Bekendtgørelse om overvågningen af BSE hos kvæg
BEK nr 1388 af 28/12/2000
§ 1
Bekendtgørelsens formål er at fastsætte bestemmelser for overvågning af BSE hos kvæg.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Relevant materiale: hjernestamme udtaget gennem foramen magnum, eller rygmarv.
- Forarbejdningsvirksomhed: virksomhed godkendt i henhold til bekendtgørelse om forarbejdning og bortskaffelse af specificeret risikomateriale.
- Slagteri: slagteri autoriseret i henhold til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer til slagtning af kvæg.
- Foderkohorte: dyr, som må antages at have modtaget det samme foder som et dyr, der har fået påvist BSE.
§ 2
Slagterier skal fra alt nødslagtet kvæg, som er 24 måneder gammelt eller derover, udtage relevant materiale til undersøgelse for BSE.
Slagterier skal fra kvæg, som er 24 måneder gammelt eller derover, udtage relevant materiale til undersøgelse for BSE, når veterinærkontrollen ved det levende syn får mistanke om, at
- dyret er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller
- dyret er angrebet af en sygdom eller en forstyrrelse af dets almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde.
§ 3
Alt kvæg, der slagtes i en alder af 30 måneder eller derover uden for autoriserede slagterier, skal undersøges for BSE.
Ved hjemmeslagtning af kvæg, som er 30 måneder eller derover, skal besætningsejeren rette henvendelse til fødevareregionen med henblik på udtagning af relevant materiale til undersøgelse for BSE.
§ 4
Der skal årligt på forarbejdningsvirksomheder til undersøgelse for BSE udtages relevant materiale fra en stikprøve af det indleverede selvdøde kvæg, som er 30 måneder gammelt eller derover. Stikprøvekontrollen foretages efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisninger.
§ 5
Fødevaredirektoratet meddeler besætningsejeren, såfremt der er dyr i besætningen, som tilhører en foderkohorte. De pågældende dyr skal af fødevareregionen forsynes med et særligt farvet øremærke.
Forarbejdningsvirksomheder skal fra alle selvdøde eller aflivede dyr tilhørende foderkohorter udtage relevant materiale til undersøgelse for BSE. Besætningsejeren skal, når der tilmeldes selvdøde eller aflivede kohortedyr til en forarbejdningsvirksomhed, oplyse om dyrenes CKR-nr. samt meddele, at dyret tilhører foderkohorten. Endvidere skal dyret ledsages af et dokument, hvoraf det fremgår, at dyret tilhører foderkohorten (BSE-dokument).
Slagterier skal fra dyr tilhørende foderkohorter udtage relevant materiale til undersøgelse for BSE. Besætningsejeren skal, når der tilmeldes dyr til slagtning, meddele, at dyret tilhører foderkohorten. Endvidere skal dyret ledsages af et BSE-dokument.
Såfremt dyr som nævnt i stk. 3 sendes til slagtning over et slagtemarked eller sælges til levebrug, skal dyret være ledsaget af det i stk. 3 nævnte BSE-dokument, og dokumentet skal ledsage dyret til slagtning eller til en forarbejdningsvirksomhed.
§ 6
Kvæg med oprindelse i Det Forenede Kongerige, der er indført til Danmark før den 27. marts 1996, jf. bekendtgørelse om mærkning, flytning og destruktion af kvæg med oprindelse i Det Forenede Kongerige, skal, når det aflives eller dør, indleveres til en forarbejdningsvirksomhed.
Forarbejdningsvirksomheder skal fra alt kvæg som nævnt i stk. 1 udtage relevant materiale til undersøgelse for BSE. Besætningsejeren skal, når kvæget tilmeldes forarbejdningsvirksomheden, meddele, at dyret har oprindelse i Det Forenede Kongerige.
§ 7
Udtagning af relevant materiale skal foretages under embedsdyrlægens ansvar og overvågning. Forarbejdningsvirksomheden eller slagteriet skal bistå embedsdyrlægen ved udtagningen af materialet. Det udtagne materiale skal samme dag, som det udtages, indsendes til undersøgelse på et dertil godkendt laboratorium. Udtagning af relevant materiale foretages efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisninger.
Med henblik på at sikre identifikation af dyrene, hvorfra der er udtaget relevant materiale, skal slagterierne og forarbejdningsvirksomhederne føre optegnelser over disse dyr.
Alle kropsdele, herunder huden, af dyr, der undersøges for BSE, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil der er stillet en negativ diagnose, eller indtil de er destrueret ved brænding, eller i særlige tilfælde nedgraves efter fødevareregionens anvisning. Ved påvisning af BSE, eller hvis et prøveresultat ikke er klart negativt, skal alle dele af dyret behandles efter fødevareregionens anvisning.
§ 8
Det i § 7 nævnte godkendte laboratorium skal i forbindelse med undersøgelse for BSE til CHR indberette dato for godkendelse af resultatet af undersøgelse af dyret samt CKR-nr. på de dyr, som er blevet undersøgt. Indberetningerne skal ske efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisning.
§ 9
Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til:
- isætning af øremærker i foderkohorter i medfør af § 5, stk. 1, samt udsendelse af det i § 5, stk. 2, nævnte dokument,
- udtagning af prøver for BSE i medfør af § 2 og §§ 4-6,
- forsendelse af relevant materiale til et godkendt laboratorium i medfør af § 2 og §§ 4-6, og
- undersøgelsen for BSE på et godkendt laboratorium, jf. § 2 og §§ 4-6.
§ 10
Med bøde straffes den, der
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- overtræder §§ 2-4, § 5, stk. 2-4, eller §§ 6-8 eller
- tilsidesætter anvisninger givet i medfør af § 4, § 7, stk. 1 eller 3, eller § 8.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 930 af 10. oktober 2000 om overvågningen af BSE hos kvæg.
§ 12
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000