Bekendtgørelse om uddannelsen til receptionist
BEK nr 1196 af 15/12/2000
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som receptionist eller delkompetence, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, som juniorreceptionist.
§ 2
Det er uddannelsens mål, at den uddannede med kompetence som henholdsvis receptionist eller juniorreceptionist har grundlæggende kendskab til receptionistarbejde. Den uddannede skal kunne yde kunde- og gæsteservice, samt betjene de almindelige hjælpemidler i en reception med selvstændighed og begyndende rutine. Desuden skal den uddannede have indsigt i og forståelse af beskæftigelsesområdets miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemer i forbindelse med fagets udførelse.
Den uddannede receptionist skal endvidere have grundlæggende kendskab til hotel- og restaurantbranchen og grundlæggende viden om serviceydelser. Den uddannede skal kunne servicere og betjene danske såvel som udenlandske gæster og varetage alle funktioner i en hotelreception, herunder virksomhedens udadrettede korrespondance.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang Fra jord til bord hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug, jf. § 14, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen.
§ 4
Uddannelsen til receptionist varer 3 år og 2 måneder, jf. dog § 6. Delkompetenceforløb, jf. § 1, varer 2 år.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. grundforløbsbekendtgørelsen, og et obligatorisk hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikviksomhed.
I uddannelsen til receptionist varer skoleundervisningen i hovedforløbet i alt 30 uger, og er opbygget af tre skoleperioder af 10 ugers varighed. Undervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.
I delkompetenceforløb omfatter hovedforløbet to eller tre praktikperioder og i alt 20 ugers skoleundervisning. Skoleundervisningen er opbygget af to skoleperioder af 10 ugers varighed, der omfatter grundfag, områdefag og valgfag. Sidste skoleophold afsluttes tidligst3 måneder før uddannelsestidens ophør.
I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i grundforløbet i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.
I grundfaget hygiejne skal eleven mindst have opnået karakteren 6.
§ 6
Personer, der er fyldt 25 år, og som har haft mindst 2 års relevant fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. § 7.
Hovedforløbet omfatter 30 ugers skoleundervisning.
Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet, jf. stk.1.
Afgørelse efter stk. 1-2, skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftale og forudsætter det faglige udvalgs godkendelse af erhvervserfaring.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål, jf. §§ 9-12.
§ 7
Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan gennemføre et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 7 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan herunder foretage en afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse af om merit i et uddannelsesforløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og herunder afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. For elever med uddannelsesaftale er kurset omfattet af uddannelsesaftalen.
Det supplerende kursus omfatter normalt grundfaget førstehjælp og brand, jf. grundforløbsbekendtgørelsenog områdefaget hotel- og restaurantfag, jf. § 9, stk.1, nr. 1.
§ 8
Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsen og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 9
Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særligt for hovedforløbet:
Grundforløbet omfatter desuden følgende grundfag, der træder i stedet for områdefag, der er særlige for hovedforløbet, jf. grundfagsbekendtgørelsen:
Undervisningen i de i stk. 1 og 2, nævnte fag varer i alt 5 uger.
- Hotel og restaurantfag
- Niveau: Begynder
- Målet er at eleven kan:
a) klargøre, fremstille og anrette enkle kolde, lune og varme retter til servering i henholdsvis restaurant, fastfood forretning, selvbetjeningsrestauranter og kantiner,
b) foretage enkel anretning, servering, emballering og distribution i henholdsvis restaurant, fastfood-forretning, selvbetjeningsrestauranter og kantiner,
c) medvirke til indkøb, varebestilling og varemodtagelse,
d) foretage prisberegning ud fra kostpriser og
e) foretage markedsføring under anvendelse af grundlæggende principper for markedsføring.
- Fremmedsprog, engelsk, F, 1 uge.
§ 10
I uddannelsen til receptionist omfatter undervisningen i hovedforløbet følgende grundfag, jf. bekendtgørelsen om grundfag:
Undervisningen i det i stk. 1, nr. 2, nævnte fag, påbegyndes i grundforløbet.
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 9 uger.
Undervisningen i delkompetenceforløb omfatter de i stk. 1, nr. 1-5 , nævnte fag.
- Dansk, F, 2 uger.
- Fremmedsprog, engelsk, E, 2 uger.
- Fremmedsprog, tysk, F, 2 uger.
- Psykologi, 1 uge.
- Salg og service, F, 1 uge.
- Virksomhedslære og innovation, F, 1 uge.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 8,5 uger.
- Branchejura og forsikring
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven i det daglige arbejde kan forholde sig til de for branchen gældende love og regler.
- Receptionistarbejde og teknik
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan betjene kunder og gæster i receptioner og anvende de tekniske hjælpemidler, der almindeligvis er i hotelreceptioner, hvor der dagligt forekommer gæste- og kundebetjening, fjernkommunikation, modtagelse og afrejse.
- Regnskabsforståelse
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven kan varetage regnskabsopgaver på basis af det dobbelte bogholderis princip og kan læse et årsregnskab.
- Sikkerhed
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan medvirke ved forebyggelse af krise- og katastrofesituationer og kan forholde sig sikkerhedsmæssigt korrekt og hensigtsmæssigt i krise og katastrofesituationer.
- Sprog og kultur
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan betjene fremmedsprogede gæster på engelsk og tysk.
- Turistlære
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan servicere danske såvel som udenlandske gæster med hensyn til danske turistprodukter.
§ 12
I uddannelsen til receptionist omfatter undervisningen i hovedforløbet følgende bundne specialefag:
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 5,5 uger.
- Dansk og engelsk branchekorrespondance
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan foretage forretningskorrespondance på dansk og engelsk.
- Projektopgave
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven selvstændigt udarbejder en afsluttende projektopgave, jf. § 21.
- Service og gæstebetjening
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan udføre salgs- og servicearbejde under hensyntagen til forskellige kundegrupper med forskellige adfærdsmønstre.
- Tysk branchekorrespondance
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan foretage forretningskorrespondance på tysk.
§ 13
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden 2 ugers valgfri specialefag for uddannelsen til receptionist, der repræsenterer muligheden for, at eleven på avanceret niveau kan specialisere sig yderligere.
Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Valg af valgfri specialefag, sker ved indledningen af 2. skoleperiode i hovedforløbet.
§ 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag, der følger reglerne for valgfag i hovedbekendtgørelsen.
Undervisningen i valgfag varer i alt 5uger, dog 3,5 uger i delkompetenceforløb.
§ 15
Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
Oplæring i de enkelte discipliner skal foregå under hensyntagen til korrekte arbejdsbevægelser, fornøden sikkerhed, personlig hygiejne, udvikling af personlig kreativitet og god økonomi i ressourceforbruget.
Praktikvirksomheden skal i de enkelte praktikperioder afholde mindst en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. Samtalens konklusioner indføres i elevens uddannelsesbog.
- daglige rutiner i en reception,
- service og
- sikkerhed.
§ 16
For elever, der afslutter uddannelsen med kompetence som receptionist er målet med praktikuddannelsen, at eleven:
For elever, der afslutter uddannelsen med delkompetence som juniorreceptionist er målet med praktikuddannelsen, at eleven:
- på avanceret niveau:
a) kan forestå ind- og udcheckning,
b) kan betjene faxmaskiner og telefoner, herunder omstilling,
c) kan modtage betaling, herunder valuta,
d) har kendskab til informationsteknologi,
e) kan foretage kasseopgørelse og døgnafregning,
f) kan forestå vækning,
g) kan udføre korrespondance og booking,
h) kan betjene kunder og gæster,
i) kan vejlede turister om sightseeing og oplevelser,
j) kan foretage plads- og billetreservation,
k) kan foretage koordinering mellem hotellets afdelinger og
l) er fortrolig med virksomhedens sikkerhedsberedskab.
- på avanceret niveau:
a) er fortrolig med virksomhedens sikkerhedsberedskab,
- på rutineniveau:
a) kan forestå ind- og udcheckning,
b) kan betjene faxmaskiner og telefoner, herunder omstilling,
c) kan modtage betaling, herunder valuta,
d) har kendskab til informationsteknologi,
e) kan betjene kunder og gæster,
f) kan vejlede turister og sightseeing og oplevelser og
g) kan foretage plads- og billetreservation.
§ 17
I praktikuddannelsen i voksenuddannelsesforløb tages udgangspunkt i elevens forudgående erhvervserfaring.
§ 18
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.
§ 19
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes medmindre andet fremgår af reglerne om de pågældende fag.
I valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, anvendes dog alene "gennemført/ikke gennemført", hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget eller kursusplanen.
§ 20
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter.
Skolen beregner en gennemsnitskarakter på grundlag af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag. Gennemsnitskarakteren angives med 1 decimal. Ved beregningen vægter karaktererne i bundne specialefag og valgfri specialefag dobbelt.
§ 21
Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en projektopgave, en mundtlig prøve og en skriftlig prøve.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Ved indkaldelsen af elever til sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i § 25, og giver skolen meddelelse herom.
§ 22
Projektopgaven gennemføres individuelt inden for områdefag og bundne specialefag og afleveres som en skriftlig rapport senest 10 dage før den mundtlige prøve, jf. § 23. Ved begyndelsen af sidste skoleperiode foretager eleven lodtrækning blandt emnerne til projektopgaven. Skolen udarbejder en vejledning og informerer eleverne om regler mv. for udformningen af projektopgaven i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
§ 23
Den mundtlige prøve består af fremlæggelse af og dialog om projektopgaven samt spørgsmål inden for områdefag og specialefag, og varer 30-45 minutter.
§ 24
Den skriftlige prøvebestår af spørgsmål inden for områdefag og specialefag, og varer 2 timer og 30 minutter
§ 25
Ved bedømmelsen af projektopgaven, den mundtlige og den skriftlige opgave deltager elevens faglærer og to censorer (skuemestre), der udpeges af det faglige udvalg. Der udpeges en skuemester fra Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og en skuemester fra RestaurationsBranchens Forbund. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og opfylde habilitetskravene for censorer i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Læreren og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den mundtlige prøve, den skriftlige prøve og projektopgaven.
For at bestå den afsluttende eksamen skal eleven opnå karaktersummen mindst 18 for de 3 opgaver, dog skal karakteren være mindst 6 i hver af de 3 opgaver.
Hvis eleven har opnået karakteren:
- 18-27 anføres »Bestået« på uddannelsesbeviset (svendebrevet),
- 28-30 anføres »Bestået med ros« på uddannelsesbeviset (svendebrevet),
- 31-34 anføres »Bronzemedalje« på uddannelsesbeviset (svendebrevet),
- 35-39 anføres »Sølvmedalje« på uddannelsesbeviset (svendebrevet).
§ 26
Reglerne om sygeeksamen og ny eksamen i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse.
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen to gange, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven deltager i eksamen på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
§ 27
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og for elever, der afslutter uddannelsen med kompetence som receptionist, når betingelserne i stk. 2 tillige er opfyldt.
I uddannelsen til receptionist skal eleven have opnået mindst karakteren 6,0 i gennemsnit af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, og den afsluttende eksamen skal være bestået, jf. § 25, stk. 3, for at skolebevis kan udstedes.
§ 28
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.
§ 29
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbevis (svendebrev) udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 28, og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 29, og når den afsluttende eksamen er bestået.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte svendebreve i 20 år.
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 620 af 27. juni 1996 om uddannelsen til receptionist (Hotelreceptionist).
Den i stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der er begyndt på den hidtidige 3. skoleperiode ved bekendtgørelsens ikrafttræden.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Nina Topp/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000