Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Ansøgning om godkendelse til tilskud fra nye frie kostskoler og fra frie kostskoler, som ønsker at generhverve tilskudsretten, jf. lovens § 48, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest 12 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Med ansøgningen skal følge:

Senest 8 måneder før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt, skal følgende være Undervisningsministeriet i hænde:

Før skolen begynder sin forventede tilskudsberettigende virksomhed, skal følgende være Undervisningsministeriet i hænde:

Ministeriet kan fravige fristen i stk. 2 for skoler, der tidligere har gennemgået ansøgningsproceduren helt eller delvis.

1. Vedtægtsbestemmelser i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, der ikke er i strid med bilag 1.

1. Liste over skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer med navne og adresser samt dokumentation for betalt indskud eller kontingent.

1. Referat af stiftende og eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder.

1. Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt erklæringer om, at de i lovens § 7 nævnte habilitetskrav er opfyldt.

1. Meddelelse om bestyrelsens konstituering.

1. Referat af bestyrelsesmøder.

1. Foreløbige planer om skolens undervisning.

1. Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 4.

1. Etableringsbudget og driftsbudget for de førstkommende 3 år, jf. § 3.

1. Dokumentation for, at lokalerne er godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt andre myndigheder.

1. Kursusplan og undervisningsplan.

Ministeriet kan hos initiativtagerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til behandling af ansøgningen.

Ansøgning om generhvervelse af tilskudsretten fra skoler, som har mistet denne på grund af manglende opfyldelse af mindstekravene til kursusvirksomhedens omfang, jf. lovens § 12, skal indeholde følgende:

Kravene i lovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6, gælder ikke for de skoler, der er nævnt i stk. 1 og som tidligere har været tilskudsberettiget uden at skulle opfylde kravene om skolekreds eller repræsentantskab og ejerskab af egne bygninger.

1. Vedtægtsbestemmelser i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, der ikke er i strid med bilag 1.

1. Liste over skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer med navne og adresser samt dokumentation for betalt indskud eller kontingent.

1. Referat af generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder og bestyrelsesmøder, som skolen har afholdt siden tilskudsrettens bortfald.

1. Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt erklæringer om, at de i lovens § 7 nævnte habilitetskrav er opfyldt.

1. Driftsbudget for de førstkommende 3 år, jf. § 3, og en ydelsesplan for optagne lån.

1. Kursusplaner og undervisningsplaner.

1. Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 4.

Skolens etableringsbudget og driftsbudget og årsregnskab skal dokumentere, at udgiften pr. godkendt sengeplads til alle løbende ydelser til bygninger og arealer ikke overstiger det i bilag 2 til denne bekendtgørelse nævnte beløb. De løbende ydelser omfatter: Renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende, renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlig myndighed samt lejeindtægter, jf. dog § 5.

Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Ministeriet godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes. For skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal ministeriet godkende ændringer i elevsengepladskapaciten. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings,- kostforplejnings- og opholdsarealerne.

Skolen skal eje mindst følgende bygninger med tilhørende arealer: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og 2 familieboliger. Skolen kan eventuelt leje yderligere familieboliger og specielle faglokaler, f.eks. idrætsfaciliteter og fysiklokale.

1. Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer, toilet- og badeforhold og elevværelser skal svare til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning.

1. Der skal være mindst 2 familieboliger til forstander, heltidslærere og deltidslærere. Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene.

Skolen må ikke erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte.

For skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, er opfyldelse af reglen i § 3 i de første 5 hele regnskabsår, en betingelse for at modtage tilskud. Det skal fremgå af skolens årsregnskab, at skolen opfylder denne betingelse.

Et lejeforhold, herunder leasingsforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 7, stk. 3, og 39, stk. 3, 3. pkt., hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer.

Den mindste ugentlige elevbetaling skal være i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Elevbetalingen efter stk. 1 omfatter ikke beløb, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.

Ved kursets start skal der foreligge en liste over eleverne. Listen, der skal opdateres uge for uge, skal indeholde tilskudsbetingede oplysninger om den enkelte elev og dennes deltagelse i kurset, jf. § 12 og 15 samt lovens § 13, stk. 1 og 3. Elevlisten skal udarbejdes på skema, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet.

I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linier el. lign. skal dette registreres særskilt.

Elever på efterskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, kan medregnes i årselevtallet, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i elevens tidligere skolekommune.

I årselevtallet efter lovens § 14, stk. 1, medregnes elever med det antal hele kursusuger, herunder eventuelt afkortede kursusuger, jf. § 14, stk. 2, de deltager i. På kurser af 1 uges varighed eller derunder medregnes kun elever, der har deltaget i hele kurset.

Ved beregning af årselevtallet skal skolen medregne elever på kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, til det skoleår, hvori kursusugen starter. For nye skoler foretages beregning af årselevtallet i et finansår efter tilsvarende princip.

På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 pct. af årselevtallet, jf. stk. 4. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at dagelever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler udgør mere end 15 pct. af årselevtallet.

Efterskoler må kun optage dagelever, når det er godkendt af ministeriet.

Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Diakonhøjskolen, Holte-Hus Efterskole, Suhr's Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole.

Ved beregning af årselevtallet på folkehøjskoler og efterskoler medregnes en dagelev med 70 pct. af en årselev, dog med 100 pct. på Borups Højskole og Diakonhøjskolen. På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medregnes en dagelev med 90 pct.

Elever på kurser eller kursusuger, der varer mindre end 1 uge, medregnes i årselevtallet med følgende procentsatser:

1. 60 procent på kurser/kursusuger, der varer 4 døgn,

1. 70 procent på kurser/kursusuger, der varer 4 1/2 døgn,

1. 80 procent på kurser/kursusuger, der varer 5 døgn, og

1. 100 procent på kurser/kursusuger, der varer 5 1/2 døgn og derover.

En hel undervisningsdag består af undervisning i mindst 2 af følgende 3 dele: formiddag, eftermiddag og aften. En hel undervisningsdag kan deles i to halve og fordeles på to kalenderdage. En dag kan dog ikke medregnes med mere end én hel undervisningsdag. Hver del skal bestå af undervisning svarende til mindst 2 lektioner a 45 minutter, dog skal undervisningen i en hel kursusuge bestå af undervisning svarende til mindst 28 lektioner.

På kurser af over 12 ugers varighed kan første eller sidste kursusuge afkortes til mindst 4 kursusdøgn. Undervisningen i afkortede kursusuger skal mindst bestå af følgende:

1. Kurser/kursusuger på 4 døgn:

• 4 undervisningsdage med 22 lektioner.

1. Kurser/kursusuger på 4½ døgn:

• 4 ½ undervisningsdage med 25 lektioner.

1. Kurser/kursusuger på 5 døgn:

• 5 undervisningsdage med 28 lektioner.

Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere, jf. dog stk. 2. Desuden skal der i hver enkelt kursusuge være et flertal af danske statsborgere.

Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse

Kravet i stk. 1 gælder ikke for Den internationale Højskole og Den tyske Efterskole i Tinglev.

1. tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. har opholdstilladelse uden tidsbegrænsning i Danmark,

1. er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre lovligt at have haft bopæl i Danmark i mindst 3 år,

1. modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller kommunalbestyrelser eller familiesammenføres med sådanne personer, eller

1. efter EU-retten og EØS-aftalen sidestilles med danske statsborgere.

Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Skolen kan dog tilrettelægge undervisning særligt for udlændinge, når mindst 20 lektioner om ugen er tilrettelagt i overensstemmelse med 1. pkt.

Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes i undervisningsplanen, og eleverne skal oplyses herom ved tilmeldingen. Dette gælder dog ikke de skoler, der er nævnt i § 15, stk. 3.

Skolen kan fravige kravet i stk. 1, 1. pkt., hvis undervisningsministeren har fraveget kravet i lovens § 16, stk. 3, om et flertal af danske elever.

Mindst 1/4 af undervisningstimerne skal varetages af skolens forstander, viceforstander, heltidslærere og deltidslærere.

På kurser af mindst 1 uges varighed kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen udgøre højst 1/7 af kursustiden, dog højst 28 kursusdøgn og højst 16 døgn ad gangen.

Det enkelte kursus kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden, selv om der ikke er undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen:

1. Store bededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag.

1. Påske- og pinsehelligdage, hvis onsdag før og tirsdag efter påske samt fredag før og tirsdag efter pinse er undervisningsdage.

1. 1. påskedag, hvis der i øvrigt er 4 undervisningsdage i samme kursusuge.

Før skoleårets start godkender bestyrelsen en plan, som omfatter samtlige kurser i det kommende skoleår. Kursusplanen udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs.

For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt samt antal kursusuger. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med §§18-19.

For hvert kursus godkendes en undervisningsplan før kursets start. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet.

I undervisningsplanen beskrives kursusperiode, undervisningsdage, fag, faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. Elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge skal fremgå af undervisningsplanen.

Forstanderen har ansvar for, at undervisningsplanen senest ved kursets afslutning suppleres med en oversigt over, hvilke lærere der varetager undervisningen og de planlagte aktiviteter.

Skolen skal indsende oplysninger til brug for beregning af forskud og tilskud på en form, der er fastsat af Undervisningsministeriet. Bestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom. Oplysningerne skal være kontrolleret og attesteret af revisor. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.

Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.

Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole og til en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, jf. lovens § 12, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal omfatte mindst 6 måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de 6 måneder.

Udbetaling af tilskud eller forskud til skoler, der er nævnt i § 23 kan betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb, hvis underretningen ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og bestyrelsen ikke tilvejebringer sådan sikkerhed inden den af Undervisningsministeriet fastsatte frist.

Skoletilskud nedsættes med en procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb:

Procentdel og grænsebeløb er fastsat i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

1. Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.

1. Indtægter fra udlejning af bygninger og lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.

1. Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2.

Skoletilskud nedsættes for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvis Undervisningsministeriet har godkendt, at dagelevtallet udgør mere end 15 pct. af årselevtallet, jf. § 12, stk. 1.

Nedsættelsen udgør den samme procentdel af 100.000 kr., som dagelevtallet overstiger 15 pct. af årselevtallet.

Taxametertilskud ydet i henhold til lovens §§ 21, stk. 3, 22 og 23, tilpasses med en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Skolens gennemsnitlige lærerløn opgøres på grundlag af skolens lærertal, jf. §§ 29-30, og lønsum i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele dette skoleår, anvendes skoleformens gennemsnitlige lærerløn, der er summen af skolernes lønsum divideret med summen af skolernes lærertal.

Ved beregningen indgår stedtillæg og centralt aftalte tillæg for heltidslærere og deltidslærere.

Skolens lærerlønfaktor er forholdet mellem skolens og skoleformens gennemsnitlige lærerløn. Lærerlønfaktoren indgår med den vægt, der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Skolens lærertal beregnes sådan:

Ændres den lønmæssige indplacering for heltidslærere og deltidslærere i løbet af skoleåret, anvendes det løntrin, som læreren var indplaceret på ved skoleårets slutning eller ved ansættelsens ophør.

Heltidslærere og deltidslærere, der ikke har været ansat i hele skoleåret, medregnes forholdsmæssigt efter det antal halve måneder, de har været ansat.

Heltidslærere og deltidslærere på folkehøjskoler og håndarbejdsskoler, der er kombineret med et håndarbejdsseminarium, indgår med den løn, de har ved seminariet, hvis deres gennemsnitlige ugentlige beskæftigelsesgrad ved seminariet er på mere end 15/37.

1. Heltidslærere, herunder vikarer for hvilke der ikke gives fuld lønkompensation, indgår med det løntrin, de er indplaceret på. Lærere ved folkehøjskoler, der i 5 år har været aflønnet på skalatrin 44, betragtes som indplaceret på skalatrin 46.

1. Deltidslærere, herunder vikarer for hvilke der ikke gives fuld lønkompensation, omregnes til heltidslærere i forhold til deres beskæftigelsesgrad og indgår med det løntrin, de er indplaceret på.

1. Viceforstandere medregnes med 1/3 lærerstilling.

1. Forstandere og personer i jobtilbud medregnes ikke.

Ved beregning af lærertallet forudsættes det, at skolen har mindst det antal lærere pr. årselev (normtallet), der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Følgende lærere medregnes:

Normtallet i bilag 3 forhøjes dog for skoler, der i det skoleår, der slutter året før finansåret, har fået tilskud til specialundervisning i henhold til lovens § 26 eller tilskud til ekstraudgifter til lærertimer til undervisning af svært handicappede elever i henhold til lovens § 25.

For skoler med færre lærere henholdsvis flere lærere end normtallet, forhøjes lærertallet med de manglende lærere (skyggelærere) henholdsvis reduceres med de overskydende lærere. Lærerne betragtes som indplaceret på det løntrin, der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Lærertallet for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan højst reduceres med 2 lærere.

1. Heltidslærere.

1. Deltidslærere.

1. Viceforstandere medregnes med 1/3 lærerstilling.

Bygningstilskud beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 4 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Til skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, og som er i virksomhed ved finansårets start, beregnes et forskud på bygningstilskuddet i henhold til bilag 4 til denne bekendtgørelse på grundlag af et forventet årselevtal i finansåret.

Til skoler, der begynder virksomhed efter finansårets start, beregnes et forskud på bygningstilskuddet ved at gange skolens forventede årselevtal i finansåret med takstbeløbet på finansloven.

Bygningstilskud, der er ydet i henhold til stk. 2 og 3, reguleres efter udløbet af finansåret med forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret.

I en overgangsperiode, jf. stk. 2, fastsættes den enkelte skoles bygningstilskud som det største af følgende:

Overgangsperiodens længde fastsættes efter drøftelse med skoleformernes foreninger. Overgangsperioden kan dog tidligst ophøre med udgangen af 2005.

1. Skolens faste tilskud for det pågældende år tillagt et særligt grundtilskud fastsat på finansloven. Beregning af det faste tilskud fremgår af bilag 5 til denne bekendtgørelse.

1. En procentdel af det beregnede tilskud efter beregningsmodellen, jf. bilag 4 til denne bekendtgørelse, tillagt en procentdel af skolens faste tilskud i det pågældende år. Procentdelen fastsættes på de årlige finanslove. Procentdelen af det faste tilskud falder i løbet af overgangsperioden, mens procentdelen af det beregnede tilskud vokser i løbet af overgangsperioden, således at summen af procentdelene i hvert år er 100. Summen af procentdelene af skolens beregnede tilskud efter beregningsmodellen og skolens faste tilskud reguleres med en justeringsfaktor, der bringer skolernes samlede bygningstilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Til skoler, der godkendes til tilskud efter § 2, ydes bygningstilskud efter de regler, som skolen tidligere modtog bygningstilskud efter.

Bygningstilskud til kombinerede skoler beregnes for hver skoleform for sig.

Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole før den 1. januar 1992, ydes det faste tilskud efter fradrag af bygningstilskud i henhold til gældende regler for friskoler og private grundskoler m.v. Fra 1996 reduceres den frie kostskoles faste tilskud i forhold til forholdet i 1996 mellem den frie grundskoles bygningstilskud og den kombinerede skoles samlede bygningstilskud.

Skoletilskud anvises kvartalsvis forud.

Taxametertilskud, jf. lovens § 21, stk. 3, og §§ 22-23, og bygningstilskud anvises månedsvis forud.

Regulering af tilskuddene sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Der afsættes en pulje til tilskud til kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, organisationsarbejde og kursusdeltagelse, seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død. Tilskud til kompensation for fravær ved længerevarende sygdom, organisationsarbejde og kursusdeltagelse samt efterindtægt, ydes ud fra

Af den i stk. 1 nævnte pulje afsættes et beløb til tilskud til seniorordninger, herunder frivillig fratræden. Puljen fordeles på grundlag af skolernes ansøgninger pr. 1. oktober for det afsluttede skoleår. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af udgifterne. Ikke forbrugte midler tilbageføres til puljen i stk. 1.

Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 udbetales på én gang efter udløbet af skoleåret.

• Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever

1. fraværet i det skoleår, der slutter i finansåret, og

1. de pointsatser og betingelser, der er fastsat i bilag 6 til denne bekendtgørelse.

Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 3, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, som skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.

I henhold til lovens § 26 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter:

1. Særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække.

1. Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

Skoler med samlet særligt undervisningstilbud, skal beskrive dette i skolens undervisningsplan, jf. § 21.

Skolen skal ansøge omtilskud i henhold til lovens § 25 og 26 på skemaer, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet.

Til ansøgningen for elever på efterskoler uanset alder samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, vedlægges en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. Til ansøgningen for øvrige elever vedlægges en udtalelse fra skolen om elevens behov og en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen.

Ansøgningen skal så vidt muligt være ministeriet i hænde inden kursets begyndelse. Skoler med samlet særligt undervisningstilbud skal dog søge om tilskud inden 1. maj før det kommende skoleår.

Skolen skal underrette ministeriet om afbrydelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte.

Tilskud ydes for det antal hele kursusuger, som eleven har deltaget i. For skoler med et samlet særligt undervisningstilbud udbetales forskud ud fra det forventede årselevtal i skoleåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i skoleåret.

Elevernes fordeling på bopælskommuner sker på grundlag af efterskolens, husholdningsskolens og håndarbejdsskolens opgørelse og de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse af elever, der pr. 5. september året før finansåret var tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som pr. samme dato var elev på skolen.

Kommunalbestyrelsen har bidragspligt for de elever, som kommunalbestyrelsen godkender over for skolen.

Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter den 5. september er flyttet til en anden kommune eller er udmeldt af den pågældende efterskole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.

Amtsrådene betaler bidrag til staten for svært handicappede elever i henhold til lovens § 42, som staten i perioden fra den 1. april året før finansåret til den 31. marts i finansåret har godkendt tilskud til i henhold til lovens § 25.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker på grundlag af fordelingen på bopælskommuner, jf. § 41, stk. 1.

Kommunale og amtskommunale bidrag betales en gang årligt i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Bekendtgørelse nr. 923 af 13. december 1999 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ophæves. Reglerne i kapitel 4 om regnskab og revision finder dog anvendelse for aflæggelse af årsregnskab for 2001.

Tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende afgifter i henhold til støtteloven ydes med følgende procentdel af skolens tilskud ud over 34.000 kr. i 1992 i P/L-niveau 1994:

Tilskud udbetales kvartalsvis forud.

Undervisningsministeriet, den 18. december 2000, den 18. december 2000

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Irene Holse/

Bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000 om tilskud m.v. til de frie kostskoler

Bilag 1

Vedtægt

for den selvejende undervisningsinstitution

Hjemsted, formål og værdigrundlag

skole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Institutionen er oprettet den og har hjemsted i kommune.

Institutionen ejer ejendommen matr. nr. beliggende

Institutionens formål er at drive en inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Skolens værdigrundlag og nærmere formål:

Vedr. bemærkninger til bilag 1:

Bemærkningerne er til orientering og kan ikke medtages i vedtægternes tekst.

Bemærkninger: Skolens værdigrundlag er det fundament som skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. Det formuleres i et alment sprog og er offentligt tilgængeligt.

Skolekreds/repræsentantskab

Følgende kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet: Myndige personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder, som føler tilknytning til skolen og er villig til at bidrage økonomisk til dens oprettelse og drift.

Bemærkninger: For skoler med vedtægter godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt at etablere skolekreds/repræsentantskab.

Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet.

Bemærkninger: Stk. 2 udelades, hvis det besluttes, at kun myndige personer kan være medlemmer.

Følgende foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet med følgende antal medlemmer:

osv.

Bemærkninger: Hvis foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, skal der optages en bestemmelse herom. Stk. 3 udelades, hvis det besluttes, at foreninger m.v. ikke kan være medlemmer. Ændring af foreninger og antal medlemmer skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet.

Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst én gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 med skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt, om medlemmerne skal bidrage økonomisk til skolens drift.

For skoler med repræsentantskab kan der fastsættes bestemmelse om, at bidrag ydes af den forening eller de foreninger m.v., der står bag repræsentantskabet.

Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medlemmerne først får stemmeret efter f.eks. 6 måneders medlemskab. Ændring af perioden skal ikke godkendes af ministeriet.

Skolens årsregnskab udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab medtages i vedtægterne alene stk. 7, 3. pkt., som anføres under § 10 om regnskab og revision.

Skolens drift

Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen/repræsentantskabet.

Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningmateriale, byggeforanstaltninger og lignende.

Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.

Generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet

Generalforsamlingen består af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab, gælder § 4 ikke. For skoler med repræsentantskab træder repræsentantskabsmøde i stedet for generalforsamling.

Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 13.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. Bestemmelse herom affattes således: »Generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen efter indstilling fra bestyrelsen.«

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

1. Bestyrelsens beretning

1. Forstanderens beretning

1. Godkendelse af det reviderede regnskab

1. Indkomne forslag

1. Fastsættelse af kontingent

1. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

1. Valg af revisor

1. Eventuelt

Bemærkninger: Ændring af måneden skal ikke godkendes af ministeriet. Der kan fastsættes bestemmelse om, at indkaldelse sker ved annoncering i bestemte dagblade m.v. Ændring af, hvordan annoncering sker, skal ikke godkendes af ministeriet.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest dage før.

Bemærkninger: Ændring af fristen skal ikke godkendes af ministeriet.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst pct. af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer ønsker det.

Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Bemærkninger: Ændring af andelen skal ikke godkendes af ministeriet.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 13, stk.. 1.

medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af (mindst 5) stemmeberettigede medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 med en anden sammensætning af bestyrelsen er det frivilligt at fastsætte bestemmelse om, at flertallet vælges af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Dog med respekt for valgresultatet.

Bestyrelsens medlemmer vælges for år ad gangen. Genvalg kan ske.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om skiftevis udskiftning af medlemmer.

Ændring af perioden, som normalt er 2 år, skal ikke godkendes af ministeriet.

Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1 og § 4.

Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere kan være repræsenteret ved bestyrelsens møder uden stemmeret.

Der kan endvidere fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere, der er medlemmer af skolekreds/repræsentantskab, skal have indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelse herom affattes således: »Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, der er ansat ved skolen, har begrænset valgret til bestyrelsen. Deres stemmer medregnes med højst 10 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og højst 25 pct. af de afgivne stemmer. Medarbejdernes stemmesedler skal derfor mærkes.«

Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Bemærkninger: Ministeriet kan fravige bopælskravet for Tinglev Efterskole.

Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekreds/repræsentantskab. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder stk. 1, 3. pkt. ikke.

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. I så fald affattes stk. 2 således: »Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne og indstiller til generalforsamlingen ansættelse og afskedigelse af forstanderen.«

Der kan fastsættes bestemmelse i § 8, stk. 4, om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne.

Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Bemærkninger: Som udgangspunkt er det bestyrelsens ansvar at godkende en undervisningsplan for det enkelte kursus, men bestyrelsen kan beslutte, at denne kompetence skal overgå til forstanderen . Beslutningen skal i så fald fremgå af bestyrelsesprotokollen.

Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Bestyrelsens arbejde m.v.

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller medlemmer finder det nødvendigt.

Bemærkninger: Ændringer i antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles.

Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Bemærkninger: Protokollen eller referatet underskrives umiddelbart efter mødet. Det skal fremgå af protokollen (referatet), hvor mange medlemmer, der har deltaget i mødet, og om mødet var beslutningsdygtigt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Bemærkninger: Ved kvalificeret flertal forstås mindst 2/3 flertal.

Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Bemærkninger: Forbudet mod honorar gælder for arbejdsopgaver, der påhviler bestyrelsen på grundlag af bestemmelser i vedtægterne.

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Skolens daglige ledelse

Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 4 affattes i så fald således: »Forstanderen ansætter og afskediger lærere og øvrige medarbejdere.«

Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Medarbejderråd

Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Bemærkninger: Skolerne kan vælge at opretholde lærerrådet ved siden af medarbejderrådet.

Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager:

Medarbejderrådet træffer beslutning i følgende sager:

Bemærkninger: Det anføres i hvilke sager, medarbejderrådets udtalelse skal indhentes.

Det er frivilligt om medarbejderrådet skal tillægges besluttende myndighed.

Regnskab og revision

Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den (dato). Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den (dato), hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisionsprotokollat, sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Tegningsret

Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med medlemmer af bestyrelsen.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

Vedtægtsændringer

Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Bemærkninger: Undtagelser fremgår af bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ministeriet orienteres om sådanne ændringer.

Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, vedtager bestyrelsen ændringer.

Nedlæggelse

Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om nedlæggelse.

Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet

den

osv.

Navn:

Antal medlemmer:

og

den

Bestyrelsens medlemmer (underskrifter over maskinskrift):

(formand)

(næstformand)

Bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000 om tilskud m.v. til de frie kostskoler

Bilag 2

Skolens maksimale udgift til bygninger og arealer pr. sengeplads i henhold til § 3 og § 6

Mindste ugentlig elevbetaling i henhold til § 8

Mindste ugentlig elevbetaling for kurser, der begynder efter den 31. december 2000:

Nedsættelse af skoletilskud i henhold til § 25

2000

2001

11.925 kr.

12.238 kr.

Efterskoler:

Kostelever

Dagelever

1.037 kr.

732 kr.

Folkehøjskoler:

Kurser af mindst 12 ugers varighed

Kostelever

Dagelever

648 kr.

519 kr.

Kurser under 12 ugers varighed

Kostelever

Dagelever

774 kr.

607 kr.

Husholdnings- og håndarbejdsskoler:

Kurser af mindst 12 ugers varighed

Kostelever

Dagelever

652 kr.

405 kr.

Kurser under 12 ugers varighed

Kostelever

Dagelever

741 kr.

460 kr.

2000

2001

Procentdelen er 4 pct.

Procentdelen er 4 pct.

Grænsebeløbet er 922.000 kr.

Grænsebeløbet er 942.000 kr.

Bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000 om tilskud m.v. til de frie kostskoler

Bilag 3

Lærerlønsfaktorens vægt i henhold til § 28

For folkehøjskoler gælder, at lærerlønsfaktoren påvirker 65 pct. af den del af taxametertilskuddet, der fordeles på grundlag af det samlede årselevtal.

For efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler gælder, at lærerlønsfaktoren påvirker 70 pct. af taxametertilskuddet.

Mindste antal lærere i henhold til § 30

For skoler, der i det skoleår, der slutter året før finansåret, har modtaget tilskud til specialundervisning og/eller tilskud til svært handicappede elever, forhøjes mindste antal lærere med et lærerantal, beregnet som skolens tilskud til specialundervisning eller svært handicappede elever divideret med årslønnen på skalatrin 31 incl.15 % pensionsbidrag, stedtillægssats III pr. 1. april året før finansåret.