Bekendtgørelse om uddannelsen til beslagsmed
BEK nr 1370 af 15/12/2000
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som beslagsmed.
§ 2
Den uddannede beslagsmed skal kunne udføre alle arbejdsprocesser, som uddannelsen rettes imod, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede skal kunne planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra et teknisk og hensigtsmæssigt samt økonomisk forløb under hensyntagen til gældende standarder love og bestemmelser.
Den uddannede beslagsmed skal kunne:
Den uddannede beslagsmed skal have teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne varetage almindeligt forkomne opgaver inden for beslagsmedeuddannelsen. Den uddannede kan udvise:
- Arbejde med fremstilling af sko til heste, som for størstepartens vedkommende er sports- og rideheste.
- Ud fra sin viden om hestens anatomi foretage den fornødne beskæring af hove og pålægning af beslag.
- Fremstille, tilpasse og påsætte hestesko, herunder special- og sygebeslag.
- Vurdere om der er behov for at tilkalde dyrlægehjælp i forbindelse med fejl ved hestens bevægelser.
- Planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensynstagen til de nødvendige kvalitetskrav.
- kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i samarbejdsprocesser,
- kendskab til projektorganisation og kunne indgå i projektgrupper, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- forståelse af intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
- fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
- kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,
- kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
- kendskab til design og produktudvikling og
- miljøbevidsthed.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner.
§ 4
Uddannelsen varer 4 år.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 19 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 10, 3, 3, og 3 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag, samt valgfri specialefag, i alt 1 uge, der gennemføres i 4. eller 5. skoleperiode, eller som en særlig skoleperiode inden den sidste skoleperiode. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden.
I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 6 og 7.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.
Faget i § 9, stk. 1, nr. 2, skal være gennemført efter reglerne for faget.
§ 6
For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden 39 uger.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag samt valgfag.
§ 7
Det i § 6 nævnte forløb kan begynder med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens §16. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen § 20, stk. 2. Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 8
Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen) samt på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 9
Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb:
De områdefag, der er nævnt i stk. 1. varer i alt 5 uger.
- Maskin og værktøjskendskab
- Niveau: begynder
- Eleven har kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder, sikkerhedsbestemmelser ved arbejde på værktøjsmaskiner, håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til de generelle teorier der knytter sig til faget og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden og indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.
- Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (nikkelkursus)
- Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, herunder sundhedsrisici ved svejsning af rustfrit stål efter gældende regler.
- Termisk sammenføjning
- Niveau: begynder
- Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har eleven kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
- Fremstilling af emner
- Niveau: begynder
- Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitetskrav og tidskrav har for helheden.
§ 10
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
De grundfag der er nævnt i stk. 1, varer i alt 4,0 uger.
- Dansk, niveau F.
- Samfundsfag, niveau F.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:
Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 6. uger.
- Afkortning og tildannelse
- Niveau: rutine
- Eleven kan anvende udstyr og værktøj til afkortnings- og tildannelsesopgaver.
- Termisk sammenføjning
- Niveau: rutine
- Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr samt samle emner ved anvendelse af termisk sammenføjningsteknik.
- Maskinel og manuel bearbejdning
- Niveau: begynder
- Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr samt samle emner ved anvendelse af termisk sammenføjningsteknik.
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner
- Niveau: begynder
- Eleven kan programmere og anvende styrede maskiner i forbindelse med fremstillingsopgaver.
- Måleteknik
- Niveau: begynder
- Eleven kan i forbindelse med konstruktionsarbejde foretage og anvende opmåling og opmærkning, således at gældende tolerancer overholdes.
- Tegningsforståelse og dokumentation
- Niveau: begynder
- Eleven kan udføre og anvende tegninger og diagrammer.
- Montage og installationsteknik
- Niveau: begynder
- Eleven kan, ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser, udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed.
- Smedning I
- Niveau: begynder
- Eleven kan
a) betjene og vedligeholde værktøj og udstyr,
b) overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø,
c) bedømme kvaliteten af eget arbejde og kender gældende normer og standarder,
d) udfærdige optogstyper efter mål: rund eller firkantet,
e) fremstille faconjernsko samt parallelsko med og uden ridsning, herunder både for- og bagsko og
f) udfærdige rejsttå, rulletå og hulslåning.
- Beskæring
- Niveau: begynder
- Eleven
a) har rutinemæssige færdighed i betjening og vedligeholdelse af værktøj og udstyr,
b) overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø,
c) regelret fjerne sko fra hov samt udføre beskæring af hove,
d) foretage en korrekt tilpasning af sko såvel varmt som koldt efter givne specifikationer,
e) pålægge parallelsko på regelmæssige hove og
f) udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved udførelse af beslagsmedearbejde og overholder givne normer, regler og standarder.
- Fagteori I
- Niveau: begynder
- Eleven
a) har kendskab til beslagets historie, tåen anatomi og fysiologi samt hovens mekaniske funktioner, tåakse og benstillinger, hestens forskellige gangarter, halthedsundersøgelse, undersøgelse af hest inden beskæring og beslåning, hovens pleje, herunder sur stråle, samt beslagsmedens faglige ansvar for heste, og
b) har kendskab til de 3 gangarter, skridt, trav og galop, således at eleven kan deltage i halthedsundersøgelse.
§ 12
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden følgende bundne specialefag:
De i stk. 1. bundne specialefag varer i alt 6 uger.
- Smedning II
- Niveau: avanceret
- Eleven kan fremstille alle typer hestesko efter givne specifikationer, f.eks. sko for senestyltefod og forskellige typer ringsko og kilesko.
- Beskæring og skoning
- Niveau: avanceret
- Eleven kan beskære hove samt tilrette og pålægge hestesko af alle typer, både koldt og varmt. Endvidere er eleven orienteret om den nyeste teknologi inden for beskæring og skoning og hvilke arbejdsmetoder, der anvendes.
- Fagteori II
- Niveau: avanceret
- Eleven
a) har viden om hovens anatomi og fysiologi, hovens sygdomme samt behandling, korrigering af forskydninger i hornvæggen, hestens gangarter,
b) har kendskab til tåakse og benstillinger,
c) har kendskab til senestyltefod,
d) viden om forskydning af hornvæggen herunder balleforskydning, indsnævring af hornvæggen herunder forbenet dragtbrust, knusning af sål, hovbyld, indtrådt fremmedlegeme, forfangenhed, hulvæg, hornkløft, hornspalte, hornsøjle, afbalancering herunder smedning og strygning,
e) kender tåen anatomi og fysiologi, hovens mekaniske funktioner, balleforskydning, hovens pleje og
f) kender beslagsmedens faglige ansvar for heste.
- Halthedsundersøgelse.
- Niveau: avanceret
- Eleven har kendskab til halthedsundersøgelse i forbindelse med halthed og sygdomme og kan vurdere, om der er behov for tilkaldelse af dyrlæge.
§ 13
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag, der repræsenterer en række variable muligheder for elevens yderligere specialisering inden for områderne:
Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet, eller den af skolen fastsatte tidsgrænser.
De valgfri specialefag varer i alt 1 uge.
- Maskinel bearbejdning, styrede maskiner.
- Metallurgi og varmebehandling.
- Deformationsmetoder og varmebehandling.
- Fremstilling af specialværktøj.
- Smedning af specialsko.
- Grundlæggende essesmedning.
- Fysiologi og anatomi.
§ 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag varer i alt 2 uger.
§ 15
Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
Målene med praktikuddannelsen er:
Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med skoleundervisningen.
- Medvirke ved fremstilling af sko til heste, som for størstepartens vedkommende er sports- og rideheste.
- Medvirke ved beskæring af hove og pålægning af beslag udfra viden om hestens anatomi, herunder special- og sygebeslag.
- Eleven skal på avanceret niveau kunne konstruerer, fremstille samt tilpasse beslag, herunder special- og sygebeslag, vurdere om der er behov for at tilkalde dyrlægehjælp i forbindelse med fejl ved hestens bevægelser.
- Eleven skal på rutine niveau kunne medvirke til nyudvikling.
- Eleven skal endvidere kunne udfører alle arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
§ 16
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledingerne og praktikerklæringerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.
Valget af valgfri specialefag registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed.
§ 17
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2.
Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget.
§ 18
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter.
§ 19
I den sidste skoleperiode, afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende skriftlig og en mundtlig prøve, der indgår i den samlede svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.
§ 20
Den skriftlige prøve (delprøve) består af opgaver inden for uddannelsens mål i grundfag, områdefag og specialefag. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur. Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer.
Den mundtlige prøve (delprøve) omfatter et antal spørgsmål vedrørende hestens lemmers anatomi, fysiologi, hovsygdomme og deres behandling. Eksaminationen varer 30 minutter.
§ 21
Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for den skriftlige prøve og en karakter for den mundtlige prøve.
Ved bedømmelsen lægges vægt på:
- Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
- Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.
§ 22
Efter den sidste skoleperiode i hovedforløbet, når skolebevis er udstedt, afholder det faglige udvalg en praktisk prøve (delprøve) i virksomheden i den sidste praktikperiode. Den praktiske prøve indgår i den samlede svendeprøve.
Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Virksomheden anmelder eleven til svendeprøve efter det faglige udvalgs retningslinier. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse, elevens cpr.nr. eller fødselsdato, dato for uddannelsens afslutning samt praktikvirksomhedens navn og adresse.
Prøven består af en obligatorisk opgave samt og en supplerende opgave, der vælges ved lodtrækning. Opgaverne stilles af det faglige udvalg og bedømmes af 2 censorer (skuemestre) der er udpeget af det faglige udvalg. Den praktiske prøve har en varighed af 8 klokketimer.
Ved opgaveløsning skal værkstedshåndbog og andet skriftligt materiale være til rådighed for eleverne under opgaven. Opgaverne anses for færdigudført, når eleven melder klar og værktøj m.v. er rengjorte og på plads.
Censorerne skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve.
Censorerne underretter eleven om den opnåede karakter straks efter bedømmelsen af prøven.
§ 23
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen. Censorerne giver samlet en karakter.
Ved bedømmelsen lægges vægt på
- Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
- Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.
§ 24
Den samlede svendeprøve er bestået, såfremt mindst karakteren 6 er opnået i henholdsvis den skriftlige, den mundtlige og den praktiske prøve.
Karakteren for den samlede svendeprøve er gennemsnittet af karaktererne ved de 3 prøver.
§ 25
Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) ved de i §§ 19-21 omhandlede prøver følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v. Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6.
Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny praktisk prøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke består prøven, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven.
Eleven kan indgive klage til det faglige udvalg vedrørende den praktiske prøve inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende, såfremt klagen er begrundet i de forhold, som er nævnt i § 44, stk. 3, i bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervssskolerne. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Eleven skal orienteres om klageadgang og om klagefristen.
§ 26
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2.
Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.
- Eleven har opnået mindst karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet.
- Eleven har opnået mindst karakteren 6 som gennemsnit af karakterne for områdefagene i § 11, nr. 1-7.
- Eleven har opnået karakteren 6 i hvert områdefag i § 1, nr. 8-10 og i hvert specialefag.
- Den skriftlige prøve og den mundtlige prøve efter §§ 19-21 skal være bestået.
§ 27
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.
§ 28
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, den samlede svendeprøve er bestået og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
§ 29
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001 med virkning for elever, der begynder på hovedforløbet efter dette tidspunkt.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 600 af 12. juli 1995 om uddannelsen til beslagsmed, jf. dog stk. 3.
Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen eller de i stk. 5 nævnte skoleperioder efter tidligere regler.
- Formeruddannelsen.
- Skibsbyggeruddannelsen.
- Smedeuddannelsen.
- Uddannelsen til beslagsmed.
Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i følgende uddannelser, er fritaget for grundforløbet, herunder de områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
Undervisningsministeriet, den 15. december 2000, den 15. december 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000