Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler)
BEK nr 1186 af 15/12/2000
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- »tog«, en eller flere sammenkoblede jernbanetrækkraftenheder, som med eller uden tilkoblede vogne, kører fra en jernbanestation til en anden.
- »kanal«, den infrastrukturkapacitet, der er nødvendig for, at et tog kan køre fra et punkt til et andet i en bestemt tidsperiode eventuelt regelmæssigt gentaget, hver dag, hver uge eller lignende.
§ 2
Ansøgning om tildeling af kanaler på statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen indgives til Banestyrelsen.
Ansøgning efter stk. 1 kan indgives af en sammenslutning af jernbanevirksomheder.
Det forhold, at en ansøger ikke på ansøgningstidspunktet opfylder de i § 3 i lov om jernbanevirksomhed m.v. fastsatte betingelser for at drive jernbanevirksomhed i Danmark, er ikke til hinder for, at ansøgning om tildeling af kanaler indgives.
§ 3
Banestyrelsen bekendtgør tidsfristerne for ansøgning om kanaler i Statstidende senest 2 år før en tildelingsperiodes begyndelse.
Hver tildelingsperiode varer 1 år.
Banestyrelsen bekendtgør en gang om året, hvilke strækninger der er åbne for færdsel og på hvilke betingelser, herunder maksimalt akseltryk, maksimal hastighed m.v., og hvilke arealer og klargøringsfaciliteter der stilles til rådighed til forberedelse af tog og henstilling af tog i ledige perioder.
§ 4
Banestyrelsen bekendtgør 16 måneder før en tildelingsperiodes begyndelse en redegørelse for den tilgængelige infrastruktur for tildelingsperioden efter høring af de jernbanevirksomheder, der opfylder de i § 3 i lov om jernbanevirksomhed m.v. fastsatte betingelser for at drive jernbanevirksomhed i Danmark.
§ 5
Banestyrelsen træffer afgørelse om tildeling af kanaler efter reglerne i § 7, jf. §§ 10-11, på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet 10 måneder før en tildelingsperiodes begyndelse. Senere indkomne ansøgninger kan imødekommes, såfremt der er ledig kapacitet.
§ 6
Banestyrelsen reserverer senest 9 måneder før en tildelingsperiodes begyndelse kanaler til infrastrukturarbejder under behørig hensyntagen til de indkomne ansøgninger om kanaler på de pågældende baneafsnit.
§ 7
I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, indkalder Banestyrelsen de pågældende jernbanevirksomheder til forhandlinger senest 8 måneder før en tildelingsperiodes begyndelse.
Jernbanevirksomheder, som er udeblevet fra forhandlingerne eller har udvist passivitet ved disse, kan nedprioriteres uagtet den i § 11 beskrevne prioriteringsorden.
Såfremt der ikke findes en løsning ved forhandlingerne, træffer Banestyrelsen afgørelse om fordelingen efter reglerne i § 11.
§ 8
Banestyrelsen meddeler senest 6 måneder før tildelingsperioden ansøgerne kanaltildelingen med forbehold for mindre ændringer og justeringer.
Banestyrelsen meddeler ansøgerne den endelige kanaltildeling senest 4 måneder før tildelingsperioden.
§ 9
De enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder skal, inden tildelte kanaler kan benyttes, indgå aftale med Banestyrelsen vedrørende samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring. Aftalen skal specificere de tildelte kanaler og vilkårene for deres benyttelse, beskrive den infrastruktur, der stilles til rådighed af infrastrukturforvalteren, den tilladte kørsel, afregning af baneafgift, særlige sikkerhedsforhold m.v. Aftalerne skal fastsætte, hvorvidt kanalerne må være genstand for overdragelse mellem jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder.
Aftalen skal fastsætte, hvordan der forholdes i forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, herunder varsling over for jernbanevirksomhederne af arbejder og erstatning for gener, ansvarsregler for skader på jernbaneinfrastrukturen og på det rullende materiel, ansvars-, erstatnings- og bodsregler for togforsinkelser både i relationer mellem jernbanevirksomheden og Banestyrelsen og andre jernbanevirksomheder, der befærder det pågældende baneafsnit.
Aftalen skal specificere, i hvilket omfang jernbanevirksomheden skal benytte de tildelte kanaler for at kunne bevare retten til kanalerne, og skal forpligte jernbanevirksomheden til at meddele Banestyrelsen, hvis den helt eller delvist ophører med at anvende de tildelte kanaler.
Aftalen skal give Banestyrelsen mulighed for at tilbagekalde tildelte kanaler, hvis de ikke har være benyttet i et mellem Banestyrelsen og jernbanevirksomheden eller sammenslutningen af jernbanevirksomheder aftalt tidsrum eller omfang.
Aftalen skal fastsætte bodsregler i forbindelse med overtrædelse af aftalen.
§ 10
Offentlig service trafik har fortrinsret frem for andre former for trafik ved kanaltildeling. I tilfælde af knaphed på kapacitet kan omfanget af trafik udført som offentlig service dog kun øges ved en eventuel udvidelse af kapaciteten på det pågældende baneafsnit eller efter reglerne i § 11.
§ 11
I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, hvor den samlede kapacitet ikke i forvejen anvendes af trafik udført som offentlig service, jf. § 10, sker kanaltildelingen efter følgende prioritering:
I tilfælde af, at to eller flere ønsker om trafik, der er sidestillede efter prioriteringsordenen i stk. 1, ikke kan forenes gennem forhandling eller efter mindre korrektioner af køreplanen, tildeles kanaler således, at den jernbanevirksomhed, der forventes at udføre det største transportarbejde på den pågældende kanal, prioriteres. Tog indlægges successivt i køreplanen så tæt på ønskerne i ansøgningen som muligt under hensyn til de tog, som allerede er lagt ind i køreplanen.
Det transportarbejde, der lægges til grund for prioriteringen efter stk. 2, antages at være proportionalt med vognkilometerproduktionen pr. år. Vognkilometerproduktionen pr. år beregnes for godstog ved formlen: T x A x D og for passagertog ved formlen: 4 x T x A x D, hvor
Såfremt to jernbanevirksomheder er sidestillede efter stk. 2-3, tildeles kanaler først til den jernbanevirksomhed, der har ansøgt om kørsel med det materiel, der har det største kraft/masse forhold.
- Ansøgere, der for første gang ansøger om tildeling af kanaler på et baneafsnit, har samlet ret til halvdelen af de kanaler, der afgives efter § 12 på det ansøgte baneafsnit.
- Derefter tildeles kanaler til ny trafik udført som offentlig service.
- Derefter tildeles kanaler til godstrafik i internationale godskorridorer efter trafikministerens afgørelse.
- De resterende kanaler tildeles ansøgere, der ønsker at udføre anden trafik.
- T er togets størrelse i antal vogne, som fastsættes ud fra den aktuelle køreplansperiode. For passagertog, der ifølge ansøgningen skal afgå med faste regelmæssige minuttal, forudsættes togstørrelsen at svare til det samlede antal vogne i de pågældende tog i løbet af et døgn. For nye tog forudsættes togstørrelsen at svare til gennemsnittet af de øvrige kommercielle gods- henholdsvis persontog på de baneafsnit, hvor der er ansøgt om kanaler,
- A er afstanden mellem afgangs- og ankomststationen på de baneafsnit, hvor der er ansøgt om kanaler, og
- D er antal dage i tildelingsperioden, som der er indgivet ansøgning om.
§ 12
Enhver jernbanevirksomhed, der udfører passagertrafik, der ikke er trafik udført som offentlig service, har krav på at bevare 90 pct. af sin kapacitet fra foregående kanaltildelingsperiode på alle baneafsnit fra en tildelingsperiode til den næste, hvis der indgives ansøgning herom. For godstrafik fastsættes den andel, som jernbanevirksomhederne har ret til at bevare i tildelingsperioden fra maj 2001 til maj 2002 dog til 95 pct. af kapaciteten fra foregående tildelingsperiode og herefter til 90 pct.
Procentsatserne i stk.1 opgøres i forhold til det samlede antal tog, der opereres af jernbanevirksomheden på et baneafsnit, afrundet til nærmeste hele tal. Togtallet målt i brøkdele anvendes ved udmålingen af kapacitet ved efterfølgende perioder.
§ 13
Klage vedrørende afgørelser truffet i medfør af denne bekendtgørelse kan indgives til Jernbaneklagenævnet efter reglerne i § 24 i lov om jernbanevirksomhed m.v.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 998 af 17. december 1998 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet.
Trafikministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000
/Jacob Buksti Kåre Clemmesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000