TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om de tidsmæssige rammer for udarbejdelse af rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

BEK nr 15 af 03/01/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Af § 2, stk. 3, nr. 1, jf. § 2, stk. 2, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser fremgår, at Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til målsætninger for Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering.

Stk. 2

Forelæggelse, som nævnt i stk. 1, skal ske senest 1 måned efter, at den endelige dagsorden for den internationale World Radiocommunication Conference (WRC) er godkendt af medlemsstaterne i International Telecommunication Union (ITU).

Stk. 3

Af § 2, stk. 1, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser følger, at forskningsministeren på grundlag af det i stk. 1 nævnte forslag fastsætter målsætningerne for Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering.

Stk. 4

Inden forskningsministerens fastsættelse af målsætninger som nævnt i stk. 3 forelægger forskningsministeren Telestyrelsens forslag som nævnt i stk. 1 for et bredt udsnit af repræsentanter for brugere af telekommunikation, selskaber m.v. inden for telesektoren og andre relevante parter til kommentarer. Forelæggelsen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af forslaget.

Stk. 5

Af § 2, stk. 5, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser fremgår, at forskningsministeren ved fastlæggelsen af målsætningerne for Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering kan fravige det af Telestyrelsen forelagte forslag.

§ 2

Af § 2, stk. 3, nr. 2-3, jf. § 2, stk. 2, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser fremgår, at Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for de efterfølgende 5 år samt eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som nævnt i lovens kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 2

Forelæggelse som nævnt i stk. 1 skal ske senest 6 måneder efter, at den internationale World Radiocommunication Conference (WRC) er afholdt.

Stk. 3

Af § 2, stk. 1, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser følger, at forskningsministeren på grundlag af det i stk. 1 nævnte forslag fastsætter frekvensallokerings- og anvendelsesplanen (frekvensplanen) for de efterfølgende 5 år samt eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som nævnt i lovens kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 4

Inden forskningsministerens fastsættelse af målsætninger som nævnt i stk. 3 forelægger forskningsministeren Telestyrelsens forslag som nævnt i stk. 1 for et bredt udsnit af repræsentanter for brugere af telekommunikation, selskaber m.v. inden for telesektoren og andre relevante parter til kommentarer. Forelæggelsen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af forslaget.

Stk. 5

Af § 2, stk. 5, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser fremgår, at forskningsministeren ved fastlæggelsen af frekvensallokerings- og anvendelsesplanen (frekvensplanen) for de efterfølgende 5 år samt eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som nævnt i lovens kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen kan fravige Telestyrelsens forslag efter stk. 1.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2000.


Forskningsministeriet, den 3. januar 2000, den 3. januar 2000

/Birte Weiss Jane Eis Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000