TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til teknisk isolatør

BEK nr 1409 af 22/12/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som teknisk isolatør.

§ 2

Den uddannede tekniske isolatør skal selvstændigt og på avanceret niveau kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for teknisk isolering, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede tekniske isolatør skal kunne planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt under hensyn til gældende praksis, standarder, love og bestemmelser.

§ 3

Uddannelsen er henført til de erhvervsfaglige fællesindgange for Bygge og anlæg samt Håndværk og teknik, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det Faglige Udvalg for Isoleringsfaget.

§ 4

Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder, jf. dog § 6.

Stk. 2

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 35 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 3

Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 10, 5, 5, 5, 3 og 5 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Undervisningen omfatter desuden 2 ugers valgfri specialefag, der kan ligge i tilknytning til skoleperioderne eller på et andet tidspunkt under hovedforløbet.

Stk. 4

Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5

Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6.

§ 5

Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9, eller for vvs-uddannelsen, jf. dog § 8, stk. 1.

Stk. 2

Under tilsvarende forudsætninger kan elever, der har gennemført et grundforløb inden for en af de fællesindgange, der er nævnt i stk. 1, med fælles områdefag og med områdefag, der er særlige for en anden uddannelse, begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, såfremt eleven supplerende gennemfører et overgangskursus på 2 uger, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16.

§ 6

Personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring og kvalifikationer svarende til målene for grundforløbet og 1.-3. skoleperiode i hovedforløbet, og andre med tilsvarende kvalifikationerkan gennemføre et særligt voksenforløb, derikke må overstige 2½ år. Skoleundervisningen varer højst 21 uger og kan indledes med et kompetenceafklarende forløb på indtil 2 uger.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan dispensere fra betingelserne i stk. 1, hvis udvalget ud fra en samlet vurdering og efter samråd med skolen, eleven og den eventuelle praktikvirksomhed vurderer, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet.

Stk. 3

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7

Det i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 1, på indtil 20 uger, der træder i stedet for grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

§ 8

Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Stk. 2

Elever kan i øvrigtfritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen).

§ 9

Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:

Stk. 2

De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

  1. Svejsning og lodning, begynderniveau.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i at udføre gassvejsning på rør, samt blød- og hårdlodning af kobberrør til vand- og varmeinstallationer.
  1. Teknisk tegning og dokumentation, begynderniveau.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i at udarbejde tegninger, beregninger og dokumentation inden for områderne rørinstallation og pladebearbejdning.
  1. Installation og montage, begynderniveau.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i at planlægge og udføre varmetekniske installationsopgaver og vand- og afløbstekniske installationsopgaver ud fra relevante anvisninger, tekniske dokumentationsmaterialer og tegninger.
  1. Plade- og tagarbejde, begynderniveau.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i at fremstille tyndpladeemner i materialerne zink og galvaniseret plade ud fra beskrivelser og relevante anvisninger samt egne fremstillede tegninger, beregninger og modeller samt i at planlægge og udføre tagdæknings- og inddækningsopgaver med kunstskiffer og tyndplade i zink ud fra beskrivelser og relevante anvisninger og tegninger.

§ 10

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:

Stk. 2

De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.

  1. Dansk, niveau F, 2 uger.
  1. Informationsteknologi, niveau F, 1 uge.
  1. Matematik, niveau F, 1 uge.
  1. Materialeforståelse, 2 uger.
  1. Miljø, 1 uge.
  1. Produktudvikling, produktion og service, 2 uger.
  1. Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge.
  1. Virksomhedslære, 1 uge.

§ 11

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:

  1. Teknisk isolering 1, rutineniveau, 4,6 uger.
  • Målet er, at eleven

a) har viden om varmetermer, isoleringsmaterialer, normer og standarder,

b) har viden om og kan udføre isoleringsarbejde på rørinstallationer, som indgår i varme-, koldtvands-, varmtvands- og ventilationsanlæg m.v.,

c) har viden om og kan udføre isoleringsarbejde på industri- og procesanlæg,

d) kan udføre teknisk brandisolering og

e) kan betjene de i erhvervet anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af materialer og udstyr.

  1. Pladekappeisolering 1, begynderniveau, 3,5 uger.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i at udføre pladearbejde på enkle rørinstallationer.
  1. Kanalisolering, begynderniveau, 1,0 uge.
  • Målet er, at eleven

a) har grundlæggende viden om og færdigheder i at udføre isoleringsarbejde på kanaler, som indgår i et ventilationsanlæg, og

b) har kendskab til ventilationsanlægs funktion og opbygning.

  1. Køleisolering 1, begynderniveau, 1,7 uge.
  • Målet er, at eleven

a) har grundlæggende viden om og færdigheder i at udføre isolering af kølerum med tilhørende tekniske installationer,

b) har viden om anlæggenes opbygning og funktion, termiske forhold, luftfugtighed, dugpunkt og vindhastighed og kan beregne isoleringstykkelser for kølerum, og

c) har viden om de materialer, der anvendes ved isolering af kølerum og tekniske installationer, og om sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved arbejdets udførelse.

  1. Pladekappeisolering 2, rutineniveau, 2,2 uger.
  • Målet er, at eleven

a) kan udfolde, tildanne og montere pladekapper og tyndplade til både almindeligt forekommende og komplicerede installationer, herunder udføre såvel lige som skæve keglestubbe, bøjninger, rørbunde med sideløbende rør eller rør liggende under hinanden, overgangsstykker fra firkantet til rundt rør og S-bøjninger,

b) har kendskab til geometri, projektionstegning og udfoldningsprincipper,

c) har kendskab til de materialer, der anvendes ved pladekappeisolering, og

d) har færdigheder i betjening af de for området anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter for materialer og udstyr.

§ 12

Til uddannelsen er knyttet følgende bundne specialefag:

  1. Køleisolering 2, rutineniveau, 1,0 uge.
  • Målet er, at eleven

a) kan udføre isolering af tekniske installationer inden for det køletekniske område i henhold til relevant gældende norm,

b) kan udføre opgaver ved anvendelse af polystyrolskåle og syntetisk gummi til isolering af installationer, ventiler, pumper og beholdere m.m., betjene og vedligeholde de for området relevante værktøjer og maskiner, dog undtaget elektrisk servicering, under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelsen af materialer og udstyr, og

c) har viden om køleanlægs opbygning, funktion og termiske forhold samt kan foretage opmålinger og beregninger af materialeforbrug ved anvendelse af tegninger og beskrivelser.

  1. Tank- og kanalisolering, rutineniveau, 1,5 uge.
  • Målet er, at eleven kan udføre grundisolering og afsluttende pladekappeisolering på tanke og kanaler, herunder forarbejde og opsætte fastgørelses- og understøtningsanordninger, udføre pladebeklædning, falsning af samlinger, rørafslutninger og afslutninger ved komponenter og ekspansionsområder.
  1. Lydisolering, rutineniveau, 1,0 uge.
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til lydtekniske begreber og de anvendte materialers lyddæmpende effekt samt til udførelse af lydisolering, og

b) kan udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver i lydteknisk isolering som lydsluser, støjafskærmning, vibrationsdæmpning af rør og ventiler m.m.

§ 13

Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, jf. stk. 2, som skal give eleven særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder.

Stk. 2

Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen. De valgfri specialefag er:

Stk. 3

Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

  1. Teknisk isolering 2, avanceret niveau, 1 uge.
  • Målet er, at eleven

a) kan udføre alle former for isolering af varmeinstallationer, varmt- og koldtvandsinstallationer og ventilationsanlæg samt udføre teknisk brandisolering, og

b) kan betjene og vedligeholde de for området anvendte værktøjer og maskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af materialer og udstyr.

  1. Køleisolering 3, avanceret niveau, 1 uge.
  • Målet er, at eleven kan udføre opgaver ved anvendelse af syntetisk gummi til isolering af installationer, ventiler, pumper og beholdere m.m.
  1. Skibsisolering, rutineniveau, 2 uger.
  • Målet er, at eleven

a) kan udføre isolering af tekniske installationer på skibe ved anvendelse af almindeligt forekommende isoleringsmaterialer til skibsisolering,

b) har viden om de anvendte materialer og materialernes korrekte anvendelse, herunder kendskab til de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal iagttages under arbejdets udførelse,

c) har kendskab til de rørinstallationer og rørføringer samt ventiler, der fører fra skibsmotorer og generatorer, og som indgår i isoleringsarbejdet, og

d) har kendskab til tegninger og beskrivelser vedr. skibsinstallationer samt om anlæggenes funktion.

  1. Pladekappeisolering på skibe, avanceret niveau, 1 uge.
  • Målet er, at eleven kan udføre, tildanne og montere pladekapper og tyndplade til isoleringsopgaver, der primært forekommer på skibe.
  1. Lyddæmpning, rutineniveau, 1 uge.
  • Målet er, at eleven kan udføre forekommende arbejdsopgaver i lydteknisk isolering som lydsluser, støjafskærmning, vibrationsdæmpning af rør og ventiler m.m.
  1. Brandisolering, rutineniveau, 1 uge.
  • Målet er, at eleven kan udføre passiv brandsikring af stålkonstruktioner efter gældende dansk lovgivning.
  1. Yderligere valgfri specialefag, der giver eleven færdigheder i en særlig faglig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller giver eleven særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder. Eleven og virksomheden kan vælge sådanne specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 14

Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfag varer i alt 5 uger.

§ 15

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdighed og rutine i arbejdsdiscipliner, metoder, materialer og værktøj, som almindeligt anvendes i faget. Praktikuddannelsen skal give eleven en alsidig praktisk oplæring i de arbejdsopgaver, som forekommer inden for teknisk isolering.

Stk. 2

Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder, og således, at praktikuddannelsen sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 2. Eleven skal i praktikperioden have adgang til de i faget anvendte normer, anvisninger, arbejdsbøger og faglitteratur.

§ 16

De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

§ 17

Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.

Stk. 2

Karakteren ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nedenstående skala:

§ 18

Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2

Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren, ellers er det en standpunktskarakter.

§ 19

Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

Stk. 3

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.

§ 20

Den skriftlige prøve består af opgaver inden for områdefag og specialefag. Som hjælpemidler må anvendes opslagsmateriale, herunder elevens egne notater. Opgaverne skal løses inden for 4 klokketimer.

§ 21

Den praktiske prøve består af individuelle opgaver inden for område- og specialefagene udført under skoleundervisningen. Opgaverne skal løses inden for 24 klokketimer.

§ 22

Der gives en karakter for hver prøve, og der beregnes et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/4 og karakteren for den praktiske med 3/4.

Stk. 2

Eleven har bestået, hvis både det vægtede gennemsnit og karakteren for den praktiske prøve er mindst 6.

§ 23

Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v.

Stk. 2

Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6, henholdsvis»Ikke bestået« eller »Ikke godkendt«.

§ 24

Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og eleven har bestået den afsluttende eksamen, jf. § 22, stk. 2.

§ 25

Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.

§ 26

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 25.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2001 med virkning fra 1. januar 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1087 af 11. december 1996 om uddannelse inden for VVS-teknisk installation, blikkenslagerarbejde, teknisk installation og service finder dog anvendelse for elever, der er begyndt på 4. skoleperiode 1. januar 2001. Elever med uddannelsesaftale, der 1. januar 2001 har gennemført 3. skoleperiode, fortsætter skoleundervisningen med 2. skoleperiode i hovedforløbet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3

For elever, der overgår til skoleuddannelse efter denne bekendtgørelse, kan uddannelsesaftalens parter uden det faglige udvalgs godkendelse aftale at nedsætte uddannelsestiden således, at den svarer til uddannelsestiden efter denne bekendtgørelse.

Stk. 4

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.


Undervisningsministeriet, den 22. december 2000, den 22. december 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Marianne Vørts/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000
Bekendtgørelse om uddannelsen til teknisk isolatør | TheLawyer.sh