Bekendtgørelse om sammensætning af det nationale råd for lægers videreuddannelse
BEK nr 1365 af 20/12/2000
§ 1
Det nationale råd for lægers videreuddannelse skal rådgive myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for rådets virksomhed.
§ 2
Det nationale råd for lægers videreuddannelse består af en af sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen udnævnt formand, af formændene for de regionale videreuddannelsesråd, og af 14 medlemmer, der udnævnes af Sundhedsstyrelsen således:
For hvert medlem udpeges en stedfortræder, der kan indtræde, når pågældende medlem har forfald.
- 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet,
- 1 medlem udnævnes direkte af Sundhedsstyrelsen,
- 1 medlem efter indstilling fra Forskningsministeriet,
- 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,
- 1 medlem efter indstilling fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg,
- 1 medlem efter indstilling fra Hovedstadens Sygehusfællesskab,
- 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Medicinsk Selskab, repræsenterende henholdsvis de medicinske, de kirurgiske og de tværgående specialer,
- 4 medlemmer efter indstilling fra Den Almindelige Danske Lægeforening, heraf 1 fra Foreningen af Speciallæger, 1 fra Foreningen af Yngre Læger, 1 fra Praktiserende Lægers Organisation,
- 1 fakultetsmedlem efter indstilling fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Bekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1996 om Specialistnævnets sammensætning ophæves samtidig.
Sundhedsministeriet, den 20. december 2000, den 20. december 2000
/Sonja Mikkelsen John Erik Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000