TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indsatsplaner

BEK nr 494 af 28/05/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Denne bekendtgørelse fastsætter krav til

  1. grundlaget for og indholdet af indsatsplaner, der kan vedtages af amtsrådet, jf. vandforsyningslovens § 13,
  1. grundlaget for og indholdet af indsatsplaner, der kan vedtages af kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 13 a, samt
  1. tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelse, ændring og ophævelse af indsatsplaner efter nr. 1 og 2,
  1. grundlaget for, at der kan meddeles pålæg om foranstaltninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1.

§ 2

For områder, som i regionplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret hydrogeologisk kortlagt, skal amtsrådet udarbejde en indsatsplan.

Stk. 2

Detaljeret hydrogeologisk kortlægning, som nævnt i stk. 1, kan undlades på områder, som i regionplanen er udpeget som indsatsområder, i det omfang, der i øvrigt foreligger dokumentation, der tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for at udarbejde en indsatsplan, som nævnt i stk. 1.

Stk. 3

En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af

Stk. 4

En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt i givet fald indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som ophæves.

  1. arealanvendelsen i indsatsområdet,
  1. kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande,
  1. og en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie-, og punktkilder,
  1. alle de områder, der er kortlagt som særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt over for,
  1. de områder, hvor en indsats skal gennemføres,
  1. de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, og
  1. af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning.

§ 3

Senest 1 år efter, at kortlægningen er afsluttet, udarbejder amtsrådet under inddragelse af alle de direkte berørte parter et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af vandressourcen. Udkast til beskrivelse af foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer kan indgå i forslag til indsatsplan.

§ 4

Inden høring og offentliggørelse skal amtsrådet forelægge forslag til indsatsplan for koordinationsforum, jf. vandforsyningslovens § 12, til drøftelse.

§ 5

Amtsrådet skal offentliggøre forslag til indsatsplan og samtidig høre

Stk. 2

Amtsrådet skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag til indsatsplan.

  1. ejere og lejere af de ejendomme, der er omfattet af forslag til indsatsplan,
  1. ejere og lejere af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde i den udstrækning, hvor forslaget efter amtsrådets skøn har væsentlig betydning for dem,
  1. berørte kommuner og berørte naboamter,
  1. det koordinationsforum, som er nedsat i medfør af vandforsyningslovens § 12, samt
  1. berørte ejere af almene vandforsyningsanlæg og samarbejder, hvori indgår en eller flere berørte ejere af almene vandforsyningsanlæg.

§ 6

Inden endelig vedtagelse skal amtsrådet forelægge det reviderede forslag til indsatsplan for koordinationsforum til orientering.

Stk. 2

Efter udløbet af fristen, jf. § 5, stk. 2 vedtager amtsrådet forslag til indsatsplan med eventuelle ændringer til det offentliggjorte forslag.

Stk. 3

Når en indsatsplan er vedtaget, skal amtsrådet underrette de direkte berørte parter skriftligt og individuelt med oplysning om påtænkte foranstaltninger til afhjælpning eller forebyggelse af forurening på ejendommen, samt om indholdet af planen i øvrigt. Andre berørte parter skal underrettes skriftligt og individuelt om vedtagelsen og indholdet af indsatsplanen.

§ 7

Amtsrådet kan efter reglerne i §§ 2-6 ændre eller ophæve allerede vedtagne indsatsplaner.

§ 8

Kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan på samme måde som fastsat i § 2, stk. 3 og 4 og §§ 3-7 tilvejebringe, ændre og ophæve indsatsplaner. Såfremt kortlægning, jf. § 2, stk. 1, ikke er gennemført, skal kommunalbestyrelsen eller ejeren af det almene vandforsyningsanlæg lade denne gennemføre, forinden indsatsplan kan udarbejdes. Kortlægning i medfør af § 2, stk. 1 kan undlades, jf. reglerne i § 2, stk. 2.

Stk. 2

Forinden en indsatsplan endeligt kan vedtages, skal udkast fremsendes til amtsrådet og i hovedstadsområdet tillige til Hovedstadens Udviklingsråd, som inden 12 uger kan gøre indsigelser mod udkastet, jf. vandforsyningslovens § 13 b, stk. 2 og stk. 3.

§ 9

Indsatsplaner udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. vandforsyningslovens § 76, nr. 1.

§ 10

Pålæg efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider kan kun pålægges den enkelte ejer, når foranstaltningen er nødvendig for at opfylde målet med en indsatsplan, der opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

§ 11

Bekendtgørelsen berører ikke amtsrådets forpligtelser efter vandforsyningslovens § 17 og miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juni 2000.


Miljø- og Energiministeriet, den 28. maj 2000, den 28. maj 2000

/Svend Auken Jesper Hermansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000