TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet

BEK nr 151 af 03/03/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på refusioner og tilskud efter integrationsloven og på refusioner efter repatrieringsloven.

§ 2

Kommunerne skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til integrationsloven og repatrieringsloven.

Stk. 2

Konteringen skal følge de regler, som Indenrigsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

§ 3

Der kan kun opnås tilskud eller refusion af udgifter fra staten, hvis udgifterne er lovligt afholdt og korrekt bogført.

§ 4

Grundtilskuddet efter integrationslovens § 45, stk. 5, ydes til dækning af generelle udgifter vedrørende udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 16 tilbydes et introduktionsprogram. Grundtilskuddet ydes også til dækning af generelle udgifter til udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, eller § 23, stk. 8, ikke tilbydes en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Stk. 2

Grundtilskuddet ydes til den kommune, der efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte udlændings bopælskommune, jf. integrationslovens § 4 og § 10.

Stk. 3

Grundtilskuddet ydes i den 3-årige introduktionsperiode. Tilskuddet ydes for den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned.

Stk. 4

Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes grundtilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 3.

§ 5

Tilskud efter den 3-årige introduktionsperiode efter integrationslovens § 45, stk. 9, ydes for udlændinge, der efter integrationslovens § 16 er blevet tilbudt et introduktionsprogram. Tilskud efter den 3-årige introduktionsperiode ydes dog ikke for udlændinge omfattet af integrationslovens § 45, stk. 3.

Stk. 2

Tilskud efter stk. 1 ydes for den første måned i henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år for udlændinge, som udgår af introduktionsperioden inden den 16. i måneden, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned i henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år for udlændinge, som udgår af introduktionsperioden efter den 15. i måneden, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned.

Stk. 3

Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 2.

  • Tilskud vedrørende udlændinge, der modtager et introduktionsprogram

§ 6

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 6, ydes for udlændinge, der har deltaget i et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen inden for en kalendermåned. Tilskuddet ydes endvidere for udlændinge, der har deltaget i et introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 20 timer om ugen inden for en kalendermåned, hvis det ved lægeerklæring eller en psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt program på grund af særlige forhold.

Stk. 2

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7, ydes for udlændinge, der har deltaget i kursus i samfundsforståelse og/eller danskundervisning på gennemsnitligt mindst 18 timer om ugen inden for en kalendermåned. Tilskuddet ydes endvidere for udlændinge, der af sprogcentret er visiteret til særligt tilrettelagt undervisning, herunder alfabetiseringsundervisning, på gennemsnitligt mindst 12 timer om ugen inden for en kalendermåned.

Stk. 3

Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, ydes for udlændinge, der har deltaget i særlig tilrettelagt undervisning efter integrationslovens § 22 på gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen inden for en kalendermåned.

Stk. 4

Som grundlag for opgørelsen af antal timer under introduktionsprogrammet anvendes det antal timer, som den enkelte kommunes udgifter til tilbud om aktivering og danskundervisning er beregnet i forhold til. Frivillige og ulønnede aktiviteter indgår i opgørelsen efter det tilbudte antal timer.

Stk. 5

Tilskud efter stk. 1-3 ydes også i friperioden og måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage.

Stk. 6

Tilskud efter stk. 1-3 ydes for den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. i måneden, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste programmåned ved afslutning af et introduktionsprogram efter den 15. i måneden, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned.

Stk. 7

Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, der godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, udbetales tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 6.

§ 7

Tilskud efter integrationslovens § 59, stk. 3, ydes i indtil 18 måneder efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse for hver udlænding, der er omfattet af integrationslovens § 59, stk. 1-2.

Stk. 2

Tilskud efter integrationslovens § 59, stk. 4, ydes for udlændinge omfattet af integrationslovens § 59, stk. 1-2, der modtager aktiveringstilbud i mindst 35 timer inden for en kalendermåned. Antallet af timer opgøres efter reglen i § 6, stk. 4.

Stk. 3

Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, udbetales tilskud efter stk. 1 og stk. 2 til denne kommune efter reglen i § 4, stk. 3.

§ 8

Refusion af ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter.

Stk. 2

Hvis en udlænding, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt, flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for inddrivelsen og afregne indbetalte beløb én gang årligt til den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse vedrørende statsrefusion.

Stk. 3

Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen.

Stk. 4

Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 5

Hvis en kommune forestår udbetaling af reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10 stk. 1., refunderes udgifterne i forbindelse med kommunens kvartalsvise anmodning om statsrefusion og tilskud, jf. § 24.

§ 9

Der skal i hver kommune foreligge et registreringssystem bestående af,

  1. journal vedrørende ydelser,
  1. journal vedrørende tilskud,
  1. arkiv,
  1. personbogføring og
  1. tilskuds- og aktivitetsregistrering.

§ 10

Al relevant dokumentation vedrørende ydelsesudbetalinger til den enkelte udlænding samt tilskudsbetalinger til kommunen, jf. § 20 og § 21, skal journaliseres. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være let tilgængelig for revisionen. Journalføringen kan ske ved brug af edb-systemer. Anvendes forskellige (edb-) journalsystemer vedrørende samme udlænding, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen henholdsvis oversigtsjournalen, jf. § 18, stk. 2 og § 21, stk. 3.

Stk. 2

I forbindelse med oprettelsen af en sag, og inden der udbetales ydelser, skal de i § 11 nævnte oplysninger indhentes og dokumenteres. Udlændingen skal ved første henvendelse og ved sagsopfølgning orienteres om, at de afgivne oplysninger vil blive kontrolleret ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Oplysningspligten fremgår af integrationslovens § 49 og af § 13 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2000 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetalingen af reintegrationsbistand.

§ 11

Af hver enkelt sag skal fremgå udlændingens opholdsgrundlag, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, tidspunkt for registrering i CPR-systemet, bopæl og civilstand, hvilke børn udlændingen har, samt CPR- og henvisningsnummer for eventuel ægtefælle og børn. Såfremt udlændingen har adressebeskyttelse i CPR-registret, skal dette fremgå af den pågældendes sag. Hvor indtægts og formueforhold er af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse og ændring heraf, skal både den anvendte beregningsmetode og oplysninger om indtægts- og formueforholdene fremgå af sagen. Oplysningerne skal i videst muligt omfang være dokumenteret i sagen.

Stk. 2

Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret.

Stk. 3

Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret. Dokumentationen kan bestå i folkeregisteroplysninger, visse skatteoplysninger og oplysninger, der tjener til sikring af, at modtageren ikke uretmæssigt oppebærer ydelser.

Stk. 4

Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler eller tidligere arbejdsgivere samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen.

Stk. 5

Hvis afgørelsen om, hvorvidt og med hvilke beløb en ydelse skal udbetales, helt eller delvis beror på et skøn, skal grundlaget herfor være angivet.

Stk. 6

For udlændinge omfattet af de særlige refusionsbestemmelser i integrationslovens § 45, stk. 3, skal der på sagen foreligge dokumentation i form af henvisning til døgnophold, alternativt henvisning til meddelelse om opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger.

Stk. 7

De i stk. 1 nævnte oplysninger skal, sammen med de overvejelser og skøn som i øvrigt ligger til grund for beslutningen i den enkelte sag, fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.

§ 12

Der skal etableres betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange og sagsbehandling for udbetaling af ydelser, herunder for de anvendte edb-systemer. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder med hensyn til personmæssig adskillelse, må ikke fraviges.

Stk. 2

De enkelte sager skal indeholde oplysning om baggrunden for modtagelsen af hjælpen (ydelsen) samt oplysning om, hvorvidt hjælp er ydet med tilbagebetalingspligt og årsagen hertil.

Stk. 3

Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning i sagen med henblik på en fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold. Sagerne skal endvidere indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Der skal minimum hver 3 måned foretages opfølgning på de enkelte sager. Det skal fremgå af sagen hvilken fremgangsmåde, der har været anvendt, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret og hvilke oplysninger og erklæringer, der er indhentet.

Stk. 4

Hvis en ydelse er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom.

§ 13

I mere omfattende sager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).

Stk. 2

Til supplering af den i § 18, stk. 2, nævnte opgørelse over en bestemt udlændings eller families tildelte ydelser skal det fremgå af sagen, om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi.

§ 14

Bestemmelserne i § 12, stk. 3, finder alene anvendelse vedrørende ydelser efter integrationsloven.

§ 15

For udlændinge omfattet af integrationslovens § 16 skal sagen indeholde en individuel handlingsplan, der skal udarbejdes inden en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.

Stk. 2

Det skal af handlingsplanen fremgå, hvilket introduktionsprogram, der er lagt for den enkelte udlænding i hvilke perioder. Omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal endvidere fremgå.

  • Journal vedrørende tilskud i forbindelse med integrationsloven

§ 16

Det tilbudte introduktionsprogram m.v. skal i sagen være rubriceret inden for de i integrationslovens § 45, stk. 5-9, samt § 59, stk. 3 og 4, anførte tilskudskategorier.

Stk. 2

Sagen skal for de i § 6, stk. 1, 2. pkt. og § 6, stk. 2, 2. pkt. nævnte introduktionsprogrammer indeholde dokumentation i form af lægeerklæring eller psykologerklæring, alternativt henvisning fra sprogcentret.

Stk. 3

Sagen skal for de i integrationslovens § 45, stk. 3, nævnte persongrupper indeholde dokumentation i form af henvisning til døgnophold, alternativt henvisning til opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger.

Stk. 4

Dokumentationen vedrørende den tilbudte danskundervisning, herunder de løbende tilbagemeldinger fra sprogcentret, skal foreligge på den enkelte sag.

Stk. 5

Dokumentation vedrørende de tilbudte aktiveringsforløb, herunder underskrevne aftaler om underretningspligt mellem kommunen og det enkelte aktiveringssted eller den enkelte udlænding, skal fremgå af sagen.

Stk. 6

Det skal af sagen fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på udlændingens deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram. Der skal minimum hver 3. måned foretages opfølgning på den udarbejdede handlingsplan. Det skal af sagen fremgå, hvilken fremgangsmåde, der har været anvendt, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret, og hvilke oplysninger og erklæringer der er indhentet.

Stk. 7

Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret.

Stk. 8

Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra sprogcenter, aktiveringstilbud, skal årsagen hertil fremgå af sagen.

§ 17

De gældende regler for kassation af andet kommunalt arkivmateriale finder anvendelse på det i § 9 nævnte arkiv.

§ 18

Personbogføringen skal omfatte ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven til hver udlænding eller familie og skal indeholde oplysninger om,

Stk. 2

Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser til hver udlænding eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt.

Stk. 3

Kommunerne kan opfylde registreringskravet ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system.

Stk. 4

Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt.

  1. udlændingens personnummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag og dato for registrering i CPR-systemet,
  1. ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse),
  1. beløb og
  1. ydelsesdato.
Stk. 5

Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp til forsørgelse efter integrationsloven ydet med tilbagebetalingspligt. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner".

§ 19

Personbogføringen skal ske løbende i overensstemmelse med den af Indenrigsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, der udgør refusionsgrundlaget for hver af de anvendte konti i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner". Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser.

§ 20

Hjælp efter integrationsloven skal registreres som ydet den udlænding, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. i øvrigt stk. 2. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler.

Stk. 2

Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, herunder hjælp i særlige tilfælde i medfør af integrationslovens kapitel 6, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet enten til manden eller hustruen.

  • Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter integrationsloven

§ 21

Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens § 45, stk. 5-9, og § 59, stk. 3 og 4, og skal mindst indeholde oplysninger om,

Stk. 2

Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal foretages pr. udlænding, der udløser tilskud i overensstemmelse med den af Indenrigsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, som danner grundlag for tilskudsudbetalingen til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler.

Stk. 3

Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. udlænding.

Stk. 4

Kommunerne kan opfylde registreringskravet ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system.

  1. udlændingens personnummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag og dato for registrering i CPR-systemet,
  1. tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af det kommunale tilskud),
  1. tilskudsbeløb og
  1. tilskudsperiode.

§ 22

Bogføringen af udgifter i relation til integrationslovens tilskudsområder skal ske løbende i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner" og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser.

§ 23

Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis og indsendes til Indenrigsministeriet.

Stk. 2

Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigende aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen foretages på en særlig budgetspecifikation, der danner grundlag for kvartalsopgørelsen. Indenrigsministeriet fastsætter regler og vejledning om fremgangsmåden og fristen for indsendelse af kvartalsopgørelser.

Stk. 3

Indenrigsministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Når de enkelte kommuners refusions- og tilskudsbeløb er fastsat af Indenrigsministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.

Stk. 4

Refusionen anvises, så den er til kommunens disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder.

Stk. 5

Tilskud afregnes i forbindelse med de månedlige udbetalinger fra staten af kommunal indkomstskat m.v.

§ 24

Foreløbig restafregning finder sted én gang årligt og foretages af Indenrigsministeriet på grundlag af kommunernes opgørelse. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af supplementsperioden. I forbindelse hermed skal kommunen indsende en foreløbig opgørelse af refusion og tilskud for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 1. marts.

Stk. 2

Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Indenrigsministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal Indenrigsministeriet snarest efterbetale beløbet.

§ 25

Endelig restafregning sker én gang årligt og foretages af Indenrigsministeriet, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal indsende den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse til Indenrigsministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af det modtagne refusions- og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Indenrigsministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 1. marts.

Stk. 3

Har kommunen herefter fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse indsendes, indbetale forskelsbeløbet til Indenrigsministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal Indenrigsministeriet snarest efterbetale beløbet.

§ 26

Kommunen skal hvert år udarbejde en opgørelse over det samlede omfang af ydelser ydet med tilbagebetalingspligt, dvs. tilgang og afgang i løbet af regnskabsåret samt status ved regnskabsårets udgang.

§ 27

Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2

Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion eller tilskud, og godkender kommunalbestyrelsen eller Indenrigsministeriet revisionens bemærkninger herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion eller tilskud, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette.

Stk. 3

Hvis kommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har medført økonomisk tab for staten, kan Indenrigsministeriet foretage modregning i refusions- og tilskudsopgørelsen.

Stk. 4

Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5

Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås.

Stk. 6

Indenrigsministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde.

Stk. 7

Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion eller tilskud ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusions- og tilskudsopgørelsen.

Stk. 8

Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Indenrigsministeriet kan dog beslutte, at der skal ske en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.

§ 28

Revisionen af kommunens regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af vedkommende kommunes sagkyndige revisor.

§ 29

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Stk. 2

Revisor efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens forretningsgange inden for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende, herunder sagsbehandlingen og sagsopfølgningen samt anvendelsen af edb-systemer.

Stk. 3

Revisionen skal tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheder.

§ 30

Revisionen af regnskabet vedrørende statslige refusionsudbetalinger, udbetalt reintegrationbistand og udbetalte introduktionsydelser skal omfatte et antal personsager inden for hver enkelt af lovens konti, hvor der skal personbogføres, jf. §§ 2 og 19.

Stk. 2

Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser indgår et skøn. Revisionen skal herunder omfatte et antal sager inden for de enkelte kategorier af hjælp i særlige tilfælde, jf. integrationslovens kapitel 6. Udtagelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der kan indgå forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter.

Stk. 3

Revisor skal efterprøve, om mulighederne for at foretage elektronisk kontrol af oplysninger om økonomiske forhold i forbindelse med sagsoprettelse og ved opfølgning, er udnyttet. For at sikre at der ikke udbetales uretmæssige ydelser, skal revisor i den forbindelse påse, at der sker sammenholdelse af oplysninger fra forskellige registre.

Stk. 4

Revisor efterprøver, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af myndigheder og ankeinstanser.

Stk. 5

Revisor skal endvidere påse, at inddrivelse af ydelser med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom.

§ 31

Revisionen af regnskabet for statslige tilskud skal omfatte et antal sager inden for hvert enkelt tilskudsområde samt for hver enkelt konto, jf. § 2 og § 21, stk. 2.

Stk. 2

Revisor skal efterprøve om kommunens opgørelse af tilskud er korrekt, herunder

  1. at betingelserne for, at kommunen kan opnå tilskud, er opfyldt og dokumenteret i sagen, jf. kap. 3,
  1. at der fra kommunens side er foretaget løbende opfølgning på den enkelte udlændings deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram efter integrationsloven,
  1. at antallet af introduktionsmåneder inden for de enkelte tilskudskategorier er opgjort korrekt,
  1. at der foreligger underskrevne og daterede aktiveringsaftaler for så vidt angår aktiveringstilbud for aktiveringstyper, der ikke er omfattet af oplysningspligt, jf. integrationslovens § 23, stk. 1-2 og 4-5,
  1. at de tilbudte aktiveringsforløb er i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser og bekendtgørelser på området,
  1. at der forligger handlingsplaner, jf. § 15, der kan rubriceres i forhold til de enkelte tilskudskategorier, og at dokumentation, der betinger tilbud om særligt tilrettelagte forløb, fremgår af sagen, og
  1. at indrapporteringer fra sprogcentre og aktiveringssteder, herunder underskrevne og daterede uddannelsesbeviser for de pågældende udlændinge, foreligger på sagen.

§ 32

Kommunen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige. Kommunen skal yde revisor den bistand og meddele de oplysninger samt forelægge sådanne sagsakter, som revisor anser for påkrævet for at udføre hvervet.

§ 33

Den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse med tilhørende specifikationer skal af revisor forsynes med påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens revisionsregulativ og reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Påtegningen skal indeholde revisors erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

§ 34

Hvis revisor har påpeget, at beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, skal revisor påse, at der foretages tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, eller kommer til udbetaling i form af tilskud.

§ 35

Revisor skal hvert år senest samtidig med afgivelsen af beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber afgive beretning om revisionen i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

I beretningen redegøres tillige for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.

Stk. 3

Der redegøres i beretningen om revision af kommunens regnskaber, herunder personsager for, i hvilket omfang kommunen har sikret kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet.

Stk. 4

Der redegøres i beretningen nærmere for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget. Herunder skal der redegøres for karakteren af eventuelle fejl og mangler.

Stk. 5

Der redegøres i beretningen endvidere for revisors undersøgelse, vurdering og konklusion vedrørende kommunens interne kontrol herunder sagsopfølgningens omfang og indhold og eventuelle registreringssystemer vedrørende tilskud i henhold til loven.

§ 36

Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for kommunens regnskaber indsendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i § 35 nævnte beretning sammen med svar på eventuelle revisionsbemærkninger til Indenrigsministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisor.

Stk. 2

Indenrigsministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkningerne vedrørende integrationsloven og repatrieringsloven. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen og revisor de afgørelser af spørgsmål af betydning for statsrefusionen og tilskud samt den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

§ 37

Rigsrevisor foretager i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4 og 5, jf. § 6, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. regnskabsgennemgang.

Stk. 2

Rigsrevisor kan af kommunen forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv. Rigsrevisor kan fastsætte en frist herfor, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 38

Indenrigsministeriet kan iværksætte revisionsmæssig stikprøvekontrol af udbetalte tilskud og refusioner.

§ 39

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2000.

Stk. 2

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 936 af 15. december 1998 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrationsområdet.


Indenrigsministeriet, den 3. marts 2000, den 3. marts 2000

/Karen Jespersen Henrik Kyvsgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000
Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet | TheLawyer.sh