TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse til modelsnedker

BEK nr 1195 af 15/12/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som modelsnedker.

§ 2

Den uddannede modelsnedker skal selvstændigt kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som uddannelsen retter sig imod samtidig med at gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser overholdes.

Stk. 2

Eleven skal opnå teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen.

Stk. 3

Den uddannede skal

Stk. 4

Den uddannede skal endvidere kunne udvise

  1. selvstændigt kunne fremstille modeller af træ og plast med tilhørende kærnekasser ved hjælp af bearbejdningsmaskiner og håndværktøj,
  1. kunne fremstille skuemodeller til brug for arkitekter og designere, fremstille modeller til vakuumformning for plastindustrien samt forme til metal,
  1. kunne fremstille egen arbejdstegning eller skitse, kunne vælge relevante plastmaterialer og hærdemidler samt blande og støbe disse og
  1. kunne vælge sandformningsmetoder og gøre modeludstyr formbart (brætsætning, indløb, tappe m.m.).
  1. kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i samarbejdsprocesser,
  1. kendskab til projektorganisation og kunne indgå i grupper, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
  1. forståelse af intern og ekstern kundebetjening,
  1. kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
  1. fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
  1. kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer,
  1. kendskab til etablering af drift af egen virksomhed,
  1. kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
  1. kendskab til design og produktudvikling og
  1. miljøbevidsthed.

§ 3

Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Industriens Træ- og Plastfag.

§ 4

Uddannelsen varer 4 år, jf. dog § 6.

Stk. 2

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 25 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 3

Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet for er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 10, 10 og 5 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag, der eventuelt kan etableres som særlige skoleperioder.

Stk. 4

I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5

Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 6 og 7.

§ 5

Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.

§ 6

For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige 40 uger.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1.

Stk. 3

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag samt valgfag.

§ 7

Det i § 6 nævnte forløb kan begynder med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens §16. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen § 20, stk. 2. Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

§ 8

Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen) samt på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

§ 9

Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:

  1. Maskin- og værktøjskendskab Niveau: Begynder Eleven kan overskue enkle arbejdsprocesser, vælge værktøjer og maskiner. Eleven kan vælge en sikkerhedsmæssig forsvarlig fremgangsmåde til udførelse af opgaver inden for industriens træ- og plastfag.
  1. Fremstilling af emner Niveau: Begynder Eleven kan selvstændigt løse enkle produktionsopgaver inden for industriens træ- og plastfag med bevidsthed om materialevalg og økonomi. Eleven kan tage ansvar ved arbejde i grupper.
  1. Sikkerhed ved epoxy, polyuretan og polyester Eleven opnår Arbejdstilsynets kursusbevis.

§ 10

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag for uddannelsen:

Stk. 2

De grundfag, der er nævnt i stk. 1 varer i alt 5 uger.

  1. Materialeforståelse, 1 uge.
  1. Stil, form og farve, 1,5 uger.
  1. Samfundsfag, niveau F.
  1. Virksomhedslære og innovation, 1 uge.

§ 11

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:

Stk. 2

Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 7,5 uger.

  1. Faglig kommunikation Niveau: Rutine Eleven kan anvende sine sproglige færdigheder i både faglige og personlige kommunikative situationer. Eleven kan på en forståelig og hensigtsmæssig måde redegøre for (dokumentere) planlægnings- og fremstillingsopgaver over for kolleger og kunder.
  1. Maskinbetjening Niveau: Rutine Eleven kan betjene de inden for branchen maskiner, under hensyn værkstedspraksis, sikkerhed og kvalitet. Eleven kan efter 2. år udføre enkle opstillinger på fræser. Eleven kan efter 3. år selvstændigt udføre mere komplicerede opstillinger på overfræseren.
  1. Overfladebehandling Niveau: Begynder Eleven kan udføre finish på model- og plastemner og kender til vigtigheden af en god overflade, ved affarvning af modeller i støberi. Eleven er i stand til at udføre en kvalitetsmæssig god overfladebehandling.
  1. Fremstilling af enkle modelemner Niveau: Begynder Eleven kan under vejledning, fremstille enkle modeludstyr, med tilhørende kærnekasser. Eleven er bevist om materialevalg og økonomi.
  1. Cnc-styret fræsning Niveau: Begynder Eleven kan overskue arbejdsprocessen og kan selvstændigt udføre de stillede opgaver. Eleven kan betjene cnc-fræseren sikkerhedsmæssigt.
  1. Klargøring og støbning af plastmodeller Niveau: Rutine Eleven kan selvstændigt fremstille modelemner i plast uden støbefejl.

§ 12

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag:

Stk. 2

Undervisningen i de bundne specialefag varer 7,9 uger.

  1. Fremstilling af form Niveau: Rutine Eleven kan efter instruktion, fremstille forme efter modeller. Kærnerne skal kunne anvendes ved støbning. Eleven kan fremstille en færdig form til et stykke gods med kærne. Godstykkelserne skal overholde de opgivne mål.
  1. Fremstilling af komplekse modelemner Niveau: Avanceret Eleven kan selvstændigt, fremstille modeludstyr, af mere kompleks og vanskelig art, med tilhørende kærnekasser. Eleven er bevist om materialevalg og økonomi.
  1. Måltagning Niveau: Avanceret Eleven har en dyb indsigt i opmærkning og kan tegne et oprids, der danner et sikkert grundlag for fremstilling af model og kærnekasse.
  1. Udvidet tegningsforståelse Niveau: Avanceret Eleven har indgående indsigt i modelfremstilling og kan selvstændigt tegne modeltegninger, således at det kan ses, hvorledes modeludstyret skal fremstilles.

§ 13

Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag inden for følgende områder:

Stk. 2

Undervisningen i de valgfri specialefag varer 1,6 uge.

Stk. 3

Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4

Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

  1. Videreudvikling af kompetencer inden for egen uddannelse.
  1. Opnåelse af beslægtede kompetencer inden for Industriens Træ- og Plastfag.

§ 14

Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfag varer for modelsnedkeren 3 uger.

§ 15

Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder både inden for de almene og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder.

Stk. 2

Praktikuddannelsen omfatter følgende:

Stk. 3

Målene med praktikuddannelsen er:

  1. Eleven assisterer generelt i virksomheden og indføres i dens arbejdsområder, organisation og jobfunktioner.
  1. Eleven beskæftiger sig med fremstilling af modeller og kærnekasser i træ- og plastmaterialer.
  1. Eleven arbejder så vidt muligt efter tegning.
  1. Eleven udfører reparationer og forandringer på modeludstyr.
  1. Eleven fremstiller kompliceret modeludstyr i træ og plast.
  1. Eleven anvender forekommende opmærkningsmetoder og deltager i større opgaver med fremstilling af modeludstyr.
  1. Eleven kan på avanceret niveau anvende branchens værktøj og maskiner. Eleven udviser korrekt sikkerhedsmæssig adfærd i omgang med branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr.
  1. Eleven kan på rutineniveau planlægge eget arbejdsforløb samt opsøge, læse og forstå gængs faglig relevant dokumentation.
  1. Eleven kan i sit daglige arbejde demonstrere selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen.

§ 16

De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

§ 17

Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.

Stk. 2

Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget.

§ 18

Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2

Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter.

§ 19

I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningenen afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamenen består af en praktisk prøve.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.

§ 20

Den afsluttende prøve varer højst 75 timer.

Stk. 2

Den praktiske prøve består af en eller flere opgaver, som fremstår som eksempler på kompetencer opnået i hovedforløbet.

§ 21

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges der vægt på elevens:

  1. Teknisk/faglige kvalifikationer inden for fremstilling af modeller, kærnekasser og forme.
  1. Almene og personlige kvalifikationer inden for faglig kommunikation og talforståelse samt inden for arbejdsplanlægning og miljø- og kvalitetsbevidsthed.

§ 22

Ved bedømmelsen af elevens præstationer giver læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorer) efter votering samlet en karakter. Denne udgør eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6.

Stk. 2

Skolen indsender oplysninger om karakteren til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

§ 23

Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

Stk. 2

Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6.

§ 24

Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført. jf. stk. 2.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:

Stk. 3

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.

  1. Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet.
  1. Eleven skal have opnået karakteren 6 i gennemsnit af alle områdefag og specialefag i hovedforløbet.
  1. Den i §§ 19-22 omtalte eksamen (svendeprøven) skal være bestået.

§ 25

Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.

§ 26

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 566 af 4. juli 1995 om modelsnedkeruddannelsen.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 4

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen eller de i stk. 5 nævnte skoleperioder efter tidligere regler.

  1. Modelsnedker.
  1. Maritime håndværksfag.
Stk. 5

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i følgende uddannelser, er fritaget for det obligatoriske grundforløb i uddannelsen, herunder de uddannelsesrettede områdefag:


Undervisningsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Arne Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000