TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler

BEK nr 141 af 25/02/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

De forsikringsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler opkræver det i samme lov § 3 nævnte bidrag samtidig med opkrævning af præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring.

Stk. 2

Såfremt præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange pr. år, opkræves miljøbidraget for samme periode, som der opkræves præmie for. Miljøbidragets størrelse fastsættes som 7,50 kr. pr. måned.

Stk. 3

Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalte miljøbidrag.

§ 2

Forsikringsselskaberneskal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og for kontrollen med bidragets betaling.

Stk. 2

Forsikringsselskaberne og repræsentanterne skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive summen af de pligtige miljøbidrag. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 3

De pligtige miljøbidrag i en måned omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag, der godtgøres forsikringstagerne eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af bidrag i den måned, hvor tilbagebetalingen eller afskrivningen finder sted.

§ 3

Summen af de pligtige miljøbidrag skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. § 2, stk. 2.

§ 4

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler m.v. efter reglerne i § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v.1)

§ 5

Betales summen af de pligtige miljøbidrag ikke rettidigt, skal der betales rente herfor og gebyr for erindringsskrivelse efter reglerne i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

§ 6

Der ydes efter anmodning en godtgørelse til den sidst registrerede ejer af en udtjent bil omfattet af § 2 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler efter indlevering af bilen til affaldshåndtering.

Stk. 2

Såfremt et forsikringsselskab ved konstatering af totalskade overtager en bil, indtræder forsikringsselskabet i den sidst registrerede ejers krav på godtgørelse efter denne bekendtgørelse. Ved udbetaling af totalskadeerstatning skal godtgørelsesbeløbet oplyses over for bilejeren.

§ 7

Godtgørelsen ydes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  1. Bilen er afmeldt Centralregistret for Motorkøretøjer efter den 30. juni 2000, og
  1. aflevering af bilen til affaldsbehandling dokumenteres ved forelæggelse af en skrotningsattest, udstedt i overensstemmelse med § 7 i bekendtgørelse nr. 860 af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra og eventuelle senere ændringer, eller
  1. aflevering af bilen til affaldsbehandling i en anden EU- eller EFTA-medlemsstat (Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz), dokumenteres ved forelæggelse af en skrotningsattest, der er udstedt efter nationale regler i den pågældende stat om affaldsbehandling af biler, svarende til reglerne i bekendtgørelse nr. 860 af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra og eventuelle senere ændringer.

§ 8

Anmodningen indsendes til det af miljø- og energiministeren udpegede administrative organ,»Miljøordning for biler«.

Stk. 2

For biler, der er afleveret til affaldsbehandling i Danmark, udgøres anmodningen af skrotningsattesten forsynet med bilejerens og en eventuel transporthavers underskrift. Anmodningen vedlægges bilens registreringsattest med motorkontorets påtegning om bilens afmelding eller motorkontorets kvittering for afmeldingen.

§ 9

Godtgørelsen udgør 1.500 kr.

Stk. 2

Godtgørelsen udbetales ved check eller anvises til modtagerens konto i pengeinstitut.

§ 10

Godtgørelse, der er ydet, uden at betingelserne i § 7 var opfyldt, skal tilbagebetales. Beløbet skal tilbagebetales senest 14 dage efter Miljøstyrelsen skriftligt har fremsat påkrav herom. Beløbet indbetales til Miljøstyrelsen.

Stk. 2

Betales et beløb ikke rettidigt, jf. stk. 1, skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra det tidspunkt, beløbet skulle have været betalt til tidspunktet for indbetalingen til Miljøstyrelsen.

§ 11

Miljøstyrelsen kan bestemme, at § 10 ikke skal finde anvendelse, når det forhold, der udløser tilbagebetalingspligten, har underordnet betydning.

§ 12

Administration og kontrol i henhold til kapitel 1, herunder opkrævning af miljøbidrag hos forsikringsselskaberne, udøves af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2

Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af spørgsmål om miljøbidragspligt.

Stk. 3

Anmodning om indbringelse for Landsskatteretten af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser efter stk. 2 skal være fremsat over for Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Stk. 4

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.

§ 13

Administration af kapitel 2 udøves af»Miljøordning for biler«.

Stk. 2

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for den virksomhed, som»Miljøordning for biler«udøver i medfør af kapitel 2.

Stk. 3

Alle tilfælde, hvor»Miljøordning for biler«ikke finder betingelserne for ydelse af godtgørelse opfyldt, eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål, forelægges snarest for Miljøstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 14

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt,

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder § 2, stk. 1, eller
  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger i henhold til § 2, stk. 2.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

§§ 6 -11 træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 16

I perioden 1. juli til 31. december 2000 udgør godtgørelsen, jf. § 9, 1.200 kr.

§ 17

I forbindelse med forsikringsforhold, der var løbende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden, skal der samtidig med den første præmiebetaling efter den 1. april 2000 opkræves miljøbidrag for perioden fra 1. april 2000 og frem til ordinær opkrævning af miljøbidraget efter § 1.


Miljø- og Energiministeriet, den 25. februar 2000, den 25. februar 2000

/Svend Auken Helge Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000