Bekendtgørelse om uddannelsen til tarmrenser
BEK nr 1202 af 15/12/2000
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som tarmrenser.
§ 2
Uddannelsens mål er, at den uddannede selvstændigt kan udføre de normalt forekommende håndværksmæssige discipliner, der naturligt er forbundet med behandling af tarme, herunder:
Målet er desuden, at den uddannede:
- har kendskab til den teknologi, der er forbundet med processen,
- har kendskab til regler og bestemmelser vedrørende kvalitetskrav, hygiejne, sikkerhed og kan fortolke og vurdere gældende lovgivning vedrørende levnedsmidler, lokaler, inventar og personale,
- kan vedligeholde maskiner og systemer og diagnosticere fejl ved apparater, maskiner og værktøj og
- har indsigt i betydningen af, og kan bidrage til samarbejde om udvikling og løsning af arbejdsopgaver.
- kan se, føle og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter og
- viser kreativitet samt lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar i dagligdagen.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang Fra jord til bord - hotel. køkken, levnedsmiddel og jordbrug, jf. § 14, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Slagterfagets Fællesudvalg.
§ 4
Uddannelsen varer 2 år og 7 måneder.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 10 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 25 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af 5 skoleperioder af hver 5 ugers varighed, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Undervisningen omfatter desuden perioder med valgfri specialefag, der kan ligge i tilknytning til skoleperioderne eller på et andet tidspunkt under hovedforløbet.
I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf., grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Varigheden og strukturen efter stk. 1-4 kan fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.
§ 6
Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 3 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende som deltidsbeskæftigelse, kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. § 7.
Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet, jf. stk. 1.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.
§ 7
Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan gennemføre et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 7 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan herunder foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20 stk. 2. Suppleringskurset og herunder afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale. For elever med uddannelsesaftale er kurset omfattet af udannelsesaftalen.
§ 8
Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 9
Undervisningen i grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
Undervisningen i de stk. 1, nævnte fag varer i alt 5 uger.
- Brancheorientering
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven:
a) har de teoriske og praktiske færdigheder inden for kødbranchens arbejdsområder, herunder svineslagtning, slagteteknologi, forædling og tarmrenseri og
b) kender og forstår branchens betydning og virke i samfundet, og herunder betydningen for eget arbejdsliv.
- Grundbehandling
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven kender fremgangsmåden og rækkefølgen for grovopdeling af svinetarme.
- Renselinie 1
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven:
a) kender fremgangsmåden og rækkefølgen efter grovopdeling af svinetarme, herunder den videre forarbejdning og maskinbehandling og
b) er bekendt med sikkerhedsbestemmelser om maskinbehandling af svinetarme.
- Tarmbehandling 1
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven kender fremgangsmåden under tarmbehandling så hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser overholdes.
§ 10
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
Det i stk. 1, nr. 4, nævnte fag påbegyndes i grundforløbet.
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 6 uger.
- Arbejdsmiljø, 1 uge.
- Fremmedsprog, engelsk F.
- Hygiejne.
- Informationsteknologi, F, 1 uge.
- Virksomhedslære og innovation, F.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 8,5 uger.
- Brancherettet miljøkendskab
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan redegøre for de regler og bestemmelser, der er gældende for produktion af levnedsmidler.
- Efterbehandling samt konservering af eksportprodukter
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan efterbehandle de forskellige tarmprodukter, der eksporteres, samt konservere med forskellige metoder i forbindelse med forarbejdning af tarme.
- Grundkalkulation og produktionsregnskab
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) kan talbehandle og udregne branchens produktionskalkulationer,
b) kan udføre kvalitets- og udbyttekontrol,
c) kan rapportere herom samt udføre statistik på området og
d) kender de økonomiske forhold i en tarmproduktion med vægt på produktionsregnskab og budgetlægning.
- Renselinie 2
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan udføre behandling af svinetarme, fedtender og krustarme på en renselinie.
- Tarmbehandling 2
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) kan grovopdele svinetarme, og
b) er bekendt med regler og kvalifikationer samt hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser for området.
§ 12
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag:
Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 5,5 uger.
- Efterbehandling af svinetarme
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven:
a) kender de forædlingsprocesser, som tarmene skal gennemgå inden salg til eksport eller hjemmemarked,
b) kan redegøre for de processer, der foregår fra råvareforarbejning til afsendelse fra tarmafdelingen og
c) kan redegøre for standardpakninger samt opmærkning for alle tarmprodukter.
- Grundbehandling af svinetarme
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan foretage grundbehandling af alle kategorier af svinetarme efter gældende kvalitetskrav og specifikationer. Grundbehandlingen omfatter alle operationer på renselinien og klargøring til forsendelse.
- Maver - biprodukter Niveau: Avancere
- Målet er, at eleven kan:
a) udføre behandlingen af svinemaver til og med pakning og forsendelse efter gældende specifikationer og
b) behandle de opståede biprodukter ved tarmproduktion og gøre dem klar til forsendelse.
- Værktøjs- og maskinlære
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) har kendskab til områdets håndværktøj og maskiner, og forstår de sikkerhedsmæssige og hygiejniske krav,
b) kan vælge det rigtige værktøj til en given opgave,
c) kan slibe og vedligeholde håndværktøj til eget brug og
d) kan redegøre for opbygning og funktion af de maskiner, der anvendes inden for tarmrenseruddannelsen.
§ 13
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden 1 uges valgfri specialefag inden for områderne egenkontrol og kalibersortering.
Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag varer i alt 4 uger.
§ 15
Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
- for- og efterbehandling af svinetarme samt biprodukter,
- klargøring og betjening af produktionsudstyr,
- udbytte- og kvalitetskontrol,
- produktionsregnskab og
- egenkontrol (HACCP) og rengøringskontrol (SSOP).
§ 16
Målet med praktikuddannelsen er, at eleven:
- på avanceret niveau kan fremstille grundprodukter (maver, fedtender, smaltarme, krustarme og bundender),
- på rutineniveau kan:
a) foretage forædlingsprocesser på produkter (maver, fedtender, smaltarme, krustarme og bundender),
b) klargøre til produktion,
c) afhjælpe fejl i procesforløb og
d) klargøre produkter til afsendelse fra slagteriet og
- på begynderniveau kan:
a) foretage udbytte- og kvalitetskontrol,
b) udarbejde produktionsregnskab og
c) foretage egen- samt rengøringskontrol.
§ 17
I praktikuddannelsen i voksenuddannelsesforløb tages udgangspunkt i elevens forudgående erhvervserfaring, således at målene for praktikuddannelsen, jf. § 16, kan nås inden for den fastsatte uddannelsestid.
§ 18
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.
§ 19
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
I valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser gives dog alene gennemført/ikke gennemført, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget eller kursusplanen.
§ 20
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter.
§ 21
Efter sidste skoleperiode afholder det faglige udvalg en svendeprøve, der består af en skriftlig, en mundtlig og en praktisk prøve. Svendeprøven, der skal gennemføres individuelt, tager udgangspunkt i områdefag og specialefag, og varer i alt 2 dage. Det faglige udvalg udarbejder en svendeprøvevejledning, der udleveres til eleverne før prøven.
Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at eleven ved afslutningen af sidste skoleperiode mindst har opnået et karaktergennemsnit på 6,0 i henholdsvis grundfagene og områdefagene i hovedforløbet, samt har mindst karakteren 6 i hvert enkelt specialefag.
Det faglige udvalg udarbejder opgaver til brug ved svendeprøven.
Til bedømmelsen udpeger det faglige udvalg mindst 2 skuemestre, der opfylder habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Skuemestrene skal ligeligt repræsentere henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i udvalget.
Hver skuemester afgiver en samlet karakter for svendeprøven. 13-skalaen anvendes. Eleven har bestået svendeprøven, hvis gennemsnitskarakteren er mindst 6,0.
§ 22
Den skriftlige og den mundtlige prøve indleder svendeprøven og afholdes samme dag. Prøverne består af opgaver af faglig og almen karakter. Prøverne må tidligst afvikles 5 arbejdsdage før påbegyndelsen af svendeprøvens praktiske del.
§ 23
Den praktiske prøve gennemføres som et projektforløb, som eleven selvstændigt planlægger ud fra svendeprøvevejledningen. Eleven skal ud fra givne råvarer fremstille produkter, der hører til de delelementer, som indgår i projektet. Prøven afsluttes med, at eleven fremlægger produkterne. Skuemestrene bedømmer elevens præstation efter dialog med denne.
Den praktiske prøve består af følgende delelementer:
- tarmbehandling,
- behandling af eksportprodukter,
- kvalitetskontrol og
- maskinbehandling.
§ 24
Elever, der ikke består svendeprøven har ret til en ny svendeprøve eventuelt efter supplerende skoleundervisning eller praktikuddannelse. Eleven kan kun aflægge omprøve én gang. Det faglige udvalg kan dog godkende, at eleven aflægger en ny omprøve, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har eleven ret til en svendeprøve på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven efter samråd med eleven og praktikvirksomheden.
Elever kan indgive klage til det faglige udvalg over forhold vedrørende svendeprøven, hvis klagen er begrundet i de forhold, som er nævnt i eksamensbekendtgørelsens § 44, stk. 3. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge.
§ 25
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført og følgende betingelser er opfyldt:
- eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 6,0 i samtlige grundfag,
- et karaktergennemsnit på mindst 6,0 i samtlige områdefag og
- har bestået hvert enkelt specialefag med mindst karakteren 6.
§ 26
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen. Den afsluttende praktikerklæring sendes i kopi til skolen og det faglige udvalg og danner grundlag for indstillingen til svendeprøven.
§ 27
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 27 , den afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 28, og svendeprøven er bestået, jf. § 23.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år.
§ 28
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 514 af 13. juni 1996 om uddannelsen til tarmrenser.
Den i stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der er begyndt på den hidtidige 3. skoleperiode ved bekendtgørelsens ikrafttræden.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Nina Topp/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000