Lov om ændring af lov om byfornyelse

§ 49i. ndsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med by- og boligministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.« Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. 4. I

§ 59a. ffattes således: »§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab. Stk. 2. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. De udgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter. Stk. 3. For private andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter. Stk. 4. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt, og hvor lejen efter

§ 49. , stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter. Stk. 5. For lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter. Stk. 6. For lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen, jf. § 49, stk. 3, 4. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter. Stk. 7. For erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, hvis erhvervslejemålet er beliggende i erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse. Stk. 8. For ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.« 19.

§ 60a. ffattes således: »§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.« 20.

§ 59. , stk. 1, overstiger grundydelsen, jf. § 49, stk. 1, og § 55. Har kommunalbestyrelsen meddelt påbud efter §§ 33 og 166, forhøjes forbedringstilskuddet med 3 pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3 og 4. Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke. Stk. 4. Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet. Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil. Stk. 5. Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud. Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.« 21. Efter § 61 indsættes: »§ 61 a . Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5 og 7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i

§ 65a. ffattes således: »§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte provenu af lån efter stk. 2 reduceres med engangstilskuddet, jf.

§ 61a. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv. Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen. Stk. 6. Det er et vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61 a og tabserstatning efter § 62. Stk. 7. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.« 26.

§ 71i. ndsættes som stk. 3 og 4: » Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens økonomi forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på udlejningsboliger, som skifter status til andelsboliger.« 34.

§ 91i. ndsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3 . Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal by- og boligministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af de pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Stk. 4. By- og boligministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og 3.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7. 56. I

§ 91. , stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres »ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning« til: »forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri«. 57. Efter § 91 indsættes: »§ 91 a . Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter kapitel 6 supplerende lånetilbud. Stk. 2. En kommune kan inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. For årene 2001 og 2002 kan en kommune dog maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til henholdsvis 20 og 15 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for hvert af de pågældende år. Stk. 3. By- og boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 2 om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud inden for et enkelt år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende investeringsramme.« 58. I

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000. Stk. 3. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, § 71, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og § 87, stk. 1, nr. 9, som ændret ved denne lovs

§ 1. , nr. 45, anvendelse uanset bestemmelsen i stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer. Stk. 4. For private udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2 og 3,

1. og 2. pkt., og § 61. § 49, stk. 1 og 2, er affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs

§ 1. , nr. 20. Stk. 5. Udgifter efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar 2001 refunderes af staten efter de hidtil gældende regler. Stk. 6. Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter, at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen, herunder udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 7.