Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

En erhvervsuddannelses mål skal være i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 1, og skal fastsættes sådan, at uddannelsen bidrager til at opfylde de formål, der er nævnt i erhvervsuddannelseslovens § 1. Uddannelsens mål skal endvidere være i overensstemmelse med de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder forudsætningerne med hensyn til den fastsatte samlede varighed af skoleundervisningen og det fastsatte tilskud pr. årselev.

Uddannelsen skal bidrage til udviklingen af erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevernes evne til selvstændig stillingtagen og medvirken i et demokratisk samfund, samarbejde og kommunikation samt fremme international forståelse. Uddannelsen skal endvidere fremme faglig og social problemløsning samt udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Uddannelsen skal gennem skoleundervisning og praktikuddannelse give eleverne fagrettede, almene og personlige kvalifikationer og give dem baggrund for at vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer og kompetencer.

Uddannelsen skal endvidere bidrage til elevernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Ligeledes skal elevernes grundlæggende færdigheder inden for læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation, regning/matematik og fremmedsprog udvikles.

Uddannelsen skal give grundlag for videre uddannelse.

1. Beskrivelse af uddannelsens formål og hvilke(n) erhvervsfaglig(e) fællesindgang(e), uddannelsen agtes tilknyttet.

1. Beskrivelse af, hvorledes uddannelsen vil opfylde kravene i § 1 og erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 1, herunder angivelse af de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og de forventede videreuddannelsesmuligheder.

1. Oplysning, om den foreslåede uddannelse helt eller delvist vil afløse en eller flere eksisterende uddannelser, og i bekræftende fald nærmere oplysning herom.

1. Oplysning om mulighederne for afslutningen af uddannelsesforløbet med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af det almindelige uddannelsesforløb, jf. § 16 og lovens § 15, stk. 2.

1. Oplysning om voksenuddannelsesforløb, jf. § 18.

1. Oplysning om afgrænsningen til andre uddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser og andre erhvervsuddannelser, og om samarbejdsflader til arbejdsmarkedsuddannelserne vedrørende meritordninger og om specialefag.

1. Oplysning om de forventede beskæftigelses- og praktikpladsmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod.

1. Oplysning om den forventede årlige tilgang til uddannelsen.

1. Oplysning om eventuelt foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens faglige indhold, jf. lovens § 21, stk. 2.

1. Sammenfattende redegørelse for, hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde de formål, som er anført i lovens § 1, stk. 2.

Det faglige udvalgs forslag til en erhvervsuddannelse bør indeholde:

Bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser (uddannelsesbekendtgørelserne) suppleres med vejledninger, som udsendes af ministeriet i samarbejde med det faglige udvalg.

Vejledningerne indeholder uddybning af reglerne om uddannelsernes formål og struktur, undervisningens indhold, herunder områdefag og specialefag, jf. § 24, praktikuddannelsen, jf. § 29, og bedømmelse mv., jf. § 31.

Undervisningsministeriet kan i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet udsende vejledning om undervisningen i grundforløbet.

Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen opfylder de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder:

Det faglige udvalg skal i samarbejde med praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel.

Det faglige udvalg skal følge udviklingen og afgive indstilling vedrørende fortsat behov for uddannelsen på baggrund af de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, og om eventuelle ændringer i uddannelsen.

1. Forudsætninger med hensyn til uddannelsens formål.

1. Forudsætninger om uddannelsens bredde, herunder i arbejdsområder og funktioner, samt de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og de forventede videreuddannelsesmuligheder, jf. lovens § 15, stk. 1.

Skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel.

Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen.

Skolen skal ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen have en procedure, der belyser, at

På baggrund af skolens selvevaluering udarbejder skolen en plan for opfølgning på, hvordan de fastsatte mål kan nås. Opfølgningsplanen skal fastlægge ændringsbehov og forslag til løsning, samt opstille operationelle mål.

1. undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser,

1. der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan,

1. de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål,

1. uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden,

1. der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer, jf. § 9, stk. 3,

1. de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at

1. indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages.

Skolen tager i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg initiativ til forslag om ændring af uddannelsen, jf. § 28, stk. 2, nr. 2.

Den enkelte skoles lærergruppe sammensættes med henblik på, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de uddannelser, skolen udbyder, og at skolen kan efterleve de regler, der gælder for uddannelserne.

Læreren skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer:

1. Faglig uddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder, suppleret med relevant fortsat eller videregående uddannelse (eventuelt kurser) - eller anden relevant videregående uddannelse.

1. Relevant og aktuel erhvervserfaring (eksklusiv uddannelsestiden). For lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettede faglige områder, skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 5 års varighed. For øvrige lærere skal erhvervserfaringen være af normalt mindst 2 års varighed. For de øvrige lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor sådanne lærere ikke er til rådighed. Det påhviler i givet fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder.

Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke foreligger ved ansættelsen:

Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der i en periode på maksimalt 1 år virker som timelærere på mere end halv tid.Skolen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der fungerer som timelærere på halv tid og derunder. I begge disse tilfælde skal skolen påse, at timelærerne får en basal introduktion til lærerarbejdet.

1. Senest 3 år efter ansættelsen: En bred, almen baggrund mindst svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække. Mindst 2 fag inden for fagområderne dansk, fremmedsprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, afsætning og informationsteknologi skal være på niveau A.

1. Senest 2 år efter ansættelsen: Gennemført en afsluttet pædagogisk eller faglig-pædagogisk uddannelse, mindst svarende til niveauet i den grundlæggende pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter bekendtgørelsen om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskoler.

For undervisningsfag, som er meritgivende ved skift til de gymnasiale uddannelser eller ved adgang til videregående uddannelser, samt i ganske særlige tilfælde andre fag, skal skolen følge Undervisningsministeriets regler om lærernes kvalifikationer.

Hvor intet andet er fastsat, har skolen ansvaret for fastlæggelsen af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence.

Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen.

Det påhviler skolen i samråd med lærerne at tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendige fornyelser og tilpasning af lærernes kvalifikationer, jf. § 5, stk. 3, nr. 5.

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1. Hovedforløbet omfatter praktikuddannelse og skoleophold. En uddannelses hovedforløb består normalt af mindst et skoleophold og mindst 2 praktikophold.

Grundforløbene er grupperet i erhvervsfaglige fællesindgange.

Struktur og indhold for grundforløb følger i øvrigt reglerne om grundforløb.

Skoleundervisningen i hovedforløbet i den enkelte uddannelse fordeles på skoleophold under hensyn til:

1. Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen.

1. Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer under forudsætning af, at de fastsatte uddannelsesmål iagttages.

1. Den fastsatte varighed af skoleundervisningen og det fastsatte tilskud pr. årselev.

Et hovedforløbs obligatoriske del varer i almindelighed ikke over 3 år og 6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger.

I uddannelsesbekendtgørelsen fastsættes, hvilke grundforløb, der giver adgang til hovedforløbet, og der kan fastsættes regler om krav til eller niveauer i enkelte fag, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløb, såfremt opfyldelse af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen. Kravene skal kunne opfyldes af elever, der begynder på grundforløbet på baggrund af grundskolens 9. klasse.

Skoleundervisningen i hovedforløbet består af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag, jf. § 23.

Uddannelsesforløbet afsluttes normalt med en faglig prøve, svendeprøve eller lignende efter reglerne om uddannelsen. Prøven kan indgå i skoledelen under sidste skoleophold eller efter skoleopholdet som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. En afsluttende prøve kan tidligst finde sted 6 måneder før aftaleperiodens ophør.

Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Et speciale er en del af praktikuddannelsen, der kan understøttes af specialefag i skoleundervisningen. Specialet supplerer den generelle erhvervskompetence med en speciel erhvervskompetence.

Specialefagsundervisningen organiseres således, at eleven og virksomheden inden for rammer, der er fastsat i reglerne om uddannelsen, vælger undervisning, der kan være fælles for erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne, herunder arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. Arbejdsministeriets regler.

De faglige udvalg samarbejder med hensyn til anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Undervisningsministeriet om regler om uddannelser, herunder oversigter over valgfri specialefag og meritgivende fag i vejledninger til uddannelsesbekendtgørelser.

Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal som påbygning til erhvervsuddannelse kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning.

Skolen skal, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, tilbyde de valgfag og supplerende enkeltfag, der udgør det almindelige, nødvendige tilvalg for optagelse i relevante erhvervsakademiuddannelser.

Efter udløbet af uddannelsesaftalen eller efter aftale med virksomheden under aftaleforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 2, skal eleven kunne opnå fuld studiekompetence. Undervisningen varer højst 1 år og 6 måneder som heltidsundervisning. Undervisningen omfatter de fag, som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksamen. Undervisningen i erhvervsgymnasiale fag gennemføres i henhold til reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse.

Eleven og virksomheden kan somerhvervsrettet påbygningvælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger, jf. § 23, stk. 7 og 8.

Regulerede delkompetenceforløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, skal være vekseluddannelsesforløb, der består af obligatorisk grundforløb og obligatorisk hovedforløb og udgøre på forhånd fastsatte dele af et almindeligt uddannelsesforløb. Eleven skal opnå personlige, almene og faglige kvalifikationer, som kvalificerer til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

Regler om de i stk. 1 nævnte regulerede delkompetenceforløb fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Forløbene skal fremstå som helstøbte uddannelsesforløb med en særlig betegnelse og afsluttes med uddannelsesbevis i henhold til bekendtgørelsen. Varigheden er mindst 1 år og 6 måneder og normalt højst 3 år.

Individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 3, er et tilbud til elever, som ikke vurderes at have forudsætningerne for at gennemføre et uddannelsesforløb i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse, herunder regulerede delkompetenceforløb. Forløbene skal være vekseluddannelsesforløb og bestå af et grundforløb og hovedforløb. Eleven skal opnå personlige, almene og faglige kvalifikationer, som kvalificerer til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Individuelle forløb varer fra mindst 2 år til normalt højst 3 år og består af udvalgte mål eller delmål fra obligatoriske dele af grundforløb og hovedforløb i en eller flere erhvervsuddannelser. Praktikuddannelsen skal sammen med skoledelene udgøre et hele for den enkelte elev og skal kunne danne grundlag for senere beskæftigelse og fortsat uddannelse, eventuelt i en ordinær erhvervsuddannelse. Uddannelsesforløbet skal pædagogisk og organisatorisk tilrettelægges under hensyn til den enkeltes elevs forudsætninger. Forløbet tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og en eventuel praktikvirksomhed. Individuelle forløb skal være lokalt forankret og skal godkendes af det faglige udvalg, som kan delegere kompetencen til de lokale uddannelsesudvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 41, stk. 3. Uddannelsesforløbet fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, jf. reglerne herom.

For individuelle forløb udstedes uddannelsesbevis på baggrund af elevens opfyldelse af sin personlige uddannelsesplan, jf. stk. 2.

Det faglige udvalg skal afgive indstilling om regler, som giver eleven ret til fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og skoleundervisning.

Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for personer over 25 år.

Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæftigelse.

De faglige udvalg samarbejder med efteruddannelsesudvalgene vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser om merit på grundlag af arbejdsmarkedsuddannelser.

Skolen eller det faglige udvalg træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af merit efter reglerne om den pågældende uddannelse. Det faglige udvalg kan endvidere træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 57.

Skolen kan endvidere, ud over hvad der følger af bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse, efter ansøgning fra en elev og efter samråd med en eventuel praktikvirksomhed træffe afgørelse om fritagelse for skoleundervisning efter en konkret vurdering, hvis eleven på grundlag af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for uddannelsen.

Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for.

Skolen kan gøre fritagelse efter stk. 2 betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen.

I tilfælde, hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, såfremt den samlede skoleundervisningstid er forkortet med 4 uger eller mere, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. I andre tilfælde overvejer skolen mulighederne for at tilbyde eleven alternativ undervisning.

I øvrigt finder reglerne om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen) og reglerne om grundfag anvendelse.

Supplerende kurser efter erhvervsuddannelseslovens § 16 oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale.

De supplerende kurser kan efter reglerne om uddannelserne omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om merit i den pågældende uddannelse.

Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen samt give uddannelsen en lokal toning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.

Skolen fastsætter de undervisningsmæssige dele, der efter reglerne herom indgår i undervisningen.

Skolen bestemmer, om undervisningen skal ske ved samlæsning med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet.

Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesbekendtgørelsen kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen.

Skolen organiserer og tilrettelægger undervisningen således, at den imødekommer den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger og mål, jf. erhvervsuddannelseslovens § 28.

Undervisningen skal overalt tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne, der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.

Skolen indrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold.

Grundfag, områdefag, specialefag og valgfag indgår almindeligvis i skoleundervisningen med den vægt, der fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 1. Vægten kan efter reglerne om de enkelte uddannelser fraviges i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med afstigningsforløb, jf. § 16, særligt lange uddannelser eller ud fra en helhedsvurdering af bredde, henholdsvis specialisering, af uddannelsernes samlede indhold, såfremt den forudsatte bredde i uddannelsen bevares.

Grundfag beskrives i reglerne om grundfag.

Områdefag er fag, som er særlige for en eller flere uddannelser.I uddannelsesbekendtgørelsen og grundforløbsbekendtgørelsen fastsættes de overordnede mål og rammer for områdefag.Områdefag skal være udformet således og have et sådant omfang, at det dels er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag i projekter, temaer og lignende, dels gør det muligt at skabe et grundlag for en særskilt bedømmelse, jf. § 31.

Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. I uddannelsesbekendtgørelsen fastsættes de overordnede mål og rammer for specialefag. Mål og rammer for specialefag skal kunne rummes inden for uddannelsens mål i henhold til reglerne om uddannelsen.

Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale, normalt ved indgåelsen af uddannelsesaftalen eller ved optagelse til skolepraktik.

Et valgfrit specialefag vælges af eleven og praktikvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker blandt de fag, som det faglige udvalg har peget på i uddannelsesbekendtgørelsen eller vejledningen hertil, jf. § 24, stk. 2. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat. Elevens valg af specialefag skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom.

Skolen udbyder, eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner, de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen, og valgfri specialefag i et sådant omfang, at elev og virksomhed sikres et bredt valggrundlag. Skolen kan give mulighed for at foretage prioriterede valg.

Skolen skal give eleven og virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag, jf. stk. 6, ved andre skoler eller institutioner.

Vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen, indeholder uddybning af mål og eventuelle øvrige rammer for områdefag og specialefag, herunder vejledende uddannelsestid for disse fag. Vejledningen kan desuden indeholde uddybning af, hvorledes grundfag kan indgå i sammenhæng med områdefag og specialefag.

Vejledningen indeholder en oversigt over, hvilke valgfri specialefag der kan vælges af eleven og virksomheden, med angivelse af mål og øvrige rammer. Den kan omhandle betydningen af elevens valg af valgfag af betydning for videreuddannelse.

Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, og skolen skal som valgfag tilbyde fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, jf. § 27 i erhvervsuddannelsesloven. Den enkelte skole fastsætter planer for valgfag under undervisningen i hovedforløbet, jf. dog stk. 2 og 3.

Planer for valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde, jf. erhvervsuddannelseslovens § 27, 3. pkt., fastsættes af skolen efter indstilling fra de lokale uddannelsesudvalg.

Grundfag skal kunne vælges som valgfag. Ved udbud af valgfag, der som fag indgår i andre uddannelser eller enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for de pågældende uddannelser, herunder de gældende undervisningsplaner, og reglerne om bedømmelse samt reglerne om lærerkvalifikationer.

De valgfag, som skolen udbyder, skal være beskrevet i skolens undervisningsplan, og bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal være beskrevet i skolens bedømmelsesplan.

Valgfag udbydes af skolen i henhold til lovens § 27, herunder teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde.

Skolen skal udbyde valgfag ud fra de varierede interesser hos de enkelte elever på skolen, eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

Skolen kan i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner tilbyde undervisning i fag under anden lovgivning som valgfag, hvis dette kan ske i henhold til lovgivningen for den pågældende undervisning.

Skolen fastsætter skoleundervisningens nærmere indhold i en lokal undervisningsplan. Undervisningsplanen udarbejdes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg inden for rammerne i reglerne om uddannelsen og i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 39.

Den lokale undervisningsplan skal indeholde:

Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelser om hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser.

Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om, at dele af undervisningen kan foregå i virksomheder.

1. Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsfagene.

1. Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer mv., som skolen har opdelt undervisningen i.

1. Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder beskrivelse af hvordan eleverne opnår medindflydelse.

1. Beskrivelse af delmål for undervisningen, jf. § 21, stk. 4.

1. Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for undervisningsfag og temaer mv. samt elevens hjemmearbejde.

1. Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr.

1. Oplysninger om meritbestemmelser.

1. Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og med elevernes praktikvirksomheder.

1. Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.

1. Beskrivelse af skolesamarbejdet vedrørende undervisningen, herunder angivelse af samarbejdsparter.

1. Skolebedømmelsesplan.

Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal kunne udleveres til elever, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisningsministeriet og eventuelle andre interesserede.

Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at

1. følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på grundlag heraf at revidere denne, og

1. følge behovet for fornyelse af regler om uddannelsen og på grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen, jf. § 5, stk. 5, og erhvervsuddannelseslovens § 39.

Praktikvirksomheden skal efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen og på grundlag af vejledningen hertil gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens uddannelsesplan efter reglerne herom.

I den første praktikperiode orienterer virksomheden eleven om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion.

I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de nærmere regler i uddannelsesbekendtgørelsen og på grundlag af vejledningen hertil.

Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet.

Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv., herunder arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser, efterleves.

Vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen kan indeholde nærmere supplering af reglerne i bekendtgørelsen, herunder om praktikuddannelsens opdeling på praktikperioder.

Vejledningen indeholder nærmere anvisninger på samspillet mellem skole og praktikvirksomhed, herunder anvendelse af den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen.

Efter det faglige udvalgs bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg ved den enkelte skole fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, således at det sikres, at praktikuddannelsen og skolens undervisning i henhold til dens undervisningsplan supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Reglerne om praktikvirksomhedens gennemførelse af praktikuddannelsen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skolepraktik, jf. dog § 66 g, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven. Regler vedrørende afkortning af praktikuddannelsen eller om særlige voksenforløb, jf. § 18, finder tilsvarende anvendelse under skolepraktik.

Skolen foretager en løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt i henhold til reglerne om uddannelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning, jf. § 33. Den løbende bedømmelse omfatter de elementer, som indgår i den afsluttende bedømmelse, jf. stk. 3. Den løbende bedømmelse omfatter i øvrigt de mål, som er omtalt i § 1, stk. 2 og 3, i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen.

Den afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives.

Bedømmelsesresultaterne indgår endvidere som en del af grundlaget for skolens løbende evaluering af undervisningens indhold og metode, jf. § 5, stk. 3, nr. 7.

Vejledningen til uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 3, kan indeholde uddybning af reglerne om bedømmelse i relation til vejledningens uddybning af reglerne om mål og eventuelle øvrige rammer for områdefag og specialefag, jf. § 24, samt supplering af reglerne om fremgangsmåden ved bedømmelse.

På grundlag af reglerne om uddannelsen fastsætter skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg en skolebedømmelsesplan, der indgår i den lokale undervisningsplan. Skolebedømmelsesplanen skal indeholde retningslinjer for den løbende bedømmelse i undervisningen og bedømmelse efter de enkelte skoleophold, herunder grundforløbet, samt den afsluttende bedømmelse af de enkelte fag.

Skolebedømmelsesplanen skal indeholde:

Skolen kan i sin bedømmelsesplan fastsætte regler om standpunktskarakterer og prøvekarakterer, hvorefter 2 eller flere fag kan bedømmes samlet, medmindre der er tale om prøver, hvor opgaverne efter reglerne om faget bestemmes centralt. Eleven skal dog have en særskilt karakter for hvert fag, der bedømmes samlet, medmindre andet følger af reglerne for uddannelsen. Der skal dog altid gives en særskilt karakter for fag, der er omfattet af bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne.

1. Angivelse af de mål, der lægges til grund for bedømmelsen.

1. Beskrivelse af, hvordan og hvornår der bedømmes.

1. Beskrivelse af, hvordan standpunktskaraktererne fremkommer, herunder beskrivelse af form og indhold, således at skolen kan dokumentere en given karakter.

1. Regler om de prøver, skolen foranstalter, herunder svendeprøver, der gennemføres som eksamen.

1. Regler om udstedelse af skolevejledning.

1. Regler om udstedelse af bevis for grundforløb, skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev.

1. Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven vedrørende udstedelse af beviser mv. og afholdelse af prøver.

Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders retsforhold mv. i erhvervsuddannelserne.

Bevis for grundforløb udstedes efter reglerne om grundforløb.

Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. Beviset udleveres til eleven ved skoleopholdets afslutning.

I henhold til reglerne om uddannelsen kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit.

Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog.

Kopi af skolebeviset sendes til praktikvirksomheden samt til det faglige udvalg, hvis udvalget skal udstede uddannelsesbevis.

Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen.

Ved afslutning af påbygning, jf. § 15, udstedes bevis herfor.

Ved afslutningen af et praktikophold forud for et skoleophold, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders retsforhold i erhvervsuddannelserne.

Når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring.

Erklæringen udstedes til eleven med kopi til skolen og det faglige udvalg.

Erklæringen skal indeholde:

Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

1. Betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt speciale, profil eller lignende.

1. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret og i hvilke perioder.

1. Virksomhedens underskrift.

Den afsluttende praktikerklæring kan efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde yderligere oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve.

Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen.

Hvis praktikuddannelsen afsluttes som skolepraktik, udstedes den afsluttende praktikerklæring af skolen.

Hvis der er svendeprøve i uddannelsen, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsuddannelsesloven, fastsættes de faglige udvalgs retningslinier herom i uddannelsesbekendtgørelsen, jf. lovens § 33, stk. 3.

Svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om eksamensordning ved erhvervsskolerne. Disse prøver skal være beskrevet i skolebedømmelsesplanen.

For svendeprøver, som det faglige udvalg afholder uden for skoleundervisningen, skal det faglige udvalgs retningslinjer, jf. stk. 1, mindst indeholde:

Det faglige udvalg skal sørge for, at eleverne er bekendt med de retningslinier, som det faglige udvalg har udarbejdet.

1. Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer).

1. Regler om indstilling til svendeprøve.

1. Regler om tilvejebringelse af opgaver.

1. Regler om, hvilke opgavetyper der indgår i svendeprøven. Opgaverne skal falde inden for rammerne af uddannelsens mål.

1. Angivelse af bedømmelseskriterier.

1. Regler om bedømmelsesmåde, herunder eventuelle regler om karaktergivning. Hvis der anvendes en anden karakterskala end 13-skalaen, skal retningslinjerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i ét tal eller én verbal betegnelse.

1. Angivelse af beståelseskrav.

1. Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve.

1. Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset.

1. Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne.

Uddannelsesbevis udstedes, når skolebevis og endelig praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve er bestået.

Det bestemmes i reglerne om uddannelsen, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg.

Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.

Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog, og skal i øvrigt indeholde:

De øvrige oplysninger, som efter eksamensbekendtgørelsen skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser.

1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale og eventuel profil.

1. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.

1. Erklæring om, at eventuel svendeprøve er bestået, samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter, jf. § 37, stk. 1 og stk. 3, nr. 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2001.

Samtidig ophæves:

§§ 15, 16 og § 23, stk. 5-8, finder kun anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. januar 2001, såfremt dette følger af bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse.

1. Bekendtgørelse nr. 87 af 12. februar 1990 om erhvervsuddannelser.

1. Bekendtgørelse nr. 61 af 29. januar 1991 om lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne.

1. Bekendtgørelse nr. 763 af 15. november 1990 om overgangsordninger vedrørende erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeriet, den 21. december 2000, den 21. december 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Arne Andreasen/