Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye personbiler
BEK nr 216 af 28/03/2000
§ 1
Nye personbiler skal ved udstilling på et salgssted være mærket med informationer om brændstofforbrug samt andre standardiserede vareoplysninger, som fastsat i denne bekendtgørelse.
Ved nye personbiler forstås i denne bekendtgørelse biler, som er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, og som ikke tidligere har været registreret i Danmark eller i udlandet.
Ved salgssted forstås i denne bekendtgørelse enhver lokalitet, f.eks. et biludstillingslokale eller en forplads, hvor personbiler er udstillet eller udbydes til salg eller leasing. Messer, hvor personbiler fremvises for offentligheden, er omfattet af denne definition.
§ 2
Energimærke med information om nye personbilers brændstofforbrug m.v. skal indeholde informationer, udformes og trykkes som angivet i bilag 1. Et energimærke anses for at være i overensstemmelse med bilag 1, når det er udskrevet fra Færdselsstyrelsens hjemmeside herom på Internettet.
§ 3
En plakat (eller alternativt et display) med information om nye personbilers brændstofforbrug m.v. skal udformes og skal mindst indeholde informationer som angivet i bilag 2.
§ 4
Reklamemateriale (brochurer, datablade, annoncer i aviser, blade, fagpresse eller på Internettet, plakater og lignende), som anvendes i markedsføring og salgsfremme af nye personbiler over for offentligheden, skal indeholde informationer om brændstofforbrug og CO2-udslip for de modeller og varianter, reklamematerialet omhandler, jf. dog stk. 4 og 5. Disse informationer skal mindst opfylde de i stk. 2 og 3 nævnte krav.
Informationerne skal være let læselige og mindst lige så iøjnefaldende som hovedparten af de øvrige informationer i reklamematerialet.
Informationerne skal være let forståelige.
Hvis reklamematerialet omhandler flere modeller, kan brændstofforbrug og CO2-udslip anføres for den bedste og dårligste variant inden for hver model.
Hvis reklamematerialet kun omhandler et mærke og ikke en bestemt model, er det ikke påkrævet at anføre informationer om brændstofforbrug og CO2-udslip.
§ 5
Færdselsstyrelsen udarbejder i samarbejde med fabrikanterne eller disses repræsentanter mindst en gang om året en oversigt over brændstofforbrug og CO2-udslip for nye personbiler. Forbrugerne skal på anmodning kunne få denne oversigt gratis på bibliotekerne.
§ 6
Det påhviler fabrikanten eller dennes repræsentant at stille fornødne oplysninger til rådighed for forhandleren med henblik på, at denne kan udføre sine pligter i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 7
Enhver, der udstiller nye personbiler på et salgssted, skal inden udstilling forsyne personbilen med et energimærke i overensstemmelse med § 2. Energimærket skal anbringes i personbilens forrude, så det er synligt udefra. Nye personbiler må ikke forsynes med andre etiketter, mærker, symboler eller inskriptioner end det i § 2 nævnte energimærke, hvis disse kan virke vildledende eller misvisende.
Enhver, der udstiller nye personbiler på et salgssted, skal vederlagsfrit udlevere den i § 5 nævnte oversigt over brændstofforbrug og CO2-udslip til forbrugere, der anmoder herom.
Enhver, der udstiller nye personbiler på et salgssted, skal på et iøjnefaldende sted opsætte en plakat eller et display for hvert enkelt bilmærke i overensstemmelse med § 3.
Enhver, der lader udfærdige reklamemateriale, der anvendes til markedsføring og salgsfremme af nye personbiler, skal sikre, at dette sker i overensstemmelse med § 4.
§ 8
Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens regler.
Færdselsstyrelsen kan overdrage tilsynet efter stk. 1 til en anden myndighed.
§ 9
Har Færdselsstyrelsen overdraget en anden myndighed at føre tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsens regler, kan tilsynsmyndighedens afgørelser indbringes for Færdselsstyrelsen.
Klagefristen er 6 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
Færdselsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for trafikministeren.
§ 10
Færdselsstyrelsen drøfter og ajourfører løbende i samarbejde med forbrugerorganisationer, bilbranchen og Energistyrelsen de informationer, der skal fremgå af energimærket, jf. bilag 1, herunder energiklasseinddelingen.
§ 11
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 6 og 7. Overtrædelse af § 7, stk. 1, 1. pkt., straffes dog ikke i det omfang et energimærke ikke har kunnet udskrives som følge af, at Færdselsstyrelsens hjemmeside, jf. § 2, 2. pkt., er ude af drift.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2000.
§ 13
Trykt reklamemateriale i form af brochure og datablade, som ikke er i overensstemmelse med § 4, og som er trykt før denne bekendtgørelsens ikrafttræden, kan benyttes indtil den 1. september 2000. Efter denne dato kan sådant reklamemateriale benyttes indtil den 31. december 2000, såfremt det vedlægges informationer i overensstemmelse med § 4.
Færdselssstyrelsen, den 28. marts 2000, den 28. marts 2000
/Christian Duus Ib Rasmussen/
Bilag 1
Noter vedrørende energimærket til nye personbiler
Følgende noter henviser til eksemplet på energimærke, som er medtaget sidst i dette bilag, og beskriver, hvilke oplysninger der skal angives.
Note:
- Mærke: Fabrikantens firmanavn f.eks. Opel, Toyota, eller VW.
Model: Biler med væsentlige fælles dele af konstruktionen f.eks. Astra, Corolla eller Golf.
Variant: Motorstørrelse samt evt. supplerende udstyrsbetegnelse eller karrosseriudformning f.eks. 1,2 16v, 1,4 HB eller 1,9 TDI.
For biler, der er anmeldt EF-typegodkendt skal mærke, model og variant svare til anmeldelsen.
Brændstof: Benzin eller diesel.
- Personbilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug med senere ændringer omregnes til km. pr. liter, og afrundes til én decimal, og indplaceres fra A-G efter følgende skemaer.
Benzin:
Diesel:
Energiklassen vises på energimærket ved en pil med bogstav svarende til og ud for den relevante klasse.
- Personbilens brændstofforbrug i henhold til punkt 2 anføres i km pr. liter.
- CO2-udslip i henhold til Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug med senere ændringer angives i gram pr. km.
- Årlig ejerafgift i henhold til lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler anføres i kr. pr. år.
»Brændstofudgifter årligt« angives som et beregningseksempel ved 20.000 km og en literpris, der fastsættes af Færdselsstyrelsen en gang årligt i forbindelse med Skatteministeriets regulering af den årlige ejerafgift.
- Det anføres i form af »ja«, »ikke oplyst« eller »fritaget« om personbilen opfylder Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/79/EF af 16. december 1996 om beskyttelse af personer i motorkøretøjer ved frontal kollision og om ændring af direktiv 70/156/EØF og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/27/EF om beskyttelse af personer ved sidepåkørsel og om ændring af direktiv 70/156/EØF.
- Teksten i eksemplets punkt 7 skal altid anføres, idet teksten om udstødningsgassen fra dieselbiler alene skal anføres for dieselbiler.
Størrelse:
Mærket skal overholde målet 297 x 210 mm (A4) og i øvrigt overholde målene angivet i eksemplet.
Skrifttype:
Ariel
Farver:
CMYK Cyan, Magenta, Gul, Sort.
Eks.: 070X0: 0% Cyan, 70% Magenta, 100% Gul, 0% Sort.
Pile:
- A: X0X0
- B: 07X0
- C: 30X0
- D: 00X0
- E: 03X0
- F: 07X0
- G: 0XX0
Al tekst med sort. Bagrunden hvid.
Yderligere oplysninger får hos:
Færdselsstyrelsen, Adelgade 13, Postboks 9039, 1304 København K, Tlf. 33 92 91 00
Energiklasser
Brændstofforbrug km pr. liter
Mindst 18,2
18,1 15,4
15,3 14,3
14,2 12,5
12,4 11,8
11,7 10,5
Under 10,5
Energiklasser
Brændstofforbrug km pr. liter
Mindst 20,5
20,4 17,3
17,2 16,1
16,0 14,1
14,0 13,2
13,1 11,9
Under 11,9
Bilag 2
Beskrivelse af den plakat (eller alternativt det display), der skal være opsat på salgsstedet
- Plakaten skal have en mindstestørrelse på 70 cm x 50 cm.
- Informationerne på plakaten skal være let læselige.
- De nye personbiler grupperes og anføres særskilt efter brændstoftype (benzin eller diesel). Inden for den enkelte brændstoftype ordnes modellerne og varianterne efter stigende brændstofforbrug med varianten med det laveste brændstofforbrug øverst.
- For hver ny personbil på listen angives brændstofforbrug og CO2-udslip, jf. bilag 1, pkt. 2 og 4.
Nedenfor vises et forslag til udformning.
- Plakaten skal indeholde nedenstående tekster:
»En oversigt over brændstofforbrug og CO2-udslip for alle nye personbiler fås gratis på alle salgssteder.«
»Ud over bilens oplyste brændstofforbrug spiller også køremåde en rolle for en bils faktiske brændstofforbrug og CO2-udslip. CO2 er den drivhusgas, der er hovedansvarlig for den globale opvarmning.«
- Plakaten skal ajourføres fuldstændigt mindst hver sjette måned. Mellem to ajourføringer tilføjes nye biler nederst på listen.
Brændstoftype
Rækkefølge
Model
CO2-udslip
Brændstofforbrug
Benzin
...
Diesel
...
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000