Bekendtgørelse om vedtægt for DR

DR er en selvstændig offentlig institution, hvis vedtægt fastsættes af kulturministeren.

DR s hjemsted er Gladsaxe Kommune.

DR har til formål at udøve radio- og fjernsynsvirksomhed samt on-line-virksomhed. Virksomheden kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg samt andre elektroniske kommunikationssystemer, f.eks. Internettet eller lignende. Radio- og fjernsynsprogrammer og andre indholdstjenester kan være produceret af DR eller indkøbt udefra.

DR er forpligtet over for hele befolkningen til at sikre et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.

Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

I udsendelsesvirksomheden skal der lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur.

Udsendelsesvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur.

DR skal være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer.

DR skal bidrage til at styrke dansk filmproduktion, jf. medieaftalen.

DR skal medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi ved at skabe nye programmer og informationstjenester, som kan gøre seere og lyttere bekendt med teknologien og inspirere dem til at bruge den.

DR skal tilbyde programmer og informationstjenester af høj kvalitet til børn og unge, bl.a. for at gøre dem bevidste om de elektroniske mediers virkemidler og dermed bedre i stand til at skelne mellem fakta og fiktion.

DR skal sikre et alsidigt udbud af danske og multikulturelle programmer og informationstjenester rettet mod etniske minoriteter med henblik på at fremme integrationen.

DR skal sørge for at styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansksprogede tv-programmer.

DR skal styrke programsamarbejdet og -koordineringen med TV 2, således at programmer inden for samme kategori, f.eks. nyheds- og aktualitetsprogrammer, dansk dramatik, store sportsbegivenheder og børneprogrammer, så vidt muligt ikke sendes på samme tid på de to stationers tv-kanaler.

DR skal tilstræbe, at programmer produceret af uafhængige producenter udgør en væsentlig del af de dansksprogede tv-programmer.

DR skal tilstræbe at gøre det muligt for Statens Mediesamling at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.

DR skal sende undervisningsprogrammer og -tjenester.

DR skal offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra publikum, herunder klager over programmer og tjenester.

DR skal sende kortbølgeprogrammer til udlandet.

DR skal i tilknytning til det årlige budget offentliggøre et public service budget, som belyser, hvordan DR agter at opfylde sine public service forpligtelser. Public service budgettet tilsendes Public Service Rådet til orientering.

DR skal i tilknytning til årsberetningen offentliggøre et public service regnskab, som belyser, hvordan forpligtelserne er blevet opfyldt. Public service regnskabet tilsendes Public Service Rådet med henblik på Rådets vurdering af regnskabet.

Såvel public service budgettet som public service regnskabet skal indeholde så udtømmende og relevante oplysninger om de i § 4 nævnte public service forpligtelser, som det er nødvendigt for Public Service Rådets arbejde. Herunder skal det fremgå

Desuden skal det fremgå af regnskaberne, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen og på kanalerne, hvordan disse programudbud er blevet brugt af seere og lyttere, og hvordan publikum har vurderet programmerne. Tilsvarende oplysninger om DR s mål skal indgå i public service budgettet.

1. hvordan DR bidrager til at styrke dansk filmproduktion. Dansk film skal i denne sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv., og

1. hvilke danske filmproduktioner, DR har støttet, og den samlede årlige investering, herunder til forkøb af visningsrettigheder, skal oplyses.

Det forudsættes, at DR i tilknytning til public service-regnskaberne redegør for, hvordan stationen har levet op til intentionerne i medieaftalen for så vidt angår anvendelsen af det ekstra licensprovenu, jf. punkt 16 i medieaftalen.

Rigsrevisionen påser, at de regnskabsmæssige oplysninger i public service regnskaberne er korrekte, og at der foreligger en tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har betydning for vurdering af public service regnskaberne.

DR skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bilag 1.

DR skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion.

DR skal lægge vægt på tv-programmer med dansk eller andet nordisk sprog som originalsprog.

Efter regler fastsat af kulturministeren er DR forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.

DR skal påse, at der ikke sendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold.

Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne sendes i ukodet form, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres varighed være markeret med et visuelt symbol.

Programmerne må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.

Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i lovens kapitel 8.

DR kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel i medfør af tilladelse efter lovens kapitel 5.

DR kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.

DR kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.

DR kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder. DR s samlede økonomiske risiko i forbindelse med sådanne engagementer skal begrænses gennem bestyrelsens fastlæggelse af de økonomiske rammer for DR s deltagelse i hvert enkelt engagement. DR kan ikke anvende licensmidler, yde lån eller stille garanti for lån fra andre långivere til sådan anden virksomhed.

DR s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem denne virksomhed og DR s public service virksomhed.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1, 2 og 4 samt i § 7 finder tilsvarende anvendelse på anden programvirksomhed.

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af kulturministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

Bestyrelsen fastsætter regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlem.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Beskikkelserne gælder for 4 år.

Bestyrelsen tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden.

Bestyrelsen er DR s øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for DR s virksomhed, der er fastsat i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, overholdes.

Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR s virksomhed.

Bestyrelsen ansætter og afskediger generaldirektøren og de øvrige medlemmer af DR s direktion.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Kulturministeren fastsætter bestyrelsesmedlemmernes honorar.

Udgifter - herunder bl.a. til rejser, fortæring og ophold - i institutionens tjeneste godtgøres bestyrelsens medlemmer efter regler fastsat af bestyrelsen.

Bestyrelsen træffer sine afgørelser i bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis over halvdelen af medlemmerne er til stede. Er færre medlemmer til stede, kan der dog træffes afgørelse i sager, hvor beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe. I førstkommende møde giver formanden meddelelse om sagens udfald.

En sag, der er udsat på grund af manglende beslutningsdygtighed, kan afgøres i næste møde, selv om bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig i henhold til stk. 1.

Formanden for bestyrelsen bestemmer tid og sted for bestyrelsesmøderne, fastsætter dagsordenen for møderne og leder disse.

Hvis mindst fire bestyrelsesmedlemmer eller generaldirektøren kræver det, skal formanden indkalde til møde senest 14 dage efter det motiverede ønske om møde er fremsat.

Hvis bestyrelsens formand er forhindret i at deltage i bestyrelsens møder, træder næstformanden i formandens sted.

Bestyrelsens møder er lukkede.

Generaldirektøren overværer bestyrelsens møder og har ret til at deltage i forhandlingerne. Andre medarbejdere i DR kan deltage efter aftale mellem formanden for bestyrelsen og generaldirektøren.

Formanden afgør, om en sag efter sin karakter er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. Forvaltningslovens § 27.

Bestyrelsen afgør, om et medlem eller en person, som deltager i bestyrelsens møder, er omfattet af reglerne om inhabilitet, jf. Forvaltningslovens kap. 2.

Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Generaldirektøren skal sikre, at virksomheden ledes i overensstemmelse med lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for DR s virksomhed.

Generaldirektøren fastsætter de nærmere retningslinjer for DR s daglige drift.

Generaldirektøren ansætter og afskediger DR s medarbejdere, bortset fra medlemmerne af DR s direktion, jf. § 11, stk. 3.

Generaldirektøren råder på bestyrelsens vegne over DR s midler og tegner DR, herunder ved køb og salg af fast ejendom.

Generaldirektøren fastsætter, hvem der på hans vegne kan råde over DR s beholdninger, og fastsætter regler for påtegning og godkendelse af bilag.

Generaldirektøren afgiver forslag til bestyrelsens beslutning om

Generaldirektøren kan afgive forslag til bestyrelsen i alle sager, der behandles af denne, undtagen i sager, der vedrører ansættelse og afskedigelse af generaldirektøren.

1. fastsættelse af de almindelige retningslinjer for DR s virksomhed, jf. § 11, stk. 2,

1. budget for det kommende regnskabsår, langtidsplaner (flerårige budgetoverslag), årsregnskab og kapitalberedskab,

1. indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for DR s fastansatte medarbejdere samt reglement for de i DR ansatte tjenestemænd,

1. økonomiinstruks for DR. Instruksen fastlægger de overordnede retningslinjer for DR s økonomiske styring og regnskabsaflæggelse,

1. ansættelse og afskedigelse af direktører, jf. § 11, stk. 3,

1. regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlem, jf. § 10, stk. 2, og

1. sager, som generaldirektøren anser for så væsentlige, at de bør afgøres af bestyrelsen.

Generaldirektøren forelægger til orientering i bestyrelsen sager, som generaldirektøren anser som så væsentlige, at bestyrelsen bør orienteres.

DR s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed - herunder klager over afvisning af programforslag og lign. - kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 29.

Klager over DR s overtrædelse af Medieansvarslovens bestemmelser om, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, skal indgives til DR senest 4 uger efter offentliggørelsen. DR s afgørelser i disse sager kan, senest 4 uger efter afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Anmodning om genmæle skal fremsættes skriftligt over for generaldirektøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Afslag på genmæle skal snarest muligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Klager over ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.

Vedrørende de nærmere regler om klager i henhold til stk. 1 og 2 - herunder berigtigelse og genmæle - samt Pressenævnets virksomhed henvises til medieansvarslovens kapitel 5-7.

Det påhviler generaldirektøren at sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 3 måneder.

Uanset at den i stk. 4. nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der en indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort.

Generaldirektøren er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse, og normalt inden 4 uger efter at klagen er kommet frem til DR, medmindre andet følger af medieansvarsloven.

DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet.

Licensafgifterne opkræves af DR Licens, og udgifterne i forbindelse med opkrævningen deles mellem DR og TV 2 efter aftale mellem de to parter. I tilfælde af uenighed herom mellem DR og TV 2 træffer kulturministeren afgørelse.

DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.

DR kan ikke optage lån til finansiering af driften. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån.

Til finansiering af eventuelt underskud på driften skal egenkapitalen - excl. hensættelser/reservationsbeløb - for DR ifølge seneste regnskab udgøre mindst 75 mio. kr. Såfremt egenkapitalen ventes at blive mindre end de 75 mio. kr., forelægges sagen for kulturministeren. Ministeren kan i særlige tilfælde efter indhentet udtalelse fra Rigsrevisionen godkende en lavere egenkapital. Til godkendelsen kan knyttes nærmere fastsatte vilkår.

Over-/underskud overføres til efterfølgende regnskabsår.

Bestyrelsen fastsætter for hvert regnskabsår budgettet for DR s virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

DR s regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Årsregnskabet skal indeholde delregnskaber for hhv. DR s public service virksomhed og DR s anden virksomhed, jf. kulturministerens nærmere fastsatte regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to former for virksomhed.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra generaldirektøren og forhandling med Rigsrevisionen DR s regnskabspraksis.

Generaldirektøren fastsætter de fornødne interne regnskabsinstrukser for DR inden for rammerne af de i henhold til stk. 2 og 3 fastsatte retningslinjer.

Årsregnskabet udarbejdes og underskrives af generaldirektøren og bestyrelsen.

DR afgiver inden 1. maj det følgende år årsregnskabet til Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen reviderer og påtegner årsregnskabet.

Generaldirektøren forelægger det reviderede årsregnskab for bestyrelsen bilagt revisionens bemærkninger samt generaldirektørens eventuelle bemærkninger hertil.

Bestyrelsen forelægger inden 1. juli det reviderede årsregnskab bilagt revisionens bemærkninger for kulturministeren til godkendelse. DR sender efter godkendelse årsregnskabet til Folketinget til orientering.

Bestemmelserne i § 17, § 18 og i § 22kan fraviges, hvis der træffes aftale mellem kulturministeren, DR s bestyrelse og vedkommende minister om anvendelse af midler fra statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR s virksomhed.

Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte generelle spørgsmål vedrørende DR s programvirksomhed i form af efterfølgende generel vurdering af udsendelsesvirksomheden, herunder drøftelser af bredere programkredse eller programtyper (temadebatter).

Rådet kan afgive udtalelse til bestyrelse og direktion.

Programrådet består af 30 medlemmer, der repræsenterer den danske befolknings interesser med hensyn til erhverv, arbejdsmarked, undervisning, kirkelige forhold, kunst, fritid, idræt og forbrugerforhold. 11 af medlemmerne udpeges af lytter- og seerorganisationer.

Kulturministeren træffer nærmere bestemmelse om programrådets sammensætning, herunder om lytter- og seerorganisationernes repræsentation efter stk. 1.

Programrådet afholder efter drøftelse med DR indtil 4 årlige møder. Af disse møder holdes mindst 1 som fællesmøde med amtsprogramrådenes formænd, jf. § 34, stk. 2.

Repræsentanter for bestyrelsen og generaldirektøren deltager i programrådets møder. Endvidere kan repræsentanter for DR deltage efter aftale mellem formanden for programrådet og DR.

Programrådet vælger selv sin formand og 2 næstformænd, og hvis formanden er forhindret i at deltage i programrådets møder, træder 1. næstformand i formandens sted. Programrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Udgifter ved programrådets virksomhed afholdes af DR, der tillige stiller sekretariatsbistand til rådighed.

Programrådets funktionsperiode er 4 år.

Ministeren træffer bestemmelse vedrørende vederlæggelse af programrådets medlemmer.

For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af amtsrådet (Københavns og Frederiksberg kommuner). Amtsprogramrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom samt om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 30.

Mindst 1 gang om året aflægger formændene for amtsprogramrådene i et fællesmøde med programrådet beretning om de enkelte amtsprogramråds vurdering af den regionale programvirksomhed og programvirksomheden i øvrigt.

Amtsprogramrådenes medlemmer beskikkes for en periode af 4 år. Repræsentanter for folkelige og kulturelle organisationer i amtet samt personer, der - uden at repræsentere nogen organisation eller institution - alene er valgt i kraft af rent personlige kvalifikationer, bør have sæde i amtsprogramrådene. Amtsprogramrådenes funktionsperiode svarer til valgperioden for amtsrådene.

Det enkelte amtsprogramråd vælger selv sin formand og næstformand, og hvis formanden er forhindret i at deltage i amtsprogramrådets møder, træder næstformanden i formandens sted. Det enkelte amtsprogramråd fastsætter med amtsrådets godkendelse rådets forretningsorden.

Amtsprogramrådenes sekretariatsforretninger varetages af den pågældende amtskommune (Københavns og Frederiksberg kommuner), der tillige afholder de udgifter, der er forbundet med rådets virke, herunder rejsegodtgørelse og eventuelle diæter til medlemmerne. DR afholder udgifterne ved DR s medarbejderes deltagelse i amtsprogramrådenes møder.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 38 af 21. januar 1999 om vedtægt for Danmarks Radio.

Kulturministeriet, den 18. december 2000, den 18. december 2000

/Elsebeth Gerner Nielsen Lars M. Banke/

Definition af europæiske programmer

Bilag 1

1. Ved europæiske programmer forstås i denne bekendtgørelse:

1. Programmer fremstillet i EF-medlemsstater,

1. programmer fremstillet i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, og som opfylder betingelserne i punkt 2,

1. programmer fremstillet i andre europæiske tredjestater og som opfylder betingelserne i punkt 3,

1. anvendelsen af bestemmelserne i nr. 2 og 3 er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande.

1. De i punkt 1, nr. 1 og 2, omhandlede programmer er sådanne, der er fremstillet hovedsagelig under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere af de stater, der er omhandlet i samme punkt, nr. 1 og 2, når en af følgende tre betingelser er opfyldt:

a) De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater,

b) produktion af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater,

c) koproducenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved koproduktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater.

1. De i stk. 1, nr. 3, omhandlede programmer er enten fremstillet i koproduktion med producenter, der er etableret i en eller flere medlemsstater, eller fremstillet selvstændigt af producenter, der er etableret i et eller flere europæiske tredjelande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftaler omfattende den audiovisuelle sektor, såfremt de hovedsagelig er fremstillet under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere stater i Europa.

1. Programmer, der ikke er europæiske programmer i den i stk. 1 anførte betydning, men som er fremstillet som led i bilaterale koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske produktioner, såfremt størstedelen af de samlede produktionsudgifter er afholdt af koproducenterne i Fællesskabet, og såfremt produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaterne.

1. Programmer, der ikke er europæiske programmer i henhold til pkt. 1 og 4, men som er fremstillet hovedsageligt under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere medlemsstater, betragtes som europæiske programmer i et omfang svarende til, hvor stor en del af de samlede produktionsomkostninger koproducenter i Fællesskabet har afholdt.