Bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:

1. Automatikfagtekniker.

1. Elektrofagtekniker.

Den uddannede skal kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som det valgte speciale retter sig imod, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede skal endvidere kunne udvise:

Den uddannede med specialet automatikfagtekniker skal i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser kunne:

Den uddannede med specialet elektrofagteknikerskal i overensstemmmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser kunne

1. kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i arbejdsprocesser,

1. kendskab til projektorganisation og kunne indgå i projektgrupper,

1. forståelse for intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,

1. kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,

1. fagligt overblik, initiativ og kendskab til videnssøgning og kunne anvende informationsteknologi til fremskaffelse af manualer og anden teknisk information,

1. kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,

1. kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,

1. kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver og

1. miljøbevidsthed.

1. fejlsøge, fejlrette, justere og foretage forbyggende vedligeholdelse til komponentniveau (visse systemer til modulniveau) på relevant styrings- og reguleringsudstyr inden for maskin- og procesanlæg,

1. ved hjælp af given dokumentation på dansk eller fremmedsprog kunne foretage installation og indkøring af ovennævnte udstyr,

1. ud fra brugerønsker kunne foretage mindre ændringer og konstruktioner samt udarbejde den tilhørende dokumentation og

1. kunne yde brugerservice, herunder instruktion i anvendelse af nævnte udstyr.

1. udføre vikling efter diagram,

1. montere, fejlsøge, fejlrette, justere og foretage forebyggende vedligeholdelse på elektromotorer, generatorer, transformatorer og andet elektromekanisk udstyr,

1. foretage komponent- og ledningsmontage i styreenheder,

1. deltage i fejlsøgning, fejlretning og justering af styringer og reguleringer for elektromekaniske anlæg,

1. anvende dokumentationsmaterialer på dansk eller fremmedsprog på ovennævnte komponenter og udstyr og

1. efter tegning og ved hjælp af relevante værktøjer og maskiner kunne fremstille mindre mekaniske komponenter.

Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces.

Uddannelsen varer 4 år.

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og obligatorisk skoleundervisning. Skoleundervisningen varer for specialet automatikfagtekniker 40 uger, jf. dog stk. 3, og for specialet elektrofagtekniker 30 uger. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

For elever med speciale inden for automatikfagtekniker, der har praktikaftale i elevatorbranchen, varer den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet 45 uger.

Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder af 10 ugers varighed, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag, jf. § 15, der eventuelt kan etableres som særlige skoleperioder.

Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Varigheden og strukturen efter stk. 1-4 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 7 og 8, og ved forløb efter § 9.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale.

Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 10.

Det er endvidere en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 igrundfaget matematik og det særlige områdefag automatik og styring, jf. § 10, stk. 1.

For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 8, må ikke overstige 60 uger for specialet automatikfagtekniker og 50 uger for specialet elektrofagtekniker.

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1.

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

Det i § 7 nævnte forløb kan begynde med et suppleringskursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Det supplerende kursus kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

Eleven kan fritages for dele af undervisningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen) samt på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:

Det områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

1. Automatik og styring Niveau: Begynder

a) Automatiske styringsprocesser Eleven har grundlæggende kendskab til automatiske styringsprocesser i industriel produktion. Eleven kan udføre enkle arbejdsopgaver inden for betjening og overvågning af maskiner og anlæg samt medvirke ved lokalisering af enkle fejl på pneumatiske og elektriske styringssystemer.

b) Montageteknik Eleven kan fremstille, montere og demontere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på elektriske og mekaniske systemer og produkter.

c) IT-værktøjer, automatik Eleven kan på brugerniveau anvende informationsteknologiske værktøjer til løsning af projektrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger.

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:

1. Dansk, niveau F.

1. Fremmedsprog, engelsk, niveau E.

1. Fysik, niveau F (kun for specialet automatikfagtekniker).

1. Miljø.

1. Produktudvikling, produktion og service, 2 uger.

1. Samfundsfag, niveau F.

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:

Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 9,5 uger for specialet automatikfagtekniker og 4,5 uger for specialet elektrofagtekniker. Hvert fag varer mindst 1 uge, med mindre andet er særligt angivet.

1. Styringsteknik Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette elektriske relæstyringer for styresystemer og tavleanlæg. Eleven har kendskab til komponenternes indbyrdes sammenhænge og kan foretage enkle beregninger på AC og DC. Eleven kan foretage opbygning og forbindelse af AC- og DC-motorer med tilhørende styringer.

1. Motorer Niveau: Rutine Eleven kan idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, beregne og udføre montage af AC- og DC-motorer.

1. PLC Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med PLC-styringer.

1. Hydraulik og pneumatik (gælder kun for specialet automatikfagtekniker). Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske og pneumatiske kredsløb.

1. Fejlfinding (gælder kun for specialet automatikfagtekniker). Niveau: Rutine Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med programmerbare styringer og har opnået kendskab til CNC-styringer.

1. Procesregulering (gælder kun for specialet automatikfagtekniker). Niveau: Begynder Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere reguleringssløjfer på procesanlæg.

Til specialet automatikfagtekniker er knyttet følgende bundne specialefag:

For elever med uddannelsesaftale inden for elevatorbranchen omfatter undervisningen endvidere følgende specialefag:

Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 11 uger og undervisningen i de i stk. 2 nævnte specialefag varer i alt 5 uger. Hvert fag varer mindst 1 uge, med mindre andet er særligt angivet.

1. Procesregulering, videregående Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere reguleringssløjfer på komplekse procesanlæg. Eleven kan udføre fejlsøgning og fejlfinding samt vedligeholdelse. Eleven kan desuden udføre og vurdere miljømålinger under hensyn til gældende lovgivning.

1. PLC, videregående Niveau: Avanceret Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC er med analoge ind- og udgange og forprogrammerede reguleringssløjfer, herunder PLC-styringer i netværk/bussystemer.

1. Hydraulik, videregående Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske kredsløb, herunder proportional- og patronkomponenter.

1. Elektronik Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logiske og elektroniske kredsløb.

1. Maskin- og procesanlæg Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftssætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og procesanlæg.

1. Fejlfinding, videregående Niveau: Avanceret Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette komplekse automatiske maskiner og procesanlæg.

1. Elevator Niveau: Rutine Eleven har grundlæggende kendskab til elevatorteknik. Eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter, der indgår i bestående anlæg. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende lovgivning.

1. Elevator 2 Niveau: Avanceret Eleven har et sådant kendskab til elevatorteknik, at vedkommende kan medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer. Eleven kan foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg. Eleven har kendskab til kvalitetsbevidsthed og til de særlige krav, der stilles til sikkerhed og miljø ved udførelsen af arbejdet på elevatorer. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende lovgivning.

Til specialet elektrofagtekniker er knyttet følgende bundne specialefag:

Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 9,5 uger. Hvert fag varer mindst 1 uge, med mindre andet er særligt angivet.

1. Spåntagende bearbejdning Niveau: Rutine Eleven kan fremstille og tilpasse emner ved spåntagende bearbejdning med relevant håndværktøj og maskiner.

1. Digitalteknik Niveau: Rutine Eleven kan anvende logiske kredse, flip-flops, relevante multivibratorer og oscillatorer.

1. Reguleringsteknik Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner, anlæg og motorreguleringer.

1. Motorer/generatorer/transformatorer Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.

1. Styringsteknik/PLC Niveau: Rutine Eleven kan opbygge, montere, demontere, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette pneumatiske, hydrauliske, automatiske, elektroniske og programmerbare styringer og følere.

Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der giver mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder samt understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen.

Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

De valgfri specialefag varer 2 uger.

Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen i valgfag, herunder bedømmelse, følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Valgfag varer i alt 7 uger for specialet automatikfagtekniker og 5 uger for specialet elektrofagtekniker.

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen sådan, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder inden for de almene, personlige og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder:

1. Opbygning (konstruktion), installering, vedligeholdelse, kontrol, fejlfinding og fejlretning på branchens systemer, maskiner og produkter.

1. Udarbejdelse af teknisk dokumentation og brugerdokumentation samt instruktion af brugere i anvendelse af branchens systemer, maskiner og produkter.

1. Anvendelse af branchens tilhørende dokumentation på dansk og fremmedsprog.

Målene med praktikuddannelsen er:

Praktikuddannelsen er knyttet til de enkelte område- og specialefag.

1. Eleven skal på avanceret niveau kunne opbygge (konstruere), installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette på branchens systemer, maskiner og produkter, herunder kunne anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. Eleven skal udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr.

1. Eleven skal på rutineniveau kunne planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation.

1. Eleven skal desuden i det daglige arbejde demonstrere selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen.

De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2.

Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget.

Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende standpunktskarakter.

Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode som en del af undervisningen. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve, jf. § 23, samt af særskilte prøver inden for hvert speciale, jf. §§ 24 og 25.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.

Den skriftlige prøve består afopgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer.

Den praktiske prøve omfatter systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Opgaven tildeles ved lodtrækning. Skuemestrene (censorerne) er til stede under prøven. Eleven udfører opgaven inden for 20 minutter.

Eksamen inden for specialet automatikfagtekniker består udover de i § 23 nævnte prøver af en mundtlig prøve af 20 minutters varighed, som tager udgangspunkt i en opgave (praktisk arbejde), der omfatter opbygning, idriftsættelse og projektdokumentation af et maskinanlæg. Arbejdet udføres i et samarbejde mellem højst 4 elever. Opgaven tildeles ved lodtrækning. Opgavens varighed er normalt 10 undervisningsdage. Den mundtlige prøve, der tager udgangspunkt i projektdokumentationen over den praktiske opgave, foretages som overhøring af den enkelte elev. Eleven har 20 minutters forberedelsestid.

Eksamen inden for specialet elektrofagtekniker består udover de i § 23 nævnte prøver af en mundtlig prøve og yderligere en praktisk prøve.

Den mundtlige prøve, der varer 20 minutter, omfatter diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne, og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven har 20 minutters forberedelsestid. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, der er gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.

Den praktiske prøve består af en vikleopgave, der normalt varer 12 klokketimer, og en automatikopgave, der normalt varer 6 klokketimer. Vikle- og automatikopgaven, der vælges ved lodtrækning, gennemføres på skolen som en del af undervisningen umiddelbart før afholdelsen af den skriftligeog praktiske fejlfindingsopgave efter § 23.

De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes ved de i stk. 1-3 nævnte prøver.

Ved bedømmelsen af prøverne efter § 23, stk. 2 og §§ 24 og 25, giver læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorer) samlet en karakter for hver enkelt prøve på grundlag af en votering. Den skriftlige prøve, jf. § 23, stk. 1, bedømmes kun af læreren. I den praktiske prøve, jf. § 25, stk. 3, gives der en karakter for både vikleopgaven og automatikopgaven.

Ved bedømmelsen af prøverne i § 23, stk. 2 og §§ 24 og 25, lægges vægt på følgende:

Eleven har bestået, når delkarakteren for hver af de prøver, der indgår i eksamen, er 6 eller derover.

Den endelige karakter fremkommer som et gennemsnit af det enkelte speciales delkarakterer. Inden fastsættelse af den endelige karakter foretages afrunding af resultatet til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karaktererne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og 00 ikke ved nedrunding.

1. Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.

1. Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.

De beregninger, der er nævnt i stk. 4, foretages af læreren og de to skuemestre (censorer). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg senest 1 uge efter prøvernes aflæggelse. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6.

Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og når følgende betingelser er opfyldt:

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.

1. Eleven har opnået en gennemsnitskarakter på mindst 6 i alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet.

1. Eleven har opnået en karakter på mindst 6 i hvert enkelt områdefag og specialefag i hovedforløbet.

1. Eksamen (svendeprøven) efter §§ 22-25 er bestået.

Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 484 af 15. juni 1995 om automatik- og procesuddannelsen.

Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der har gennemført 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 18. december 2000, den 18. december 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Lise Bagge Rasmussen/