Bekendtgørelse om Gratis rådgivning i forbindelse med virksomhedsstart
BEK nr 38 af 20/01/2000
§ 1
Denne bekendtgørelse regulerer betingelserne for tilskud til rådgivning til iværksættere.
§ 2
Afgørelser i henhold til bekendtgørelsen træffes af Erhvervsfremme Styrelsen.
Rådgivningen tilrettelægges af en etableringsvejleder.
Ansøgning om tilskud sker ved henvendelse til en etableringsvejleder.
§ 3
Der ydes tilskud til rådgivning for udarbejdelse af en forretningsplan og for at øge iværksætterens kompetence vedrørende drift af virksomhed. Rådgivningen skal indeholde en vurdering af, om etablering generelt vil føre til en levedygtig virksomhed.
§ 4
Der kan ydes tilskud på indtil 7.000 kr.
§ 5
Tilskuddet kan ydes til iværksættere, der planlægger at starte selvstændig virksomhed i Danmark som hovederhverv.
Tilskuddet kan ydes til op til 3 iværksættere, der sammen etablerer en virksomhed.
Følgende iværksættere er ikke tilskudsberettigede:
- Iværksættere, der ønsker at etablere virksomhed inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, eller hvor der ikke er fri etableringsret.
- Iværksættere, der inden for de seneste 2 år har modtaget etableringsrådgivning fra ordningen Iværksætterklippekortet eller fra ordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart.
- Iværksættere, der har startet virksomhed som bierhverv og som inden for de seneste 12 måneder har haft en momspligtig omsætning på mere end 20.000 kr. pr. år.
- Iværksættere, der ønsker at overtage virksomheden fra nærtstående: ægtefæller, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn eller søskende.
§ 6
Ved rådgivningens start indgår etableringsvejleder og iværksætter en skriftlig rådgivningsaftale.
Rådgivningen tilrettelægges af etableringsvejleder sammen med iværksætter og gennemføres af etableringsvejlederen.
Rådgivningen kan suppleres med specifik rådgivning hos en anden professionel momsregistreret rådgiver. Rådgiver vælges af iværksætteren efter rådgivning fra etableringsvejleder.
I de i stk. 3 anførte tilfælde indgår etableringsvejleder og iværksætter en henvisningsaftale om rådgivningens indhold, og om hvem der skal gennemføre rådgivningen.
§ 7
Rådgivningen skal være afsluttet inden for 6 måneder fra rådgivningens start.
Iværksætter godkender ved sin underskrift forbrug af rådgivningstimer.
§ 8
Forretningsplanen skal indeholde
- en beskrivelse af virksomheden og dens idégrundlag,
- en angivelse af hvilke forhold, der evt. skal afklares før virksomheden er klar til drift, herunder hvorvidt drift af virksomheden kræver autorisation eller lignende,
- en beskrivelse af de markedsmæssige muligheder,
- en beskrivelse af største risici eller trusler for virksomhedens drift og overlevelse,
- et driftsbudget, samt
- en oversigt over investering og finansiering.
§ 9
Etableringsvejleder indstiller forretningsplanen til godkendelse i Erhvervsfremme Styrelsen, når det skønnes, at den planlagte etablering vil føre til en levedygtig virksomhed.
Såfremt etableringsvejleder skønner, at etableringen ikke vil føre til en levedygtig virksomhed indstilles forretningsplanen til afslag.
Såfremt rådgivningen ikke afsluttes med udarbejdelse af en forretningsplan inden for den i § 7, stk. 1, fastsatte frist på 6 måneder eller iværksætter ikke ønsker, at forretningsplanen indstilles til godkendelse hos Erhvervsfremme Styrelsen, indstilles sagen som opgivet.
§ 10
Der ydes tilskud til rådgivning for at øge iværksætterens kompetence vedrørende drift af virksomhed og for at øge virksomhedens overlevelse, konsolidering og vækst. Rådgivningen tager udgangspunkt i forretningsplanen, jf. § 8.
§ 11
Der kan ydes 6 timers rådgivning med mindst 1 time pr. rådgivning.
§ 12
Tilskuddet ydes til iværksættere, der har
Stk. 1, pkt. 4, gælder dog ikke for iværksættere, der før ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse har afsluttet et rådgivningsforløb under ordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart.
- startet selvstændig virksomhed,
- benyttet ordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart,
- udarbejdet en forretningsplan, og
- fået godkendt forretningsplanen i henhold til § 9, stk. 1.
§ 13
Ved rådgivningens start indgår etableringsvejleder og iværksætter en skriftlig rådgivningsaftale.
Rådgivningen gennemføres af den etableringsvejleder, som tilrettelagde rådgivningen før virksomhedsstart i henhold til § 6.
Rådgivningen gennemføres af en anden etableringsvejleder i de tilfælde, hvor den tidligere benyttede etableringsvejleder er ophørt.
Erhvervsfremme Styrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en anden etableringsvejleder end den oprindelige benyttes.
§ 14
Rådgivningen kan påbegyndes 2 måneder efter, at etableringsvejleder har indstillet forretningsplanen til godkendelse i Erhvervsfremme Styrelsen, jf. § 9, stk. 1.
For iværksættere omfattet af § 12, stk. 2, der har udarbejdet en forretningsplan, kan rådgivningen påbegyndes 2 måneder enten efter udløbet af 6 måneders fristen, eller efter at etableringsvejlederen har indstillet sagen som opgivet, jf. § 9, stk. 3.
Rådgivningen skal være afsluttet senest 1 år efter virksomhedens start.
.Iværksætter godkender umiddelbart efter hver enkelt rådgivning ved sin underskrift den gennemførte rådgivning.
§ 15
Erhvervsfremme Styrelsen indgår kontrakt med et antal etableringsvejledere fordelt over hele landet til gennemførelse af rådgivningen.
Hvervet som etableringsvejleder er personligt og kan ikke overdrages til andre.
§ 16
Etableringsvejleder skal i de tilfælde, hvor det skønnes, at et rådgivningsforløb i henhold til § 5 og § 12 ikke kan påbegyndes, eller når der i øvrigt ikke er enighed mellem etableringsvejleder og iværksætter, forelægge sagen for Erhvervsfremme Styrelsen til afgørelse.
§ 17
Erhvervsfremme Styrelsens tilskud til iværksætter udbetales til etableringsvejlederen på baggrund af etableringsvejlederens indberetning om timeforbrug og iværksætternes godkendelse heraf.
§ 18
Erhvervsfremme Styrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.
Rådgivningsforløb kan ikke påbegyndes efter 31. december 2000.
Erhvervsfremme Styrelsen, den 20. januar 2000, den 20. januar 2000
/Gurli Martinussen Marina Nørlyng/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000