TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse

BEK nr 497 af 31/05/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

På 10. klassetrin udfører hver elev en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af undervisningen.

Stk. 2

Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan.

Stk. 3

I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.

§ 2

Eleven beslutter i samråd med de relevante lærere opgavens emne og indhold.

Stk. 2

Arbejdet med opgaven kan foregå i samarbejde mellem to eller flere elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med de konkrete uddannelsesplaner.

Stk. 3

Eleven udarbejder et konkret produkt, inden for de rammer, som skolen giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven.

§ 3

Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Vejledningen omfatter:

  1. valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til uddannelsesplanen,
  1. brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer,
  1. brug af kilder og materialer,
  1. fremstilling af produkt og
  1. valg af udtryksform.

§ 4

Eleven skal forud for arbejdet med opgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på i bedømmelsen.

§ 5

Arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave afsluttes senest 1. marts. Opgaven skal være bedømt, senest 1 uge før de skriftlige prøver finder sted.

§ 6

Elevens opgave bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.

Stk. 2

Den skriftlige udtalelse er en vurdering af

Stk. 3

Karakteren er en helhedsvurdering af pkt. 1-4.

Stk. 4

Eleven kan efter eget ønske få medtaget den skriftlige udtalelse og/eller karakteren på afgangsbeviset.

  1. Den selvvalgte opgaves emne og indhold med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
  1. Elevens valg og brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.
  1. Elevens valg og brug af kilder og materialer.
  1. Sammenhængen mellem indholdet og det færdige produkts udtryksform.

§ 7

Ønskes opgaven bedømt med en karakter, skal eleven meddele skolen dette senest ved afleveringenaf opgaven, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2

Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset.

§ 8

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen, herunder i forbindelse med forsøgs- eller udviklingsarbejde.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.


Undervisningsministeriet, den 31. maj 2000, den 31. maj 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Annelise Lund-Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000