TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

BEK nr 502 af 07/06/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Denne bekendtgørelse skal anvendes, når et medlem eller et tidligere medlem af en a-kasse ved svig med urette har beholdt, har fået eller forsøgt at få udbetalt en ydelse fra a-kassen. Den skal også anvendes, når medlemmet eller et tidligere medlem ved uagtsomhed med urette har beholdt eller har fået udbetalt en ydelse fra a-kassen. Bekendtgørelsen anvendes ikke på kursusgodtgørelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsen anvendes også, når et medlem med rette har fået ydelser, men forudsætningerne for udbetalingen senere brister, og medlemmet ved svig eller uagtsomhed beholder ydelserne.

Stk. 3

Bekendtgørelsens §§ 2-7 skal også anvendes, når et medlem ved svig eller uagtsomhed med urette har fået udbetalt dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

§ 2

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 5.

Stk. 2

En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og dagpenge under ferie, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3

En effektiv karantæne regnes fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4

Er karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 5

Er medlemmet pålagt flere karantæner i medfør af §§ 4 og 6, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først. En karantæne efter §§ 4 og 6 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne efter reglerne i lovens § 63, stk. 5, § 68, stk. 5 eller § 78, stk. 6.

§ 3

Bliver en a-kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem med forsæt eller ved uagtsomhed med urette har fået ydelser fra a-kassen, skal den standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet. A-kassen skal give medlemmet særskilt afgørelse herom og begrunde, at udbetalingerne er stoppet.

Stk. 2

Når a-kassen har truffet en afgørelse om sagens realitet og sendt indstilling om sanktion for svig til direktoratet, skal den stille udbetalingerne af ydelser i bero i overensstemmelse med indstillingen.

§ 4

Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3

Ved forsøg på svig skal medlemmet have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4

Foreligger der komplot eller dokumentfalsk, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5

Foreligger der objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en sanktion efter stk. 1- 4, nedsættes med 1/3. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.Det er en betingelse, at medlemmet har tilbagebetalt gælden eller har indgået et skriftligt frivilligt forlig om tilbagebetaling.

§ 5

Et medlem, der tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig, og som på ny gør sig skyldig i svig, skal slettes for svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra direktoratets tidligere afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

§ 6

Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2

Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3

Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

§ 7

En forseelse sanktioneres ikke, når der er gået mere end 5 år regnet fra forseelsens ophør til konstateringen af denne.

§ 8

A-kassen skal efter pålæg fra direktoratet anmelde medlemmet til politiet for overtrædelse af straffeloven, når direktoratet har truffet afgørelse om, at medlemmet skal have en effektiv karantæne for svig. Det skal som udgangspunkt ske, når tilbagebetalingsbeløbet er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede. Ved komplot og dokumentfalsk, jf. § 4, stk. 4, og ved slettelse for svig i medfør af § 5 skal der altid ske anmeldelse til politiet.

Stk. 2

Når der er afsagt dom i sagen, eller anklagemyndigheden har opgivet påtale, skal a-kassen straks underrette direktoratet herom.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2

Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli 2000.

Stk. 3

Den i § 5 fastsatte grænse på 5 år i gentagelsestilfælde er dog kun 2 årfor gentagen svig, der er begået forud for 1. juli 2000.

Stk. 4

Samtidig ophæves:

  1. Bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997 om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
  1. Bekendtgørelse nr. 1135 af 22. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

§ 10

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Anvendelsesområde og begreber

§ 2

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en

effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf.

§ 5

Stk. 2

En effektiv karantæne betyder, at retten til

ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og dagpenge under ferie,

bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til

ydelser fra a-kassen.

Stk. 3

En effektiv karantæne regnes fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 4

Er karantænen ikke udstået senest 2

år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 5

Er medlemmet pålagt flere karantæner i

medfør af §§ 4 og 6, skal den karantæne, der forældes

først, afvikles først. En karantæne efter §§ 4 og 6

kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne efter

reglerne i lovens § 63, stk. 5, § 68, stk. 5 eller

§ 78

§ 78, stk. 6. Procedure ved mistanke om svig og uagtsomhed

§ 6

Ved uagtsomhed skal medlemmet have en

effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2

Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der

højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for

fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en

effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3

Har medlemmet uagtsomt fået et beløb, der

højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for

fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke

have nogen effektiv karantæne. Forældelse i forhold til at pålægge

sanktion


Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen,

den 7. juni 2000 Lisbeth Lollike /Susanne L. Bærentzen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000