Bekendtgørelse om orlov til børnepasning

Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 6, 17 og 19.

Børnepasningsorlov kan for beskæftigede lønmodtagere og ledige opnås som retsbaseret og/eller aftalebaseret orlov. For selvstændige erhvervsdrivende kan der opnås børnepasningsorlov som retsbaseret orlov.

Orlovsperioden for hvert barn kan højst udgøre 52 uger. Forældre kan afholde orlov hver for sig eller samtidig til det samme barn.

Ved egne børn forstås børn, som orlovsansøgeren har forældremyndigheden over, herunder hvor forældremyndigheden er opnået ved adoption, eller adoptanten har modtaget barnet og opnået plejetilladelse med henblik på at opnå forældremyndigheden. Endvidere er børn, hvor orlovsansøgeren har anerkendt faderskabet, og hvor barnet har fast ophold hos faderen, omfattet af begrebet.

Det er en betingelse for, at der kan udbetales ydelser under orlov til børnepasning, at orlovspersonen tilbringer orloven sammen med barnet.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af ydelser under orlov til børnepasning, at orlovspersonen ikke samtidig deltager i en uddannelse, som opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om orlov til uddannelse.

Uanset stk. 1, vil der i tilfælde, hvor orlovspersonen ikke opholder sig sammen med barnet i perioder af op til 3 ugers varighed, fortsat kunne udbetales orlovsydelse, hvis fraværet må anses for et naturligt led i pasning af barnet.

Arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om at undlade at udbetale orlovsydelse, sålænge orlovspersonen ikke tilbringer orloven sammen med barnet, jf. dog stk. 3, og sålænge orlovspersonen deltager i undervisning, som opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om orlov til uddannelse. Standser arbejdsløshedskassen udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles Arbejdsformidlingen, jf. § 46, stk. 1. Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen af orlov, jf. § 42.

Opfylder orlovspersonen under orloven ikke betingelserne i stk. 1 3, skal Arbejdsformidlingen træffe afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af orlovsbevillingen, jf. § 42.

Barnet må indtil det fyldte 3. år ikke benytte offentligt dagtilbud i orlovsperioden, jf. dog stk. 3 og 5.

Er barnet mellem 3 8 år, kan barnet højst benytte halvdagsplads i offentligt dagtilbud i orlovsperioden, jf. dog stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan barnet i op til 2 uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at kende.

Ved offentligt dagtilbud forstås de dagtilbud, der er fastsat bestemmelser om i lov om social service, lov om folkeskoler samt bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen i henhold til § 40, stk. 2, nr. 1, i lov om social service inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud.

Orlov til børnepasning kan afholdes i udlandet.

Det er en betingelse for, at forsikrede og ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan bevilges orlov, at kommunen har påset og attesteret, at den orlovssøgende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 og 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende sker for forsikrede efter regler i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og for ikke-forsikrede efter regler i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Lønmodtagere har ret til orlov (retsbaseret orlov)fra arbejdet til at passe egne børn i alderen 0 8 år i en sammenhængende periode på mindst 8 uger og højst 13 uger. Der er dog ret til orlov i mindst 8 uger og højst26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens påbegyndelse. Der kan i henhold til bestemmelserne i § 8 ske overførsel af op til 5 ugers retsbaseret orlov til aftalebaseret orlov.

Ud over den retsbaserede orlov efter stk. 1, har lønmodtagere adgang til at aftale orlov (aftalebaseret orlov) med arbejdsgiveren til at passe egne børn i alderen 0 8 år i sammenhængende perioder på mindst 8 uger.

Orlovsadgangen efter stk. 1 og stk. 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

Lønmodtagere, der har ret til orlov efter stk. 1, kan anvende denne ret én gang til hvert barn inden for barnets første 8 leveår.

Forældre til adoptivbørn, som påbegynder orloven inden udløbet af det første år efter barnets modtagelse i hjemmet, har ret til 26 ugers orlov, jf. stk. 1.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter § 6, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel, jf. dog stk. 2 og 3. Ved varslingen af orloven skal det angives i hvor mange uger, der ønskes orlov, jf. § 8. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i ansættelsesforholdet.

Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 1 nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26 uger.

Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 2 ikke overstige 16 uger.

Hvis der ønskes et mindre antal retsbaserede orlovsuger, end det højst opnåelige efter § 6, stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den aftalebaserede orlov efter § 6, stk. 2.

Yderligere fravalgte uger af den retsbaserede orlov ud over de 5 uger i stk. 1 falder bort og kan ikke anvendes senere.

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen. I så fald vil den del af de varslede, men ikke anvendte, retsbaserede orlovsuger falde bort og ikke senere kunne anvendes.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af orlov efter § 6.

Såfremt afskedigelse finder sted efter, at lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 1.

For lønmodtagere, der er omfattet af § 7, stk. 1, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 2 tidligst 4 uger før, varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er omfattet af § 7, stk. 2 og 3, aftales, hvornår beskyttelsen indtræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger.

Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 1, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvor beskyttelse mod afskedigelse følger af kollektiv overenskomst, men hvor der i overenskomsten enten ikke gives den pågældende adgang til godtgørelse, eller der i overenskomsten gives adgang til en godtgørelse, der er mindre end den i stk. 4 nævnte. Kravet behandles ad fagretlig vej.

Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede retsbaserede orlov i henhold til § 6, stk. 1 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft senest seks arbejdsdage inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal afgives til lønmodtageren, jf. § 11, stk. 1.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov.

Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren udover de i § 9, stk. 2 og 3, nævnte perioder, beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode, hvor orloven er udsat.

Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og Arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen senest 14 dage, inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. § 7, stk. 2, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.

Arbejdsformidlingen kan i henhold til § 6 tidligst godkende orlov med orlovsydelse 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1, medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og Arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis Arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf. § 10, stk. 2 og 3.

Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelsen om udsættelsen, jf. § 11, stk. 1, oplyse, hvor lang tid arbejdsgiveren ønsker orloven udsat inden for de 26 uger.

Hvis den varslede orlov udsættes, godkender Arbejdsformidlingen ansøgningen til den ændrede begyndelsesdato, medmindre lønmodtageren har meddelt arbejdsgiveren, at orlov ikke længere ønskes.

Kvalifikationskravene, der jf. § 10, stk. 2, opstilles til erstatningsarbejdskraften, skal være konkretiserede i forhold til stillingens indhold således, at en formidling kan foretages.

Opstilling af kvalifikationskrav kan ske i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om den formidlede arbejdskraft opfylder kvalifikationskravene.

Hvor lønmodtageren indgår aftale med arbejdsgiveren om orlov til børnepasning, skal aftalen være skriftlig og indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren beslutter at besætte den ledige stilling i orlovsperioden, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af arbejdskraft, herunder formidling af ledige med tilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om en aktiv socialpolitik. Er den, der ansættes i orlovsstillingen, et ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse eller tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 6, stk. 1 og 5, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orloven kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

En forsikret selvstændig erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for arbejdsløshedskassen at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

For så vidt angår ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende gælder tilsvarende krav om dokumentation over for kommunen, jf. stk. 1.

Personer, der ved orlovens start er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, har tilsvarende ret til orlov til børnepasning, som nævnt i stk. 1, jf. dog kapitel 1 i Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

Forældre til adoptivbørn, som påbegynder orloven inden udløbet af det første år efter barnets modtagelse i hjemmet, har ret til 26 ugers orlov.

For ledige og kontanthjælpsmodtagere, som ønsker børnepasningsorlov ud over de i § 19, stk. 1, nævnte perioder, foretager Arbejdsformidlingen på baggrund af retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd en konkret vurdering af, om der under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov kan bevilges yderligere orlov.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal (løntimer) i gennemsnit være mindst 24 timer ugentlig.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i løbet af 10-ugersperioden forud for orlovens start har modtaget supplerende dagpenge, udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uanset om beskæftigelseskravet i stk. 1 er opfyldt.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere og til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der ikke opfylder det i stk. 1 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udbetales i forhold til beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftigede. En selvstændig erhvervsdrivende anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse i gennemsnit har været beskæftiget i virksomheden i mindst 30 timer om ugen. I alle andre tilfælde anses den selvstændige erhvervsdrivende for at være deltidsbeskæftiget.

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til forsikrede kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtagere på orlov er berettigede til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Orlovsydelsen udbetales af kommunen.

Orlovsydelsen til ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende udbetales i forhold til beskæftigelsen i 10-ugers-perioden forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, jf. stk. 2-3.

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og fuldtidsbeskæftigede selvstændige erhvervsdrivende udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om lønarbejde på fuld tid, hvis lønmodtageren er ansat med mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i hele 10-ugers-perioden. Er lønmodtageren ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer i perioden end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund. En selvstændig erhvervsdrivende anses for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende i 10-ugers-perioden har været beskæftiget i mindst 30 timer om ugen i gennemsnit.

Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede lønmodtagere og deltidsbeskæftigede selvstændige erhvervsdrivende udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

• Forsikrede personer med både lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed

Orlovsydelsen til fuldtids- og deltidsforsikrede, som i 10-ugers-perioden forud for orloven har været beskæftigede i mindst 30 timer i gennemsnit med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hver af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen, jf. dog § 24.

Kassen udbetaler den fulde orlovsydelse efter § 26, uanset at medlemmet kun er forsikret på grundlag af enten lønarbejdet eller virksomhedsudøvelsen.

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen. Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf. § 29, stk. 1.

Beskæftigede lønmodtagere, der modtager hjælp efter lov om social service, § 29 til pasning af handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 19, vælge at gå på børnepasningsorlov med den virkning, at de under orloven både kan modtage denne hjælp og orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning om orlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller for lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel senest en uge efter afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om børnepasningsorlov til beskæftigede lønmodtagere, jf. § 6.

Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.

Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse, jf. dog stk. 3.

Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution.

Ved orlov i udlandet er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Der foretages fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen for et mellem lønmodtager og arbejdsgiver aftalt beløb til supplering af orlovsydelsen, jf. § 28, stk. 2.

I tilfælde, hvor orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, jf. § 28, stk. 2, udbetales orlovsydelsen med bruttobeløbet, som lønmodtageren ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag efter stk. 1.

I forbindelse med orlov til børnepasning har kommunen, jf. § 27 i lov om social servicesamt Socialministeriets bestemmelser herom, adgang til at yde et supplerende tilskud til orlovsydelsen til orlovspersonen, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen.

Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udbetales af kommunen.

Staten yder 100% refusion til kommunernes udbetaling af orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende samt 50% refusion til kommunernes udbetaling af orlovsydelse til forsikrede og ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere.

Arbejdsformidlingen udbetaler refusion bagud for een måned ad gangen på baggrund af kommunens anmodning om udbetaling af refusion.

Anmodningen om udbetaling af refusion skal indeholde oplysninger om kommunens navn og nummer, kommunens giro- eller bankkontonummer samt SE-nummer, orlovspersonens navn og personnummer, perioden for hvilken der søges refusion, refusionsbeløbet samt oplysninger om, hvorvidt orlovspersonen er kontanthjælpsmodtager.

Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler refusionen til kommunen inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget.

Det kan med Arbejdsformidlingen aftales, at refusionen udbetales kvartalsvist bagud.

Kommunen udarbejder, underskriver og indsender en revisorpåtegnet årsopgørelse. Den revisorpåtegnede årsopgørelse indsendes til Arbejdsformidlingen senest den 15. august i det efterfølgende år.

§ 28 og § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på ikke-forsikrede, der går på orlov til børnepasning.

I de tilfælde, hvor orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, jf. § 28, stk. 2, udbetales orlovsydelsen med bruttobeløbet, som lønmodtageren ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag efter Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

§ 30 finder tilsvarende anvendelse på ikke-forsikrede lønmodtagere, ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende og kontanthjælpsmodtagere på orlov til børnepasning.

Vedrørende fradrag for arbejde og indtægter for kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende, foretages fradrag efter Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

Såfremt lønmodtageren afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie. Det forudsættes, at ferien varsles og afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om ferie.

Lønmodtagerens afholdelse af optjent ferie under aftalt orlov til børnepasning, kan indgå i lønmodtagerens skriftlige aftale med arbejdsgiveren om orloven.

Lønmodtageren skal give Arbejdsformidlingen meddelelse om, at der er aftalt ferie med arbejdsgiveren senest 14 dage før orlovens ophør.

Hvis en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf. ligebehandlingslovens § 7, har den pågældende ret til i stedet at gå på barselorlov på de vilkår, som følger af ansættelsesforholdet.

Hvis en person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår. Lønmodtageren skal give meddelelse til arbejdsgiveren om tilbagevenden til ansættelsesforholdet i tidsmæssig nær tilknytning til modtagelsen af afskedigelsen.

I de tilfælde hvor en orlov afbrydes, dog bortset fra § 8, stk. 3, ophører orloven med den virkning, at den ikke anvendte orlovsperiode henstår. En afbrydelse kan tidligst få virkning fra den dato, hvor Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen/kommunen har modtaget meddelelse om afbrydelsen, jf. § 50, stk. 3. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Orlov kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for ikke-forsikrede beskæftigede lønmodtagere og for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Orlovsydelse må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for ikke-forsikrede beskæftigede lønmodtagere og for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt inden konflikten bryder ud.

Ansøgning om orlov indgives til Arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Ansøgningen kan tidligst indleveres til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen/kommunen 3 måneder før orlovens start.

Arbejdsformidlingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder inden orlovens start, jf. dog § 11, stk. 2.

Det er en forudsætning for modtagelse af orlovsydelse, at Arbejdsformidlingen har bevilget orloven. Ansøgningen om orlov skal være indgivet til Arbejdsformidlingen inden orlovens start. Har Arbejdsformidlingen ikke modtaget ansøgningen inden orlovens start, kan orlov med orlovsydelse dog bevilges med virkning fra orlovens start, hvis arbejdsløshedskassen eller kommunen har modtaget ansøgningen inden dette tidspunkt.

Ved orlov til børnepasning for personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, fremsender Arbejdsformidlingen oplysning om orlovsbevillingen til arbejdsløshedskassen. Ved orlov til børnepasning for personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse og forsikrede og ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, fremsender Arbejdsformidlingen oplysning om orlovsbevillingen til kommunen.

Hvor orlovsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen, giver Arbejdsformidlingen underretning til arbejdsløshedskassen om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Hvor orlovsydelsen udbetales af kommunen, giver Arbejdsformidlingen underretning til kommunen om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgiverne bistand i forbindelse med orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt yde uddannelsesrådgivning til virksomhederne.

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med sin behandling af ansøgning om orlov til børnepasning:

1. at dokumentation for barn i alderen 0-8 år foreligger, og at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed, jf. § 1 og § 6,

1. at der højst overføres 5 uger fra den retsbaserede orlov til den aftalebaserede orlov, jf. § 8, stk. 1,

1. at der foreligger attestation fra kommunen for, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 5, stk. 1,

1. at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen, når orloven er aftalt med arbejdsgiveren, jf. § 14,

1. at der foreligger attestation fra arbejdsløshedskassen for, at den ledige er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller attestation fra kommunen for, at den ledige modtager kontanthjælp efter lov om social service, jf. §§ 43, stk. 1 og 47, stk. 3, i denne bekendtgørelse,

1. at lønmodtageren i forbindelse med udnyttelse af retten til orlov til et barn ikke tidligere har benyttet retten til børnepasningsorlov for det pågældende barn, jf. § 6,

1. at den ledige i forbindelse med udnyttelse af retten til orlov til et barn, som ved orlovens start ikke er fyldt 1 år, ikke tidligere har benyttet retten til børnepasningsorlov i mere end 13 uger for det pågældende barn, jf. § 19,

1. at den ledige i forbindelse med udnyttelse af retten til orlov til et barn, som ved orlovens start er fyldt 1 år, ikke tidligere har benyttet retten til børnepasningsorlov for det pågældende barn, jf. § 19,

1. at adoptivforældre, der ønsker børnepasningsorlov efter § 6, stk. 5 og § 19, stk. 3, påbegynder denne inden for det første år fra barnets modtagelse i hjemmet,

1. at der ved orlov til en selvstændig erhvervsdrivende foreligger attestation fra arbejdsløshedskassen eller kommunen for, at den selvstændige erhvervsdrivende ophører med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden, jf. § 18 og § 47, stk. 2.

Har en modtager af orlovsydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for bevillingen af orlov, kan Arbejdsformidlingen annullere bevillingen.

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Såfremt Arbejdsformidlingen tilbagekalder eller annullerer bevillingen, skal Arbejdsformidlingen straks give arbejdsløshedskassen eller kommunen meddelelse herom, jf. § 46, stk. 3 og § 48, stk. 4 hvorefter udbetalingen af orlovsydelsen standses.

Hvis orloven afbrydes, skal Arbejdsformidlingen ligeledes straks give arbejdsløshedskassen eller kommunen meddelelse herom.

For orlovspersoner, hvor arbejdsløshedskassen har attesteret, at personen var dagpengeberettiget, jf. § 43, gælder, at såfremt Arbejdsformidlingen undlader at annullere en orlovsbevilling, selv om arbejdsløshedskassen oplyser, at orlovspersonen ikke var dagpengeberettiget ved orlovens start, skal Arbejdsformidlingen forelægge sagen for Arbejdsmarkedsstyrelsen, inden Arbejdsformidlingen træffer afgørelse.

Ved orlov til ledige, der er berettigede til arbejdsløshedsdagpenge, skal arbejdsløshedskassen attestere, at orlovsansøgeren er dagpengeberettiget efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen kan tidligst attestere, at orlovsansøgeren er dagpengeberettiget 2 måneder inden orlovens start.

Ved orlov, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, skal arbejdsløshedskassen attestere, at betingelserne i § 18, stk. 1 er opfyldt.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes, jf. dog stk. 2 og 3.

Til orlovspersoner, der modtager børnepasningsorlovsydelse under ophold i udlandet uden for EØS-landene, kan ydelsen udbetales uden, at den i stk. 1 omtalte månedlige erklæring foreligger.

Når perioden med børnepasningsorlovsydelse i udlandet uden for EØS-landene er ophørt, skal orlovspersonen overfor arbejdsløshedskassen bekræfte, at betingelserne for at modtage orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal i den forbindelse endvidere oplyse, om den pågældende har haft arbejde, indtægter eller lignende af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.

Har orlovspersonen under orloven givet urigtige oplysninger overfor arbejdsløshedskassen, træffer denne afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen af orlov, jf. § 42, stk. 2.

Tilbagekalder eller annullerer Arbejdsformidlingen bevillingen, jf. § 42, stk. 1 eller 2, skal arbejdsløshedskassen straks underrettes, jf. § 42, stk. 3, og arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Såfremt orlovspersonen afbryder orloven, skal arbejdsløshedskassen uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Ved orlov til børnepasning påser og attesterer bopælskommunen, at forsikrede og ikke-forsikrede lønmodtagere og forsikrede og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Attestation kan tidligst ske 2 måneder før orlovens start.

Ved orlov til børnepasning, hvor kommunen udbetaler orlovsydelse til selvstændige erhvervsdrivende, skal kommunen attestere, at betingelsen i § 18, stk. 2, jf. § 18, stk. 1 er opfyldt.

Ved orlov til børnepasning for kontanthjælpsmodtagere, attesterer kommunen, at kontanthjælpsmodtageren tilhører den personkreds, der kan få orlov til børnepasning, jf. § 49.

Kommunen beregner og udbetaler orlovsydelsen til forsikrede kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende.

Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Kommunen beregner fradrag i orlovsydelsen for arbejde og indtægter i orlovsperioden, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal kommunen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen af orlov, jf. § 42. Tilbagekalder Arbejdsformidlingen bevillingen, skal kommunen straks underrettes, og kommunen skal træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling af orlovsydelsen, jf. § 21b, stk. 3 i lov om orlov.

Kommunen har ikke krav på refusion for orlovsydelse, der skal tilbagebetales efter stk. 4, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes orlovspersonens svigagtige forhold. Kommunen skal tilbagebetale udbetalte refusionsbeløb til Arbejdsformidlingen.

Personafgrænsningen af kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til børnepasning, foretages af Socialministeriet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

Orlovspersonen er forpligtet til at give Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen/kommunen oplysninger til brug for administrationen af børnepasningsorlovsordningen.

Såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Opstår der sygdom i orlovsperioden, og er sygdommen af en sådan art, at orlovspersonen er ude af stand til at passe barnet, jf. § 1, stk. 1, skal orloven afbrydes. Hvis orloven afbrydes, skal orlovspersonen give meddelelse herom til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen/kommunen.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v., kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende, kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af §15, stk. 9 i lov om orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for det sociale nævn i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse eller annullationaf en bevilling af orlov, jf. § 42, kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 2, når der er særlig grund hertil.

Reglerne om børnepasningsorlov indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Orlov til børnepasning medregnes ikke i den periode, hvor der under ledighed kan udbetales ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlov til børnepasning begrænses ikke af anvendelse af uddannelsesorlov.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. januar 2000.

Bekendtgørelse nr. 48 af 26. januar 1998 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning ophæves samtidig.

Ansøgninger om orlov af ned til 8 ugers varighed vil kunne indgives til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen før den 1. januar 2000.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 10. januar 2000, den 10. januar 2000

/Inge Mærkedahl Hans Flamand Christensen/