Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, herunder virksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning.

Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på transmissionsvirksomheder som ejer elforsyningsnet på 400 kV.

Bestemmelserne i kapitel 2-5 og kapitel 7 finder ikke anvendelse på aktiviteter vedrørende elproduktionsanlæg ejet af netvirksomheder eller transmissionsvirksomheder.

Ved netaktiver forstås i denne bekendtgørelse materielle anlægsaktiver i form af elforsyningsnet samt grunde og bygninger omkring strømførende anlæg.

Hvor der i bekendtgørelsen henvises til virksomhedernes regnskaber, forstås herved de revisorpåtegnede årsregnskaber.

Hvor der i bekendtgørelsen anvendes betegnelsen "virksomhed" forstås herved netvirksomhed og transmissionsvirksomhed.

Energitilsynet fastsætter en indtægtsramme for hver virksomhed senest 3 måneder forud for en fire-årig reguleringsperiode.

Den første reguleringsperiode løber fra 1. januar 2000 til 31. december 2003. Fastsættelse af indtægtsrammen for denne periode sker efter reglerne i kapitel 3.

Indtægtsrammen fastsættes som en årlig ramme for hvert kalenderår i reguleringsperioden.

Energitilsynet udmelder forud for hvert kalenderår i reguleringsperioden en justeret indtægtsramme for kalenderåret, jf. § 24.

Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til drift, afskrivninger og forrentning ved en effektiv drift af virksomheden, jf. elforsyningslovens § 70, stk. 2.

Indtægtsrammen består af summen af følgende beløb:

Ved fastsættelse af indtægtsrammen forud for en reguleringsperiode fastsættes beløbet efter stk. 1, nr. 1, foreløbigt på grundlag af omkostningerne i den del af den foregående reguleringsperiode, for hvilken der er aflagt årsregnskaber. Afskrivningerne efter stk. 1, nr. 2, beregnes foreløbigt på grundlag af aktivværdierne i det seneste regnskab. Når årsregnskab for den resterende del af den foregående reguleringsperiode foreligger, fastsættes de endelige beløb efter stk. 1, nr. 1 og 2.

Den del af indtægtsrammen, der skal dække omkostningerne til aktiviteterne nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, benævnes omkostningsrammen.

Det i stk. 1, nr. 1, nævnte beløb eksklusive korrektion for pris- og lønudvikling, kan ikke overstige den gennemsnitlige årlige omkostningsramme eksklusive afskrivninger for den foregående reguleringsperiode.

1. De gennemsnitlige årlige omkostninger til drift i den foregående reguleringsperiode, dog bortset fra finansielle omkostninger og omkostninger til de i nr. 4 nævnte aktiviteter. Beløbet korrigeres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1.

1. Afskrivninger på grundlag af aktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode, beregnet efter § 8.

1. Forrentning fastsat efter §§ 9-10.

1. Omkostninger til aktiviteter, som indregnes med de af virksomheden faktisk afholdte omkostninger i reguleringsperioden, jf. § 11.

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter §§ 12 og 13.

Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende/nye virksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted, ved at sammenlægge de fusionerende virksomheders indtægtsrammer for denne periode. Indtægtsrammen for den følgende reguleringsperiode opgøres på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders gennemsnitlige årlige omkostninger i den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted.

Hvis en virksomhed opdeles, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte opdelte virksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse virksomheder. De omkostninger, der indgår ved beregningen af indtægtsrammen for den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 6, stk. 1 nr. 1, opgøres for hver af de opdelte virksomheder på baggrund af de årlige omkostninger, der kan henføres til den pågældende virksomhed i hele den reguleringsperiode, hvori opdelingen finder sted.

De afskrivninger, der indregnes i indtægtsrammen, beregnes på grundlag af aktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode.

Afskrivninger på investeringer, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i indtægtsrammen med virkning fra 1. januar året efter, at investeringen er foretaget.

Afskrivninger på aktiver, som indgår i åbningsbalancen pr. 31. december 1999, jf. kapitel 6, beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes restlevetid i henhold til de i bilag 2 fastsatte standardlevetider.

Afskrivninger på aktiver idriftsat 1. januar 2000 og senere sker efter regler, som vil blive fastsat af miljø- og energiministeren, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 2.

Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode i henhold til virksomhedens regnskaber.

Investeringer i netaktiver, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra 1. januar året efter, at investeringen er foretaget.

Energitilsynet fastsætter forrentningssatsen med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer, tillagt en procentstørrelse dels til dækning af medfinansiering af nyanlæg ud fra hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels til dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.

Forrentningssatsen efter § 9 kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger et af følgende, væsentligt ændrede forhold end de, der har betinget udregningen af indtægtsrammen:

Forhøjelse af forrentningssatsen på grundlag af øgede omkostninger ved rationaliseringstiltag som nævnt i stk. 1 nr. 3 kan alene ske med henblik på en delvis kompensation af de forøgede omkostninger.

Forrentningssatsen kan endvidere forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at den som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere med hensyn til finansiering af reinvesteringer end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat.

1. Der af hensyn til forsyningssikkerheden opstår behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering etc.

1. Der som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud opstår omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder.

1. Der gennemføres større rationaliseringstiltag i en virksomhed, som medfører væsentligt forøgede omkostninger ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke-tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.

Ved fastlæggelse af indtægtsrammen forud for reguleringsperioden indregnes omkostninger til nedenstående aktiviteter med de af virksomheden budgetterede størrelser:

Afskrivninger på et aktiv optaget som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensioner efter stk. 1, nr. 7, sker over en afviklingsperiode, som godkendes af Energitilsynet. Den årlige afskrivning kan maksimalt svare til 1,0 øre pr, transporteret kWh. Den årlige afskrivning kan dog uanset bestemmelsen i 2. punktum fastsættes således, at aktivet er fuldstændig afskrevet ved udgangen af den 1. bevillingsperiode.

1. omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder,

1. omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til stærkstrømsloven og regler udstedt i medfør heraf,

1. omkostninger til overordnede net, herunder omkostninger til den systemansvarliges opgaver efter elforsyningslovens § 9,

1. omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter lovens §§ 40-42,

1. kontingent til udligningsordninger for særlige omkostninger ved tilslutning af decentrale producenter,

1. omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6,

1. afskrivning af et aktiv optaget i åbningsbalancen som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 32 stk. 5,

Effektiviseringskravet udmøntes ved et generelt krav fastsat af miljø- og energiministeren, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale i sammenligning med andre virksomheder.

Effektiviseringskravet efter stk. 1 fastsættes forud for en reguleringsperiode med gyldighed for hele perioden.

Energitilsynets fastlæggelse af den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale sker på baggrund af en sammenligning (benchmarking) af virksomhedernes omkostninger til drift og afskrivninger i henhold til § 6, stk. 1 nr. 1 og 2, i den foregående reguleringsperiode sammenholdt med virksomhedernes netvolumen.

Ved benchmarking efter stk. 1 ses der bort fra omkostninger vedrørende 220 kV-nettet.

Ved benchmarking efter stk. 1 beregnes de enkelte virksomheders effektivitetstal efter formlen i bilag 3.

Når de gennemsnitlige, årlige omkostninger til drift og afskrivninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 er fastlagt endeligt, jf. § 6, stk. 2, foretages en korrigeret benchmarking. Sker der herved ændring af den enkelte virksomheds effektivitetstal, ændres det individuelle effektivitetskrav efter § 12, stk. 1, tilsvarende med virkning for hele reguleringsperioden.

Indtægtsrammen for hvert kalenderår i reguleringsperioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2003 fastsættes som summen af nedenstående størrelser:

For kalenderårene 2002 og 2003 indregnes omkostninger til nettab i henhold til virksomhedens regnskaber for år 2000 i omkostningerne efter stk. 1, nr. 1.

Afskrivninger på et aktiv optaget som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensioner efter stk. 1, nr. 4, litra g), sker over en afviklingsperiode, som godkendes af Energitilsynet. Den årlige afskrivning kan maksimalt svare til 1,0 øre pr, transporteret kWh. Den årlige afskrivning kan dog uanset bestemmelsen i 2. punktum fastsættes således, at aktivet er fuldstændig afskrevet ved udgangen af den 1. bevillingsperiode.

Summen af omkostningerne efter stk. 1, nr. 1 og 2, betegnes omkostningsrammen.

1. Driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens 1998-regnskaber. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Endvidere fratrækkes følgende omkostninger:

a) afskrivninger,

b) henlæggelser,

c) finansielle udgifter,

d) omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder,

e) omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til stærkstrømsloven og regler i medfør heraf,

f) omkostninger til overordnede net, herunder omkostninger til den systemansvarliges opgaver efter elforsyningslovens § 9,

g) omkostninger ved nettab,

h) omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42,

i) kontingent til udligningsordninger for særlige omkostninger ved tilslutning af decentrale producenter,

j) omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6,

k) opkrævet underdækning fra foregående periode,

• hvorefter indregnet overdækning fra foregående periode tillægges. Summen korrigeres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1.

1. Afskrivninger, jf. §16.

1. Forrentning, jf. §§17-19.

1. Omkostninger til nedenstående aktiviteter med de af virksomheden budgetterede størrelser:

a) omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder,

b) omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til stærkstrømsloven og regler i medfør heraf,

c) omkostninger til overordnede net, herunder omkostninger til den systemansvarliges opgaver efter elforsyningslovens § 9,

d) omkostninger ved nettab,

e) omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42,

f) kontingent til udligningsordninger for særlige omkostninger ved tilslutning af decentrale producenter,

g) afskrivning af et aktiv optaget i åbningsbalancen som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 32, stk. 5,

h) transaktionsomkostninger som følge af overgangen til den nye regulering (herunder omkostninger i forbindelse med selskabsomdannelse),

Hvis to eller flere virksomheder har fusioneret efter 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1, på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders omkostninger i henhold til deres 1998-regskaber. Er en virksomhed blevet opdelt efter 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 1998-regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.

Afskrivningerne foretages på grundlag af de aktiver, som indgår i de i henhold til kapitel 6 opgjorte åbningsbalancer pr. 31. december 1999, og beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes restlevetid i henhold til standardlevetiderne angivet i bilag 2.

Afskrivninger af investeringer, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i indtægtsrammen med virkning fra 1. januar det følgende år og beregnes efter regler fastsat af miljø- og energiministeren, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 2.

Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes værdi ifølge den i henhold til kapitel 6 opgjorte åbningsbalance.

Investeringer, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra 1. januar det følgende år.

Forrentningssatsen for en virksomhed med en soliditet på 40% og derunder fastsættes af Energitilsynet med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer, tillagt en procentstørrelse dels til dækning af medfinansiering af nyanlæg ud fra hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels til dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.

Forrentningssatsen for virksomheder med soliditet på over 40% reduceres i forhold til satsen fastsat efter stk. 1 med 0,1 procentpoint for hver 1 procentpoints stigning i soliditet i forhold til en soliditet på 40%, dog således at ingen virksomhed får en lavere forrentningssats end 1% procent.

Soliditeten efter stk. 1 og 2 opgøres som andelen af egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne i henhold til virksomhedens godkendte åbningsbalance og beregnes således: summen af egenkapital inklusive opskrivningsformue, akkumulerede ikke-anvendte henlæggelser og over/underdækning medgået ved finansiering af netaktiverne, divideret med den samlede kapital medgået ved finansiering af netaktiverne, og multipliceret med 100.

Uanset stk. 2 fastsættes forrentningssatsen for den del af netaktiverne, som er finansieret af fri egenkapital, efter stk. 1.

Forrentningssatsen efter § 18 kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger et af følgende, væsentligt ændrede forhold end de der har betinget udregningen af indtægtsrammen:

Forhøjelse af forrentningssatsen på grundlag af øgede omkostninger ved rationaliseringstiltag som nævnt i stk. 1 nr. 3 kan alene ske med henblik på en delvis kompensation af de forøgede omkostninger.

Forrentningssatsen kan forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at virksomheden som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat med hensyn til finansiering af reinvesteringer.

1. Der opstår af hensyn til forsyningssikkerheden behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering etc.

1. Der opstår som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder.

1. Der gennemføres større rationaliseringstiltag i en virksomhed, som medfører væsentligt forøgede omkostninger ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke-tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.

Effektiviseringskravet udmøntes ved et generelt krav, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale i sammenligning med andre virksomheder.

Det generelle effektiviseringskrav efter stk. 1 udgør for år 2000 3 % af den fastsatte omkostningsramme, og yderligere 3% heraf i hvert af årene 2001, 2002 og 2003.

Det individuelle krav fastsættes med virkning fra 1. januar 2001 efter retningslinier fastsat af miljø- og energiministeren.

Fastlæggelse af den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale sker på baggrund af en sammenligning (benchmarking) af virksomhedernes omkostninger til drift i henhold til 1998-regnskaberne, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, og til årlige afskrivninger på aktiverne i åbningsbalancen, jf. § 16, stk. 1, sammenholdt med virksomhedernes netvolumen.

Ved benchmarking efter stk. 1 ses der bort fra omkostninger vedrørende 220 kV-nettet.

Ved benchmarking efter stk. 1 beregnes de enkelte virksomheders effektivitetstal efter formlen i bilag 3.

I 2001 foretages en benchmarking på baggrund af virksomhedernes omkostninger til drift og afskrivninger i henhold til regnskabet for år 2000. Finansielle omkostninger, omkostninger til de i § 14, stk. 1, nr. 4 nævnte aktiviteter og omkostninger vedrørende 220 kV-nettet medgår ikke ved benchmarkingen.

Benchmarking efter stk. 1 foretages som angivet i § 21, stk. 2 og 3.

Virksomheder, som ved benchmarking efter stk. 1 udviser en højere effektivitet end i den benchmarking, der er foretaget efter § 21, får opskrevet deres indtægtsrammer tilsvarende med virkning fra 1. januar 2001. Virksomheder som udviser en lavere effektivitet, får reduceret deres indtægtsrammer tilsvarende med virkning fra 1. januar 2002.

Energitilsynet udmelder indtægtsrammerne for år 2000 inden en tidsfrist der tager hensyn til virksomhedernes mulighed for selskabsdannelse med virkning fra 1. januar 2000.

Energitilsynet udmelder inden udgangen af år 2000 indtægtsrammer for årene 2001, 2002 og 2003.

Forud for hvert kalenderår i en reguleringsperiode udmelder Energitilsynet en justeret indtægtsramme for kalenderåret under hensyn til ændringer i forrentnings- og afskrivningsgrundlaget i forhold til det, der blev lagt til grund ved fastlæggelsen af indtægtsrammen, jf. § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, henholdsvis § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2, og under hensyn til den forventede pris- og lønudvikling i året.

Ved udgangen af hvert kalenderår i en reguleringsperiode foretager Energitilsynet følgende korrektioner i indtægtsrammen for det pågældende kalenderår:

1. Den del af indtægtsrammen, der dækker de i § 6, stk. 1, nr. 1 henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1, nævnte driftsomkostninger, korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i kalenderåret.

1. De faktiske omkostninger i kalenderåret ved aktiviteter omfattet af § 11 henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 4, indregnes til erstatning for de budgetterede størrelser.

Hvis virksomhedens indtægter fra salg af ydelser, investeringsbidrag, herunder betaling for at stille transmissionsnet til rådighed for systemansvarlig, jf. elforsyningslovens § 21, stk. 2, samt indtægter fra udligningsordninger for tilslutning af decentrale producenter overstiger den korrigerede indtægtsramme, jf. § 25, foreligger der overdækning. Hvis de nævnte indtægter er mindre end den korrigerede indtægtsramme, foreligger der underdækning.

Overdækning eller underdækning for hvert kalenderår i en reguleringsperiode registreres på mellemregningskonto og indregnes i indtægtsrammen for det første kalenderår i den næste reguleringsperiode.

Ved kalenderårets udgang opgøres virksomhedens faktiske omkostninger til drift, afskrivninger og nettorenteudgifter af kapital, som er placeret i netaktiver. Ved opgørelsen af nettorenteudgifter ses bort fra renteindtægter fra kapital finansieret af fri egenkapital.

Hvis summen af omkostningerne som opgjort efter stk. 1 er mindre end den korrigerede indtægtsramme, jf. § 25, foreligger der et overskud.

Den del af overskuddet efter § 27, stk. 2, som skyldes, at de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger er mindre end den effektivitetsregulerede omkostningsramme fastsat efter § 6, stk. 5, henholdsvis efter § 14, stk. 5, som korrigeret efter § 25, udgør en ekstraordinær effektiviseringsgevinst.

Overskud optjent i år 2000 kan ikke udgøre ekstraordinær effektiviseringsgevinst efter stk. 1.

Ekstraordinær effektiviseringsgevinst, som ikke overstiger 5% af den korrigerede indtægtsramme, er frit disponibel for virksomheden.

Den del af overskuddet, som svarer til forrentning af virksomhedens frie egenkapital medgået til finansiering af netaktiverne ved den efter § 9, stk. 3 henholdsvis § 18, stk. 1 fastsatte forrentningssats, er frit disponibel for virksomheden.

Den del af overskuddet, som ikke er frit disponibelt efter stk. 3 eller 4, anvendes til konsolidering eller til nedsættelse af prisen på virksomhedens ydelser.

Renteindtægter og andet afkast fra fri egenkapital, som ikke er placeret i netaktiver, er til fri disposition for virksomheden.

Afkast fra anden kapital end nævnt i stk. 1, som ikke er placeret i netaktiver, anvendes til konsolidering af virksomheden eller til nedsættelse af prisen på virksomhedens ydelser.

Ved udarbejdelsen af virksomhedernes kapitalopgørelser og åbningsbalancer, jf. elforsyningslovens § 100, værdisættes netaktiverne ud fra standardpriserne i henhold til bilag 2, idet der på grundlag af prisindekset i henhold til bilag 2 foretages en prisregulering af standardprisen til niveauet på det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2. Den således regulerede pris nedskrives frem til den 31. december 1999 med lige store årlige beløb over standardlevetiden i henhold til bilag 2 fra det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2.

Det beregnede investeringstidspunkt opgøres på baggrund af standardlevetiden i henhold til bilag 2 sammenholdt med virksomhedens skøn over den forventede restlevetid.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer værdisættes ejendomme efter den seneste offentlige vurdering. Produktionsanlæg over 25 MW (bortset fra centrale kraftværker), vindmøller og decentrale kraftvarmeanlæg ansættes til anskaffelsespriser nedskrevet efter reglerne i årsregnskabsloven. Biler, andre tekniske anlæg, maskiner, inventar, edb-udstyr og teleforbindelser ansættes til halvdelen af anskaffelsespriserne. Ejerandele i centrale kraftværker, øvrig elproduktion samt i øvrige elforsyningsvirksomheder værdisættes ud fra balancerne i de pågældende virksomheders regnskaber.

Ved udarbejdelse af åbningsbalancerne skal foretages en opdeling af passiverne i fri egenkapital, opskrivningsformue tillagt ikke anvendte henlæggelser, over/underdækning samt fremmedkapital. Endvidere skal finansieringen af kraftværksindskuddet opgøres.

Fri egenkapital er den kapital, der frit har kunnet disponeres over efter den tidligere elforsyningslov.

Ved opskrivningsformue forstås forskellen mellem værdiansættelsen af aktiverne efter § 30 og de tilsvarende aktivers bogførte værdi pr. 31. december 1999 i det godkendte 1999-regnskab.

Forskellen mellem på den ene side værdien af netaktiver og fastsat aktivværdi af kraftværksindskud og på den anden side summen af opskrivningsformuen vedrørende netaktiver tillagt henlæggelser til disse, fri egenkapital placeret i netaktiver, værdien af eventuelt indskud i kraftværker samt fri egenkapital placeret i andre aktiver i virksomheden, betragtes som fremmedkapital, der hidtil er medgået til finansiering af netaktiverne.

I virksomheder med forpligtelser over for en kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden 31. december 1999, hvortil der ikke er hensat midler, optages i åbningsbalancen et aktiv, der modsvarer den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtigelse, som opføres i balancen som gæld til kommunen.

Bestemmelsen i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med netvirksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning.

Energitilsynet godkender og udmelder de enkelte virksomheders åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 inden en tidsfrist, der tager hensyn til virksomhedernes mulighed for selskabsdannelse med virkning fra 1. januar 2000.

Virksomhedernes regnskaber samt deres kapitalopgørelser og åbningsbalancer efter kapitel 6 skal udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven med de undtagelser, der følger af nærværende bekendtgørelse.

Kommuner der udfører netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal holde disse aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige forvaltning.

Samtlige en kommunes direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunens regnskab, der vedrører netvirksomheden.

Regnskaber for kommunale netvirksomheder, jf. stk. 1, samt kapitalopgørelser og åbningsbalancer efter kapitel 6 udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven samt revideres efter § 42 og § 42 a i den kommunale styrelseslov, dog med de undtagelser der følger af nærværende bekendtgørelse.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at udarbejde, revidere eller offentliggøre regnskaber, kapitalopgørelser eller åbningsbalancer som fastsat i § 34.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2000.

Miljø- og Energiministeriet, den 1. maj 2000, den 1. maj 2000

/Svend Auken Knud Pedersen/

Indeks til brug for regulering af driftsomkostninger

Bilag 1

Regulering for pris- og lønudvikling af driftsomkostninger i henhold til § 6, stk.1 nr. 1 og § 14, stk. 1 nr.1, sker ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50% lønandel og 50% materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor. Materialeindekset er Danmarks Statistiks engrosprisindeks for undergrupper maskiner, værktøj og varetransportmidler.

Standardpriser og standardlevetider for aktiver

Bilag 2

Ved fastlæggelse af netaktivværdier i åbningsbalancerne i henhold til § 30 anvendes nedenstående standardpriser og standardlevetider.

Ved den prisregulering, der foretages af standardprisen efter § 30, anvendes et sammenvejet indeks for investeringsgoder med 25% lønandel og 75 % investeringsgodeandel. For netaktiver med en standardpris på mere end 10 millioner kr. pr. km/stk udgør lønandelen dog 10% og investeringsgodeandelen 90%. Investeringsgodeandelen reguleres efter Nationalregnskabets investeringsgodeindeks. Lønandelen reguleres efter Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor.

Ved beregning af afskrivning på netaktiver i henhold til § 8, stk. 3 og § 16, stk. 1 anvendes de nedenstående standardlevetider.

Række nr.

Netkomponent

Måle-enhed

Standard levetider

Standard-pris

13

Transmissionsnet 132/150 kV kabel

14

City

km

40

6.550.000

15

By

km

40

5.000.000

16

Land

km

40

3.500.000

17

Sø

km

40

6.198.000

18

Transmissionsnet 132/150 kV luftledning 1 system

km

40

1.200.000

19

Transmissionsnet 132/150 kV luftledning 2 systemer

km

40

1.900.000

20

Transformerstation 400 kV/132-150 kV

21

Pr. 400 kV felt, udendørs åben

felt

40

14.000.000

22

Pr. 400 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

50

25.000.000

23

Pr. 132-150 kV felt, udendørs åben

felt

40

4.500.000

24

Pr. 132-150 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

50

9.000.000

25

Transformer ekskl. felt

stk

40

30.000.000

26

Reaktor

stk

40

8.000.000

28

Transformerstation 132-150 kV/ 30-50-60 kV

29

Pr. 132-150 kV felt, udendørs åben

felt

40

4.800.000

30

Pr. 132-150 kV felt, indendørs åben

felt

50

5.300.000

31

Pr. 132-150 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

50

9.000.000

32

Pr. 50-60 kV felt, udendørs åben

felt

40

1.800.000

33

Pr. 50-60 kV felt, indendørs åben

felt

50

1.950.000

34

Pr. 50-60 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

50

4.200.000

35

Pr. 30 kV felt, indendørs åben

felt

50

2.200.000

36

Pr. 30 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

50

1.750.000

37

Transformer ekskl. felt, 100 MVA

stk

50

6.000.000

38

Transformer ekskl. felt, 125 MVA

stk

50

7.750.000

39

Transformer ekskl. felt, 160 MVA

stk

50

7.000.000

40

Reaktor, kondensatorbatteri

stk

40

2.000.000

41

Transformerstation 30-50-60-132-150 kV/10-15-20 kV

42

City

44

Pr. 132-150 kV felt, indendørs gasisoleret

felt

45

9.000.000

46

Pr. 50-60 kV felt, indendørs åben

felt

40

2.600.000

47

Pr. 50-60 kV felt, indendørs gasisoleret