Bekendtgørelse om uddannelsen til bogbinder
BEK nr 1403 af 21/12/2000
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som bogbinder inden for det valgte speciale.
§ 2
Den uddannedeindustribogbinder skal selvstændigt og kreativt kunne medvirke i den industrielle bogbindermæssige proces i grafisk produktion og have kendskab til almindeligt forekommende materialer og skal kunne indstille og betjene samt foretage fejlfinding på de maskiner og det udstyr, som anvendes i de forskellige processer.
Den uddannede håndbogbinder skal kunne medvirke kreativt og selvstændigt i den bogbindermæssige proces ved fremstilling af håndindbundne bøger og have kendskab til behandling af de materialer, som anvendes i de forskellige processer.
Den uddannede bogbinder skal tillige have opnået en sådan faglig bredde og erhvervsmæssig indsigt, at det kan danne basis for en senere specialisering, videregående uddannelse og- eller etablering af selvstændig virksomhed.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Grafisk Fagligt Udvalg.
§ 4
Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder, jf. dog §§ 6,7 og 8.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 10 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 19 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 6, 6, og 7 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.
§ 6
Personer, der er fyldt 25 år og gennem 2 års beskæftigelse inden for faget har opnået en relevant grafisk baggrund, kan gennemføre uddannelsen på 2 år og 6 måneder. Skoleuddannelsen omfatter da 19 skoleuger, der tilrettelægges af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet efter stk. 1.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.
§ 7
Personer efter § 6 samt andre med de nødvendige forudsætninger, kan gennemføre et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, der sammen med elevens forudgående uddannelse eller beskæftigelse træder i stedet for grundforløbet. For elever med uddannelsesaftale er kurset omfattet af uddannelsesaftalen. Skolen kan i forbindelse med suppleringskurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2
Det supplerende kursus tilrettelægges af skolen, og indhold og varighed af kurset fastsættes i samarbejde mellem skolen og det faglige udvalg.
§ 8
Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), samt på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse.
§ 9
Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
undervisningen i de i stk. 1 nævnte fag varer 5 uger.
- Håndindbinding modul 1
- Niveau: Begynder (a-c) og rutine (d)
- Eleven har kendskab til
a) forskellige håndindbundne bindtyper,
b) indbinding af papbind med ryg og hjørner,
c) indbinding af papbind som helbind, og
d) anvendelse af forskellige lime og klistre i processen.
- Bogblokfremstilling modul 1
- Niveau: Begynder (a-b) og rutine (c-h)
- Eleven har kendskab til
a) maskiner og værktøjer, der anvendes i processen,
b) fremstilling af garnhæftede og klæbebundne bogblokke,
c) skæring af planoark,
d) falsning af 16 sider,
e) optagning af ark,
f) hæftning og klæbning af bogblokke,
g) limning og skæring af bogblokke, og
h) runding og afpresning af bogblokke.
- Samlehæftning
- Niveau: Begynder (a-c) og rutine (d)
- Eleven har kendskab til
a) fremstilling af brochurer på samlehæfter,
b) samlehæfterens specialudstyr,
c) indstilling af- og produktion på samlehæfter, og
d) indstilling af klammelængde og benlængde.
- Skæring
- Niveau: Begynder (a-b), rutine (c) og avanceret (d)
- Eleven
a) har kendskab til programskæremaskinens funktioner,
b) har kendskab til forskellige maskintyper,
c) har kendskab til enkel programmering, og
d) behersker renskæring af ark på 4 sider.
- Falsning
- Niveau: Begynder: (a-d) og rutine (e)
- Eleven har kendskab til
a) processen i falsemaskinen,
b) baneretningens betydning,
c) elementære indstillinger af falsemaskinen,
d) falsemaskinens hoveddele, og
e) falsning af 8 siders ark.
§ 10
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
Mål og indhold for de enkelte grundfag følger bekendtgørelse om grundfag.
- Dansk, niveau F.
- Informationsteknologi, niveau E.
- Materialeforståelse, 1 uge.
- Virksomhedslære og innovation, niveau F.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:
Undervisningen i de i stk. 1 nævnte fag varer 6 uger.
- Bogblokfremstilling modul 2
- Niveau: Rutine
- Eleven har kendskab til industriel bogblokfremstilling med forståelse for processer, materialer og udstyr.
- Maskinlære
- Niveau: Rutine
- Eleven har kendskab til betjening af almindeligt forekommende industrielle bogbindermaskiner- og udstyr.
- Håndindbinding modul 2
- Niveau: Rutine
- Eleven har kendskab til principper og arbejdsmetoder for håndindbinding af bøger.
- Produktionsmetoder
- Niveau: Rutine
- Eleven
a) har kendskab til anvendelse af forskellige produktionsmetoder i industriel bogbinding, og
b) har kendskab til valg af produktionsmetode under hensyntagen til produktets art og anvendelse.
§ 12
Til specialet industribogbinder er knyttet følgende bundne specialefag:
Til specialethåndbogbinder er knyttet følgende bundne specialefag:
Undervisningen i de i stk. 1 og 2 nævnte fag varer 4 uger.
- Maskinbetjening 1
- Niveau: Rutine
- Eleven
a) har kendskab til bindsamling,
b) har kendskab til presseforgyldning,
c) har kendskab til indhængning, og
d) har kendskab til boggadeproduktion.
- Maskinbetjening 2
- Niveau: Avanceret
- Eleven behersker
a) ligestødning af ark og skæring,
b) falsning,
c) optagning og hæftning,
d) klæbebinding,
e) treskæring og
f) samlehæftning.
- Håndindbinding
- Niveau: Avanceret
- Eleven behersker
a) indbindingsmetoder,
b) materialebehandling,
c) forgyldning,
d) snitbehandling og
e) marmorering.
§ 13
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag har en vejledende uddannelsestid på 3,0 uger.
§ 14
Praktikuddannelsen inden for specialet industribogbinder omfatter følgende arbejdsområder og funktioner: Eleven skal beskæftiges med de i virksomheden forekommende maskintyper inden for uddannelsesområdet.
Praktikuddannelsen inden for specialet håndbogbinder omfatter følgende arbejdsområder og funktioner: Eleven skal beskæftiges med de i virksomheden forekommende produktioner inden for uddannelsesområdet.
§ 15
Målet med praktikuddannelsen inden for specialet industribogbinder er, at eleven på avanceret niveau opnår færdigheder på minimum 4 af følgende maskiner:
Målet med praktikuddannelsen inden for specialet håndbogbinder er, at eleven opnår færdigheder inden for følgende områder: Indbindingsmetoder, bindtyper, materialebehandling, forgyldning, snitbehandling og marmorering.
- programskæremaskine,
- falsemaskine,
- samlehæfter,
- optagningsmaskine,
- garnhæftemaskine,
- klæbebinder,
- treknivsmaskine,
- bindsamler,
- presseforgyldningsmaskine,
- indhængningsmaskine,
- collator eller
- stansemaskine.
§ 16
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.
Indholdet af skolevejledningerne og praktikvejledningerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.
§ 17
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
§ 18
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren, ellers er den en standpunktskarakter.
§ 19
Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode som en del af den samlede undervisning. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
§ 20
Den skriftlige prøve for elever med speciale som industribogbinder varer 30 minutter og består af spørgsmål inden for følgende discipliner:
- Skæring.
- Falsning.
- Samlehæftning.
- Optagning og hæftning.
- Klæbebinding.
- Treskæring.
- Bindsamling.
- Presseforgyldning.
- Indhængning.
- Boggader.
§ 21
Den praktiske prøve for elever med speciale som industribogbinder består af en projektopgave og en praktisk prøve. Den samlede varighed er 25 timer.
I projektopgaven fremstiller eleven i alt fire papbind.
Den praktiske prøve afholdes inden for en af følgende discipliner:
Eleven trækker mellem de nævnte discipliner lod om, i hvilken af disciplinerne, der praktiske prøve skal aflægges.
- Skæring.
- Falsning.
- Samlehæftning.
- Optagning og hæftning.
- Klæbebinding.
- Treskæring.
- Bindsamling.
- Presseforgyldning.
- Indhængning.
- Boggader.
I tilslutning til den praktiske prøve finder en mundtlig overhøring sted, når eleven afleverer sin afsluttende opgave.
§ 22
Eksamen for elever med speciale som håndbogbinder består udelukkende af en praktisk prøve, som omfatter fremstilling af et stk. papbind (helbind med forgyldning), samt fremstilling af enten et stk. helskindbind med forgyldning og guldsnit eller et stk. dybfalset vælskbind med forgyldning. Den samlede varighed er 25 timer.
§ 23
I tilslutning til den praktiske prøve finder en mundtlig overhøring sted, når eleven afleverer sin afsluttende opgave. Overhøringen er en del af den praktiske prøve, og eleven skal have lejlighed til at begrunde sine valg eller fravalg af materialer, teknik, metoder o.l. Eksaminator og censorer kan få besvaret eventuelle spørgsmål, som de måtte have i forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve.
§ 24
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer hver en karakter.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve/projekt giver læreren og de to censorer hver en karakter for betjening af det tekniske udstyr og udførelsen af opgaven.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen for industribogbinder fremkommer som et vægtet gennemsnit af karaktererne for den skriftlige og den praktiske prøve. Den skriftlige prøve vægtes med faktor 1 og den praktiske prøve vægtes med faktor 3. For at bestå eksamen kræves, at den samlede eksamenskarakter er minimum 6, samt at karakteren for den praktiske prøve er minimum 6.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen for håndbogbinder fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den praktiske prøve. For at bestå eksamen kræves, at denne karakter er minimum 6.
Der foretages afrunding af resultatet efter stk. 3 og 4 til et helt tal efter almindelige regneregler.
Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 5 til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Beregningen efter stk. 5 foretages af det faglige udvalg.
§ 25
Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.
§ 26
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 3:
Hvis betingelserne i stk. 2 nr. 1 ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2 nr. 2 er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
- Eleven har ved skolens karaktergivning efter sidste skoleperiode opnået mindst karakteren 6 i områdefag og specialefag samlet.
- Eksamen efter §§ 19 - 23 skal være bestået.
§ 27
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 28
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset suppleres med følgende udtryk for præstationen:
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 26 og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 27.
- »Antaget med sølvmedalje«, når eleven har opnået 13 i eksamenskarakter.
- »Antaget med bronzemedalje«, når eleven har opnået 11 i eksamenskarakter.
- »Antaget med ros«, når eleven har opnået 9 eller 10 i eksamenskarakter.
- »Antaget«, når eleven har opnået 6,7 eller 8 i eksamenskarakter.
§ 29
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2001 med virkning fra den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 582 af 7. juli 1997 om uddannelse til bogbinder.
Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.
Skolen fastsætter efter samråd med det det faglige udvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 21. december 2000, den 21. december 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Lise Bagge Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000