TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse ved registrering.

BEK nr 508 af 07/06/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Den i momslovens § 62 b, lønsumsafgiftslovens § 10 a og kildeskattelovens § 56 B omhandlede sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter de statslige told- og skattemyndigheders bestemmelser.

§ 2

Den i momslovens § 62 b, lønsumsafgiftslovens § 10 a og kildeskattelovens § 56 B omhandlede formue skal dokumenteres ved en erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor. Af erklæringen skal det fremgå, hvor stor virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, er på registreringstidspunktet.Erklæringen skal være underskrevet af selskabets tegningsberettigede ledelse og selskabets revisor. Erklæringen kan også udfærdiges af en revisor med tilsvarende uddannelse fra et andet EU-medlemsland. Ved apportindskud og bankindestående kan der efter bestemmelser fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder anmodes om yderligere dokumentation for, at disse værdier er tilstede på registreringstidspunktet.

§ 3

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1 eller § 2 straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter momslovens § 81, stk. 3, lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, eller kildeskattelovens § 74, stk. 2. Straffebestemmelserne i momslovens § 81, stk. 4, og § 82, stk. 1-3, lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 4, og § 19, stk. 1-3, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 3, og § 20, og kildeskattelovens § 77 og § 79 finder tilsvarende anvendelse.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2000.


Skatteministeriet, den 7. juni 2000, den 7. juni 2000

/Ole Stavad K. Aasberg Karlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000
Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse ved registrering. | TheLawyer.sh