Bekendtgørelse om rådighed

Ved »omskoling m.v.« forstås i denne bekendtgørelse uddannelse uden for en individuel handlingsplan, som Arbejdsformidlingen (AF) vurderer vil forbedre medlemmets mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jf. § 51, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ved »dagpengeperioden« forstås den periode, der er fastsat i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved »aktivperioden« forstås den periode, der er fastsat i § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmer, som er indplaceret i dagpengeperioden og fyldt 60 år efter den 30. juni 1999, er efter sammenlagt 6 måneders ledighed omfattet af stk. 3.

Generelle rådighedsbetingelser

Generelle rådighedsbetingelser

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

Hvis medlemmet rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 5.

Et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til AF og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Et ledigt medlem skal være tilmeldt og have kontakt til AF for at kunne få udbetalt dagpenge.

Hvis der er udbetalt dagpenge til et medlem i en periode, hvor medlemmet ikke har været tilmeldt AF, er dagpengene udbetalt med urette. I disse tilfælde finder § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse.

Er der ikke udbetalt dagpenge til et medlem, kan arbejdsløshedskassen udbetale dagpenge for en periode med manglende tilmelding, hvis

1. den manglende tilmelding beror på arbejdsløshedskassens forhold eller forhold hos AF, som AF har erkendt,

1. perioden med den manglende tilmelding ikke har været over 3 måneder,

1. medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og

1. de øvrige betingelser for at få udbetalt dagpenge til medlemmet i perioden er opfyldt.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at der udbetales dagpenge til et medlem, som ikke har været tilmeldt AF, selv om AF ikke har erkendt, at den manglende tilmelding skyldes AF´s forhold, jf. stk. 3, nr. 1. Tilladelsen kan gives på baggrund af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse, hvis betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4, er opfyldt.

Skyldes den manglende tilmelding arbejdsløshedskassens forhold, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give tilladelse til, at der udbetales dagpenge til medlemmet, hvis betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4. er opfyldt.

Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, der arbejder inden for et arbejdsområde, hvor det er nødvendigt, at tiltrædelse sker samme dag. AF eller arbejdsløshedskassen skal på forhånd orientere medlemmet herom.

Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

Et medlem kan anses for at stå til rådighed, selv om medlemmet har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde.

Et medlem skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

Passende arbejde er arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet, eller arbejde inden for det område, hvor medlemmet tidligere har haft beskæftigelse.

Hvis et medlem ikke kan overtage arbejde inden for sit faglige område, kan medlemmet få dagpenge, når medlemmet kan overtage andet arbejde. Medlemmet skal oplyse AF og arbejdsløshedskassen om, hvilket arbejde medlemmet kan overtage.

Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde.

Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige område, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage beskæftigelsen efter et kortere uddannelsesforløb, og hvis medlemmet får tilbudt den fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.

Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles rimeligt arbejde.

Opgørelsen af ledighed efter stk. 1 og 3 sker efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

Et medlem, som er omfattet af § 7 om rimeligt arbejde, skal kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Et medlem skal i særlige situationer kunne formidles arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

Et medlem skal søge passende arbejde, jf. § 6, stk. 2, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 2.

Et medlem skal i hele aktivperioden også søge rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 2.

Et medlem skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område. Medlemmet skal søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsrelaterede uddannelser

Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsrelaterede uddannelser

Hvis et medlem har en individuel handlingsplan, er handlingsplanen udgangspunktet for, hvad medlemmet står til rådighed for.

Et medlem, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan, har pligt til at møde til samtaler, som AF indkalder til, og som relaterer sig til medlemmets handlingsplan.

Et medlem, der deltager i et tilbud efter en individuel handlingsplan, kan formidles arbejde, jf. §§ 6‑8, medmindre AF har fraveget kravet. Medlemmet har ikke pligt til at søge arbejde, jf. § 9.

Et medlem kan formidles arbejde, jf. §§ 6‑8, selv om medlemmet deltager i omskoling m.v., medmindre AF har fraveget kravet. Medlemmet har ikke pligt til at søge arbejde, jf. § 9.

Et medlem kan formidles arbejde, jf. §§ 6‑8, selv om medlemmet modtager orlovsydelse til uddannelse efter reglerne for ledige i medfør af lov om orlov, medmindre AF har fraveget kravet.

Ledige med ret til selvvalgt uddannelse skal i perioder med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen, medmindre AF har fraveget kravet.

Et medlem, der er omfattet af stk. 1 og 2, har ikke pligt til at søge arbejde, jf. § 9.

Et medlem kan formidles arbejde, jf. §§ 6‑8, selv om medlemmet modtager godtgørelse til selvvalgt uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, medmindre AF har fraveget kravet.

Ledige med ret til selvvalgt uddannelse skal i perioder med voksenuddannelsestøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen, medmindre AF har fraveget kravet, jf. § 11, stk. 4, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Et medlem kan formidles arbejde, jf. §§ 6‑8, selv om medlemmet deltager i erhvervsrettede uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådene og uddannelsesinstitutionerne, medmindre AF har fraveget kravet.

Et medlem, der er omfattet af stk. 1, 2 og 3, har ikke pligt til at søge arbejde, jf. § 9.

Et medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i resten af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis perioden forventes at vare over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme.

Ferie

Ferie

Har et medlem undladt at give AF besked om afholdelse af ferie, skal medlemmet kunne overtage arbejde, deltage i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller deltage i møder eller andre aktiviteter på AF, der rækker ind over ferien. Dette gælder også, hvis medlemmet er formidlet arbejdet, har fået tilbudet eller modtaget indkaldelsen, efter medlemmet er påbegyndt ferien, og frem til medlemmet oplyser AF om ferien.

Undervisning

Undervisning

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse, jf. dog stk. 2‑8, § 17 og § 39.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven. Et medlem kan endvidere bevare dagpengeretten ved deltagelse i ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed (uanset timetal), der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i en uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsundervisning. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.‑10. klassetrin (uanset timetal). Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning i op til 2 uger (uanset timetal), hvis undervisningen arrangeres af medlemmets faglige organisation eller arbejdsløshedskasse med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et medlem kan i dagpengeperioden bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

Et medlem under 25 år kan i dagpengeperioden deltage i højskole‑, daghøjskole‑ eller produktionsskoleforløb (uanset timetal).

Dagpenge efter stk. 2‑8 må ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at påbegynde eller fortsætte deltagelse i uddannelse.

Dagpenge efter stk. 2‑8 må endvidere ikke udbetales, hvis et medlem uden en gyldig grund, jf. § 21 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, undlader at afbryde en uddannelse for at påtage sig formidlet arbejde, medmindre AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

Et medlem, som ved ledigmeldelsen er fyldt 25 år, kan bevare dagpengeretten under deltagelse i uddannelse på betingelse af, a) at medlemmet som deltidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 20 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller b) at medlemmet i mindst 2 år har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, og

1. at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn‑ og helligdage,

1. at medlemmet som fuldtidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 30 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller

1. at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Dagpenge efter stk. 1 kan i resten af studieforløbet udbetales i 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. 1, nr. 2, skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.

Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. 1, nr. 2, skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af sygdom. Der kan dog kun forlænges med sygdom, hvis den enkelte sygdomsperiode har haft en varighed på mere end 4 uger.

Medlemmet skal på tro og love erklære, at kravet om beskæftigelse i stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Et medlem kan anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb. Det gælder kun, hvis perioden forventes at vare over 4 uger. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.

Et medlem kan anses for at stå til rådighed i en orlovsperiode fra en uddannelse. Det gælder kun, hvis perioden forventes at vare over 4 uger. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis perioden er sammenfaldende med uddannelsesstedets ferieperiode.

Hvis medlemmet har pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde under uddannelsen, vil medlemmet kunne opnå ret til dagpenge i en periode mellem to dele af et samlet uddannelsesforløb, selv om perioden er på under 4 uger.

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10‑dages‑fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10‑dages‑fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Medlemmets oplysningspligt

Medlemmets oplysningspligt

Et medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om afslag på formidlet arbejde og arbejdsophør samt om begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet.

Et ledigt medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om deltagelse i undervisning.

Et medlem skal oplyse om sin rådighed, herunder arbejdssøgning og deltagelse i kurser m.v., og om årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør, hvis arbejdsløshedskassen beder om det.

Et ledigt medlem, som ønsker at stå tilmeldt AF, har pligt til at give AF fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af relevans for formidlingen af arbejde.

Medlemmet har pligt til at skrive under på en erklæring om de afgivne oplysninger efter stk. 1.

Rådighedsvurdering

Rådighedsvurdering

Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets dagpengeret, herunder underretninger fra AF og de oplysninger, som medlemmet selv giver.

Bliver arbejdsløshedskassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, sålænge arbejdsløshedskassen undersøger forholdet

Arbejdsløshedskassen skal i dagpengeperioden vurdere rådigheden for et medlem under 25 år senest 3 måneder før ydelsesperiodens eller referenceperiodens udløb, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Arbejdsløshedskassen skal i dagpengeperioden vurdere rådigheden for et medlem over 25 år senest 4 måneder før ydelsesperiodens eller referenceperiodens udløb, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med formidling af arbejde, tilbud om aktivering, afholdelse af informationsmøder m.v. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved vurderingen efter §§ 22‑24 skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde, jf. § 9.

Hvis arbejdsløshedskassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af vurderingen, hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at vise sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskassen skal notere, at der er foretaget en vurdering og resultatet af denne.

Forbehold af arbejdskraft

Forbehold af arbejdskraft

Et medlem må ikke forbeholde sin arbejdskraft for

1. sæsonarbejde,

1. en bestemt arbejdsgiver eller

1. en bestemt arbejdsplads.

Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af § 26, og medlemmet har haft arbejde omfattet af § 26 inden for de sidste 2 år, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis arbejdsløshedskassen ikke har vurderet medlemmets rådighed efter denne bestemmelse inden for de seneste 6 måneder.

Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af § 26, og medlemmet har indgået aftale om genansættelse, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed.

Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af § 26, og medlemmet har opsagt et arbejde eller afslået et formidlet arbejde for at overtage det nu afsluttede arbejde omfattet af § 26, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed.

Hvis medlemmet har eller har haft andet arbejde af større omfang end det af § 26 omfattede arbejde, eller medlemmet har søgt andet arbejde end det af § 26 omfattede arbejde i tidligere ledighedsperioder fra det af § 26 omfattede arbejde, kan medlemmet anses for at stå til rådighed.

Manglende dagpengeret i en periode

Manglende dagpengeret i en periode

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet f.eks. skal

1. overtage andet arbejde,

1. påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

1. overgå til efterløn,

1. gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om børnepasningsorlov,

1. rejse til udlandet eller

1. flytte, fordi ægtefællen eller samleveren overtager varigt arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet ønsker at påbegynde uddannelse.

Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag.

Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit arbejde til ophør eller afbryder et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, jf. dog §§ 14‑16 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5‑8.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har bedt om, jf. § 20, stk. 3.

Dagpengene kan dog efterbetales, hvis medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale eller aktivitet i arbejdsløshedskassen, som arbejdsløshedskassen har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til arbejdsløshedskassen.

Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en grundregistreringssamtale, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål, eller så længe medlemmet ikke har underskrevet en erklæring til AF om, at de givne oplysninger efter § 21 er korrekte og fyldestgørende.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet på ny er tilmeldt AF og har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, medmindre dagpengeretten helt eller delvis er bortfaldet efter andre bestemmelser i bekendtgørelsen eller i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Hvis medlemmet ikke har underskrevet erklæring om grundregistreringsoplysninger, kan medlemmet igen få dagpenge, når AF har modtaget den underskrevne erklæring.

Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales.

Henvender medlemmet sig til AF samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, men efter tidspunktet for samtalen, kan medlemmet ikke få dagpenge for den pågældende dag.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. §§ 21‑22 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud om omskoling m.v. eller udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål, jf. dog §§ 14‑16 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, medmindre dagpengeretten helt eller delvis er bortfaldet efter andre bestemmelser i bekendtgørelsen eller i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales.

Henvender medlemmet sig til AF samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, men efter tidspunktet for samtalen, kan medlemmet ikke få dagpenge for den pågældende dag.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i §§ 32 og 33 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Når medlemmet henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, kan dagpengene dog efterbetales bortset fra de dage, som møderne eller aktiviteterne vedrører, hvis medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode.

Tab af dagpengeret og arbejdskrav

Tab af dagpengeret og arbejdskrav

Hvis et medlem efter §§ 22‑24 og § 27 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Et medlem kan igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig har modtaget etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse efter lov om social bistand eller lignende til virksomheden.

Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Et medlem kan ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 2 og 3 med arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, jf. §§ 26 og 27.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at et medlem, der ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til arbejde omfattet af § 26 (sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads), kan overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor, selv om kravet om arbejde, jf. § 35, ikke er opfyldt.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001 1) .

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed som ændret ved bekendtgørelse nr. 273 af 7. maj 1999, nr. 1160 af 29. december 1999, nr. 563 af 22. juni 2000 om ændring af bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem, der er påbegyndt en uddannelse efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest den 31. december 1995, er, uanset bestemmelserne i § 16 og § 17, berettiget til at færdiggøre uddannelsen efter de regler, der var gældende før 1. januar 1996. De almindelige regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 Begreber

Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 3 Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsrelaterede uddannelser

Kapitel 4 Ferie

Kapitel 5 Undervisning

Kapitel 6 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Kapitel 7 Medlemmets oplysningspligt

Kapitel 8 Rådighedsvurdering

Kapitel 9 Forbehold af arbejdskraft

Kapitel 10 Manglende dagpengeret i en periode

Kapitel 11 Tab af dagpengeret og arbejdskrav

Kapitel 12 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.