Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Management Development

Formålet med uddannelsen til Master i Management Development (MMD-uddannelsen) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring grundlag for at udvikle kompetencer i forhold til virksomhedens forskelligartede behov for ledelses- og organisationsudvikling med henblik på, at de kan tage ansvar for komplekse og forgrenede udviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske mål og satsninger.

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte de studerende i stand til at

1. analysere, designe og implementere ledelses- og organisationsudviklingsprocesser rettet mod et videnssamfund præget af kompleksitet, turbulens og nye kommunikationsteknologier,

1. analysere og udvikle personlige erfaringer og kompetencer, for så vidt angår procesledelse og konsultative roller,

1. skabe en reflekteret og virksomhedsrettet sammenhæng mellem moderne teoridannelser, konkrete ledelsessystemer og en resultatorienteret praksis samt

1. konstruere IT-baserede ledelses- og organisationsudviklingsværktøjer, der udmønter teorier og modeller i målrettet forandringsledelse.

Uddannelsen udbydesaf Handelshøjskolen i København i et samarbejde med en række udenlandske forskningsmiljøer.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen ellerdele af uddannelsenudbydes af andre institutioner.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på 2 år.

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. lov om åben uddannelse § 2, stk. 5.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig MMD. På engelsk anvendes titlen Master of Management Development.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau eller den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) og har mindst 3 års relevant erhvervserfaring. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

Institutionen kan fastsætte nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages, hvis der er flere ansøgere, som opfylder adgangskravene, end der er optagelsespladser til rådighed.

Uddannelsen består af forskningsbaseret konfrontationsundervisning, IT-baserede læreprocesser, case- og øvelsesbaserede forløb, feltarbejder og rejser.

Undervisningen kan meddeles på engelsk, afhængigt af den pågældende fagansvarlige lærer.

Uddannelsen omfatter følgende fag:

Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et afgangsprojekt med et omfang svarende til mindst 12 ECTS-point.

1. Samfundsteori og vidensudvikling, der som minimum skal have et omfang svarende til 4 ECTS-point.

1. Styringsteori og strategisk udvikling, der som minimum skal have et omfang svarende til 4 ECTS-point.

1. Organisationsteori og virksomhedsudvikling, der som minimum skal have et omfang svarende til 4 ECTS-point.

1. Læreprocesteori og ledelsesudvikling, der som minimum skal have et omfang svarende til 4 ECTS-point.

1. Anvendelsesfagene Knowledge Management, Systems Management, Process Management samt Change Management, der tilsammen som minimum skal have et omfang svarende til 17 ECTS-point.

1. Netbaserede læreprocesser, der som minimum skal have et omfang svarende til 3 ECTS-point.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbeviser, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 8 i universitetsloven.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Der indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

1. Mål for og indhold af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet.

1. Omfanget af fag og øvrige studieelementer opgjort i ECTS-point, jf. § 3, stk. 1.

1. Hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder andelen af ECTS- point, der anvendes på skriftlige arbejder.

1. Krav til undervisning og eksamen, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Undervisningssproget i de enkelte fag, jf. § 6, stk. 2.

1. Meritoverførsel.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer heri fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Gennemførte uddannelseselementer ved en institution, som udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 2.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 3, stk. 4, § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til Undervisningsministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Hanne Baumann/