Bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme
BEK nr 161 af 08/03/2000
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter behandling af patienter med de i § 2 nævnte livstruende sygdomme.
Ved behandling forstås i denne bekendtgørelse forundersøgelse, behandling og efterbehandling.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter følgende livstruende sygdomme:
Iskæmisk hjertesygdom er nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens retningslinier i bilag 5.
Sundhedsstyrelsen har fastsat retningslinier om maksimale ventetider for patienter med de i stk. 1 nævnte sygdomme i bilag 1 - 5.
- Brystkræft.
- Lungekræft.
- Tarmkræft.
- Livmoderhalskræft.
- Iskæmisk hjertesygdom, hvor der er
a) påvist venstre hovedstammesygdom,
b) dokumenteret ustabil angina pectoris eller
c) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.
§ 3
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for brystkræft følgende maksimale ventetider:
- Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning med henvisningsdiagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs. pro, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.
- Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.
- Til efterbehandling ved onkologisk centerafdeling: 2 uger fra den dato, hvor den onkologiske centerafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato centerafdelingen har tilbudt den første konsultation.
- Strålebehandling skal være påbegyndt inden for 6 uger fra den dato, hvor patienten er opereret. Er patienten opereret flere gange i behandlingsforløbet, gælder datoen for den første operation.
§ 4
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for lungekræft følgende maksimale ventetider:
- Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning med henvisningsdiagnosen cancer pulmonis eller cancer pulmonis obs. pro., til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.
- Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operation, til den dato, sygehuset har tilbudt operation på thoraxkirurgisk landsdelsafdeling.
- Til kemoterapeutisk behandling, hvor dette er den primære behandling: 2 uger fra den dato, hvor onkologisk afdeling har modtaget henvisning til behandling, til den dato afdelingen har tilbudt den første konsultation.
- Operation skal være foretaget inden for 6 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning, jf. pkt. 1.
- Kemoterapeutisk behandling, der er primær behandling, skal være påbegyndt inden for 6 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning, jf. pkt. 1.
§ 5
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for tarmkræft følgende maksimale ventetider:
- Forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning med henvisningsdiagnosen neoplasma malignum coli, neoplasma rectosigmoidei eller neoplasma malignum recti eller samme diagnoser med tilføjelsen obs. pro., til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.
- Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.
- Til kemoterapeutisk efterbehandling ved onkologisk ambulatorium: 2 uger fra den dato, hvor onkologisk ambulatorium har modtaget henvisning til kemoterapeutisk efterbehandling, til den dato ambulatoriet har tilbudt den første konsultation.
- Den kemoterapeutiske efterbehandling skal være påbegyndt inden for 6 uger fra den dato, hvor patienten er opereret.
§ 6
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for livmoderhalskræft følgende maksimale ventetider:
- Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning på baggrund af en histologisk diagnose fra en speciallæge i patalogisk anatomi og cytologi med henvisningsdiagnosen neoplasma malignum cervicis uteri, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.
- Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operation, til den dato, sygehuset har tilbudt operation på gynækologisk afdeling.
- Til strålebehandling på onkologisk centerafdeling: 2 uger fra den dato, hvor den onkologiske centerafdeling har modtaget henvisning til behandling, til den dato afdelingen har tilbudt den første konsultation.
- Strålebehandling skal være påbegyndt inden for 4 uger fra den dato, hvor henvisning er modtaget på onkologisk centerafdeling, jf. pkt. 3.
§ 7
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for iskæmisk hjertesygdom følgende maksimale ventetider:
- Ved påvist venstre hovedstammesygdom: 2 uger fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning med diagnosen venstre hovedstammesygdom stillet ved koronararteriografi, til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
- Ved dokumenteret ustabil angina pectoris: i alt 3 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
- Ved angina pectoris umiddelbart efter akut myokardieinfarkt (post-AMI-angina): i alt 5 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
§ 8
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i §§ 3 - 7 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.
§ 9
Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Reglerne om bopælsamtskommunen gælder også for opholdsamtskommunen for så vidt angår personer, der ikke har bopæl her i landet, men har ret til behandling efter §§ 11-14 i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., eller er omfattet af udlændingelovens § 42 a, § 7 i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., eller Kosovonødlovens § 7 og har opnået kaution til behandling fra Udlændingestyrelsen.
§ 10
Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de i §§ 3 - 7 fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af de i § 2 nævnte livstruende sygdomme, påhviler bopælsamtskommunen, jf. dog § 9, stk. 2.
Senest 8 hverdage efter, at bopælsamtskommunens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en af de i § 2 nævnte sygdomme, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling på bopælsamtskommunens sygehuse eller på et andet sygehus, som amtskommunen har indgået aftale med, inden for den fastsatte maksimale ventetid. I bekræftende fald meddeles patienten en dato for forundersøgelsen.
§ 11
Er bopælsamtskommunen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal amtskommunen tilbyde patienten behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.
Bopælsamtskommunen kan indgå aftale med et landsdelssygehus om, at landsdelssygehuset skal henvise en patient til behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde en højt specialiseret behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, hvis landsdelssygehuset ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.
§ 12
Har en patient efter reglerne om frit sygehusvalg valgt at blive behandlet på en fremmed amtskommunes sygehus, skal dette sygehus efter modtagelse af henvisningen tilbyde patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid efter §§ 3 - 7, medmindre sygehuset straks meddeler patienten og den henvisende læge eller sygehusafdeling, at sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.
§ 13
Kan bopælsamtskommunen hverken tilvejebringe et behandlingstilbud på sine egne sygehuse, et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den i §§ 3 - 7 nævnte fastsatte maksimale ventetid, skal amtskommunen hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.
Er patienten henvist til højt specialiseret behandling på et landsdelssygehus i en anden amtskommune, som bopælsamtskommunen har indgået aftale med efter § 11, stk. 2, og kan landsdelssygehuset ikke tilvejebringe et tilbud om højt specialiseret behandling, heller ikke på et landsdelssygehus ien anden amtskommune, et privat sygehus eller et sygehus i udlandet, inden for den fastsatte maksimale ventetid, jf. §§ 3 - 7, skal landsdelssygehuset hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.
§ 14
Efter modtagelse af meddelelse fra bopælsamtskommunen eller landsdelssygehuset, jf. § 13, skal Sundhedsstyrelsen om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den i §§ 3 - 7 fastsatte maksimale ventetid. Sundhedsstyrelsen meddeler hurtigst muligt patienten, om Sundhedsstyrelsen kan henvise vedkommende til behandling inden for den maksimale ventetid og oplyser i bekræftende fald en dato for behandlingen.
§ 15
Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt meddele det til patienten og oplyse om patientens ret efter stk. 2 og § 18 til selv at finde et behandlingstilbud. Samtidig skal Sundhedsstyrelsen så vidt muligt meddele patienten en dato for, hvornår behandlingen så kan tilvejebringes.
Hvis patienten selv kan finde et offentligt sygehus i udlandet, der på forsvarlig vis er i stand til, før den i stk. 1. 2. pkt., nævnte dato, at varetage den behandling, som patienten er henvist til, henviser Sundhedsstyrelsen patienten til behandling på dette sygehus, jf. dog stk. 4.
Forinden henvisning kan ske, skal patienten forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende offentlige sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.
Pligten til henvisning efter stk. 2, bortfalder, hvis bopælsamtskommunen eller Sundhedsstyrelsen tilvejebringer et tilbud om behandling, som kan finde sted på et tidligere tidspunkt end behandlingen på et offentligt sygehus, som patienten selv har fundet.
§ 16
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke på anden måde kan tilvejebringes et behandlingstilbud, pålægge et offentligt sygehus at varetage behandling af patienten, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehuset er i stand til det, og det ikke vil påføre sygehuset væsentlige ulemper.
§ 17
Pligten til at henvise patienter til behandling efter § 11, § 14 og § 15, stk. 2, gælder ikke til sygehuse, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.
§ 18
Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal bopælsamtskommunen yde et tilskud til behandling, hvis patienten selv kan finde et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der på forsvarlig vis kan varetage den behandling, som patienten er henvist til. Dog kan der ikke ydes tilskud, hvis behandlingen på det private sygehus først kan finde sted senere end en behandling, som Sundhedsstyrelsen har tilvejebragt og meddelt patienten en dato for i medfør af § 15, stk. 1.
Tilskuddet til behandling svarer til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen.
Patienten skal forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.
Tilskuddet skal udbetales, når behandlingen har fundet sted.
§ 19
Der kan ikke henvises til eller ydes tilskud til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.
§ 20
Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om det pågældende sygehus på forsvarlig vis kan påtage sig den behandling, som patienten er henvist til.
§ 21
Kan eller ønsker patienten ikke selv at finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus, skal bopælsamtskommunen og Sundhedsstyrelsen henvise patienten til behandling snarest muligt.
§ 22
Amtskommunerne skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af de livstruende sygdomme, som er nævnt i § 2.
§ 23
Bopælsamtskommunen afholder udgifterne til behandling og tilskud til behandling samt til befordring og ophold efter denne bekendtgørelse. Udgifterne til befordring afholdes efter reglerne i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Bopælsamtskommunen betaler et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Sundhedsstyrelsens udgifter ved behandling af sager efter denne bekendtgørelse.
§ 24
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 2000.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 760 af 4. oktober 1999 om behandling af visse livstruende sygdomme.
Sundhedsministeriet, den 8. marts 2000, den 8. marts 2000
/Sonja Mikkelsen John Erik Pedersen/
Bilag 1
Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med brystkræft
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat regler vedrørende maksimale ventetider bl.a. for brystkræft. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.
Bekendtgørelsen og nærværende retningslinier regulerer de tidsrum, hvor patienten afventer at modtage sundhedsvæsenets tilbud, det vil sige fra henvisning til forundersøgelse, fra informeret samtykke til operation og fra henvisning vedrørende efterbehandling til første konsultation. Reguleringen omfatter endvidere det samlede tidsrum (omfattende såvel ventetid som behandling) fra operation til første strålebehandling gennemføres.
Herudover specificerer retningslinierne, hvor lang tid forundersøgelse og behandling højst bør vare.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.
Definition af patientgruppe
Retningslinierne om maksimale ventetider omfatter patienter, der efter undersøgelse hos en læge får stillet diagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs. pro. (ICD10 kode C50).
Maksimale ventetider for behandling
De fastsatte maksimale ventetider løber fra den dato, en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system, modtager en henvisning fra en praktiserende læge eller fra en billeddiagnostisk afdeling/klinik påført henvisningsdiagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs. pro. Det er således nødvendigt, at henvisninger, der modtages på sygehusene, så vidt muligt når frem til de relevante sygehusafdelinger samme dag. Ved et integreret diagnostisk system forstås en amtsligt fastlagt, aftalebaseret strategi for diagnostik og udredning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på, eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft af 25. oktober 1999. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, omfatter de maksimale ventetider patienter, som er henvist til udredning på kirurgisk afdeling.
A Den praktiserende læge: I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning af patienter mistænkt for brystkræft, oktober 1999, skal den praktiserende læge, hvis denne ved undersøgelse af en patient finder mistanke om brystkræft, henvise patienten til en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system i det amtslige sygehusvæsen. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, henvises patienten til udredning på kirurgisk afdeling.
B Billeddiagnostisk afdeling/klinik: Hvis diagnosen cancer mammae eller cancer mammae obs. pro. stilles på baggrund af en billeddiagnostisk undersøgelse (mammografi eventuelt suppleret med ultralydsundersøgelse), skal patienten ligeledes tilbydes henvisning til en sygehusafdeling, der indgår i et integreret diagnostisk system i det amtslige sygehusvæsen. I amter, hvor der ikke er etableret et integreret diagnostisk system, tilbydes patienten henvisning til udredning på kirurgisk afdeling.
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter. Har patienten ønsket udsættelse for så vidt angår en af faserne - f.eks. forundersøgelsen - gælder de maksimale ventetider dog for de efterfølgende faser i behandlingen.
Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider
De maksimale ventetider omfatter ventetid på forundersøgelse, operation og efterbehandling. Ventetiden dokumenteres (måles) på følgende måde:
- Forundersøgelse Ventetiden på forundersøgelse dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem a) datoen for modtagelsen af henvisning på sygehuset, og b) datoen for tilbudt forundersøgelse (det integrerede diagnostiske system).
- Operation Ventetiden til operation dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem c) dato for informeret samtykke til operation (booking-datoen), og d) dato for tilbudt operation (mastektomi eller brystbevarende operation tillige med aksilindgreb). Hvis der på grund af særlige lægelige forhold er behov for flere operationer i flere seancer, er det ventetiden til datoen for den første operation, der gælder.
- Efterbehandling Ventetiden til efterbehandling dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem e) dato for modtagelse på onkologisk afdeling af henvisning med henblik på efterbehandling af brystkræft, og f) dato for tilbud om konsultation i onkologisk ambulatorium. I de tilfælde, hvor radioterapi (strålebehandling) indgår i efterbehandlingen, dokumenteres også datoen for første strålebehandling som led i den samlede ventetidsdokumentation.
Følgende datoer skal registreres i patientens journal og indgår i overvågningen af bekendtgørelsens bestemmelser om maksimale ventetider for den enkelte patient:
a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus,
b) tilbudt dato for påbegyndelse af forundersøgelse (det integrerede diagnostiske system),
c) dato for indhentet informeret samtykke til operation (bookingdato),
d) tilbudt operationsdato (hvis flere, så den første i rækken),
e) dato for modtagelse af henvisning til onkologisk efterbehandling,
f) tilbudt dato for første onkologiske konsultation,
g) dato for første stråleterapeutiske behandling.
Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter følgende maksimale ventetider:
a) til b): to uger; c) til d): to uger; e) til f): to uger; d) til g): seks uger.
Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles inden for den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.
Behandlingens omfang og varighed
Forundersøgelse af patienter, hvor der er rejst mistanke om brystkræft (det integrerede diagnostiske system), omfatter principielt klinisk undersøgelse, mammografi og finnålsbiopsi. Forundersøgelse bør i reglen være gennemført, således at samtale med henblik på at opnå informeret samtykke til operation kan gennemføres inden for 5 dage.
Operation for brystkræft omfatter dels selve det operative indgreb, dels det umiddelbare postoperative forløb, indtil der kan gennemføres en informationssamtale med patienten. Umiddelbart efter operationen foregår der en undersøgelse af det fjernede væv (operationspræparatet) ved farvning og mikroskopi (patologisk anatomisk undersøgelse) med henblik på en patoanatomisk og histologisk klassifikation. De observationer, der gøres under selve det operative indgreb, og resultaterne af den patologisk anatomiske undersøgelse indgår i grundlaget for en informationssamtale med patienten, hvor prognosen og tilbud om efterbehandling kan meddeles. De omtalte undersøgelser bør i reglen være gennemført, således at informationssamtale bl.a. vedrørende eventuel efterbehandling i onkologisk regi kan gennemføres inden for 5 dage efter operationsdatoen.
Efterbehandling af brystkræft består oftest af medicinsk behandling (antihormonel behandling og/eller kemoterapi) og radioterapeutisk behandling (stråleterapi). Den medicinske behandling bør i reglen igangsættes inden for en uge efter, at patienten har givet informeret samtykke hertil. Stråleterapien forudsættes i alle tilfælde indledt inden, der er gået 6 uger efter operationsdagen, med mindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet.
Bilag 2
Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med lungekræft
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat maksimale ventetider bl.a. for undersøgelse og behandling af patienter med lungekræft. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.
Bekendtgørelsen og nærværende retningslinier regulerer de tidsrum, hvor patienten må afvente at modtage sundhedsvæsenets tilbud. For patienter, der tilbydes onkologisk behandling som primær behandling, omfatter reguleringen endvidere det samlede tidsrum (omfattende såvel ventetid som behandling) fra patienten er henvist til onkologisk afdeling, til første behandling er gennemført.
Herudover specificerer retningslinierne, hvor lang tid udredning og behandling højst bør vare.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.
Definition af patientgruppe
Retningslinierne om maksimale ventetider omfatter patienter, der efter undersøgelse hos en læge får stillet diagnosen cancer pulmonis (ICD10 kode C34) eller cancer pulmonis obs. pro.
Maksimale ventetider for behandling
De fastsatte maksimale ventetider løber fra den dato, hvor en sygehusafdeling modtager en henvisning fra en praktiserende læge eller en billeddiagnostisk afdeling/klinik, påført henvisningsdiagnosen cancer pulmonis eller cancer pulmonis obs. pro.
Det er således nødvendigt, at henvisninger af patienter, der modtages på sygehusene, så vidt muligt når frem til de relevante sygehusafdelinger samme dag.
A Den praktiserende læge: Den praktiserende læge skal, hvis denne ved undersøgelse af en patient (oftest omfattende en røntgenundersøgelse af lungerne) finder mistanke om lungekræft, henvise patienten til udredning på en sygehusafdeling, der i henhold til de lokale aftaler varetager udredning af sådanne patienter. I amter, hvor der ikke er etableret lokale aftaler, henvises patienten til udredning på lungemedicinsk eller medicinsk afdeling.
B Billeddiagnostisk afdeling: Hvis diagnosen cancer pulmonis eller cancer pulmonis obs. pro. kan stilles på baggrund af en billeddiagnostisk undersøgelse (røntgenundersøgelse af lungerne), kan patienten tilbydes henvisning til udredning på en sygehusafdeling, der varetager udredning af sådanne patienter i henhold til lokale aftaler.
Patienter med lungekræft, der efter udredning kan tilbydes intenderet kurativ behandling, henvises afhængig af kræftsygdommens type og stadie til enten thoraxkirurgisk landsdelsafdeling eller onkologisk afdeling. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 1998, »Undersøgelse og behandling af lungecancer«.
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter. Har patienten ønsket udsættelse for så vidt angår en af faserne - f.eks. udredning på lungemedicinsk afdeling - gælder de maksimale ventetider dog for de efterfølgende faser i behandlingen.
Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider
De maksimale ventetider omfatter ventetid på udredning, operation og efterbehandling. Ventetiden dokumenteres (måles) på følgende måde:
- Udredning Ventetiden på udredning dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem a) datoen for modtagelsen af henvisning på sygehuset, og b) datoen for tilbudt udredning.
- Operation Ventetiden til operation dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem c) dato for informeret samtykke til operation (booking-datoen), og d) datoen for tilbudt operation på thoraxkirurgisk afdeling.
- Onkologisk behandling Ventetiden til behandling dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem e) dato for modtagelse på onkologisk afdeling af henvisning med henblik på behandling for lungekræft, f) dato for tilbud om konsultation i onkologisk ambulatorium og g) dato for iværksættelse af onkologisk behandling (kemoterapi evt. i kombination med strålebehandling) - som led i den samlede ventetids-dokumentation.
Det pointeres, at operation eller onkologisk behandling ikke er lægeligt indiceret for alle patienter med lungekræft.
Følgende datoer skal registreres i patientens journal og indgår i overvågningen af bekendtgørelsens bestemmelser om maksimale ventetider for den enkelte patient:
a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus,
b) tilbudt dato, hvor patienten kan modtages til udredning på lungemedicinsk eller medicinsk afdeling,
og - afhængig af den behandling der kan tilbydes enten:
c) dato for indhentet informeret samtykke til operation (bookingdato),
d) tilbudt operationsdato på thoraxkirurgisk landsdelsafdeling,
eller:
e) dato for modtagelse af henvisning på onkologisk afdeling,
f) tilbudt dato for første onkologiske konsultation,
g) dato for iværksættelse af onkologisk behandling (kemoterapi evt. i kombination med strålebehandling).
Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter følgende maksimale ventetider, hvor disse er relevante for den enkelte patient:
a) til b): to uger; c) til d): to uger; e) til f): to uger;
a) til d): seks uger; a) til g): seks uger.
Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles indenfor den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.
Behandlingens omfang og varighed
Den praktiserende læge bør overveje diagnosen lungekræft hos midaldrende personer, specielt rygere, med behandlede/-ubehandlede luftvejssymptomer (hoste, opspyt (især blodtilblandet), kortåndethed, brystsmerter eller hæshed) af mere end 6 ugers varighed, eller ved ændringer i permanente luftvejssymptomer (specielt hoste). Denne patientgruppe bør primært henvises til røntgenundersøgelse af lungerne. En sådan undersøgelse bør almindeligvis kunne gennemføres indenfor 14 dage.
Udredning af patienter, hvor der er rejst mistanke om lungekræft (det integrerede diagnostiske system), omfatter almindeligvis CT-scanning, fiberbronchoskopi, vurdering af vævsprøve eller celleprøve ved speciallæge i patologi, og en udredning af om der i øvrigt er tilstande hos patienten af betydning for gennemførelsen af et eventuelt operativt indgreb eller en onkologisk behandling med kurativt sigte. Udredning bør i reglen være gennemført, således at samtale - med henblik på at opnå informeret samtykke til henvisning til operation, eller med henblik på at patienten kan henvises til onkologisk afdeling - kan gennemføres indenfor 14 dage.
Kirurgisk behandling af patienter, der modtages på thoraxkirurgisk landsdelsafdeling, bør gennemføres få dage efter, at patienten modtages på afdelingen.
Onkologisk behandling for lungekræft kan bestå af kemoterapi og stråleterapi. Kemoterapi bør i reglen igangsættes inden for en uge efter, at patienten har givet informeret samtykke hertil, medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet.
Bilag 3
Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med tarmkræft
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat maksimale ventetider bl.a. for undersøgelse og behandling af patienter med tarmkræft. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.
Bekendtgørelsen og nærværende retningslinier regulerer de tidsrum, hvor patienten må afvente at modtage sundhedsvæsenets tilbud. For de patienter, der tilbydes onkologisk efterbehandling, omfatter reguleringen endvidere det samlede tidsrum (omfattende såvel ventetid som behandling), fra patienten er henvist til onkologisk afdeling, til første behandling er gennemført.
Herudover specificerer retningslinierne, hvor lang tid forundersøgelse og behandling højst bør vare.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.
Definition af patientgruppe
Retningslinierne om maksimale ventetider omfatter patienter, der efter undersøgelse hos en læge får stillet diagnosen neoplasma malignum coli, neoplasma malignum rectosigmoidei eller neoplasma malignum recti (ICD10 kode C18, C19 eller C20) eller de samme diagnoser påført modifikationen obs. pro.
Maksimale ventetider for behandling
De fastsatte maksimale ventetider løber fra den dato, en sygehusafdeling modtager en henvisning fra en praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge påført henvisningsdiagnosen neoplasma malignum coli, neoplasma malignum rectosigmoidei eller neoplasma malignum recti eller de samme diagnoser påført modifikationen obs. pro.
Det er således nødvendigt, at henvisninger, der modtages på sygehusene, så vidt muligt når frem til de relevante sygehusafdelinger samme dag.
A Den praktiserende læge: Den praktiserende læge skal, hvis denne ved undersøgelse af en patient påviser tarmkræft eller finder mistanke om denne diagnose, henvise patienten til forundersøgelse på en sygehusafdeling, der i henhold til de lokale aftaler varetager udredning af sådanne patienter. Ofte vil der tillige lokalt foreligge aftaler om, hvilke patienter det vil være relevant at henvise under denne diagnose (f.eks. symptombeskrivelser), og hvilken udredning der hensigtsmæssigt forinden vil kunne forestås af den praktiserende læge (kliniske undersøgelser, laboratorieundersøgelser, henvisning til praktiserende speciallæge). I amter, hvor der ikke er etableret lokale aftaler, henvises patienten til udredning på kirurgisk afdeling.
B Praktiserende speciallæge: Hvis diagnosen neoplasma malignum coli, neoplasma malignum rectosigmoidei eller neoplasma malignum recti (ICD10 kode C18, C19 eller C20) kan stilles på baggrund af en undersøgelse hos en praktiserende speciallæge, kan patienten tilbydes henvisning til videreudredning på en sygehusafdeling, der varetager udredning af sådanne patienter i henhold til lokale aftaler.
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter. Har patienten ønsket udsættelse for så vidt angår en af faserne - f.eks. forundersøgelsen - gælder de maksimale ventetider dog for de efterfølgende faser i behandlingen.
Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider
De maksimale ventetider omfatter ventetid på forundersøgelse, operation og efterbehandling. Ventetiden dokumenteres (måles) på følgende måde:
- Forundersøgelse Ventetiden på forundersøgelse dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem a) datoen for modtagelsen af henvisning på sygehuset og b) datoen for tilbudt forundersøgelse.
- Operation Ventetiden til operation dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem c) dato for informeret samtykke til operation (booking-datoen) og d) datoen for tilbudt operation på kirurgisk afdeling.
- Efterbehandling Ventetiden til efterbehandling dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem e) dato for modtagelse på onkologisk afdeling af henvisning med henblik på efterbehandling for tarmkræft og f) dato for tilbud om konsultation i onkologisk ambulatorium.
Følgende datoer skal registreres i patientens journal og indgår i overvågningen af bekendtgørelsens bestemmelser om maksimale ventetider for den enkelte patient:
a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus,
b) tilbudt dato for påbegyndelse af forundersøgelse,
c) dato for indhentet informeret samtykke til operation (bookingdato),
d) tilbudt operationsdato på kirurgisk afdeling,
e) dato for modtagelse af henvisning til onkologisk efterbehandling,
f) tilbudt dato for første onkologiske konsultation,
g) dato for første kemoterapeutiske efterhandling.
Det pointeres, at onkologisk efterbehandling ikke er lægeligt indiceret for alle patienter, der opereres for tarmkræft.
Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter følgende maksimale ventetider, hvor disse er relevante for den enkelte patient:
a) til b): to uger; c) til d): to uger; e) til f): to uger; d) til g); seks uger.
Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles indenfor den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.
Behandlingens omfang og varighed
Forundersøgelse af patienter, hvor der er rejst mistanke om tarmkræft, omfatter almindeligvis kikkertundersøgelse af tarmen eventuelt suppleret med billeddiagnostiske undersøgelser, samt vurdering af udtagne vævsprøver ved speciallæge i patologi, og en vurdering af, hvilken type operativt indgreb patienten vil kunne tilbydes. Forundersøgelse bør i reglen være gennemført, således at samtale med henblik på at opnå informeret samtykke til operation kan gennemføres inden for 4 uger.
Operation for tarmkræft foregår på en række kirurgiske afdelinger og omfatter dels selve det operative indgreb, dels det umiddelbare postoperative forløb, indtil der kan gennemføres en informationssamtale med patienten. Umiddelbart efter operationen foregår der en undersøgelse af det fjernede væv (operationspræparatet) ved farvning og mikroskopi (patologisk anatomisk undersøgelse) med henblik på en patoanatomisk og histologisk klassifikation. De observationer, der gøres under selve det operative indgreb, og resultaterne af den patologisk anatomiske undersøgelse, indgår i grundlaget for en informationssamtale med patienten, hvor prognosen og tilbud om eventuel efterbehandling kan meddeles. De omtalte undersøgelser bør i reglen være gennemført, således at informationssamtale bl.a. vedrørende eventuel efterbehandling i onkologisk regi kan gennemføres inden for 10 dage efter operationsdatoen.
Efterbehandling for tarmkræft kan bestå af medicinsk behandling (kemoterapi). Den medicinske behandling bør i reglen igangsættes inden for 4 uger efter operationsdatoen, medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet.
Bilag 4
Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med livmoderhalskræft
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat maksimale ventetider bl.a. for undersøgelse og behandling af patienter med livmoderhalskræft. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.
Bekendtgørelsen og nærværende retningslinier regulerer det tidsrum, hvor patienten må afvente at modtage sundhedsvæsenets tilbud. For patienter, der tilbydes onkologisk behandling som primær behandling, omfatter reguleringen endvidere det samlede tidsrum (omfattende såvel ventetid som behandling), fra patienten er henvist til onkologisk afdeling, til første strålebehandling gennemføres.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.
Definition af patientgruppe
Retningslinierne om maksimale ventetider omfatter patienter, der ved patologisk anatomisk undersøgelse af en vævsprøve fra livmoderhalsen får stillet diagnosen Neoplasma malignum cervicis uteri (ICD10 kode C53). Vævsprøve udtages enten som opfølgning på resultatet af en screeningsundersøgelse (celleundersøgelse, »smear«), eller ved at en patient henvender sig til læge på grund af symptomer på sygdommen. Vævsprøven kan udtages af en læge i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, eller det kan være led i en undersøgelse i diagnostisk øjemed af en kegle udtaget fra livmoderhalsen (conisation).
Maksimale ventetider for behandling
De fastsatte maksimale ventetider løber fra den dato, en gynækologisk afdeling modtager en henvisning af en patient med diagnosen neoplasma malignum cervicis uteri (ICD10 kode C53) på baggrund af en histologisk diagnose fra en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Er vævsprøven/keglen udtaget på gynækologisk afdeling, regnes datoen for modtagelsen af en beskrivelse af vævsprøven fra patologisk anatomisk afdeling som henvisningsdagen. Afhængig af lokale visitationsaftaler sendes henvisning baseret på patologisk anatomisk undersøgelse af vævsprøve fra livmoderhalsen i visse tilfælde primært til onkologisk afdeling.
Det er nødvendigt, at henvisninger af patienter, der modtages på sygehusene, så vidt muligt når frem til de relevante sygehusafdelinger samme dag.
Patienter med livmoderhalskræft i stadium 1A kan tilbydes behandling på gynækologiske basisafdelinger. Patienter med livmoderhalskræft udover stadium 1A henvises til behandling på landsdelsafdelinger. Afhængig af kræftsygdommens stadie skal henvisning fra gynækologisk basisafdeling ske til enten gynækologisk eller onkologisk landsdelsafdeling.
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsamtskommunen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter. Har patienten ønsket udsættelse for så vidt angår en af faserne - f.eks. udredning på gynækologisk eller onkologisk landsdelsafdeling - gælder de maksimale ventetider dog for de efterfølgende faser i behandlingen.
Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider
De maksimale ventetider omfatter ventetid på udredning og ventetid på operation eller ventetid på onkologisk behandling. Ventetiden på udredning dokumenteres (måles) som tidsforløbet mellem a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus og b) dato for at patienten kan modtages til udredning på gynækologisk afdeling. Ventetiden på kirurgisk behandling dokumenteres (måles) som tidsforløbet mellem c) indhentet informeret samtykke til operation (booking-datoen) og d) datoen for tilbudt operation. Ventetiden på onkologisk behandling: dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem e) dato for modtagelse af henvisning på onkologisk afdeling med henblik på behandling for livmoderhalskræft, og f) dato for tilbudt første konsultation i onkologisk ambulatorium.
Følgende datoer skal registreres i patientens journal og indgår i overvågningen af bekendtgørelsens bestemmelser om maksimale ventetider for den enkelte patient:
a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus,
b) tilbudt dato, hvor patienten kan modtages til udredning på gynækologisk afdeling,
og - afhængig af den behandling der kan tilbydes enten:
c) dato for indhentet informeret samtykke til operation (bookingdato),
d) tilbudt operationsdato på gynækologisk afdeling,
eller:
e) dato for modtagelse af henvisning på onkologisk afdeling med henblik på behandling for livmoderhalskræft,
f) tilbudt dato for første onkologiske konsultation,
g) dato for første strålebehandling.
Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter følgende maksimale ventetider, hvor disse er relevante for den enkelte patient:
enten:
a) til b): to uger; c) til d): to uger;
eller:
a) til b): to uger; e) til f): to uger; e) til g) fire uger.
Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles indenfor den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.
Bilag 5
Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat maksimale ventetider bl.a. for særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.
I en række tilfælde af iskæmisk hjertesygdom foreligger en akut eller subakut livstruende tilstand. For patienter med sådanne hjertesygdomme er fastsættelse af maksimale ventetider uden praktisk betydning, da disse patienter kræver akut behandling. Nærværende retningslinier omfatter derfor ikke sådanne patienter.
Retningslinierne omfatter elektive faser ved nedennævnte tilstande (A, B, C) ved iskæmisk hjertesygdom, men kun sådanne tilfælde hvor der vil være mulighed for revaskulariserende behandling.
Revaskulariserende behandling ( PTCA og bypass-operation) er fastsat som landsdelsfunktion ved de 5 hjertecentre. Revaskulariserende behandling forudsætter koronararteriografisk forundersøgelse.
Koronararteriografi (KAG) er ligeledes en landsdelsfunktion, men koronararteriografi kan i visse tilfælde udføres ved KAG-satellitenhed i henhold til satellitaftale, jf. Sundhedsstyrelsens interimsnotat af 27. maj 1997 og Sundhedsstyrelsens notat af 12. november 1997 vedrørende koronararteriografi som satellitfunktion, som er udsendt til landets amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Den udførende afdeling har det lægelige ansvar i forbindelse med revaskularisering, og skifter patienten afdeling inden gennemførelse af en planlagt revaskularisering, skal den nye afdeling selvstændigt vurdere beslutningen om revaskularisering.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.
Definition af patientgrupperne og fastlæggelse af maksimale ventetider
Retningslinierne omfatter følgende tilstande ved iskæmisk hjertesygdom:
A) Påvist venstre hovedstammesygdom. Denne gruppe omfatter patienter, hvor der ved koronararteriografi (KAG) er påvist venstre hovedstammesygdom. Koronararteriografi kan være udført på KAG- satellitenhed eller på landsdelshjertecenter (eventuelt på privat sygehus), og henvisning kan således fremkomme fra KAG satellitenhed og kardiologisk landsdelsafdeling samt eventuelt fra privat sygehus, der udfører KAG. Den maksimale ventetid til revaskularisering er 2 uger - fra datoen for landsdelshjertecenterets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Venstre hovedstammesygdom påvist ved KAG - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering.
B) Dokumenteret ustabil angina pectoris. Ustabil angina pectoris er som udgangspunkt en akut tilstand, der bør føre til akut indlæggelse til kardiologisk/intensiv overvågning og medicinsk stabiliserende behandling. Nogle patienter vil efter temporær stabilisering her fortsat være i højrisikogruppe og have tilstanden dokumenteret ustabil angina pectoris. Ved dokumenteret ustabil angina pectoris forstås angina pectoris smerter i hvile med samtidige forbigående elektrokardiografiske ændringer og/eller stigninger i veldefinerede biokemiske markører i blodprøver. Dokumenteret ustabil angina pectoris i relation til de fastsatte ventetider diagnosticeres således under indlæggelse på intensiv medicinsk/kardiologisk enhed. Patienten henvises herfra til landsdelshjertecenter med henblik på koronararteriografi og efterfølgende revaskularisering. Den maksimale ventetid til revaskularisering er i alt 3 uger - fra datoen for landsdelshjertecentrets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Dokumenteret ustabil angina pectoris - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Inden for denne periode skal landsdelscenteret have udført koronararteriografi.
C) Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt. Denne gruppe omfatter patienter, som efter en umiddelbar stabilisering med medicinsk behandling efter et akut myokardieinfarkt udvikler et eller flere tilfælde af angina-smerter under indlæggelsen eller får angina-smerter i forbindelse med arbejdsprøve udført før udskrivelsen. Patienten henvises fra intensiv medicinsk/kardiologisk enhed til landsdelshjertecenter med henblik på koronararteriografi og efterfølgende revaskularisering. Den maksimale ventetid til revaskularisering er i alt 5 uger - fra datoen for landsdels-sygehusets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Inden for denne periode skal landsdelscenteret have udført koronararteriografi.
Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider
De maksimale ventetider måles og dokumenteres i patientens journal som tidsforløbet mellem dato for modtaget henvisning på landsdelssygehuset til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Herudover bør der i journalen anføres dato for udført KAG samt dato for udført revaskularisering.
Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles inden for den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000