TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

BEK nr 194 af 17/03/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

AF-regionen eller opholdskommunen skal ved tilmelding af en person, der er aktiveret efter lovens § 1, udfylde og attestere en tilmeldingsblanket, der fremsendes til skolen, inden uddannelsen påbegyndes. Tilmeldingsblanketten skal indeholde de oplysninger, der fremgår af den som bilag til bekendtgørelsen optagne standardblanket med vejledning.

Stk. 2

Den enkelte skole skal hvert kvartal sende en opgørelse over aktiverede personers kursusdeltagelse til AF-regionen eller opholdskommunen.

§ 2

Ved aktiveringsforløbets ophør sender skolen senest ugedagen efter kopi af blanketten til AF-regionen eller opholdskommunen med oplysning om omfanget af den aktiveredes kursusdeltagelse.

§ 3

Skolen skal 1 gang årligt indsende oplysninger til Undervisningsministeriet til brug for ministeriets beregning af refusion for afholdte udgifter i AF-regionen og opholdskommunen, jf. lovens § 1, på skemaer, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Datoerne for indberetningen fastsættes af Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Indberetningen, herunder eventuelle rettelser skal attesteres af skolens revisor, jf. lovens § 6.

Stk. 3

Undervisningsministeriet opkræver refusion hos AF-regionen eller opholdskommunen inden udgangen af hvert finansår. Refusionsbeløbet opgøres på grundlag af det indberettede antal aktiverede personer. AF-regionens eller opholdskommunens indbetaling skal være ministeriet i hænde senest 1 måned efter modtagelsen af opkrævningen.

Stk. 4

Taksterne offentliggøres i et takstkatalog, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på http://www.uvm.dk/takst.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000 og har virkning fra den 1. januar 2000.


Undervisningsministeriet, den 17. marts 2000, den 17. marts 2000

/P.M.V.Berrit Hansen Lone Isskov Meyer/

Bilag 1

Bekendtgørelse af 17. marts 2000 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Tilmeldingsblanket

TILMELDINGSBLANKET

(Skal udfyldes af AF eller kommunerne)

Udfyldes af AF eller kommunen

Oplysninger om eleven/den studerende:

Navn på eleven/den studerende

Adresse for eleven/den studerende

Cpr. nr. på eleven/den studerende

Telefonnummer

Uddannelsesforløbets formålsnummer, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog

Uddannelsens navn, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog

Oplysninger om AF/kommunen:

Navn og adresse på AF-region/kommune, der henviser eleven/den studerende

Nummer på AF-region/kommune, der henviser eleven/den studerende

Telefonnummer

Telefaxnummer

Email-adresse

Navn på sagsbehandler

Dato

Underskrift

Udfyldes af uddannelsesinstitutionen:

Uddannelsesforløbets formålsnummer, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog

Uddannelsens navn, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog

Uddannelsesforløbets varighed (forventet start- og slutdato)

Uddannelsesforløbets ugentlige timetal

Forventet udgift, dvs. takst gange årselever/STÅ, jf. pkt. 18, 19, 20 og 21:

Undervisningsudgift inkl. evt. tillægstakst (takst gange ÅE/STÅ):

Fællesudgift (takst gange ÅE/STÅ):

Bygningsudgift (takst gange ÅE/STÅ):

Vejledningstilskud

Deltagerbetaling til åben uddannelse/elevbetaling til daghøjskoler m.fl.

Navn og adresse for uddannelsesinstitution

Skolenummer/kode

Telefonnummer

Telefaxnummer

Email-adresse

Navn på sagsbehandler

Dato

Underskrift

Uddannelsesinstitutionen skal sende en kopi af den udfyldte blanket til den aktiverende myndighed.

Evt. supplerende oplysninger:

Vejledning til udfyldelse af blanketten.

Blanketten skal udfyldes af AF eller kommunen for personer, som deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter godkendelse af opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik. For kommunernes vedkommende er alle kontanthjælpsmodtagere omfattet, hvilket vil sige (1) aktiverede kontanthjælpsmodtagere, (2) forrevalidender, der er forsørget af kontanthjælp, og (3) kontanthjælpsmodtagere, der deltager på eget initiativ.

Ad punkt 1 4. Udfyldes med oplysninger om eleven/den studerende: Navn, adresse, personnummer og telefonnummer. Punkt 1, 2 og 3 skal udfyldes.

Ad punkt 5. Udfyldes, hvis uddannelsen har et formålsnummer, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog, hvoraf det fremgår, at der er formålsnumre på uddannelser på erhvervsskoler m.fl. samt for åben uddannelse.

Ad punkt 6. Udfyldes med uddannelsens navn, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog.

Ad punkt 7 12. Udfyldes med oplysninger om den aktiverende myndighed, dvs. oplysninger om AF-regionen eller kommunen: Navn og adresse, nummer på AF-region eller kommunens nummer, telefonnummer, telefaxnummer og e-mail-adresse. Endelig i punkt 12 navn på sagsbehandler, samt dato og underskrift. Punkt 7, 8 og 12 skal udfyldes. Punkt 9, 10 og 11 udfyldes i det omfang, oplysningerne foreligger.

Ad punkt 13. Udfyldes, hvis uddannelsen har et formålsnummer, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog hvoraf det fremgår, at der er formålsnumre på uddannelser på erhvervsskoler m.fl. samt for åben uddannelse. Dette skal også udfyldes af institutionen til bekræftelse af oplysningerne udfyldt af AF eller kommunen i punkt 5. Det er vigtigt, at der er enighed mellem institutionen og AF eller kommunen om, hvilken uddannelse det er, der er henvist til.

Ad punkt 14. Udfyldes med uddannelsens navn, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog. Dette skal også udfyldes af institutionen til bekræftelse af oplysningerne udfyldt af AF eller kommunen i punkt 5. Det er vigtigt, at der er enighed mellem institutionen og AF eller kommunen om, hvilken uddannelse det er, der er henvist til.

Ad punkt 15. Udfyldes med uddannelsens forventede varighed, dvs. startdato samt forventet slutdato. Forventet slutdato kan ligge i et andet finansår end uddannelsens startdato. Bemærk: Hvis eleven indgår i et nyt skoleforløb, der ikke har samme taxametersammensætning, eller hvis eleven fx skal fortsætte i skolepraktik, så skal der udfyldes en blanket for hvert nyt skoleforløb samt for skolepraktikforløbet.

Ad punkt 16. Udfyldes med uddannelsens ugentlige timetal, hvis dette kan oplyses. Evt. angivelse af gennemsnitlig forventet ugentlig timetal.

Ad punkt 17. Her anføres summen af forventet udgift i årets prisniveau. Summen dannes ved at lægge de relevante forventede udgifter fra punkterne 18, 19, 20 og 21 sammen.

Ad punkt 18. Her anføres undervisningstaksten fra takstkataloget. Hvis der til uddannelsen/personen er knyttet en tillægstakst, lægges denne takst sammen med undervisningstaksten. Der kan fx være voksentillægstakst, specialetillægstakst og UJF-tillægstakst på erhvervsskoler, og praktiktaxameter på de videregående uddannelsesinstitutioner. Undervisningstaksten eller den samlede takst (undervisningstakst+tillægstakst) ganges med forventet antal årselever (ÅE) eller forventet antal studenterårsværk (STÅ). Feltet kan fx udfyldes således: Antal ÅE TAKST=UDGIFT i kr. eller antal STÅ TAKST=UDGIFT i kr.

Ad punkt 19. Her anføres fællesudgiftsstaksten fra takstkataloget, hvis uddannelsen har en sådan takst. Hvis uddannelsen ikke har en sådan takst, udfyldes feltet ikke. Denne takst ganges med forventet antal årselever (ÅE) eller forventet antal STÅ. Feltet kan fx udfyldes således: Antal STÅ/ÅE TAKST=UDGIFT i kr.

Ad punkt 20. Her anføres bygningstaxametertaksten fra takstkataloget, hvis uddannelsen har en sådan takst. Hvis uddannelsen ikke har en sådan takst, udfyldes feltet ikke. Denne takst ganges med forventet antal årselever (ÅE) eller forventet antal STÅ. Feltet kan fx udfyldes således: Antal STÅ/ÅE TAKST=UDGIFT i kr. Bemærk: Tillægstaxameter til bygningstaxameter indgår ikke, og bygningstaxametre til erhvervsskoler er uden regionalisering.

Ad punkt 21. Her anføres vejledningstilskuddet til den uddannelsesansvarlige skole i forbindelse med aktivering til den fri ungdomsuddannelse. Endvidere anføres vejledningstilskud i forbindelse med et særligt EGU-forløb, jf. Finanslovkonto § 20.31.01.20. Tilskud til vejledning i forbindelse med særlige EGU-forløb.

Ad punkt 22. Her anføres deltagerbetaling/elevbetaling i forbindelse med aktivering til åben uddannelse, daghøjskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og private gymnasier m.fl.

Ad punkt 23 27. Udfyldes med oplysninger om uddannelsesinstitutionen: Navn og adresse, evt. institutionsnummer/skolekode, telefonnummer, telefaxnummer og e-mail-adresse.

Ad punkt 28. Her anføres navn på sagsbehandler samt dato og underskrift. Dette felt skal udfyldes.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000