TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

DanmarkdocType.LOVH2000

Uddannelses- og Forskningsministeriet

LOV nr 484 af 31/05/2000 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Stk. 2. Specialpædagogisk støtte i henhold til loven administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En studerende kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte, når vedkommende Stk. 2. Det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i stk. 1.

  1. på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. § 3,
  2. gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4,
  3. har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter undervisningsministerens bestemmelse,
  4. ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og
  5. er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Specialpædagogisk støtte kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

  1. støtte er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen,
  2. funktionsnedsættelsen kan kompenseres og
  3. det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
  4. støtteformer,
  5. begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven, og
  6. begrænsning af støtte til bestemte støtteformer i forbindelse med studierejser og praktikperioder i udlandet ved uddannelser i Danmark, jf. § 4, nr. 1, og begrænsning af støtten til uddannelse i udlandet, jf. § 4, nr. 3 og 4, til den enkelte studerende svarende til det økonomiske niveau, hvor støtte er eller ville være ydet til uddannelse i Danmark.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som gennemgår Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under vedkommende minister, henføres til loven.

  1. offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering, som hører under Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte,
  2. teoretisk og praktisk pædagogikum,
  3. uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og
  4. uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til.
§ 5

§ 5. Specialpædagogisk støtte kan ydes i indtil 70 måneder (støtterammen). Støtterammen forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges, hvis

  1. den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder,
  2. den studerende har gennemført en uddannelse, der er omfattet af § 4, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse til den uddannelse, der gives støtte til, uden at have gennemført en anden adgangsgivende uddannelse, eller
  3. den studerende gennemgår sidefagssupplering eller pædagogikum.
§ 6

§ 6. Specialpædagogisk støtte til den enkelte uddannelse kan inden for støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden).

§ 7

§ 7. Støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf. § 6, kan forlænges

  1. med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold,
  2. hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold,
  3. med indtil 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel eller adoption, og
  4. hvis den studerende har opbrugt støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
§ 8

§ 8. Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og derfor har skiftet til en ny uddannelse.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Styrelsen træffer afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støtteramme og støttetid.

§ 10

(Stk. 6)

§ 10. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Styrelsen træffer afgørelse om studieaktiviteten. Stk. 2. En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder. Stk. 3. Forlængelse af støttetiden i henhold til § 7 medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2. Stk. 4. Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, nr. 1 og 3, kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet og indberetter til styrelsen, når den studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af § 4, nr. 2, varetages kontrol og indberetning af pædagogikumadministrationen. Stk. 5. Ved uddannelse omfattet af § 4, nr. 3, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til styrelsen, jf. stk. 4. Stk. 6. Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, nr. 4, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at styrelsen får meddelelse om studieaktiviteten efter styrelsens bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 11

§ 11. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som ikke opfylder betingelsen i § 10, stk. 2, hvis styrelsen på baggrund af en indstilling fra uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte.

§ 12

(Stk. 7)

§ 12. Den studerende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til pædagogikumadministrationen, når den studerende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af § 4, nr. 1-3. Stk. 2. Institutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, foretager indstilling til styrelsen om støtte. Stk. 3. Styrelsen træffer afgørelse om støtte til den studerende på baggrund af ansøgning og indstilling fra institutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen. Styrelsen kan efter ophør af uddannelsen bestemme, at støtte ydet i form af hjælpemidler m.v. overdrages til den studerende til ejendom. Stk. 4. Institutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, yder støtten til den studerende i overensstemmelse med styrelsens afgørelse og afholder udgifterne hertil. Ved institutionens afgørelser herom gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven for institutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning. Stk. 5. Styrelsen kompenserer institutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, for de udgifter, som institutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, har afholdt i overensstemmelse med styrelsens afgørelse og kan udbetale forskud på beløbet. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om ansøgning og indstilling, herunder om frister, jf. stk. 1 og 2, samt regler om kompensation, jf. stk. 5, og om tilbageførsel af uforbrugte midler. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om institutionernes regnskabsaflæggelse samt om revision af regnskaberne.

regnskab
§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Den studerende indgiver ansøgning til styrelsen om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af § 4, nr. 4, når den pågældende er optaget på den udenlandske uddannelsesinstitution. Stk. 2. Styrelsen træffer afgørelse om og yder støtte til den studerende, jf. stk. 1. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om ansøgning, jf. stk. 1, herunder om frister.

§ 14

§ 14. Styrelsen skal sikre, at studerende og uddannelsesinstitutioner samt pædagogikumadministrationen kan få rådgivning og vejledning om specialpædagogisk støtte og betingelserne herfor samt om ansøgning og indstilling.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Styrelsen kan hos den studerende, andre offentlige myndigheder og private institutioner indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for at træffe afgørelse om tildeling af samt kontrol med støtten. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk form og i givet fald i hvilket format. Stk. 2. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den studerende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter denne lov.

§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Undervisningsministeren kan bestemme, at opgaver, som efter denne lov varetages af styrelsen, helt eller delvis varetages af uddannelsesinstitutionerne, henholdsvis pædagogikumadministrationen. Stk. 2. Styrelsen kan efter klage eller på egen foranledning ændre en uddannelsesinstitutions, henholdsvis pædagogikumadministrationens, afgørelse. Stk. 3. I det omfang uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, efter stk. 1 tillægges beføjelse til at træffe afgørelse efter denne lov, gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven for disse institutioner. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes, henholdsvis pædagogikumadministrationens, varetagelse af opgaver og om styrelsens tilsyn hermed, herunder regler om, at styrelsen fra uddannelsesinstitutionerne og pædagogikumadministrationen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder individbaserede oplysninger.

§ 17

(Stk. 5)

§ 17. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren. Stk. 2. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet tiltrædes for hver sag af 1 særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 3. Klager efter stk. 2 stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageproceduren. Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en uddannelsesinstitution eller pædagogikumadministrationen efter denne lov, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 5. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten eller styrelsen kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1 og 4, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Loven træder i kraft den 1. august 2000 og har virkning for ydelse af støtte fra den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Studerende, der er omfattet af loven, og som i henhold til § 63 i lov om aktiv socialpolitik har fået tilsagn om støtte, der går ud over den 1. januar 2001, vil fortsat kunne modtage støtten. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte i henhold til stk. 2, herunder om, at støtte ydes af uddannelsesinstitutionen på grundlag af det givne tilsagn. Stk. 4. Hjælpemidler m.v., som tilhører kommunerne, og som før den 1. januar 2001 i henhold til § 63 i lov om aktiv socialpolitik er udlånt til studerende, der denne dato er omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, overtages den 1. januar 2001 af styrelsen.

§ 19

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000, den 31. maj 2000 Margrethe R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
19. marts 2007
Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser | TheLawyer.sh