Bekendtgørelse om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v.
BEK nr 503 af 07/06/2000
§ 1
Et tidligere medlem af en a-kasse (medlem), der er slettet på grund af svig, jf. lovens § 87, stk. 1, eller på grund af misligholdelse af betalingspligt over for en a-kasse, jf. lovens § 86, stk. 9, og som ønsker at blive genoptaget, er omfattet af §§ 3-6 i denne bekendtgørelse.
§ 2
Et medlem, der er slettet på grund af svig, jf. lovens § 87 a, stk. 1, eller på grund af misligholdelse af betalingspligt over for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (DfA), og som ønsker at blive genoptaget, er omfattet af § 7 i denne bekendtgørelse.
§ 3
Betingelserne for optagelse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal være opfyldt, før der kan gives tilladelse til genoptagelse.
Ingen kan genoptages, før hele gælden til a-kassen er indfriet, eller der er indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen om afvikling af gælden. Forliget skal omfatte de uberettigede ydelser, påløbne renter og omkostninger ved inddrivelsen. Gælden skal være afviklet, inden medlemmet bliver folkepensionist.
Giver gælden mulighed for at få skat tilbage, er det et krav for genoptagelse, at a-kassen får fuldmagt til at søge skatteansættelsen for de berørte år ændret og får transport på overskydende skat.
§ 4
A-kassen kan give tilladelse til genoptagelse, hvis betingelserne i stk. 2-7 er opfyldt.
A-kassen kan give tilladelse til genoptagelse, hvis medlemmet fuldt ud har betalt gælden til a-kassen.
Hvis medlemmet fortsat har gæld til a-kassen, er det en betingelse, at medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen. Det er videre en betingelse, at gælden på optagelsestidspunktet højst udgør 20 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47. Endelig er det en betingelse, at gælden kan afvikles inden for de tidsrammer, der er nævnt i stk. 4-6.
Hvis gælden på optagelsestidspunktet højst er 10 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 3 år.
Hvis gælden på optagelsestidspunktet højst er 15 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 4 år.
Hvis gælden på optagelsestidspunktet er mere end 15 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 5 år.
Afviklingsperioden efter stk. 4-6 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet genoptages.
Hvis gældens størrelse overstiger grænsen i stk. 3, kan DfA efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til genoptagelse. Hvis medlemmet ikke kan afvikle gælden inden for de tidsrammer, der fremgår af stk. 4-6, kan DfA efter indstilling fra a-kassen i særlige tilfælde give tilladelse til genoptagelse.
§ 5
Genoptagelse kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning om genoptagelse.
Hvis medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen, kan genoptagelsen tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen både har modtaget medlemmets ansøgning, og medlemmet har underskrevet forliget.
§ 6
Hvis medlemmet ikke overholder det indgåede forlig, skal a-kassen forelægge sagen for DfA, om medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen, jf. lovens § 86, stk. 9.
A-kassen har pligt til at forelægge sagen, når medlemmet har overskredet betalingsfristen med mere end 3 uger.
En eventuel slettelse efter lovens § 86, stk. 9, har virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet misligholder sin betalingsforpligtelse.
§ 7
Et medlem, som er omfattet af § 2, kan genoptages som nyt medlem i en a-kasse, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.
Lovens almindelige betingelser for optagelse skal være opfyldt på genoptagelsestidspunktet.
Genoptagelsen er videre betinget af,
Tilladelse til genoptagelse kan efter indstilling fra a-kassen gives af DfA.
- at de dagpenge, som er modtaget med urette efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, med tillæg af renter og omkostninger, er tilbagebetalt fuldt ud af medlemmet, eller
- at medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med DfA om afvikling af gælden, hvorefter gælden kan afvikles inden for højst 3 år.
Hvis medlemmet ikke overholder det indgåede forlig, kan DfA beslutte, at medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen.
En eventuel slettelse efter stk. 5 har virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet misligholder sin betalingsforpligtelse.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000. Bekendtgørelsen har virkning for sager, hvor ansøgningen om genoptagelse er modtaget i a-kassen den 1. juli 2000 eller senere.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 320 af 26. maj 1999 om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v.
§ 9
Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.
§ 6
Hvis medlemmet ikke overholder det
indgåede forlig, skal a-kassen forelægge sagen for DfA, om
medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen, jf. lovens § 86,
A-kassen har pligt til at forelægge sagen,
når medlemmet har overskredet betalingsfristen med mere end 3 uger.
En eventuel slettelse efter lovens § 86,
stk. 9, har virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet misligholder sin
betalingsforpligtelse. Dagpenge modtaget med urette under ophold i et
EØS-land
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen,
den 7. juni 2000 Lisbeth Lollike /Jørgen Kappel
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000