Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser
BEK nr 36 af 20/01/2000
§ 1
Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Endvidere indbetales der bidrag for medlemmer over 25 år, der modtager uddannelsesgodtgørelse, og for medlemmer der modtager praktikydelse, efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge, kursusgodtgørelse, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse for.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter timebidraget i forhold til det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette bidrag udgør 1,62 kr. pr. time.
For medlemmer, der modtager dagpenge eller kursusgodtgørelse, udgør bidraget 200 pct. af bidraget efter stk. 3, det vil sige 3,24 kr. pr. time.
For medlemmer, der modtager uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse, udgør bidraget det efter stk. 3 fastsatte bidrag på 1,62 kr. pr. time.
§ 2
1/3 af bidraget efter § 1 betales af det medlem, der får udbetalt dagpenge, kursusgodtgørelse, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse. Medlemmets bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Arbejdsløshedskassen tilbageholder bidraget ved udbetaling af ydelsen.
- Arbejdsløshedskassernes del af ATP-bidraget for medlemmer, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse
§ 3
1/3 af bidraget efter § 1 for medlemmer, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse, betales af arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere. Arbejdsløshedskassernes bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Til dækning af kassernes udgifter til finansiering af bidraget, jf. stk. 1, kan kasserne opkræve et særligt bidrag, der betragtes som en del af medlemskontingentet til kassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 7.
Der kan ikke opkræves bidrag fra efterlønsmodtagere, modtagere af seniorydelse eller fra medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 9.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen beregner på grundlag af et skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge og kursusgodtgørelse for, det bidrag, der kan opkræves pr. medlem, jf. stk. 2, i det kommende regnskabsår. Bidraget er ens for alle kasser. Bidraget for deltidsforsikrede udgør 2/3 af bidraget for fuldtidsforsikrede.
Bidraget, jf. stk. 4, reguleres med et beløb, der svarer til det over-/underskud, det indbetalte bidrag har givet i forhold til det faktiske bidrag, jf. stk. 1, i det senest afsluttede regnskabsår.
Kassernes bidrag efter denne bestemmelse indbetales til staten efter reglerne i § 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. Bidraget udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
- Arbejdsgivernes del af ATP-bidraget for medlemmer, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse
§ 4
1/3 af bidraget efter § 1 for medlemmer, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse, betales af arbejdsgivere, der er omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter samme bestemmelse. Arbejdsgivernes andel af bidraget nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Modregningsbeløbet, jf. stk. 1, fastsættes for et år ad gangen af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge eller kursusgodtgørelse for, jf. § 3, stk. 4.
Modregningsbeløbet, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over-/underskud, de indbetalte bidrag har givet i forhold til det faktiske bidrag, jf. stk. 1, i det senest afsluttede regnskabsår.
Modregningsbeløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede ATP-bidrag, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
- Statens del af ATP-bidraget for medlemmer, der får udbetalt uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse
§ 5
2/3 af bidraget efter § 1 for medlemmer, der får udbetalt uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse, betales af staten. Statens andel af bidraget beregnes som det dobbelte af medlemmets nedrundede bidragsandel efter § 2, stk. 1.
- Frivillig indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser
- (Bidrag for medlemmer, der modtager overgangsydelse, efterløn eller seniorydelse)
§ 6
Medlemmer, som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller seniorydelse efter lov om seniorydelse, kan efter eget ønske betale bidrag til ATP i perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser, jf. dog § 13, stk. 3.
Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales overgangsydelse, efterløn eller seniorydelse for. På grundlag af det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension et timebidrag. Bidraget udgør 1,42 kr. pr. time.
§ 7
Medlemmer, der er omfattet af § 6, skal give arbejdsløshedskassen skriftlig meddelelse, hvis de ønsker at betale bidrag til ATP.
Medlemmerne har en gang om året mulighed for at ændre valg om betaling af bidrag til ATP. Ændringen skal meddeles skriftligt til arbejdsløshedskassen senest den 10. januar og har virkning fra den første udbetalingsperiode i kalenderåret, jf. dog stk. 3.
Medlemmer, der overgår fra en til en anden af de i § 6, stk. 1, nævnte ydelser, har på overgangstidspunktet ret til at ændre valg om indbetaling af bidrag til ATP.
§ 8
1/2 af bidraget efter § 6 betales af det medlem, der får udbetalt overgangsydelse, efterløn eller seniorydelse. Medlemmets andel af bidraget for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Arbejdsløshedskassen tilbageholder bidraget ved udbetaling af ydelsen.
§ 9
1/2 af bidraget efter § 6 betales af staten. Statens andel af bidraget for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 10
Det samlede ATP-bidrag af de enkelte ydelser opgøres kvartalsvis af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen på grundlag af kvartalsvise indberetninger fra arbejdsløshedskasserne af tilbageholdte bidrag efter § 2, stk. 2, og § 8, stk. 2. Opgørelsen sker på særskilte SE-numre for
Det samlede bidrag overføres fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens konto i Danmarks Nationalbank til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For bidraget, der skal overføres i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.
Arbejdsløshedskassernes opgørelser skal være indberettet til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen senest den 10. i måneden efter hvert kvartals udløb. Hvis direktoratet på grund af for sen indberetning fra en kasse ikke kan overføre bidrag fra denne kasse rettidigt, ifalder kassen ansvaret for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1 1/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.
- dagpenge og kursusgodtgørelse
- uddannelsesgodtgørelse og praktikydelse
- efterløn, overgangsydelse og seniorydelse.
§ 11
Arbejdsløshedskasserne indberetter en gang om året på de i § 10, stk. 1, nævnteSE-numre til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, jf. § 1 og § 6, der er indbetalt for hvert medlem. Indberetningen sker på den årlige indberetningsseddel til Told- og Skatteregionen, som videresender oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 12
Hvis et medlem skal tilbagebetale en ydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens konto i Danmarks Nationalbank. Beløb, der er mindre end fuldt ATP-bidrag for en uge, tilbagebetales ikke.
Tilbagebetalt bidrag i relation til dagpenge og kursusgodtgørelse indgår i reguleringen efter § 3, stk. 5, og § 4, stk. 3.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.
Samtidig ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 21. juni 1999 om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser.
For medlemmer af arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende gælder § 6, stk. 1, kun for ydelser, der udbetales i perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. december 2001.
Arbejdsministeriet, den 20. januar 2000, den 20. januar 2000
/Ove Hygum Vibeke Dalbro/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000