, som den justerede indtægtsramme vedrører.

1. Ændringer i de budgetterede omkostninger til aktiviteter, som kan indregnes i rammen med de faktiske omkostninger.

Senest 3 måneder efter at et regnskab for et kalenderår er forelagt for Energitilsynet, udmelder tilsynet en endelig, korrigeret indtægtsramme for kalenderåret omfattende følgende korrektioner:

• De faktiske omkostninger i kalenderåret ved aktiviteter omfattet af § 16 erstatter de budgetterede størrelser.

• Kalenderårets afskrivninger korrigeres som følge af ændringer i afskrivningsgrundlaget i årets løb, jf. § 9.

• Kalenderårets forrentning korrigeres som følge af ændringer i forrentningsgrundlaget i årets løb jf. § 13, stk. 3 og 4.

1. Den del af indtægtsrammen, der dækker de i § 5, stk. 1, 1. pkt. henholdsvis § 6 nævnte driftsomkostninger, korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i kalenderåret. Pris- og lønudviklingen beregnes på grundlag af udviklingen i indekset i bilag 1 i en periode på 1 år frem til udløbet af 3. kvartal i kalenderåret.

1. Forrentningssatsen ændres som følge af ændringer i renteforholdene eller ændringer i pris- og lønudviklingen, jf. § 14, stk. 2.

Hvis en virksomheds indtægter ved salg af ydelser omfattet af en transmissionsbevilling overstiger den korrigerede indtægtsramme, foreligger der overdækning. Hvis de nævnte indtægter er mindre end den korrigerede indtægtsramme, foreligger der underdækning.

Overdækning eller underdækning for hvert kalenderår i en reguleringsperiode registreres på en mellemregningskonto i virksomhedens reguleringsmæssige regnskab, jf. § 35, stk. 1. Efter reguleringsperiodens afslutning opgøres kontoens saldo. Hvis saldoen udviser overdækning, reduceres indtægtsrammen for det første kalenderår i den næste reguleringsperiode med beløbet. Hvis saldoen udviser underdækning, forøges indtægtsrammen for det første kalenderår i næste reguleringsperiode med beløbet.

Hvis der opstår en i forhold til indtægtsrammen uforholdsmæssigt stor overdækning eller underdækning, kan Energitilsynet beslutte, at indtægtsrammen reduceres eller forøges på et tidligere tidspunkt end nævnt i stk. 2, eller at reduktionen henholdsvis forøgelsen af indtægtsrammen fordeles over en årrække.

For hvert kalenderår opgøres følgende beløb, som er til fri disposition for virksomheden:

Hvis de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger vedrørende transmissionsaktiviteter i kalenderåret er mindre end den korrigerede omkostningsramme for kalenderåret med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb. En ekstraordinær effektiviseringsgevinst kan alene optjenes i en reguleringsperiode, for hvilken Energitilsynet fastsætter individuelle effektiviseringskrav i medfør af denne bekendtgørelse.

1. Den del af den i henhold til stk. 2 beregnede ekstraordinære effektiviseringsgevinst, som ikke overstiger 5% af den korrigerede indtægtsramme.

1. Forrentning af indskudskapital, jf. § 32, stk. 2, beregnet efter den i § 14 fastsatte forrentningssats.

1. Indtægter fra kapitalandele og sideordnet aktivitet, som er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.

Summen af de i § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, opgjorte beløb kan ikke overstige et maksimumsbeløb beregnet for det pågældende kalenderår. Maksimumsbeløbet beregnes som den korrigerede indtægtsramme efter § 22 fratrukket summen af driftsomkostninger, afskrivninger og nettorenteudgifter vedrørende transmissionsaktiviteter.

Virksomheden skal beslutte, hvordan de indtægter som er til fri disposition, jf. § 24, stk. 1, og som ikke udloddes eller anvendes til nedsættelse af prisen på virksomhedens transmissionsydelser, fordeles til finansiering af netaktiver, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.

Indtægter, som ikke er til fri disposition, herunder afkast af bunden kapital placeret i sideordnet aktivitet eller kapitalandele, anvendes til finansiering af transmissionsaktiviteter eller til nedsættelse af prisen på virksomhedens transmissionsydelser.

Ved udarbejdelsen af en virksomheds kapitalopgørelse og åbningsbalance værdisættes netaktiverne ud fra standardpriserne i bilag 3 og 4, idet der på grundlag af det i bilaget angivne prisindeks foretages en regulering af standardprisen til niveauet på det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2. Den således regulerede pris nedskrives frem til den 31. december 1999 med lige store årlige beløb over standardlevetiden i bilag 3 og 4 fra det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2.

Det beregnede investeringstidspunkt opgøres på baggrund af standardlevetiden i bilag 3 og 4 sammenholdt med virksomhedens skøn over den forventede restlevetid.

Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer værdisættes ejendomme efter den seneste offentlige vurdering. Driftsmateriel, herunder biler, maskiner, andre tekniske anlæg, inventar, edb-udstyr og teleforbindelser ansættes til halvdelen af anskaffelsespriserne. Ejerandele i andre virksomheder værdisættes efter indre værdis metode ud fra balancerne i de pågældende virksomheders regnskaber. Andre aktiver, herunder lyslederkabler, værdisættes efter reglerne i årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres virksomhedens fremmedkapital. Fremmedkapitalen udgøres af kapital, som i henhold til årsregnskabsloven er gæld eller hensættelser.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres den kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres endvidere henlæggelser samt overdækning eller underdækning.

Egenkapitalen udgør forskellen mellem aktiver som opgjort i henhold til §§ 28 og 29 og fremmedkapital som opgjort efter § 30.

Den del af egenkapitalen, som virksomheden ikke kan disponere frit over, udgør virksomhedens bundne egenkapital.

Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer angives, i hvilket omfang kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, finansierer netaktiver, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.

Den del af den i stk. 1 nævnte kapital, som finansierer netaktiver, betragtes som virksomhedens indskudskapital.

Fremmedkapital og bunden egenkapital fordeles forholdsmæssigt til finansiering af aktiver, som ikke er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens 74, stk. 3, frit kan disponere over.

Bunden kapital og kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, tilskrives overskud og bærer underskud pro rata ved hver af de sideordnede aktiviter eller kapitalandele, som disse kapitaler finansierer.

Bunden egenkapital bærer underskud ved transmissionsaktiviteter forud for indskudskapital.

Energitilsynet godkender og udmelder den enkelte virksomheds åbningsbalance pr. 1. januar 2000 senest 2 måneder efter, at åbningsbalancen er fremsendt til tilsynet.

Virksomheden skal udarbejde og offentliggøre et reguleringsmæssigt regnskab, der opgøres på basis af kalenderåret. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor og indsendes til Energitilsynet senest den 1. marts det følgende kalenderår.

Det i stk. 1 nævnte regnskab skal mindst omfatte

Virksomheden skal endvidere aflægge årsregnskab. Årsregnskabet skal udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der for så vidt angår lovens bestemmelser om selskabskapital og fordeling af overskud eller underskud må følge for virksomheder, som ikke er aktie- eller anpartsselskaber.

Offentliggørelse af reguleringsmæssige regnskaber samt årsregnskaber som ikke gøres offentlige tilgængelige gennem indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, sker ved Energitilsynets foranstaltning.

1. en opgørelse af overdækning og underdækning, jf. § 23,

1. en opgørelse af beløb, som er til fri disposition for året, jf. § 24,

1. en opgørelse af den kapital, som virksomheden frit kan disponere over, pr. balancedagen og opgørelse af, hvilke aktiver denne kapital finansierer, jf. §§ 26, 32 og 33, og

1. en opgørelse af virksomhedens bundne kapital jf. §§ 31, stk. 2, og 33.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. at udarbejde, lade revidere eller indsende reguleringsmæssigt regnskab som nævnt i § 35, stk. 1,

1. at udarbejde eller lade revidere årsregnskab som nævnt i § 35, stk. 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. december 2000 og får virkning fra den 1. januar 2000.

Miljø- og Energiministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000

/Svend Auken Knud Pedersen/

Indeks til brug for regulering af driftsomkostninger

Bilag 1

Regulering for pris- og lønudvikling af driftsomkostninger i henhold til § 5, stk.1, 1. punktum, § 6, stk. 3, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 21 og § 22 sker ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50% lønandel og 50% materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor. Materialeindekset er Danmarks Statistiks engrosprisindeks for undergruppen maskiner, værktøj og varetransportmidler.

Standardlevetider

Bilag 2

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på anlæg, som indgår i åbningsbalancen med halvdelen af anskaffelsesprisen, jf. § 10, stk. 2:

Edb-udstyr: 3 år

Edb-software: 0-3 år

Øvrigt driftsmateriel og inventar: 5-10 år

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på anlæg, som idriftsættes efter 1. januar 2000, jf. § 12, stk. 1:

Domicilbygninger: 100 år

Tekniske bygninger: 40 år

Transmissions- og distributionsnet: 30-50 år

Transformerstationer: 40-50 år

Andre tekniske anlæg end transmissionsnet og transformerstationer: 10 år

Edb-udstyr: 3 år

Edb-software: 0-3 år

Øvrigt driftsmateriel og inventar: 5-10 år

Bilag 3

Standardpriser og standardlevetider for netaktiver som indgår i åbningsbalancen pr. 1. januar 2000

Ved fastlæggelse af netaktivværdier i åbningsbalancerne i henhold til § 28 anvendes de i nedenstående liste angivne standardpriser og standardlevetider. Fastlæggelse af netaktivværdier på netkomponenter, som ikke fremgår af nedenstående liste, sker på grundlag af bilag 4.

Ved den prisregulering, der foretages af standardprisen efter § 28, anvendes et sammenvejet indeks for investeringsgoder med 25% lønandel og 75 % investeringsgodeandel. For netaktiver med en standardpris på mere end 10 millioner kr. pr. km eller pr. stk. eller pr. pol udgør lønandelen dog 10% og investeringsgodeandelen 90%. Investeringsgodeandelen reguleres efter Nationalregnskabets investeringsgodeindeks. Lønandelen reguleres efter Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor.

Ovennævnte indeks for netaktiver med en standardpris på mere end 10 millioner kr. pr. km, pr. stk. eller pr. pol anvendes ligeledes ved vurdering af, om der behov for ændringer af forrentningssatsen, jf. § 14, stk. 2.

Række nr.

Netkomponent.

Måleenhed

Standardleve-tider

Standardpris

400 kV landkabel city

km

40

22.000.000

400 kV landkabel by

km

40

21.000.000

400 kV landkabel land

km

40

18.000.000

400 kV søkabel

km

40

26.000.000

400 kV 1 system luftledning

km

40

2.900.000

400kV 2 system luftledning (Eltra-masteføring)

km

40

3.700.000

400 kV 2 sstem luftledning (Elkraft-masteføring)

km

40

4.300.000

400 kV HVDC-kabel (frem og retur)

km

40

6.000.000

600 MW HVDC konverter

pol

30

350.000.000

10

250 kV HVDC kabel excl. returleder

km

40

3.000.000

11

250 kV HVDC luftledning (2- eller 3-systems tracé)