Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på realkreditinstitutter.

De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Paristraksindfrielser: Straksindfrielse af lån til pari.

1. Sikre og likvide værdipapirer: Børsnoterede fordringer på realkreditinstitutter eller tilsvarende kreditinstitutter i zone A-lande, fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone A-lande samt børsnoterede fordringer på multilaterale udviklingsbanker.

1. Betingede ubalancer: Ubalancer, der har en optionslignende karakter.

Et institut må ikke yde:

Kravene i stk. 1 kan fraviges, såfremt instituttet gennem anvendelsen af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.

1. indekslån på grundlag af udstedelse af nominelle realkreditobligationer og andre nominelle værdipapirer, eller omvendt, eller

1. indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån.

Et institut må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af inkonverterbare realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Kravene i stk. 1 kan ikke fraviges gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan foretages som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af en skønnet udlånsaktivitet.

Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer ved indfrielse af udlån må ikke overstige 2 pct. af den nominelle værdi af instituttets samlede mængde udstedte obligationer.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på paristraksindfrielser.

Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 90 dage i hver enkelt serie med seriereservefond. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på en omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 90 dage, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Overskydende midler, herunder fra paristraksindfrielser, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, anbringes i sikre og likvide værdipapirer eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder, og holdes adskilt fra øvrige midler.

Optioner og tilsvarende afledte instrumenter med asymmetrisk afkast, der indgår i opgørelsen af fremtidige betalingsforskelle inden for balanceprincippet, jf. § 7, stk. 1, må maksimalt have en løbetid på 4 år fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås med låntageren.

Forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 5, stk. 5, skal kunne opgøres på daglig akkumuleret tilbagediskonteret basis for alle fremtidige ind- og udbetalinger.

Ved udbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på realkreditobligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direkte bidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrationsgebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 5, stk. 5.

Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige betalingsdato.

Ved opgørelsen af de i § 7 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

Et fremtidigt likviditetsunderskud for instituttet som følge af at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 7, stk. 1, må ikke i forhold til instituttets ansvarlige kapital overstige:

De i stk. 1 nævnte likviditetsunderskud for instituttet omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

1. 25 pct. i år 0-3,

1. 50 pct. i år 4-10 og

1. 100 pct. fra og med år 11.

Et likviditetsoverskud for instituttet som følge af at indbetalingerne overstiger udbetalingerne, jf. § 7, stk. 1, skal placeres i sikre og likvide værdipapirer eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder og holdes adskilt fra øvrige midler.

Renterisikoen, som instituttet påtager sig som følge af de i § 7, stk. 1, nævnte betalingsforskelle, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Betalingsforskelle omfatter ikke betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunkt end instituttets betalinger til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har krav på en kompenserende betaling herfor.

Renterisiko opgøres for hver valuta, hvor instituttet har betalingsforskelle, som det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene opgjort på følgende 6 måder:

Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort i overensstemmelse med stk. 2 for hver valuta, hvor instituttet har betalingsforskelle. Der kan ikke ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer.

Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 kan renterisikoen beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

1. Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

1. Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

1. For alle betingede ubalancer, jf. § 2, nr. 3, forudsættes en parallel rentestigning på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes en parallel rentestigning på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

1. For alle betingede ubalancer, jf. § 2, nr. 3, forudsættes et parallelt rentefald på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes et parallelt rentefald på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

1. Der forudsættes en stigning på ét procentpoint i nulkuponrenterne op til 3 måneder, et fald på ét procentpoint i nulkuponrenterne over 10 år og en kontinuert, proportional ændring i nulkuponrenterne i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

1. Der forudsættes et fald på ét procentpoint i nulkuponrenterne op til 3 måneder, en stigning på ét procentpoint i nulkuponrenterne over 10 år og en kontinuert, proportional ændring i nulkuponrenterne i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 finder øvrige principper fra kapitel 3 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters kapitaldækning anvendelse.

For hver enkelt serie med seriereservefond, herunder instituttet i øvrigt, finder §§ 9, 10 og 11 anvendelse i forhold til den ansvarlige kapital i serien henholdsvis instituttet i øvrigt. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 7, stk. 1, dog højst svare til 1. pct. af den ansvarlige kapital i serien.

I forbindelse med etablering af en serie med seriereservefond kan likviditetsunderskud eller renterisiko uanset grænserne herfor efter §§ 9 og 11 udgøre op til 3 mio. kr.

Undtaget fra stk. 1 er serier med seriereservefonde, bortset fra instituttet i øvrigt, hvori der ikke sker nyudlån efter 1. januar 2001. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 7, stk. 1, dog højst svare til 1. pct. af den ansvarlige kapital i serien. For andre serier med seriereservefonde må et likviditetsunderskud i henhold til § 7, stk. 1, endvidere højst svare til 8 pct. af den ansvarlige kapital i serien.

I tilfælde, hvor serier efter stk. 3, som er etableret under tidligere lovgivning, er under afvikling, og hvor det som følge deraf ikke vil være muligt at overholde grænserne for likviditetsunderskud for serier, kan der ses bort herfra. Finanstilsynet skal straks orienteres herom.

Renterisikoen på instituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eksklusiv de i § 7, stk. 1, nævnte må ikke overstige 8 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås en opgørelse af ændringen i nutidsværdi, når markedsrenten ændres med ét procentpoint. Beregningen foretages både for markedsrenten plus ét procentpoint og for markedsrenten minus ét procentpoint. Renterisikoen er herefter det af de to resultater, hvor nutidsværdien ved en ændring af markedsrenten med ét procentpoint er udtryk for en forringelse af nutidsværdien i forhold til nutidsværdien ved markedsrenten.

Ved beregningen af renterisikoen efter stk. 2 finder de i § 11, stk. 3 til 5, nævnte opgørelseskrav anvendelse.

Valutakursrisikoen på instituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 0,1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.

Nettopositioner i valutaer, der ikke indgår i valutakursindikator 2, må for hver enkelt valuta ikke overstige 5 mio. DKK.

For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder bestemmelserne i kapitel 2, 3 og 4 på konsolideret niveau.

Renterisikobestemmelserne i kapitel 6 gælder ikke for de enkelte virksomheder i koncerner, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed.

Valutakursrisikobestemmelserne i kapitel 7 gælder for de enkelte institutter i koncerner.

I forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen skal instituttet afgive erklæring vedrørende opfyldelsen af samtlige bekendtgørelsens bestemmelser.

Senest 30 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal skal instituttet indberette oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravene i § 9, stk. 1, § 11, stk. 1 og § 13, stk. 1, er opfyldt.

Indberetningerne skal være godkendt af instituttets direktion.

Såfremt et institut kan dokumentere, at risici, der følger af betalingsforskelle, jf. § 7, stk. 1, på en nærmere afgrænset del af långivningen, ydet efter tidligere krav til balanceprincip, kan rummes inden for det nuværende balanceprincip, kan Finanstilsynet tillade, at der ikke skal ske løbende opgørelse af denne del af porteføljen.

Overtrædelse af §§ 3-17 straffes med bøde.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 601 af 1. juli 1992 om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip og renterisiko.

Indberetningsskemaer

Bilag 1

RB. 1

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

Markedsværdi

Renterisiko

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

1. Børsnoterede obligationer i DKK:

1.1. Fastforrentede:

1.1.1. Statsobligationer m.v.

19

37

1.1.2. Realkreditobligationer

20

38

1.1.2.1. Konverteringsfradrag

39

1.1.2.2. Renterisiko efter konverteringsfradrag (post 1.1.2 minus post 1.1.2.1)

40

1.2. Variabelt forrentede

21

41

1.3. Indekserede

22

I alt

23

42

1. Unoterede obligationer i DKK

24

43

1. Reservefondspantebreve m.v. i DKK

25

44

1. Fondsbeholdning i alt i DKK (post 1 + 2 + 3)

26

45

1. Tilgodehavender i DKK hos kreditinstitutter

27

46

1. Ikke-balanceførte poster i DKK:

6.1. Terminsforretninger

10

28

47

6.2. Futures

11

29

48

6.3. Optioner

12

30

49

6.4. FRA er

13

31

50

6.5. Renteswaps

14

32

51

6.6. Andet

15

33

52

I alt

16

34

53

1. Efterstillet kapital i DKK

17

35

54

1. Fondsbeholdning m.v. i DKK (post 4+5+6+7)

18

36

55

RB. 2

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

Markedsværdi

Renterisiko

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

1. Børsnoterede obligationer i EUR:

9.1. Fastforrentede:

9.1.1. Statsobligationer m.v.

19

37

9.1.2. Realkreditobligationer

20

38

9.1.2.1. Konverteringsfradrag

39

9.1.2.2. Renterisiko efter konverteringsfradrag (post 9.1.2 minus post 9.1.2.1)

40

9.2. Variabelt forrentede

21

41

9.3. Indekserede

22

I alt

23

42

1. Unoterede obligationer i EUR

24

43

1. Reservefondspantebreve m.v. i EUR

25

44

1. Fondsbeholdning i alt i EUR (post 8+9+10)

26

45

1. Tilgodehavender i EUR hos kreditinstitutter

27

46

1. Ikke-balanceførte poster i EUR:

14.1. Terminsforretninger

10

28

47

14.2. Futures

11

29

48

14.3. Optioner

12

30

49

14.4. FRA er

13

31

50

14.5. Renteswaps

14

32

51

14.6. Andet

15

33

52

I alt

16

34

53

1. Efterstillet kapital i EUR

17

35

54

1. Fondsbeholdning m.v. i EUR (post 12+13+14+15)

18

36

55

RB. 3

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

Markedsværdi

Renterisiko

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

1. Renterisiko i øvrige valutaer:

17.1. Summen af lange nettopositioner

17.2. Summen af korte nettopositioner

I alt (summen af de numeriske værdier af post 17.1 og 17.2)

1. I alt (summen af de numeriske værdier af post 8, 16, og 17), overføres til RB. 4, post 1.3

RB. 4

Instituttets navn

Opgørelse af den maksimalt tilladte renterisiko, jf. § 13, stk. 1, og det maksimalt tilladte likviditetsunderskud, jf. § 9, stk. 1, pr. ultimo______20__.

Beløb

Dato

1.000 kr.

1. Maksimal renterisiko i henhold til § 13, stk. 1:

1.1. Ansvarlig kapital (RS. 3, post 8)

1.2. Maksimalt tilladt renterisiko (8 pct. af post 1.1)

1.3. Beregnet renterisiko, jf. RB. 3, post 18