Bekendtgørelse om uddannelse til Master of International Health (MIH)

Formålet med uddannelsen er at give studerende en videregående uddannelse i international sundhed, særligt folkesundhedsvidenskab, for derved at kvalificere dem til selvstændigt og på tværfagligt videnskabeligt grundlag at medvirke til at forbedre befolkningers og befolkningsgruppers sundhedstilstand, internationalt, regionalt samt på distrikts- og lokalniveau med henblik på fattige samfund.

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

1. igangsætte, deltage i og evaluere forebyggende, behandlingsorienterede og sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhedstilstand,

1. deltage i planlægning og ledelse af sundhedsvæsenet og andre relaterede systemer og

1. analysere sundhedsproblemer i deres politiske, økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle sammenhæng.

Uddannelsen udbydes som forsøg af Københavns Universitet.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1,0 studenterårsværk og omfatter et års teori og praktik (projektarbejde). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Den nærmere tilrettelæggelse af studiet fastsættes i studieordningen.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master of International Health (MIH).

Uddannelsen er tilrettelagt for studerende, der har gennemgået en videregående sundhedsfaglig, samfundsfaglig eller anden relevant uddannelse på mindst bachelorniveau, dokumenteret videreuddannelse på mindst 1 år på universitetsniveau og opnået relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde, relevant for udviklingslande (tredje verdens lande). Desuden skal ansøgeren besidde sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer til at følge et engelsksproget undervisningsforløb. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

Uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder og projektarbejde med henblik på at integrere teorier og metoder fra de forskellige discipliner, fag og emneområder samt forankre dem i praktisk projektarbejde, herunder problembaseret undervisning.

Uddannelsens teoretiske del består af moduler, som omfatter indføring i grundlæggende hovedtemaer i international sundhed. Uddannelsen omfatter moduler, der vedrører teorier og metoder i kontrol af sygdomme, sundhed og sundhedssystemer i fattige samfund. Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag der udbydes inden for det enkelte modul. Modulerne kan bl.a. omfatte forebyggelse og sundhedsfremme, organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet, miljø og sundhed, epidemiologi og biostatistik, sundhedsinformation, primær sundhed og reproduktiv sundhed, desuden kultur og sundhed i Afrika, Asien, Østeuropa og Arktis, samt katastrofebistand, humanitær bistand, menneskerettigheder og flygtningesundhed.

Uddannelsens praktiske del omfatter projektarbejde under vejledning med tilhørende specialkurser. Projektarbejdet afsluttes med en rapport. Dele af uddannelsen vil kunne foregå i samarbejde med undervisnings- og forskningsinstitutioner i fattige samfund, og der kan indgå kortere studieophold i disse lande.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. Universitetslovens § 8.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.

1. Hvilke moduler/fag der er obligatoriske, og hvilke moduler/fag der er valgfrie.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange studieenheder, der anvendes på skriftlige arbejder.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Meritoverførsel.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårsbegyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Det tilstræbes at harmonisere uddannelsen med MIH-uddannelsen, som er udarbejdet af TropEdEurop (sammenslutningen af instituttersamt skoler i tropemedicinog international sundhed i Europa).

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor institutionen kan dispensere, jf. § 5, stk. 2, og § 11, stk. 1.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen og udtalelsen til ministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsener meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

I en femårig forsøgsperiode regnet fra 1. september 1999 vil der gives fortrinsretfor 15 af 28 studiepladser til deltagere - som i øvrigt opfylder betingelserne i § 5 - fra DANIDA prioriterede fattige lande.

Københavns Universitetnedsætter en rådgivningskomité, der består af 9 medlemmer:

Formanden vælges af og blandt de rådgivningskomitémedlemmer, der repræsenterer uddannelsens aftagere d.v.s. stk. 1, nr. 2 og nr. 7. Rådgivningskomitéens medlemmer udpeges for en 4-årig periode. Uddannelseslederne, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, deltager i rådgivningskomitéens møder uden stemmeret.

Rådgivningskomitéen har følgende opgaver:

1. 1 repræsentant udpeget af Sundhedsministeriet.

1. 1 repræsentant udpeget af Udenrigsministeriets sydfløj (DANIDA).

1. 1 repræsentant udpeget af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

1. 1 repræsentant udpeget af Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet.

1. 1 repræsentant udpeget af Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet.

1. 2 repræsentanter udpeget af øvrige danske samarbejdende institutioner.

1. 2 repræsentanter udpeget af danske humanitære bistandsorganisationer.

1. Rådgivning inden for bekendtgørelsens rammer vedrørende forslag til studieordning fra uddannelsesudvalget, efter at dette har hørt relevante fakultetsråd.

1. Rådgivning vedrørende generelle retningslinier for optagelsen på grundlag af et forslag fra uddannelsesudvalget.

1. Deltagelse i midtvejsevalueringen af uddannelsen og den endelige evaluering.

Der nedsættes et uddannelsesudvalg på Københavns Universitet, der består af 8 medlemmer:

Uddannelseslederen er født formand og udpeges af dekanen for en femårig periode blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, der underviser på uddannelsen. De heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælges for en femårig periode af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere samt deltidsansatte lærere med tilknytning til MIH-uddannelsen. De studerende vælges af og blandt de studerende på uddannelsen for et år ad gangen.

Uddannelsesudvalget varetager de opgaver, der i henhold til Universitetslovens § 8, stk. 4, er henlagt til studienævnet.

Uddannelseslederen varetager de opgaver, der i henhold til Universitetslovens § 8, stk. 7, er henlagt til studielederen.

1. 1 uddannelsesleder.

1. 3 heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.

1. 4 studerende.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2000 og har virkning for studerende, der er optaget på uddannelsen den 1. september 1999.

Undervisningsministeriet, den 5. april 2000, den 5. april 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Inga Roepstorff/