Bekendtgørelse om uddannelsen til struktør og brolægger
BEK nr 1414 af 22/12/2000
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:
Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale.
- Anlægsstruktør.
- Bygningsstruktør.
- Brolægger.
§ 2
Den uddannede anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger kan løse almindeligt forekommende entreprenøropgaver og kan selvstændigt og på avanceret niveau udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det valgte speciale, henholdsvis anlægsteknisk, bygningsteknisk eller brolægningsteknisk, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede kan på avanceret niveau selvstændigt planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet fagligt og økonomisk hensigtsmæssigt under hensyn til gældende praksis, standarder, love og bestemmelser.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Bygge og anlæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Entreprenørbranchens Fællesudvalg.
§ 4
Uddannelsen varer mindst 3 år og 5 måneder og højst 3 år og 11måneder og afsluttes med svendeprøven i sidste skoleperiode. Den afsluttende skoleperiode placeres i første eller tredje kvartal.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 35 ugers obligatorisk skoleundervisning for struktører og 30 ugers obligatorisk skoleundervisning for brolæggere. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Den obligatoriske undervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 10, 10, 8 og 5 uger for struktører og 10, 10, 4 og 5 uger for brolæggere og omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Undervisningen omfatter desuden valgfri specialefag, 2 uger for struktører og 1 uge for brolæggere, der kan ligge i tilknytning til skoleperioderne eller på et andet tidspunkt under hovedforløbet.
Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Varigheden og strukturen efter stk. 1-4 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 6.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.
Under tilsvarende forudsætninger kan elever, der har gennemført et grundforløb inden for den fællesindgang, der er nævnt i stk. 1, med fælles områdefag og med de områdefag, der er særlige for træfagenes byggeuddannelse, begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet i specialet bygningsstruktør, såfremt eleven gennemfører et supplerende kursus på 2 uger, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16.
§ 6
For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen i samråd med det faglige udvalg tilbyde et særligt tilrettelagt forløb bestående af praktik og et særligt tilrettelagt skoleforløb.
§ 7
Det i § 6 nævnte forløb kan indledes med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og relevant erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i forbindelse hermed foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 8
Elever kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen).
§ 9
Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
Der gives en samlet karakter for fagene i stk. 1. Karakteren betegnes struktør- og brolægningsteknik.
- Målet er, at eleven
a) kan udføre mindre forskallingsopgaver ved anvendelse af forskellige forskallingsmetoder,
b) kan udføre mindre armerings- og betonopgaver, og
c) kan vælge værktøj, materialer og materiel ved udførelsen af mindre arbejdsopgaver inden for området.
- Kloakering 1, begynderniveau, 1,5 uge.
- Målet er, at eleven
a) har grundlæggende viden om kloakeringsarbejder,
b) kan udføre mindre kloakeringsopgaver, herunder udføre overgangssamlinger og sætning af nedgangsbrønde og nedløbsbrønde,
c) har viden om metoder til undersøgelse og inspektion af eksisterende ledninger og brønde, og
d) har viden om graveprofiler, sikring af eksisterede ledninger, tilfyldning, komprimering og komprimeringskontrol ved lægning af ledninger og sætning af brønde.
- Vej, anlæg og belægning 1, begynderniveau, 1,5 uge.
- Målet er, at eleven kan deltage i udførelse af det praktiske arbejde ved mindre vej- og anlægsarbejder, byggemodning og ledningsarbejder, samt i udførelse af jordarbejde og etablering af byggepladsveje og i udførelse af beton- og naturstensbelægninger.
- Mindre entreprenørmaskiner, begynderniveau, 0,5 uge.
- Målet er, at eleven kan udføre arbejdsopgaver, hvortil der kræves brug af mindre entreprenørmaskiner, som fx minigrave- og minilæssemaskiner.
§ 10
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
De i stk. 1, nr. 4, 5 og 8, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet
- Arbejdsmiljø, 2,0 uger.
- Dansk, niveau F, 2,0 uger.
- Fysik, niveau F, 2,0 uger.
- Informationsteknologi, niveau F, 1,0 uge.
- Matematik, niveau F, 1,0 uge.
- Materialeforståelse, 0,5 uge.
- Produktudvikling, produktion og service, 2,0 uger for struktører og 1,5 uge for brolæggere.
- Stil, form og farve, 1,0 uge.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende fælles områdefag:
Undervisningen i hovedforløbet omfatter herudover følgende områdefag for struktører:
- Afsætning og nivellering, rutineniveau, 0,5 uge. Der gives karakter godkendt/ikke godkendt i faget.
- Målet er, at eleven
a) kan benytte sig af almindelige nivelleringsinstrumenter til brug for afsætning,
b) kan foretage afsætning og nivellering ud fra tegninger samt føre målebog, og
c) kan bearbejde målebogsnotater efter endt nivellering og afsætning.
- Kloakering 2, rutineniveau, 3,0 uger.
- Målet er, at eleven
a) har viden om kloaksystemer, projektering og lægningsbestemmelser, samt afløbsmaterialer og samlingsmetoder,
b) har viden om den praktiske udførelse af kloakeringsopgaver, der svarer til kravene om uddannelse af udførende medarbejdere i henhold til gældende bekendtgørelse om kloakmestervirksomhed, og
c) kan udføre drænings- og kloakeringsarbejde ved byggemodning, huskloakering og ledningsrenovering i henhold til gældende love, normer og standarder.
- Tegning, rutineniveau, 1,0 uge.
- Målet er, at eleven
a) kan arbejde ud fra tegninger og beskrivelser samt udarbejde almindeligt forekommende arbejdstegninger,
b) har kendskab til bygge- og anlægstegninger, normer, standarder og anvisninger, og
c) har sans for og evne til kritisk vurdering af visuelle indtryk.
- Vej, anlæg og belægning 2, rutineniveau, 1,0 uge.
- Målet er, at eleven
a) har viden om jordarter og principperne for opbygning af vejkasser og efter tegning kan udføre opbygning af vejkasser, samt udføre afvanding og belægning,
b) kan udføre belægningsarbejde med betonbelægningssten, asfalt og fliser ved brug af både manuelle og tekniske hjælpemidler,
c) kan overholde gældende sikkerhedsforanstaltninger ved udførelse af anlægsopgaver og
d) har kendskab til spunsning og afstivning ved anlægsarbejde.
- Byggeteknik 2, rutineniveau, 1,0 uge.
- Målet er, at eleven
a) kan udføre forskallings- og armeringsopgaver efter tegninger og beskrivelser, herunder udsparinger, samt foretage udstøbning og vibrering af beton,
b) kan vurdere behovet for helårsforanstaltninger samt udføre overflade- og efterbehandling og vedligeholdelse af udstøbte betonkonstruktioner,
c) kan udføre støbe- og renoveringsopgaver og i tilknytning hertil udføre modtagekontrol af materialer samt foreskreven kvalitetskontrol,
d) har viden om materialetyper, der anvendes ved montageopgaver og kan medvirke ved montage af præfabrikerede elementer,
e) har viden om arbejdsmetoder indenfor fagene murer, tømrer og maler som er relateret til struktøruddannelsen, og
f) kan arbejde med stillads til eget brug.
- Montage og tildannelse, rutineniveau, 0,5 uge. Der gives karakter godkendt/ikke godkendt i faget.
- Målet er, at eleven
a) på grundlag af arbejdstegninger kan indgå i udførelsen af almindeligt forekommende opgaver ved montage af bygningselementer (bygningsstruktør) eller større rørlægning som fx hovedkloakledninger, herunder anhugning (anlægsstruktør), og
b) kan forstå og anvende sikkerhedsforskrifter ved monteringsarbejdet, herunder kommunikationsregler ved løft med kran.
§ 12
Til specialet anlægsstruktør er knyttet følgende bundne specialefag:
- Anlægsteknik, avanceret niveau, 9,0 uger.
- Målet er, at eleven
a) kan planlægge og foretage opmåling og afsætning i terræn,
b) kan udføre forekommende kloakerings-, lednings-, vej-, anlægs- og belægningsarbejder samt udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejder af samme anlæg,
c) kan udføre kloakeringsopgaver i henhold til love, bekendtgørelser og sikkerhedsforskrifter, herunder udgravning, lægning af gængse rørtyper og sætning af nedløbs- og gennemløbsbrønde svarende til kloakmesterprøvens praktiske del,
d) kan udføre afrømning, udgravning og vejkasseopbygning i henhold til gældende regler og standarder,
e) kan udføre vej- og terrænbefæstelse med betonkantsten, fliser og belægningssten,
f) kan udføre opmåling, tilpasning og skæring af materialerne, og
g) kan udføre modtagekontrol og foreskreven kvalitetskontrol.
§ 13
Til specialet bygningsstruktør er knyttet følgende bundne specialefag:
- Bygningsteknik, avanceret niveau, 9,0 uger.
- Målet er, at eleven
a) kan udføre forskallings- og armeringsopgaver, herunder udsparinger efter tegninger og beskrivelser, samt foretage udstøbning og vibrering af alle betontyper,
b) har viden om hærdningsprocesser og kan vurdere behovet for helårsforanstaltninger samt kan udføre overflade- og efterbehandling af betonoverflader,
c) kan udføre alle former for støbe- og renoveringsopgaver og i tilknytning hertil modtagekontrol af materialer samt foreskreven kvalitetskontrol,
d) har kendskab til materialer og udstyr, der anvendes ved montageopgaver og kan medvirke ved montage af præfabrikerede elementer i beton, stål, aluminium, glas m.v., og
e) kan arbejde med stillads til eget brug i henhold til gældende regler, herunder anvende og opstille facadestilladser og svært stålrørsstillads af klasserne 1-6 i den højde, brugsanvisningen angiver, og opstille stilladser, der indeholder portåbninger, portalrammer, gitterdragere, ind- og udvendige hjørner, udkragninger, net, hejs og affaldsskakt.
§ 14
Til specialet brolægger er tilknyttet følgende bundne specialefag:
- Brolægning, avanceret niveau, 7,5 uge.
- Målet er, at eleven
a) kan planlægge og foretage opmåling og afsætning i terræn,
b) kan udføre forekommende brolægningsarbejder og terrænbefæstelser i granit, natursten og beton i overensstemmelse med gældende standarder,
c) kan udføre kørebanebrolægning, chaussébrolægning, knolde- og pikstensbrolægning, flise- og klinkebelægning, samt kantstenssætning i lige flugter og kurver,
d) kan udføre opbygning af bærelag, underlagsafretning og tilfyldning,
e) kan udføre opmåling, tilpasning, tilhugning og skæring af betonsten, natursten og klinker,
f) kan udføre opbygning af støttemure og trapper i terræn, og
g) kan udføre modtagekontrol og foreskreven kvalitetskontrol.
§ 15
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der har følgende overordnede mål og rammer:
Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
- Målet er, at eleven har færdigheder i en særlig faglig disciplin i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag eller særligt vidtgående kvalifikationer på et af uddannelsens fagområder.
- Valgfri specialefag varer 2 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 1 uge for specialet brolægger.
§ 16
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag varer 5,5 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 5,0 uger for specialet brolægger.
§ 17
Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring inden for anlægsstruktørens, bygningsstruktørens eller brolæggerens arbejdsområder. Eleven skal beskæftiges med de i området forekommende arbejdsopgaver, -metoder og discipliner, værktøjer og maskiner, således at praktikuddannelsen sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål og efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre arbejde i overensstemmelse med områdets praksis og de gældende normer og standarder.
Praktikuddannelsen i specialerne skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner:
Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Eleven beskæftiges og oplæres fortrinsvis med de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder. Eleven skal i praktikperioden have adgang til de i faget anvendte normer, anvisninger, arbejdsbøger og faglitteratur.
- I specialet anlægsstruktør skal eleven beskæftiges med afsætning og fundering, vejkasseopbygning, herunder regulering og komprimering af underlag, med almindeligt forekommende belægningsarbejde, med dræning og lægning af kloak og sætning af brønde samt med reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
- I specialet bygningsstruktør skal eleven beskæftiges med afsætning og fundering, forskalling og armering, betonarbejde, herunder støbning, vibrering, komprimering og efterbehandling, med montage og aptering samt renovering, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
- I specialet brolægger skal eleven beskæftiges med brolægningsopgaver, herunder afsætning, granitarbejder, kantstenssætning, belægning med fliser, tilhugning, skæring og tilpasning samt underlagsregulering, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
§ 18
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleperioder, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikperioder, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.
§ 19
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
Karakteren ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nedenstående skala:
§ 20
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved overgang fra grundforløb til hovedforløb og i hovedforløbets tre første skoleperioder udfører eleven en praktisk opgave med dokumentation over opgavens grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for skoleperiodens område- og specialefag efter denne bekendtgørelse. Elevens øvrige fag kan indgå. En repræsentant for det lokale uddannelsesudvalg gennemgår den udførte opgave sammen med læreren og eleven. Gennemgangen indgår i lærerens endelige bedømmelse, der som led i den løbende bedømmelse indgår i grundlaget for udstedelse af skolevejledning, jf. grundforløbsbevis eller skolebevis.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren, ellers er det en standpunktskarakter.
§ 21
Skolen afholdersærskilt eksamen i områdefaget Kloakering i hovedforløbets 2. skoleperiode. Denne eksamen er en praktisk prøve, der modsvarer myndighedskravene til uddannelse af udførende medarbejdere efter reglerne om kloakmestervirksomhed. Denne prøve skal være bestået, før eleven kan deltage i den afsluttende eksamen, jf. § 22.
§ 22
Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve i område- og specialefag, i specialet anlægsstruktør aflægges yderligere den praktiske del af kloakmesterprøven.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.
§ 23
Den skriftlige prøve varer 8 klokketimer. Alle hjælpemidler må anvendes.
I specialet anlægsstruktør varer den praktiske prøve 24 klokketimer og kloakmesterprøvens praktiske del 8 klokketimer. I specialet bygningsstruktør varer den praktiske prøve 40 klokketimer. I specialet brolægger varer den praktiske prøve 16 klokketimer
§ 24
Der gives en karakter for hver prøve. Ved bedømmelse af den praktiske prøve lægges vægt på målfasthed, præcision og helhedsindtryk.
Der beregnes et vægtet gennemsnit af prøverne således:
Eleven har bestået, hvis både det vægtede gennemsnit og karakteren for den praktiske prøve er mindst 6. For elever i specialet anlægsstruktør skal også karakteren for hver enkelt af de praktiske prøver være mindst 6.
- I specialet anlægsstruktør indgår karakteren for den skriftlige prøve med 1/4 og karakteren for hver af de praktiske prøver med 3/8.
- I specialet bygningsstruktør indgår karakteren for den skriftlige prøve med 1/4 og karakteren for den praktiske prøve med 3/4.
- I specialet brolægger indgår karakteren for den skriftlige prøve med 1/6 og karakteren for den praktiske prøve med 5/6.
§ 25
Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v.
Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges der kun ny prøve i de delprøver, der ikke er bestået.
§ 26
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og eleven har bestået den prøve, der er nævnt i § 21, og den afsluttende eksamen (svendeprøven), jf. § 24, stk. 3.
§ 27
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.
§ 28
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 26, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 27.
§ 29
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2001 med virkning fra den 1. januar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 216 af 7. april 1998 om uddannelsen til struktør og brolægger.
Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 3. skoleperiode den 1. januar 2001.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 22. december 2000, den 22. december 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Marianne Vørts/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000