Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Læreprocesser

Formålet med uddannelsen til Master i Læreprocesser er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser.

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund, herunder give den studerende:

1. Forståelse af og kompetence til at anvende teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng.

1. Forståelse af og kompetence til at anvende metoder til vurdering og evaluering af læreprocesser.

1. Indsigt i udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser.

1. Redskaber til at udvikle, herunder at planlægge og organisere, læreprocesser.

1. Redskaber til at formidle egen faglig viden i alsidige sammenhænge.

Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på op til et år, jf. lov om åben uddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i Læreprocesser (MLP) med tilføjelse af eventuel specialisering. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Learning Processes.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren mindst har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser, samt at ansøgeren har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

Universitetet kan i forbindelse med optagelse, jf. stk. 2, fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Uddannelsen tilrettelægges således, at der veksles mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder seminarer og kurser, projektarbejde og andre aktiviteter. Dele af undervisningen understøttes af internet og andre former for informations- og kommunikationsteknologi. I uddannelsen inddrages bidrag fra inden- og udenlandske forskere og andre faglige ressourcepersoner, bl.a. fra erhvervslivet. Uddannelsens tilrettelæggelse skal sikre, at teorier og metoder fra fagområderne integreres og forankres i praksis, samt at der bygges videre på de studerendes forudgående viden, erfaring og kompetence.

I undervisningen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Der lægges vægt på, at den studerende opnår faglig bredde og indsigt inden for området læreprocesser. Uddannelsen omfatter humanistiske, samfundsvidenskabelige og tværfaglige områder, herunder teorier og metoder vedrørende læring, undervisning, organisationsudvikling, kompetenceudvikling og evaluering. Uddannelsen tilrettelægges overvejende tværfagligt.

Uddannelsen består af følgende:

I uddannelsen indgår et afsluttende projektarbejde, som skal ligge inden for uddannelsens formål, jf. § 1. Det afsluttende projektarbejde skal have et omfang svarende til mindst 15 ECTS point .

De valgfrie emner, jf. stk. 2, nr. 2 og det afsluttende projektarbejde, jf. stk. 3, kan tilrettelægges som en specialisering, der behandler mere afgrænsede emneområder og retter sig mod bestemte målgrupper. Specialiseringens indhold og tilrettelæggelse fastlægges i en studieordning.

1. Fagområder med fælles stof svarende til mindst 20 ECTS point. Områderne er: Læringsteori, organisatorisk læring samt metode og evaluering af læreprocesser.

1. Fagområder, som består af valgfrie emner, svarende til i alt 12 ECTS point. Der kan vælges mellem: Læring via informations- og kommunikationsteknologi, interkulturel læring, didaktik og undervisningsformer. I studieordningen kan der fastsættes andre valgfagsområder.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. De institutioner, der, jf. § 2, stk. 2, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

1. Fag- og emneområder i uddannelsen.

1. Mål for, samt omfang, placering og indhold af de enkelte fag- og emneområder.

1. Hvilke emneområder/aktiviteter der er obligatoriske, og hvilke der er valgfrie.

1. Specialiseringers fag- og emneområder.

1. Undervisnings-, aktivitets- og studieformer.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heraf sendes til orientering til censorerne og Undervisningsministeriet og de institutioner, der, jf. § 2, stk. 2, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde, eller ved regler i studieordningen, godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelser af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 3, stk. 3, § 5 stk. 2, og § 10.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

Undervisningsministeriet, den 20. januar 2000, den 20. januar 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Jacob Hess/