Bekendtgørelse om diplomuddannelse i informationsteknologi ved ingeniørhøjskolerne (ITD)

Formålet medIT-Diplomuddannelsen er at kvalificere de studerende til at medvirke ved udvikling og implementering af informationsteknologi i private og offentlige virksomheder.

Uddannelsen skal give de studerende faglige forudsætninger for i praktisk sammenhæng at:

1. Anvende indsigt i teorier og metoder inden for informationsteknologiens grundlæggende discipliner.

1. Benytte viden om sammenhængen mellem forskellige elementer i informationssystemer.

1. Deltage i udviklingsprocessen af informationssystemer.

1. Kunne vurdere informationssystemers anvendelighed.

Uddannelsen udbydes af Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum og Ingeniørhøjskolen Århus Teknikum.

Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en videregående uddannelse af mindst 3 års varighed og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk.1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

En gennemførtuddannelse giver ret til betegnelsen ITD (Informationsteknologisk diplomuddannelse).

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. 1 studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS point).

Uddannelsen er sammensat af fagområder og et specialeprojekt. De enkelte fag og specialeprojektet kan følges enkeltvis. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år.

Uddannelsen består af 3 dele:

Den obligatoriske del af uddannelsen omfatter teori og praksis i følgende fag:

Tilvalgsdelen af uddannelsen omfatter fordybelse i gennemgåede fag og/eller undervisning i tilgrænsende fag, f.eks. følgende:

I specialeprojektet skal den studerende opnå indsigt i sammenhængene mellem de forskellige discipliner samt få mulighed for fordybelse inden for et selvvalgt fagområde. Det tilstræbes, at specialeprojektet udføres med tilknytning til en virksomhed.

1. Den obligatoriske del udgør mindst 20 ECTS point.

1. Tilvalgsdelen udgør mindst 10 ECTS point.

1. Specialeprojektet udgør mindst 15 ECTS point og højst 20 ECTS point.

1. Datamater.

1. Operativsystemer.

1. Netværk.

1. Programmering.

1. Databaser.

1. Programdesign.

1. Test og kvalitetssikring.

1. Projektledelse.

1. Datasikkerhed.

1. Distribuerede systemer.

1. Videnbaserede systemer.

1. Indlejrede systemer.

1. Hardwarebeskrivende sprog.

1. Telekommunikation.

1. Billedbehandling.

I undervisningen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Andre udbydere af uddannelsen, jf. § 2, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen.

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Omfang af fag og øvrige studieelementer opgjort i ECTS point.

1. Rækkefølge af fag inden for det enkelte fagområde samt angivelse af forudsætninger for at påbegynde et fag.

1. Eventuelle særlige krav til undervisningsformer defineret som klasseundervisning, forelæsninger, fjernundervisning, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.

1. Tidsfrister for gennemførelse af dele af uddannelsen.

Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

Beståede uddannelseselementer ved en af de institutioner, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. kapitel 2, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 9.

Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

Undervisningsministeriet, den 19. januar 2000, den 19. januar 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Niels Due Abrahamsen/