Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m.

Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes på stillinger som sognepræst bortset fra stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som domprovst eller værnsprovst.

Reglerne i §§ 4-9 anvendes ikke på præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd. På disse præstestillinger anvendes alene reglerne i §§ 10-14.

Bekendtgørelsen omfatter ikke præstestillinger for menigheder, for hvilke der er oprettet menighedsråd i henhold til menighedsrådslovens § 5.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendes også ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af hjælpepræster med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Til andre hjælpepræstestillinger indstiller biskoppen en eller flere ansøgere efter udtalelse fra vedkommende menighedsråd og provst.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen anvendes ligeledes ved konstitution af 1 års varighed eller mere i sognepræstestillinger. Til andre konstitutioner indstiller biskoppen en eller flere ansøgere efter udtalelse fra vedkommende menighedsråd og provst.

• Ansættelse i præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger

En ledig præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger kan besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet.

Ved ansættelse efter stk. 1 finder reglerne i §§ 4-9 ikke anvendelse. Det er en forudsætning for ansættelse efter stk. 1, at menighedsrådet ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig denne ansættelse, at præsten skriftligt samtykker i ansættelsen, og at biskoppen anbefaler ansættelsen.

Er der flere menighedsråd i pastoratet træffer det enkelte menighedsråd den i stk. 2 nævnte beslutning på et menighedsrådsmøde.

Efter ansøgningsfristens udløb sender Kirkeministeriet de indkomne ansøgninger til biskoppen, der gennem provsten videresender ansøgningerne til menighedsrådets formand. Skal flere menighedsråd medvirke ved ansættelsen, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognets menighedsråd. Er en præstestilling oprettet for flere pastorater, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal. Biskoppen berammer et orienterende møde med menighedsrådet/menighedsrådene. Mødet bør finde sted snarest muligt efter ansøgningernes fremsendelse.

Efter modtagelsen af ansøgningerne giver formanden straks de øvrige menighedsrådsmedlemmer lejlighed til at gennemse ansøgningerne.

Er der i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, fremsat anmodning om, at ansøgernes navne ikke gengives offentligt, må ansøgerlisten eller dele deraf ikke offentliggøres. Menighedsrådets indstilling må i så fald heller ikke offentliggøres. Overtrædelse straffes med bøde, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 5.

På det orienterende møde, der ledes af biskoppen eller af provsten på biskoppens vegne, gennemgår biskoppen (provsten) de indkomne ansøgninger. Provsten deltager i mødet sammen med biskoppen, såfremt biskoppen ønsker det.

Hvis et eller flere menighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det for ønskeligt, afholdes der endnu et orienterende møde, eventuelt i forbindelse med indstillingsmødet.

Indstillingsmødet skal afholdes senest 6 uger efter, at formanden for menighedsrådet har modtaget ansøgningerne. Denne frist kan forlænges af biskoppen.

Før indstillingsmødet gennemgår biskoppen eller provsten på biskoppens vegne reglerne for stillingens besættelse. Om denne del af mødet foretages særskilt tilførsel til beslutningsprotokollen, der underskrives af samtlige mødedeltagere.

Indstillingen foretages derefter i et møde uden biskoppens eller provstens deltagelse. Heller ikke præster kan deltage i dette møde.

Er der flere menighedsråd i pastoratet, afholdes indstillingsmødet som et fællesmøde for menighedsrådene. Fællesmødet ledes af formanden for hovedsognet.

Er en præstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd på et fællesmøde. I så fald ledes mødet af formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal.

Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Der må kun anføres ét navn på hver stemmeseddel. Medvirker flere menighedsråd, og har kirkeministeren bestemt, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af menighedsrådene, mærkes stemmesedlerne før udleveringen med vedkommende menighedsråds navn.

Hvis et medlem ikke ønsker at stemme på nogen af ansøgerne, afleverer den pågældende blank stemmeseddel. Dette gælder både ved første afstemning og ved de følgende. Blanke stemmesedler medregnes som afgivne stemmer.

Indstillingen skal omfatte 2 af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på 1 ansøger, afgøres det ved de følgende afstemninger, hvem der yderligere skal indstilles. En ansøger, der ved første afstemning har opnået flere end halvdelen af de afgivne stemmer, er dermed indstillet som nr. 1.

Ved anden afstemning kan der afgives stemmer på alle ansøgere, der har fået stemmer ved første afstemning, dog ikke på en ansøger, der allerede ved første afstemning er indstillet som nr. 1. Hvis der ved første afstemning kun er faldet stemmer på 1 ansøger, kan der ved anden afstemning, også stemmes på ansøgere, som ikke har fået stemmer ved første afstemning.

Den, der ved anden afstemning opnår flest stemmer, er derved indstillet som nr. 1 eller hvis nr. 1 er udpeget allerede ved første afstemning som nr. 2. Ved stemmelighed indstilles de pågældende sideordnet som nr. 1 henholdsvis nr. 2. Såfremt to ansøgere indstilles sideordnet som nr. 1 eller som nr. 2, foretages ikke yderligere afstemning.

Ved tredje afstemning, jf. dog stk. 3, sidste punktum, stemmes der efter samme regler som angivet i stk. 2-3 for at udpege nr. 2. Sådan afstemning foretages, selvom der kun kan afgives stemme på én ansøger.

Hvis et teologisk retningsbestemt mindretal i menighedsrådet påråber sig bestemmelsen i ansættelseslovens § 11, stk. 3, omfatter menighedsrådets indstilling foruden de ansøgere, som i medfør af stk. 1-4 bliver indstillet som nr. 1 og 2, de øvrige ansøgere, som har opnået stemmer i første afstemningsrunde. Ethvert af mindretallets medlemmer kan ved ansøgningernes fremsendelse ledsage disse med en begrundelse for påberåbelsen af lovens § 11, stk. 3.

Indstillingsmødets resultat, herunder de ved alle afstemninger faldne stemmetal, tilføres beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere. Udskrift af protokollen vedrørende de i § 6, stk. 2, og § 8 omtalte møder sendes umiddelbart efter det sidste mødes afslutning sammen med sagens akter og alle ansøgningerne gennem provsten til biskoppen.

Efter modtagelsen af protokollatet og provstens udtalelse afgiver biskoppen sin indstilling til kirkeministeren. Er der flere præstestillinger i pastoratet, skal biskoppen udtale sig om, hvorvidt der er grundlag for, at hensyn til mindretal i pastoratetinddrages i overvejelserne, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 3.

Forinden biskoppen afgiver den i stk. 1, 2. pkt., nævnte udtalelse, skal pastoratets menighedsråd gøres bekendt med dens indhold og have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse herom. Biskoppen kan fastsætte en frist for afgivelse af menighedsrådets udtalelse.

Ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd, foretages af kirkeministeren efter indstilling fra biskoppen.

Før biskoppen afgiver indstilling efter stk. 1, skal biskoppen gøre vedkommende institutions ledelse eller repræsentanter for den persongruppe, der er tale om, bekendt med de ansøgninger, der er indkommet ved opslaget. Hvis stillingen er oprettet som en sognepræste- eller hjælpepræstestilling i et pastorat, gør biskoppen ligeledes pastoratets menighedsråd bekendt med ansøgningerne. Biskoppen berammer møder med henholdsvis institutionsledelse m.v. og menighedsrådet (menighedsrådene) til drøftelse af stillingens besættelse.

Efter afholdelsen af de i stk. 2 omtalte møder afgiver institutionsledelsen m.v. og menighedsrådet (menighedsrådene) hver for sig skriftlige udtalelser til biskoppen om ansøgningerne. Biskoppen fremsender disse udtalelser til kirkeministeren sammen med sin indstilling om ansættelse i stillingen.

Kirkeministeren kan, hvor forholdene taler for det, fravige den fremgangsmåde, der er fastsat i stk. 1-3.

Præster må ikke deltage i andre møder vedrørende ansættelse i præstestilling i pastoratet end de møder, der er omtalt i § 4, stk. 4, § 5 og § 6, stk. 2.

Stedfortræder skal indkaldes for valgte medlemmer, der er forhindret i at deltage i møder, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelse. Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis et medlem har forfald til et menighedsrådsmøde, hvor menighedsrådet træffer beslutning i medfør af § 3.

Ethvert af menighedsrådets valgte medlemmer, kan forlange, at også vedkommendes stedfortræder indkaldes til forberedende møder, herunder forhandlinger med ansøgere. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, gælder også for stedfortrædere.

Hvis formanden for et menighedsråd er forhindret i at deltage i et møde, varetager næstformanden de forpligtelser, der er tillagt formanden ved foranstående bestemmelser.

Ansøgere, der af menighedsrådet (menighedsrådene) er anmodet om at prædike eller bedt til en samtale, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes a kirkekassen (præstegårdskassen).

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 467 af 18. juni 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 63 af 29. januar 1999, om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m.

Kirkeministeriet, den 22. februar 2000, den 22. februar 2000

/Margrethe Vestager Carsten Dalsgaard Jørgensen/